Adam Smith

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Adam Smith
AdamSmith.jpg
Adam Smith ca. 1787
Født 5. juni 1723 (gs)
Kirkcaldy, Fife, Skotland
Død 17. juli 1790 (67 år)
Edinburgh, Skotland
Nationalitet Skotland Skotland
Forskningsområde Klassisk økonomi, Politisk filosofi, Etik, Økonomi
Arbejdsplads(er) Glasgow Universitet, University of Oxford
Alma mater Glasgow Universitet
Kendt for Klassisk økonomi, det moderne frie marked, Arbejdsdeling, Den usynlige hånd
Hovedværk(er) The Theory of Moral Sentiments (1759)
The Wealth of Nations (1776)
Under indflydelse Aristoteles, Butler, Cantillon, Chydenius, Hobbes, Hume, Hutcheson, Locke, Mandeville, Petty, Quesnay
Har haft indflydelse på Belgrano, Comte, Darwin, Engels, Friedman, George, Hayek, Hegel, Jevons, Kant, Keynes, Malthus, Chomsky, Marx, Menger, Mill, Rand, Ricardo, Semyon Desnitsky, Sen, US Founding Fathers, C.D.F. Reventlow
Religion Vestlig filosofi
Signatur Adam Smiths signatur

Adam Smith ((døbt 5. juni 1723, gs og 16. juni ns) – død 17. juli 1790) var en britisk/skotsk økonom og moralfilosof. Han kaldes også for den økonomiske liberalismes fader.

Adam Smith blev født i Kirkcaldy, Skotland. Han studerede på universiteterne i Glasgow og Oxford. I 1751 blev han professor ved Glasgow Universitet, hvor han underviste i problemer med moralfilosofi.

Økonomisk tænkning[redigér | redigér wikikode]

I sin mest kendte bog An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations (fra 1776) angreb han det engelske handelssystem, som satte grænser for den frie handel, og som desuden stadig var dybt influeret af den merkantilistiske ideologi, der påstod at store beholdninger af ædelmetaller var den eneste sikring af statens rigdom. I The Wealth of Nations beskrev Smith arbejdsdelingen som et af de mest potente midler til at opnå øget effektivitet og dermed større generel velstand. Adam Smith argumenterede desuden for at de frie markedskræfter var selvregulerende, idet enhver, som handlede i strid med markedets interesser og ønsker, blev økonomisk straffet. Han var følgelig fortaler for et kapitalistisk system med fri konkurrence, men med fokus på at adskille stat og erhverv, og på at forhindre skabelsen af monopoler og karteller.

Da Ælfric, abbed i Eyndham, var aktiv omkring år 1015, skrev han, at velstand næsten uden undtagelse blev skabt, fordi de fattige stod op før daggry, pløjede marken og høstede avlingen. Deres arbejde måtte med rette æres af alle, der stod over dem i hierarkiet. I århundreder fremholdt ortodoks økonomi, at det var de arbejdende klasser, der skabte samfundets velstand, som de rige så ødslede væk på luksus. Dette stod nærmest uimodsagt frem til 1723, da en læge i London, Bernhard Mandeville, udgav en traktat på vers, The Fable of the Bees (= Biernes fabel), hvor han påstod, at det i virkeligheden var de rige, der gjorde nytte for sig, nemlig ved at holde de fattige beskæftiget. Teorien blev videreudviklet af Smith, som erkendte, at det var fristende at anse en godsejer som "en samfundsplage, et monster, en stor fisk, som fortærer alle de små", men i praksis holdt den store fisk de små beskæftiget. Ifølge Smith blev den riges synder takket være markedsøkonomien forvandlet til dyd, for "trods sin medfødte egoisme, grådighed og stræben efter egen vinding", delte den rige frugterne med de fattige: "En usynlig hånd leder dem til at fordele livsfornødenhederne omtrent, som de ville være blevet fordelt, hvis Jorden havde været opdelt helt ens mellem alle sine beboere, og uden at have ment det eller vidst det, ivaretager de samfundets interesser, og afstår således det, der behøves, for at arten skal forøges." Smith omforklarede de rige som helte, der fik æren for at understøtte alle samfundsklasser under sig: I et samfund, hvor de rige gives tilstrækkeligt rum til at handle, "produceres der så store mængder af alt, at det dækker både de mægtiges...udskejelser, og håndværkerens og bondens behov".[1]

Moralfilosofi[redigér | redigér wikikode]

Adam Smith var hele voksenlivet en god ven af den lige så berømte skotske utilitarist og empiriker David Hume. I modsætning til denne mente han ikke at nytte burde bestemme vores handlinger og moral. I Smiths moralfilosofiske bog fra 1759, The Theory of Moral Sentiments, udpeger og betoner han sympatien mellem mennesker som den specifickt moralske følelse. Efter hans død blev det således afsløret at han igennem sit liv havde doneret en stor del af sin indkomst til godtgørende formål.

Adam Smith er begravet på Canongate Churchyard, Edinburgh.[2]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Økonomisk standpunkt i modsætning til[redigér | redigér wikikode]

Ekstra[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Alain de Botton: Statusjag (s. 77-80), forlaget Damm, Oslo 2005, ISBN 82-04-10858-3
  2. Adam SmithFind A Grave (Engelsk)
Filosof Stub
Denne biografi af en filosof er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi