Hizb ut-Tahrir

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Frihedspartiet (flertydig).
Hizb ut-Tahrir demonstrerer i København

Hizb ut-Tahrir (Arabisk: حزب التحرير;, Befrielsespartiet) er et internationalt sunniislamistisk politisk parti, hvis mål er at skabe et panislamisk kalifat. Partiet blev stiftet i 1953 i Jerusalem af den retslærde sheikh Taqiuddin an-Nabhani. Partiets øverste ledelse holder i dag til i Jordan.

Hizb ut-Tahrir arbejder for en forening af alle muslimer under et islamisk styre (kalifat), fjernelse af al vestlig indflydelse i den islamiske verden (Dar al-Islam) og et liv efter den rette islamiske levemåde. Det indebærer, at alle livets anliggender skal styres efter islamiske love, sharia, og livsperspektivet skal bestemmes efter religiøse forskrifter om, hvad der er legalt og illegalt (Halal og Haram).

Hizb ut-Tahrir opfordrer muslimer til at vælte deres regeringer og kalder til bevæbnet jihad mod Israel og resten af Vesten[1]. Partiet opfatter selvmordsbomber som "legitime martyrhandlinger"[2].

Ifølge den amerikanske tænketank Heritage Foundation er Hizb ut-Tahrir aktiv i 40 lande med omkring 5.000—10.000 kernemedlemmer og titusindvis af løsere tilknyttede sympatisører[3]. På verdensplan er størstedelen af medlemmerne etniske uzbekere[4], om end partiet er forbudt i Usbekistan og alle i de tidligere sovjetiske muslimske republikker i Centralasien og i Rusland[5]. Hizb ut-Tahrir er også forbudt i de fleste arabiske stater, med undtagelse af FAE, Yemen og det delvist arabiske Libanon[6] og også forbudt i Pakistan[7].

I Vesten har der været overvejelser hos enkelte politiske gruperinger om forbud i Storbritannien, Australien[8][9] og i Danmark[10]. I England er Hizb ut-Tahrir blevet forbudt på en række universiteter og uddannelsesinstitutioner efter konflikter med andre religiøse minoriteter, især jødiske og sikhiske studerende. I Tyskland fik foreningen forbud mod at virke inden for den tyske foreningslov, da det blev vurderet at den vender sig mod lovens grundlag om mellemfolkelig forståelse, samt har udspredt antisemitisk propaganda. Der var dog ikke tilstrækkeligt grundlag for et egentligt organisationsforbud, så Hizb ut-Tahrir er fortsat en lovlig organisation i Tyskland.[11] En misvisende oplysning om forbud i Tyskland og Holland indgik i et folketingsforslag om opløsning af Hizb ut-Tahrir, fremsat april 2008.[10] Her i fremgår også, at Sverige betegner Hizb ut-Tahrir som en terrororganisation. Denne oplysning er dog ikke en svensk vurdering, men var i følge de svenske myndigheder baseret på internationale oplysninger. Foreningen er ikke forbudt i Sverige.[11]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hizb ut-Tahrir blev grundlagt i Jerusalem i 1953 af Taqiuddin al-Din al-Nabhani (19091977), som var en palæstinensisk sharia-dommer (qadi). Taqiuddin var født ind i en familie af stærkt troende muslimer i en lille landsby Izjim i nærheden af Haifa i det britiske mandatområde i Palæstina, det nuværende Israel. Han studerede på al-Azhar universitet i Egypten, hvor han tilsluttede sig det Muslimske broderskab. Efter studierne vendte han tilbage til Palæstina for at fungere som islamisk dommer i forskellige byer i britisk Palæstina og i Libanon. Efter oprettelsen af staten Israel og nederlaget i den arbisk israelske krig i 1948 flygtede Taqiuddin for en kort overgang til Syrien, men vendte snart tilbage til Jerusalem – der nu var under jordansk kontrol. Efter nogle år fortsatte han til Jordans hovedstad Amman. Taqiuddin anså Israels sejre, tabet af Palæstina og et generelt forfald af Islam som resultatet af, at muslimerne var blevet for verdslige og vestlige. Taqiuddins løsning var mere Islam, udrensning af vestlig indflydelse og en oprettelse af et islamisk kalifat. I 1950 publicerede han bogen: "Arabernes budskab" – hvori han redegjorde for sin vision om et kalifat i først de arabiske lande og dernæst resten af verden. Til dette formål etablerede han Hizb ut-Tahrir. Medgrundlægger var Khaled Hassan, som også var med til at grundlægge PLO, og sheik Assad Tamimi fra bevægelsen Islamisk Jihad.

