Hermes Trismegistos

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Artiklen er fra "Salmonsen" og bør opdateres – eller bedre måske skrives om
Hermes Trismegistus, gulvmosaik i katedralen i Siena

Hermes Trismegistos (gr: Ἑρμῆς Τρισμέγιστος for "trefoldig største Hermes"[1]) er en græsk-ægyptisk gudeskikkelse, som i den senere romerske kejsertid og endnu senere spillede en fremtrædende rolle i en del skrifter af filosofisk indhold som fremkom i Alexandria. Ifølge Giversen bindes skrifterne sammen af tanken om det ene der ligger bag alt; at verden hænger sammen som en stor organisme som Gud i større eller mindre grad gennemtrænger. Der er gensidig påvirkning af delene, og bag ligger forestillingen om én substans, ånden, (gr. nus).[2]

Traktater

De bedste oplysninger om Hermes Trismegistos finder vi i de rester, vi har tilbage af de såkaldte "Hermetiske bøger" eller "skrifter", Corpus Hermeticum hvor den største gruppe kaldes "traktater" hvoraf der kendes 17 på græsk[2],[3], som fremkom i Alexandria i 3. eller 4. århundrede e.Kr. under stærk indflydelse fra neoplatonismen. For øvrigt spores der i dem også kendskab til kristendom og til Filons skrifter. Den ubekendte forfatter har ikke været helt ukendt med det gamle Ægypten. Som det er påvist af P. Pierret, forekommer der i de "Hermetiske bøger" mange udtryk, sætninger og betragtningsmåder, som findes i "Dødebogen" og andre lignende gammelægyptiske skrifter. Men det ægypiske stof er behandlet med stor frihed, hvilket allerede fremgår deraf, at bøgerne indeholder filosofiske samtaler imellem Hermes Trismegistos og "hans søn Thot", mens Hermes Trismegistos og Thot ellers kun er to betegnelser for samme væsen.[4]

Ekstrakter

Det, vi har tilbage af de "Hermetiske bøger", skyldes Johannes Stobaios fra 5. århundrede, der optog det i de udtog og afskrifter – "ekstrakter"[2] – af forskellige værker, som han samlede for sin søn. Uheldigvis er teksten kun dårlig bevaret og fuld af fejl. De er dog ifølge Giversen af betydning fordi de overleverer hermetiske skrifter som ellers ikke kendes, og desuden giver mulighed for at sammenligne med ellers kendte "traktater" i den største gruppe af skrifter der normalt kaldes Corpus Hermeticum.[5]

Bøgerne består af dialoger. Den vigtigste er "Poimandros" (udgivet af Parthey, 1854). En god oversættelse af denne dialog og af de vigtigste af de øvrige skrifter, vi har tilbage, skyldes H. Ménard: Hermes Trismégiste (2. udg., 1868).

Fragmenter

Enkelte brudstykker – "fragmenter"[5] – findes hos kirkelige forfattere som Tertullian (ca.160-225), Lactantius (ca.260-340), Kyrillos af Alexandria (d. 444) og den nyplatonske filosof Jamblichus (ca. 250- 325) som ganske vist er benyttes polemisk, men har værdi til forståelse af Hermes-litteraturens overlevering og litterære udviklingshistorie.[5] Endnu helt ned i tiden, efter at Ægypten var faldet i arabernes hænder, spillede Hermes Trismegistos en stor rolle som en slags repræsentant eller symbol for filosofisk granskning, og der fremkom af og til hermetiske bøger, skrevet på arabisk. Forfatterne er ofte kristne. Fleischer har udgivet et sådant skrift, "Hermes Trismegistos" (1870); se også Bardenhewer, "Hermes Trismegistos" (1873). Til Hermes Trismegistos henførtes også Centiloquium Hermæ, der er af astrologisk indhold.

Litteratur anvendt af Schmidt i Salmonsen:
Richard Pietschmann: Hermes Trismegistos, Leipzig 1875 — Google Books

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Søren Giversen Den ukendte Gud. Hermes-skrifterne i oversættelse. København: G.E.C. Gad 1983. ISBN 87-12-23781-7 — I en indledning, "Hermes-skrifterne", gives en opdateret oversigt pr. 1983
  • Aksel Haaning: Naturens lys – Vestens naturfilosofi i højmiddelalder og renæssance 1250-1650, C.A. Reitzel 2001 (1998) ISBN 87-7876-082-8 — Blandt andet s. 153-160 om Marsilio Ficino (1433-99) og hans oversættelse til latin

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter
  1. Om tilnavnet oplyser den tyske artikel : "I fortalen til sin latinske oversættelse af Poimandres erklærede Marsilio Ficino at tilnavnet Trismegistos ("den trefoldigt største") skulle stamme fra at den ægyptiske Hermes på samme tid var den største filosof, den største præst og den største konge" – ty. "... In der Vorrede seiner lateinischen Übersetzung des Poimandres erklärte Marsilio Ficino, der Beiname Trismegistos ("der dreimal Größte") rühre daher, dass dieser ägyptische Hermes zugleich der größte der Philosophen, der größte Priester und größte König gewesen sei." – Latin: Trismegistum vero inter maximum nuncuparunt quoniam et philosophus maximus et sacerdos maximus et rex maximus extitit.
  2. 2,0 2,1 2,2 Giversen, s. 10
  3. Haaning side 156 angiver 23 traktater i Corpus Hermeticum
  4. Ifølge Giversen, s. 18, er der næsten ingen påvirkning fra kristendommen, derimod flere steder indflydelse fra jødedommen, mens hovedmassen i Hermes-skrifternes ideer ikke er hentet fra en anden religion.
  5. 5,0 5,1 5,2 Giversen, s. 11-12


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.