Dronningerunde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kongelig undersøger)
Gå til: navigation, søg

Dronningerunde er en proces, der indleder dannelsen af en ny regering. Enten som følge af et folketingsvalg eller regeringens afgang. Med en mandlig regent tales om en kongerunde. [Kilde mangler]

I løbet af en dronningerunde går partilederne til dronningen og tilkendegiver, hvem de peger på som kongelig undersøger; det vil sige, hvem de mener skal undersøge mulighederne for at danne regering. Dronningen udpeger nu den politiker, som hun mener kan danne en regering. Det sker på baggrund af råd fra de enkelte partier. Den kongelige undersøger har til opgave at lede forhandlingerne om regeringsdannelsen, og som oftest bliver det den kongelige undersøger, der bliver statsminister.

Proceduren blev indført i 1909. Den er ikke nedskrevet. Statsoverhovedets involvering i regeringsdannelsen er hjemlet i Grundloven, der fastslår, at kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre, jf. Grundlovens § 14.

Indholdsfortegnelse

Folketingsvalget 2007 [redigér]

I valgkampen op til folketingsvalget 2007 ville partiet Ny Alliance kun pege på Anders Fogh Rasmussen som kongelig undersøger ikke som statsministerkandidat.

Kongelige undersøgere [redigér]

En kongelig undersøger har to opgaver. Som informateur skal han eller hun undersøge hvilke partier, der kan samarbejde med hinanden. Som formateur skal han eller hun forberede dannelsen af en regering.

Informateur [redigér]

Statsoverhovedet kan udpege en informateur efter nyvalg til parlamentet eller ved andre regeringskriser. Informateuren skal på statsoverhedets vegne undersøge samarbejdsmulighederne mellem partierne. Derved undgår statsoverhovedet at blive indblandet i stridheder mellem partierne.

Der er brug for informateurer i lande, hvor der intet parti har flertal i parlamentet. I Danmark og Holland er det dronningen, der udpeger den kongelige undersøger. I Belgien er den kongen, og i Luxembourg er det storhertugen, der udpeger undersøgeren. I Den Tjekkiske Republik og i Israel er det præsidenten, der udpeger undersøgeren.

Formateur [redigér]

Formateuren leder forhandlingerne om regeringsdannelsen. Formateuren undersøger hvilken politik en regering vil føre, dvs., at han eller hun forbereder et regeringsgrundlag. Formateuren undersøger også personspørgsmål. Han eller hun kommer med forslag til hvem, der skal være statsminister og kan også foreslå kandidater til andre ministerposter.

Eksterne henvisninger [redigér]

Folketingets side om dronningerunde