Partiet blev straks forbudt i Jordan. Taqiuddin trodsede dog forbuddet, og Hizb ut-Tahrir begyndte at sprede sig med afdelinger i andre mellemøstlige lande. Både Taqiuddin og siden hen Hizb ut-Tahrir har angiveligt været involveret i en række mislykkede kupforsøg mod mellemøstlige ledere; i Jordan mod kong Abdullah i 1951, og igen i Jordan samt i Syrien i 1968/69[12] og mod Egypten i 1974[13].

Hizb ut-Tahrirs ideologi er i vid udstrækning dannet med det Muslimske broderskab som inspiration, om end Taqiuddin selv fandt broderskabet for moderat i sin ideologi. Mange af Hizb ut-Tahrirs første medlemmer var selv tidligere medlemmer af det Muslimske broderskabs mere radikale fløj. Taqiuddin mente, at Vesten under den kolde krig rettede to fjendtlige angreb mod den muslimske verden: den kapitalistiske og den socialistiske. Efter kommunismens fald anser Hizb ut-Tahrirs nu kapitalismen og i særdeleshed USA som den største hindring for oprettelsen af kalifatet.

I 1977 døde Taqiuddin i Libanon og blev efterfulgt af Abd al-Qadim Zallum, en palæstinensisk imam[14], ligeledes uddannet på al-Azhar[15]. Zallum udgav bogen: "Hvordan kalifatet blev ødelagt", hvori han agiterede for at rense Islam fra vestlig indflydelse. I 2003 døde Abd al-Qadim Zallum – også i Libanon – og blev efterfulgt af Hizb ut-Tahrirs nuværende leder Ata Khalil Abu-Rashta, en palæstinensisk civilingeniør[16].

Politik[redigér | redigér wikikode]

Grundlag[redigér | redigér wikikode]

Hizb ut-Tahrir lægger vægt på at være en politisk sammenslutning. Og hverken en velgørende organisation eller blot en åndelig eller akademisk forsamling. De anser islam som en slags "politisk videnskab". De beskriver sig selv som "et politisk parti, hvis ideologi er Islam".

Som motto eller hele partiets raison d'être er en paragraf fra koranen:

"Og blandt jer skal der være en ummah (gruppe), som kalder til det gode (Islam), og som påbyder ma’ruf (det rette) og forbyder munkar (det afskyelige), og disse er de succesrige" -- Sura 3:104[17]

Hizb ut-Tahrir fortolker paragraffen således, at der skal oprettes en gruppe (ummah) eller parti af muslimer inden for islam, som skal kalde andre til sig. Det er en meget uortodoks fortolkning og sandsynligvis en fejltolkning, da ordet "ummah" normalt hentyder til hele den samlede gruppe af muslimer og de foregående vers [18] og efterfølgende[19] præciserer netop, at der ikke skal skabes konkurrerende fraktioner inden for islam. Derudover tolker Hizb ut-Tahrir så "det gode" i den yderst begrænsede mening af udelukkende at betyde "islam" – og ikke generelt gode gerninger i livet. Det fjerner alle medmenneskelige og interreligiøse bånd og gør i realiteten "islam" til både målet og midlet.

Hizb ut-Tahrir anser sig som den gruppe i islam, der skal kalde de andre muslimer til sig. Målsætningen er at rense den islamiske verden for uislamisk (kufrs), hovedsaglig vestlig, indflydelse og at skabe en islamisk Khilafah-stat der kan undertvinge "kufr-staterne".

Demokrati og frihedsrettigheder[redigér | redigér wikikode]

Den personlige frihed har ingen eksistens i Islam, og dermed har muslimen ikke en personlig frihed.[20]

Demokrati[redigér | redigér wikikode]

Dette demokratiske system modstrider Islams love, idet muslimer er beordret til at styre alle deres handlinger med shari’ahs love.[20]

