Liverpool F.C.

Denne side handler om den engelske fodboldklub Liverpool F.C.. Se Liverpool F.C. (Montevideo) for den uruguayanske.

Liverpool
Klubdetaljer
Fulde navn	Liverpool Football Club
Kaldenavn(e)	The Reds
Grundlagt	15. marts 1892
Forbund	The FA
Hjemmebane	Anfield
Kapacitet	45.276 tilskuere (45.276 sæder)
Formand	Tom Werner
Manager	Brendan Rodgers
Assistent Manager	Colin Pascoe
Liga 2015/16	Premier League
Liga 2014/15	Premier League (6. plads)
Andet
Websted	http://www.liverpoolfc.com/
Hjemmebane Udebane 3. valg

Liverpool Football Club er en engelsk fodboldklub fra Liverpool – ofte forkortet Liverpool FC, eller mere simpelt LFC. Liverpool F.C er en af de mest vindende engelske klubber nogensinde, og den klub i Storbritannien som har vundet flest europæiske trofæer, med 5 UEFA Champions League/Europæiske Mesterholdstunering, 3 UEFA Cup og 3 UEFA Super Cup titler. Klubben havde sin storhedstid i 70'erne og 80'erne, hvor det blev til flere mesterskaber, samt andre titler. I England har Liverpool vundet 18 mesterskaber, 7 FA Cup, 7 Liga cup og 14 Charity Shield-titler. Klubben blev i perioden 2004-2010 trænet af Rafael Benitez, der også var manden, der førte klubben til deres seneste Champions League-trofæ i 2005. Hans afløser blev Roy Hodgson, der efter et middelmådigt første halvår blev afløst af den tidligere træner, Kenny Dalglish, der skulle stå i spidsen for holdet i resten af sæsonen. Denne blev fyret 16. maj 2012, efter at klubben endte på 8. pladsen. Den 1. juni blev Swanseas manager Brendan Rodgers ansat som ny mand i trænersædet.

Klubbens historie

Klubbens start og de første år

John Houlding, Liverpools grundlægger.

Liverpool F.C. blev grundlagt 15. marts 1892 af John Houlding, ejeren af Anfield. Everton havde indtil da havde haft hjemmebane her, men flyttede pga. utilfredshed med lejeprisen, og derpå oprettede Houlding en ny klub for fortsat at kunne udnytte sit stadion. John Houlding havde med det samme ansøgt om at blive optaget i den nationale turnering, Football League, men her havde man fået afslag. Derfor var klubben nødsaget til at søge optagelse i den lokale turnering, Lancashire League. Liverpools første kamp var en venskabskamp 1. september 1892 mod Rotherham Town, og her vandt klubben 7–1. Liverpools første sæson endte i succes, idet klubben vandt Lancashire League og Liverpool District Cup hvor det bl.a. lykkes at besejre Everton. Det var John McKenna og W. E. Barclay, der var klubbens første managers (delte erhvervet), der havde stået bag denne tidelige succes. De havde sammensat et hold som primært bestod af skotter, faktisk havde holdet imod Rotherham Town kun bestået af skotter, og derfor havde holdet også hurtigt fået tilnavnet "the team of Macs". De mange skotske spillere var blevet rekrutteret af John McKenna i forbindelse med en rejse til Skotland.

Efter at man i klubbens første sæson både havde vundet Lancashire League og Liverpool District Cup valgte John Houlding på ny at ansøge om optagelse i den nationale turnering. Denne gang lykkes det at blive optaget i the Football League, dog primært fordi at to andre klubber havde trukket deres deltagelse fra 2. divisionen i the Football League. Arsenal var i øvrigt den anden klub som også blev optaget i the Football League i 1893 (altså sammen med Liverpool). Liverpool sluttede sin første sæson i 2. divisionen i the Football League på en første plads, hvilket betød at man skulle spille en playoff kamp mod det dårligste hold for 1. divisionen. Her vandt Liverpool, hvilket betød at klubben havde sikret sig oprykning til den bedste række. Den efterfølgende sæson ente dog med nedrykning, og dermed var Liverpool igen at finde i 2. divisionen. Som konsekvens af nedrykning ansatte man i 1896 Tom Watson som ny manager for klubben.

Tom Watson, den længst siddende manager i Liverpools historie, og den første manager til at vinde det engelske mesterskab.

