Rigsombuddet på Færøerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Færøernes rigsombudsmand)
Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark



Andre lande • Politik

Rigsombuddet på Færøerne (færøsk: Ríkisumboðið) i Tórshavn er en institution under Statsministeriet, hvor Rigsombudsmanden er Danmarks øverste repræsentant på Færøerne. Ordningen blev oprettet i 1948 (se også amtmænd på Færøerne). Den nuværende rigsombudsmand er Lene Moyell Johansen, som overtog embedet den 1. august 2017 er den 25. i rækken (inkl. amtmænd).

Rigsombudsmanden er bindeleddet mellem Færøernes Hjemmestyre og rigsmyndighederne. Rigsombudsmanden har sæde i Lagtinget og adgang til at deltage i forhandlinger om alle fællesanliggender, dog uden stemmeret (siden 1923, da lagtingsloven blev ændret). Endvidere skal rigsombudsmanden underrettes om beslutninger taget i Lagtinget eller Hjemmestyret, samt om vedtagne love og andre bestemmelser udfærdiget af det færøske hjemmestyre.

Hovedopgaverne består af:

  • Behandling af en række sager vedrørende lovgivningsanliggender, herunder ikraftsættelse af dansk rigslovgivning for Færøerne.
  • Behandling af sager om bevilling til fri proces.
  • Behandling af sager om indfødsret for nordiske statsborgere.
  • Afgivelse af periodiske indberetninger til Statsministeriet om aktuelle økonomiske og politiske forhold på Færøerne.
  • Gennemførelse folketingsvalg, samt eventuelle folkeafstemninger, der bestemmes af Folketinget.
  • Medvirke ved planlægning og afvikling af besøg på Færøerne af Kongehuset, Folketinget, regeringen og diplomater m.fl., samt deltagelse i den hermed forbundne mødevirksomhed.
  • Udarbejdelse og udgivelse af to årlige publikationer: Årsberetning for Færøerne, der indeholder en ajourført beskrivelse af de færøske samfundsforhold, samt Lovregister for Færøerne
  • Indstillinger om kongelige hædersbevisninger.

Endvidere er rigsombudsmanden født formand for Dansk-Færøsk Kulturfond.

Rigsombudsmænd[redigér | rediger kildetekst]

Fra Rigsombudsmand Født-død
1948 Cai A. Vagn-Hansen 1911 – 1990
1954 Niels Elkær-Hansen 1915 – 2007
1961 Mogens Wahl 1918 – 1986
1972 Leif Groth 1930 – 2009
1981 Niels Bentsen 1936 - 2017
1988 Bent Klinte 1939
1995 Vibeke Larsen 1944
2001 Birgit Kleis 1956
2005 Søren Christensen 1940
2008 Dan Michael Knudsen 1962
2017 Lene Moyell Johansen 1968

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Amtmansbrekkan 6, FO 100 Tórshavn