Hizb ut-Tahrir anser demokrati som et uislamisk, verdsligt og vestligt påfund, der strider mod sharia og derfor ikke kan tolereres. Demokrati betegnes som de vantros (kafirs) styreform[21] og som en "kufr-ideologi, der står i modstrid med Islam"[20]. Hizb ut-Tahrir i Danmark opfordrer muslimer til ikke at blande sig i dansk politik eller stemme ved valg[22]. Hizb ut-Tahrir betegner ligeledes vestens forsøg på at sprede demokrati i Mellemøsten som en kulturel invasion og et fjerde korstog[23]. Om valget i Irak i 2004 skrev Hizb ut-Tahrir: ”Deltagelse i dette valg [...] er en synd, og synderen fortjener tortur i efterlivet og vanære i dette liv.”[24]. Men eftersom Hizb ut-Tahrir er en sunni-islamisk bevægelse, mener den dog samtidigt, at rigets øverste hersker, kaliffen, skal vælges af folket – og ikke arve sin position som i shia-islamisk tradition. Folket i denne henseende udgør alene den muslimske del. Ikke-muslimer skal ikke have stemmeret. Kaliffen selv skal være muslim og ikke slave). Én gang valgt fungerer kaliffen som diktator på livstid uden at kunne afsættes (artikel 34). Kaliffen udpeger selv alle statens embedsmænd: ministre, generaler, dommere, borgmestre, etc. Han har også fuld kontrol over statens politik, lovarbejde og finanser. "Kaliffen er staten" (artikel 35), hvori han beskrives som en enevældig solkonge. Hizb ut-Tahrir støtter også oprettelsen af et slags parlament eller folkeforsamling kaldet Majlis al-Umma. Den skal dog kun have rådgivende funktion, og kaliffen skal være enerådig. Både muslimer og ikke-muslimer skal kunne optages i forsamlingen, men ikke-muslimers rettigheder i forsamlingen er stærkt begrænsede. Muslimer har ret til at oprette politiske partier til at arbejde inden for forsamlingen, forudsat de er islamiske. Partier, der ikke er baserede på Islam er forbudt (artikel 21). Der skal også eksistere en andet slags råd kaldet Shura, hvis afgørelser skal være bindende for kaliffen i visse sammenhænge. Til dette råd har kun muslimer adgang.

Religionsfrihed[redigér | redigér wikikode]

Hizb ut-Tahrir anerkender ikke retten til fri religionsudøvelse. Kun religioner nævnt i Koranen kan tolereres. Det vil sige muslimer, kristne og jøder – de to sidste benævnes som Bogens folk. Artikel 7 i Hizb ut-Tahrirs forfatningsudkast slår fast, at muslimer, der "selv har forladt Islam, ... er skyldige i frafald (murtad) fra Islam [og] skal henrettes" [25]. Alle uanset religion skal underlægges islams religiøse lovgrundlag sharia.

Ikke muslimer, dhimmier[redigér | redigér wikikode]

Hizb ut-Tahrir opererer med tre klasser af mennesker, som gives forskellige rettigheder og pligter. Der er muslimer, som nyder en privilegeret status, og der er ikke-muslimer, som pålægges en række forbud og begrænsninger. Ikke-muslimer opdeles i to forskellige kategorier: folk af bogen (jøder og kristne), som benævnes dhimmier, og så de resterende som benævnes polyteister (mushriks). Dhimmier gives bedre kår end de resterende ikke-muslimer. Hizb ut-Tahrirs forfatningsudkast angiver, at dhimmier skal betale en speciel kopskat kaldet Jizyah[26], som muslimer ikke skal betale. Dhimmier har ikke stemmeret og kan ikke vælges til kalif eller andre lovgivende eller udøvende embeder. Dhimmier kan vælges til rigets forsamling, men kun med begrænset indflydelse i forhold til muslimer. Dhimmier har ikke ret til at deltage i shura-rådet. I retssager tæller dhimmiers vidnesbyrd mindre end muslimers. Dhimmier har i visse forhold i livet, f.eks. familieret, ret til at styre efter egne love, men i sager hvor den ene part er muslim og den anden part dhimmi, afgøres sagen i henhold til den islamiske lovgivning sharia. I tilfælde af skilsmisse, hvor den ene part er muslim og den anden dhimmi, tilfalder børnene altid muslimen. Ikke-muslimske mænd defineres som mahram-mænd. Mahram-mænd har aldrig ret til at gifte sig med muslimske kvinder.