Tom Watson førte hurtigt Liverpool tilbage i den bedste række, hvorefter det lykkes ham at stabilisere klubben i den bedste række iform af en række placeringer midt i tabellen. Omkring århundredeskiftet begyndte Liverpool-mandskabet foralvor at blive konkurrencedygtigt og opnåede en række top-placeringer i den bedste engelske række. Det hele kulminerede i 1901, hvor det for første gang lykkedes Liverpool at vinde det engelske mesterskab. Dermed nåede John Houlding, Liverpools grundlægger, lige netop at opleve klubbens første mesterskab inden han døde i 1902. Tom Watson var manager for Liverpool indtil 1915, og er dermed den Liverpool manager der har siddet i jobbet i længst tid (målt på dage). Det lykkes Tom Watson at tilbagevinde det engelske mesterskab i 1906. Foruden en kort periode mellem de to mesterskaber i 1902 og 1906, hvor klubben var at finde i den næstbedste engelske række, så opnåede Tom Watson en masse middelmådige placeringer i den engelske 1. division. Da han forlod posten som manager i 1915, var det dermed lykkedes for ham at stabilisere klubben i den bedste engelske fodboldrække. Det lykkes også for Tom Watson at føre Liverpool frem til sin første FA Cup finale i 1914, hvor man dog tabte 1-0 til Burnley F.C..

I 1915 var der fire Liverpool spillere, der blev dømt for matchfixing i forbindelse med en kamp imod Manchester United. Kampen blev spillet d. 2. april 1915 og udfaldet af kampen var en 2-0 sejr til Manchester United. På daværende tidspunkt indtog Liverpool en placering midt i tabellen, mens Manchester United lå i bunden af tabellen og kæmpede for overlevelse. Dommeren havde i forbindelse med kampen lagt mærke til det manglende engagement fra Liverpool spillerne side. Liverpool havde endda tilladt sig at brænde et straffespark i løbet af kampen. Efter kampen fandt man ud af, at der var syv spillere (heraf fire fra Liverpool), som havde oddset på en 2-0 sejr til Manchester United og dermed havde vundet store beløb. Det engelske fodbold forbund, FA, indledte herefter en sag imod de syv spillere og endte med at idømme dem alle sammen livsvarig karantæne fra fodbold. Denne karantæne blev dog ophævet i 1919 pga. spillernes service under den 1. verdenskrig.

Elisha Scott, målmand for Liverpool i perioden 1912-1934.

Da fodbold turneringen blev genoptaget efter den 1. verdenskrig i sæsonen 1919-1920 var det med en ny Liverpool manager, nemlig David Ashworth. Her startede han ud med at føre Liverpool til to fjerde pladser i ligaen, før det hele kulminerede med et engelsk mesterskab i sæsonen 1921-1922. Halvvejs inde i den efterfølgende sæson forlod David Ashworth posten som manager i Liverpool, og han blev efterfulgt af Matt McQueen. McQueen var en tidligere Liverpool spiller, som selv havde spillet for Liverpool i perioden 1892-1899. Altså havde McQueen været en del af "the team of Macs". McQueen fik hurtigt succes som Liverpool manager, idet det lykkes ham at genvinde det engelske mesterskab i sæsonen 1922-1923. Succesen efter 1. verdenskrig skyldes primært en velspillende Elisha Scott, som vogtede Liverpools mål i perioden 1912 til 1934. Elisha Scott havde kun lukket 31 mål ind i sæsonen 1922-1923, hvilket på daværende tidspunkt var en rekord..

Efter mesterskabet i 1923 begyndte det stille og roligt at gå ned af bakke for Liverpool, og man skulle da også vente over tyve år på det næste mesterskab. Denne nedgangsperiode skyldes primært spillernes efterhånden høje alder. Eksempelvis var en spiller som Elisha Scott begyndt at blive "gammel". Den første verdenskrig havde frarøvet mange af de gode år for Liverpool spillerne. McQueen formåede aldrig at gentage successen med mesterskabet 1923, og stille og roligt begyndte Liverpool at falde nedad i tabellen. McQueen blev i 1928 afløst af George Patterson, som heller ikke formåede at få Liverpool tilbage i titel-kampen. Han formåede i bedste fald at lede Liverpool til nogle middelmådige placeringer. De manglende resultater fra Liverpools side resulterede i, at man var nødsaget til at sælge sine bedste spillere, hvilket blot førte til endnu dårligere resultater.

Billy Liddell var en af de bærende spiller på det mandskab der vandt mesterskabet i 1947.

