Johanne Luise Heiberg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johanne Luise Heiberg, født Pätges (22. november 1812– 21. december 1890). Dansk skuespillerinde gift med Johan Ludvig Heiberg i 1831. Hun var sin tids absolut førende skuespillerinde på Det kongelige Teater (1826-64). I 1820'erne skriver Johan Ludvig Heiberg vaudeviller til hende. I romantismen (1830-50) skriver Henrik Hertz og Adam Oehlenschläger en række skuespil med splittede (dæmoniske) kvinder i hovedrollen til hende.
Efter at have ophørt med at optræde, fungerede fru Heiberg 1867–1874 som "Sceneinstructrice" ved Det kgl. Teater.
Hendes selvbiografi, Et Liv gjenoplevet i Erindringen, blev 1891-1892 udgivet af A.D. Jørgensen. Bogen vakte voldsom røre ved udgivelsen, fordi meget i bogen gav udtryk for hendes stærkt subjektive (og ikke sande) opfattelse af den skildrede virkelighed - nogle kalder derfor spøgefuldt bogen for "Et Liv genopløjet i Erindringen". Hun er også på den danske pengeseddel 200 kr. sedlen.
[redigér] Kilder/henvisninger
- Et Liv gjenoplevet i Erindringen, 4 bind (kritisk, annoteret udgave, 1944) i ADL
- Henrik Ibsens "Rimbrev til fru Heiberg" (1871), med note, i Kalliope
- Holger Drachmanns digt ved Fru Heibergs død (1890) i Kalliope