Jøder[redigér | redigér wikikode]
Jøderne er et bagvaskende folk og et folk, der forråder og bryder aftaler og pagter, og de opdigter løgne og fordrejer ord fra deres rette sammenhæng, de fratager uretfærdigt rettigheder, de har dræbt profeter og dræber uskyldige, og de er voldsomst i fjendskab til muslimerne, og Allah har forbudt os at tage dem til loyale venner.Fordriv dem fra hvor de fordrev jer og dræb dem, hvor end I finder dem[27]

Jøder bliver af Hizb ut-Tahrir grupperet som dhimmier, som derved i teorien burde gives en vis form for minimal beskyttelse, så længe de ikke udfordrer muslimerne. Gængse jødekonspiratoriske teorier florerer også indenfor Hizb ut-Tahrir, som f.eks. når de i deres medlemsblad Khilafah-magasinet skriver: "det lykkedes for [arabiske regenter] at få os til at drikke vand, der er infiltreret med jødens afføring, efter at de forærede dem Palæstina"[28]. I Tyskland er Hizb ut-Tahrir blevet forbudt efter at have udspredt antisemitisk propaganda. I Danmark har formanden for Hizb ut-Tahrir fået en dom for forhånelse og opfordring til drab på jøder. Hizb ut-Tahrir medlemmer har ofte benægtet Holocaust, som betegnes som "et værktøj jøder anvender til at forsvare deres magt over muslimer i palæstina"[29], og "de påståede oplevelser under den anden Verdenskrig"[30]. Et andet sted har en Hizb ut-Tahrir-tilhænger dog udtrykt, at han "ærgrer sig over, at det ikke var lykkedes for Hitler at udrydde alle jøderne"[31] – hvilket synes at antyde, at i det mindste dette Hizb ut-Tahrir medlem ikke mente, at holocaust var en løgn, blot at det ikke var omfattende nok. Ligeledes er Hizb ut-Tahrir meget kritisk over for alle former for zionisme. Organisationen mener, at konflikten i Israel og Palæstina kan løses ved en ét-stats løsning under et islamisk kalifat[32].

Kvinder[redigér | redigér wikikode]

Hizb ut-Tahrirs syn på kvinder er præget af traditionelle kønsforestillinger. Artikel 108 i forfatningsudkastet fastslår, at "kvindens primære rolle er at være mor og hustru". Både muslimske kvinder og dhimmikvinder skal underlægges de islamiske sharialove med adskillelse af kønnene og korrekt påklædning i form af lange dækkende kjoler og tørklæder[33]. Artikel 109 kræver absolut kønsadskillelse undtagen under visse specielle omstændigheder såsom pilgrimsfærd. Hizb ut-Tahrirs møder og demonstrationer i Danmark er altid strengt kønsopdelte. Artikel 114 forbyder kvinder at være sammen med mænd, de kunne gifte sig med, og når de er gift, angiver artikel 116, at kvinder skal adlyde deres mænd.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Derfor er det haram for muslimerne at bekende sig til den kapitalistiske ideologi eller at godtage dens tanker eller systemer, fordi den er en kufr-ideologi, dens tanker er kufr-tanker, og dens systemer er kufr-systemer, der står i modstrid med Islam"[20].

Hizb ut-Tahrirs grundlægger, Taqiuddin al-Din al-Nabhani, har skrevet bogen: Islams økonomiske system, som Hizb ut-Tahrir anser som et fyldestgørende dokument for en økonomisk politik. Den international NGO International Crisis Group har betegnet den økonomiske politik fremlagt i bogen som: "[...] en tilbagevenden til guldmøntfoden og mistro til kapitalismen, men hvad de vil erstatte den med er en yderst tåget, lidt islamiseret socialisme"[34]. Artikel 119 til 164 i Hizb ut-Tahrirs forfatningsudkast beskæftiger sig med økonomiske forhold. Her angiver de en gudgiven ret til privat ejendomsret og ellers en noget forbeholden accept af kapitalisme. Private aktieselskaber er forbudt, men privat ejendomsret over mindre virksomheder skal være tilladt, mens større selskaber som f.eks. elselskaber, transportselskaber og sundhedssektoren skal nationaliseres. Hizb ut-Tahrir ønsker også en tilbagevenden til guldmøntfod og fastsætter vægtningen af de forskellige møntenheder efter passager i koranen. Hizb ut-Tahrir-demonstrationer i Danmark har ofte proklameret Islam som det eneste alternativ til kapitalismen[35].

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Paragraf 8 i Hizb ut-Tahrirs forfatningsudkast angiver, at arabisk skal være statens officielle sprog, eftersom det er Islams sprog.