I 1936 blev George Patterson afløst af George Kaye, som Liverpools nye manager. Til at starte med virkede det heller ikke til, at Kaye ville få succes. Da 2. verdenskrig udbrød var Liverpool blevet vant til ende i midten af tabellen. Et lyspunkt var dog, at der optil anden verdenskrig var en del unge spillere, som så småt var begyndt at slå igennem. Det drejede sig bl.a. om Bob Paisley og Billy Liddell. Den første sæson efter anden verdenskrig, sæsonen 1946–47, endte med Liverpool triumf idet de vandt det engelske mesterskab. Årsagen til denne succes var en meget farlig frontkæde med bl.a. Billy Liddell. Liverpool kunne i midlertidig ikke følge op på succesen i de efterfølgende sæsoner, hvor det på ny blev til middelmådige placeringer i ligaen. Det eneste lyspunkt var klubben anden FA Cup finale plads som blev sikret i 1950. Her tabte man dog på ny - denne gang 2-0 til Arsenal. Igen havde krigen frarøvet mange af de "gode år" blandt Liverpool spillerne, og på ny startede en periode med nedadgående resultater.

George Kaye havde trukket sig som manager for Liverpool i 1951 og Don Welsh havde overtaget posten. Liverpool's nedadgående resultater kulminerede i sæsonen 1953–54, hvor Liverpool sluttede sidst i den engelske 1. division. Dermed skulle man i sæsonen 1954-55 for første gang i næsten 50 år ikke længere spille i landets bedste fodboldrække. Liverpool havde alle de tidligere gange de havde spillet i den engelske 2. division vundet denne. Det lykkes i midlertidig ikke Liverpool at bibeholde denne imponerende statistik, idet klubben kun blev nr. 11 i 1954-55 sæsonen, og dermed rykkede de ikke op. I løbet af denne sæson blev Liverpool bl.a. besejret 9-1 af Birmingham City F.C., hvilket er det største nederlag klubben nogensinde har lidt. I den efterfølgende sæson lykkes det Liverpool at slutte som nr. 3, men dette var stadig ikke godt nok, idet målet havde været oprykning. Derfor blev Welsh fyret og man ansatte i 1956 Phil Taylor som ny manager for Liverpool. Det lykkes heller ikke for Taylor at skaffe den nødvendige oprykning, og det selvom han købte enkelte gode spillere (som senere skulle vise sig at få stor betydning for Liverpools succes), eksempelvis Ronnie Moran. Taylor fratrådte stillingen som manager midt i sæsonen 1959-60 efter et nederlag til Huddersfield Town F.C.. Liverpool havde brug for en mand, der på ny kunne lede klubben til storhed og ikke mindst sikre den oprykning, som klubben så inderligt hungrede efter.

Man valgte Bill Shankly som ny manager for Liverpool. Shankly havde tidligere været manager for det Huddersfield mandskab, som havde udspillet Liverpool i Phil Taylor's sidste kamp som manager for Liverpool.

Bill Shanklys revolution

Uddybende artikel: Bill Shankly

Den 1. december 1959 tiltrådte Bill Shankly som manager for Liverpool. Shankly havde faktisk tidligere (i starten af 1950'erne) søgt jobbet som manager for Liverpool, men på daværende tidspunkt var det lykkes Shankly at imponere Liverpool bestyrelsen. Han havde nemlig forlangt for meget magt, hvilket bestyrelsen ikke var klar til at overlade ham. Ved ansættelsen i 1959 havde Shankly dog fået de beføjelser som han ønskede. På dette tidspunkt var det meget normalt, at manageren fremlagde sit forslag til en startopstilling, hvorefter bestyrelsen så godkendte forslaget eller fortog ændringer. Dette var en af de beføjelser, som Shankly fik fjernet, ligesom Shankly også fik større selvbestemmelse på transfermarkedet.

Der ventede Shankly en stor opgave, da han ankom til Liverpool en kold og mørk december dag i 1959. Klubbens træningsanlæg, Melwood, og klubbens stadion, Anfield, var begge i forfalden tilstand. Shankly beskrev selv træningsanlægget som: "noget rod". Shankly insisterede derfor på, at Liverpool skulle opgradere disse forhold. Eksempelvis kan det nævnes, at Shankly forlangte at Liverpool investerede 3.000 £ i et vandingsanlæg til Anfield. Liverpools spillertrup bestod af en masse middelmådige spillere, samt et par lovende unge talenter der spillede på klubbens reservehold, så også på dette område ventede der Shankly en stor opgave.