Forsvar[redigér | redigér wikikode]

Ifølge paragraf 56 i Hizb ut-Tahrirs forfatningsudkast er jihad et krav for alle muslimer, hvorfor alle muslimer over 15 år skal have militær træning og stå til rådighed. Ikke-muslimske nationer uden for kalifatet vil blive tolereret, så længe de betaler skat til kalifatet. Men hvis de nægter at betale skat, vil kalifatet angribe dem[33].

Vold og ideologi[redigér | redigér wikikode]

Muslimer skal ledes i hellig krig for Allahs sag. Vi skal have ledere i den muslimske verden, som reagerer med sværdet, før de reagerer med tungen. Rædslen vil fylde Europas hjerter.
 
— Hizb ut-Tahrirs talsmand Fadi Abdullatif[36]

Hizb ut-Tahrir har flere gange insisteret på, at det er et ikke-voldeligt parti, der ikke selv bruger vold i udbredelsen af sine ideer eller implementeringen af kalifatet, om end denne modstand er af mere teknisk end principiel karakter. Hizb ut-Tahrir er ikke imod brugen af vold som sådan, blot mener det ikke, at tiden er inde til brugen af vold, og at der i og med der ikke eksisterer et kalifat, ikke er en muslimsk myndig med religiøs hjemmel til at kalde til våben.

Hizb ut-Tahrir har aldrig været direkte involveret i voldelige handlinger, men synes dog stadig at hellig krig (jihad) er et positivt begreb og har flere gange hyldet terrorangreb og kaldt til udøvelse af vold. Hizb ut-Tahrir mener, at det en hellig pligt (fard) for muslimer at udøve hellig krig f.eks. i Spanien og Portugal (forhenværende Al-Andalus), Israel, Tjetjenien og andre områder, der en gang i historien har været muslimskdomineret.

I skal vide, at Allah (swt) har gjort jihad til en fard (forpligtelse) over jer for at befri hele Palæstina fra jødernes urenhed. Ligeledes har Han (swt) gjort det fard over jer og over alle muslimer at befri Al-Andalus (Spanien og Portugal), Tjetjenien og alle øvrige muslimske lande, som kuffar har frataget muslimerne med vold[37]

Hizb ut-Tahrir mener, at brugen af selvmordsbomber (martyroperationer er termen Hizb ut-Tahrir anvender) mod civile ("bløde") mål er sanktioneret i Koranen, og at det er forsvarligt at angribe både kvinder og gamle.[Kilde mangler]

En uge efter terrorangrebet den 11/9 i New York, udsendte Hizb ut-Tahrir en meddelelse, der roste angrebene. Den 22. februar 2002 hyldede Hizb ut-Tahrir en 22 år gammel mor til to, en palæstinensisk selvmordbomber som "kvindelig martyr" og "heroisk". Den 9. oktober 2001 udsendte Hizb ut-Tahrir en meddelelse, hvoraf det fremgik, at de mener, at "USA og Storbritannien har erklæret islam og muslimerne krig". Under et møde i KB Hallen i København i august 2007 opfordrede Hizb ut-Tahrirs leder Atta bin Khalil til at fortsætte "krigstilstanden mod jødestaten [Israel]"[38]

Tvangsopløsning af Hizb ut-Tahrir i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.
 
— Grundlovens §78, stk. 2-5 om tvangsopløsning af foreninger[39]

Den 23. april 2002 fremsatte Dansk Folkeparti et forslag om tvangsopløsning af Hizb ut-Tahrir efter grundlovsparagraffen, der "forbyder foreninger der arbejder med vold som middel" (§ 78, stk. 2)[40].Forslaget blev ikke vedtaget, da rigsadvokat Henning Fode ikke fandt juridisk grundlag for at forbyde partiet. I foråret 2007 bad justitsminister Lene Espersen endnu engang rigsadvokaten om at undersøge grundlaget for en tvangsopløsning, efter at Hizb ut-Tahrirs danske formand Fadi Abdullatif igen var blevet dømt for trusler mod jøder. I august 2007 opfordrede Det Radikale Venstres kulturordfører, Simon Emil Ammitzbøll, justitsministeriet til aktivt og systematisk at indsamle beviser mod Hizb ut-Tahrir med henblik på en tvangsopløsning, hvilket Hizb ut-Tahrir mente at vise, at Danmark nærmede sig et diktatur[41].

Hizb ut-Tahrir i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Hizb ut-Tahrir kom først til Danmark i 1990'erne, hvor de opererede under navnet Khalifa eller Khilafah, som stadig er navnet på deres blad.

I 2003 blev det anslået, at der var under 50 egentlige medlemmer[42] samt nogle få hundrede sympatisører.[43] Dansk-afghaneren Omar Shah, der fulgte Hizb ut-Tahrir tæt i flere år, hævdede i 2004, at der var 600 medlemmer samt 400 aktive sympatisører.[44] Enkelte offentlige møder som et i Nørrebrohallen i november 2001 har kunnet samle omkring 1.000 tilhørere[45]. Det menes, at udskiftningen i medlemsskaren er forholdsvis hurtig, og at det hovedsageligt er et ungdomsfænomen, hvor de unge typisk kun er medlem en kort tid for så at droppe ud igen.[Kilde mangler] I 2014 vurderedes det, at organisationen havde 100-150 fuldgyldige medlemmer i Danmark, heraf størstedelen i Københavnsområdet.[46]

Formanden for Hizb ut-Tahrirs danske afdeling Fadi Abdullatif blev 17. august 2006 idømt tre måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret for trusler mod Anders Fogh Rasmussen på baggrund af en tekst fra en løbeseddel: "Drag af sted for at hjælpe jeres brødre i Fallujah i Irak og udslet jeres regenter, hvis de står i vejen for jer." Abdullatif ankede dommen til Østre Landsret, men blev stadfæstet her.[47]

Han var i 2003 idømt 60 dages betinget fængsel for trusler, grove forhånelser og opfordring til drab på jøder på baggrund af løbesedler med et citat fra koranen: "Og dræb dem, hvor end I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer" (OQM. al-Baqarah:191).[48]

I 2003 blev der i Danmark oprettet en forening Mennesker imod Fundamentalisme. Foreningen, som har til formål at bekæmpe islamisk fundamentalisme, består hovedsageligt af forældre til danske børn, der gået ind i Hizb ut-Tahrir.

Den 15. februar 2008 afholdt Hizb ut-Tahrir en demonstration i København, hvor også Islamisk Trossamfunds talsmand, Kassem Ahmad, deltog. Demonstrationen blev kraftigt kritiseret af de fleste partier i Folketinget; blandet andet skrev SF's formand Villy Søvndal: "Hvis de er så fladpandede, at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelt hen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark, og de vil ikke opnå det, de stræber efter. Der er lande i verden som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er Kalifat eller Sharia – så er potentialet meget, meget større i f.eks. Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre – og det kan kun gå for langsomt".[49] Kirstine Sinclair blev i Jyllandsposten citeret for flg: "Villy Søvndals (SF) udfald mod bevægelsen betyder meget mere for Hizb ut-Tahrirs mulighed for at rekruttere nye medlemmer. De bruger det til at sige til andre muslimer, at de alle sammen er uønskede i det danske samfund."[50]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. (Engelsk) Watkins wants Muslim group ban Sydney Morning Herald
  2. (Engelsk) "Hizb ut Tahrir", BBC, 27. august, 2003.
  3. (Engelsk) Cohen, Ariel. "Hizb ut-Tahrir: An Emerging Threat to U.S. Interests in Central Asia", The Heritage Foundation, 30. maj, 2003.
  4. (Engelsk) Hizb ut-Tahrir al-Islami (Islamic Party of Liberation) Global Security
  5. (Engelsk) 'Terror' list out; Russia tags two Kuwaiti groups, Arab Times
  6. (Engelsk) Hizb-ut-Tahrir's Growing Appeal in the Arab World Jamestown Foundation
  7. (Engelsk) Hizb-ut-Tahrir: The Solution or the Problem? South Asia Analysis Group
  8. (Engelsk) Morris, Nigel. "PM forced to shelve Islamist group ban", The Independent, July 18, 2006.
  9. (Engelsk) "Background: the Guardian and Dilpazier Aslam", The Guardian, July 22, 2005.
  10. 10,0 10,1 [http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20072/beslutningsforslag/B119/som_fremsat.htm B119 Forslag om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir. Af Pia Kjærsgaard (DF) et al. april 2008
  11. 11,0 11,1 Rigsadvokaten (2008). Supplerende redegørelse om eventuel opløsning af Hizb-ut-Tahrir. http://www.rigsadvokaten.dk/media/dokumenter/Hizb-ut-Tahrir_redegorelse_Juni_2008.pdf. 
  12. (Engelsk) Suha Taji-Farouki, A Fundamental Quest – Hizb ut-Tahrir and the Search for the Islamic Caliphate, ss. 27-29, Grey Seal, London 1996
  13. (Engelsk) Suha Taji-Farouki, A Fundamental Quest – Hizb ut-Tahrir and the Search for the Islamic Caliphate, ss. 27-29, Grey Seal, London 1996
  14. (Arabisk) Al-Waie magazine, issues 234-235, August/September 2006.
  15. (Engelsk) Ahmed Rashid, "Reviving the Caliphate", in Jihad: The Rise of Militant Islam in Central Asia (New Haven, Penguin Books, 2003), s. 199.
  16. (Arabisk) Al-Sabeel newspaper, issue 489, s. 9, maj 6-12, 2003
  17. (Engelsk) Sura 3:104
  18. "Og hold fast, alle sammen, til Allahs ord, og lad jer ikke dele.", Sura 3:103
  19. "Og lad jer ikke blive som dem der lod sig dele og skændes..." Sura 3:105
  20. 20,0 20,1 20,2 20,3 Hizb ut-Tahrir
  21. (Engelsk) Taqiuddin al-Nabhani, The System of Islam, (London: Al-Khilafah Publications, 1999). The System of Islam
  22. Imamer skal drøfte valget på stormøde, Nyhedsavisen, 6. november 2007
  23. (Engelsk) Taqiuddin al-Nabhani, Political Thoughts, (London: Al-Khilafah Publications, 1999, ss. 116-117)
  24. Hizb ut-Tahrir pressemeddelelse 1.11. 2004)
  25. (Engelsk) Hizb ut-Tahrir Forfatningsudkast artikel 7
  26. (Engelsk) Hizb ut-Tahrir Forfatningsudkast artikel 140
  27. Hizb ut-Tahrir folder, 2002
  28. “Hvorfor blev Hizb-ut-Tahrirs Medlemmer i Jordan arresteret?”, Khilafah-magasinet, september/februar 1998/99, 12
  29. "Hizb ut-Tahrir", Newsnight, BBC News, 27. august 2004; Hizb ut-Tahrir
  30. "'Israel' & racismen", Khilafah-magasinet, juni/juli 2002, 27.
  31. Igor Rotar, "Central Asia"
  32. Minorities in the new Middle East of the Caliphate
  33. 33,0 33,1 (Engelsk) Igor Rotar, Central Asia: Hizb-ut-Tahrir Wants Worldwide Sharia Law, Forum 18, 29. oktober, 2003
  34. (Engelsk) International Crisis Group, "Radical Islam in Central Asia", s. 5
  35. Til kamp mod "Jødestaten"
  36. Dansk muslim kalder til Jihad
  37. Hizb ut-Tahrir pressemeddelelse 11.10.2000
  38. Hizb ut-Tahrir opfordrer til vold
  39. Retssal.dk - forståelig jura og retshjælp
  40. Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir
  41. Hizb ut-Tahrir: Danmark nærmer sig et diktatur
  42. Hizb ut-Tahrir i Danmark – Farlig fundamentalisme eller uskyldigt ungdomsoprør?, s. 16, 29
  43. Hizb ut-Tahrir i Danmark – Farlig fundamentalisme eller uskyldigt ungdomsoprør?, s. 31
  44. Yderligtgående islam tiltrækker unge danskere. Artikel i Kristeligt Dagblad 2. oktober 2014. Hentet 18. oktober 2014.
  45. Hizb ut-Tahrir i Danmark – Farlig fundamentalisme eller uskyldigt ungdomsoprør?, s. 116
  46. Sebastian Stryhn Kjeldtoft: Islamisterne i Danmark. Artikel i Information 6. oktober 2014. Hentet 18. oktober 2014.
  47. Hizb ut-Tahrirs talsmand dømt for jøde-trusler, Politiken, 28. februar 2007
  48. Resumé af dom mod Hizb ut-Tahrir, Mediejura
  49. Bred kritik af Islamisk Trossamfund, Berlingske Tidende
  50. Tilslutning til Hitz ub-Tahrir står stille – Jyllandsposten 21. februar 2008 /

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Akademisk materiale
Officelle hjemmeside Hizb-ut-Tahrir
Hizb-ut-Tahrir kritiker
Andre ressorucer