På trods af de mange udfordringer, så følte Shankly sig med det samme hjemme på Anfield, idet at Liverpools tilhængerne "var hans slags mennesker". Shankly opbyggede derfor med det samme et godt forhold til klubbens tilhængere, hvilket kun blev stærkere og stærkere med tiden. Endvidere allierede Shankly sig med en stor del af klubbens personale, eksempelvis Bob Paisley, Joe Fagan og Reuben Bennett, som alle delte Shankly's passion og kærlighed til fodbold og klubben. Især alliancen med Bob Paisley skulle vise sig at være vigtig. Bob Paisley havde selv spillet for klubben, og havde indtil Shankly's ankomst fungeret som klubbens fysioterapeut, men Shankly gjorde ham til assistent manager. Paisley var en fremragende taktiker, mens Shankly's forcer primært lå i mandskabsbehandling og motivering. Shankly fik omdannet et gammelt opbevaringsrum på Anfield til et støvlerum, hvor man kunne opbevare, rengøre og reparere fodboldstøvler. Dette såkaldte "støvlerum" (the Boot Room) havde dog et vigtigere formål, idet det var her at Shankly og resten af personalet sad og debatterede taktiker, filosofier og andre fodbold relaterede emner.

Shankly gik med det samme igang med at implementere hans fodbold filosofi i Liverpool. Denne filosofi var atypisk for den, på daværende tidspunkt, gængse britiske fodbold filosofi, idet denne den i højere grad var fortaler for boldbesiddelse og short passing. Han fik derfor indført spillet "five-a-side" (fem imod fem på en forkortet bane), som et fast element i træningen på Melwood, hvilket havde til formål at forbedre spillernes evner til short passing. Endvidere sørgede Shankly for, at der skete en stor udskiftning i spillertruppen. 24 spillere blev sat til salg og forlod herefter klubben indenfor et år.
Som erstatning for de mange spiller der forlod klubben, valgte Shankly at give mange unge spillere chancen. Heriblandt kan nævnes målmand Tommy Lawrence og angriberen Roger Hunt. Roger Hunt ente med at blive klubbens alletiders topscorer (denne rekord er dog senere blevet slået af Ian Rush). Desuden hentede Bill Shankly i foråret 1961 de to skotske spillere Ron Yeats og Ian St John. Han var så sikker på, at disse to spillere ville levere, at han i forbindelse med købet sagde, at "Liverpool bare kunne fyre ham, hvis de ikke kunne spille fodbold".

Nok primært pga. af de mange udskiftninger i spillertruppen, så lykkes det ikke Shankly at sikre oprykning med det samme. Tre år efter hans tiltrædelse i sæsonen 1961–62 lykkes det for Shankly at sikre oprykning til den bedste række. Siden da har Liverpool aldrig været dårligere placeret end en ottendeplads, og allerede i 1964 kunne spillerne hæve trofæet som tegn på, at Liverpool igen var engelske mestre. Dette var en enestående bedrift, og det var meget mere end fansene havde turde håbe på, da man i 1959 ansatte Shankly.

I 1965 vandt klubben første gang FA Cup-finalen. Bill Shankly førte yderligere klubben til to mesterskaber, en FA Cup-sejr samt den første europæiske triumf i form af sejr i UEFA cuppen i 1973. På trods af denne overvældende succes trak Shankly sig frivilligt fra trænerjobbet i 1974 af personlige årsager. Det kom som et chok for alle folk i Liverpool, da de hørte nyheden om Shankly's tilbagetræden. Shankly havde nemlig i starten af 70'erne opbygget et fantastisk nyt (og ungt) hold med spiller som bl.a. Kevin Keegan. Dette nye Liverpool hold stod overfor deres helt store gennembrud da Shankly valgte at trække sig tilbage. Shankly har selv beskrevet beslutningen om at forlade posten som manager for Liverpool, som den sværeste beslutning han nogensinde har truffet. Shankly har selv beskrevet beslutningen, og følelsen ved at gå ind til bestyrelsesformanden og viderebringe ham denne beslutning, på følgende måde: "Det var ligesom at gå ind og sætte sig i den elektriske stol". Da Shankly forlod posten blev han regnet som den største manager i Liverpools historie, og der ventede derfor hans efterfølger en kæmpe opgave.

Statue af Shankly, som står ude foran The Kop (Anfield).

Den dag i dag regnes Shankly stadig som en af de største managers i Liverpools historie, og for at have været en de vigtigste managers i klubbens jagt på trofæer og storhed. Det var Shankly der lagde fundamentet og opbyggede den klub som vi i dag kender som Liverpool. Det var ham, der ændrede Liverpool spille filosofi til en mere moderne filosofi, som den dag i dag stadig kendetegner klubben. Han startet ligeledes en masse traditioner, såsom "This Is Anfield"-plakaten som er det sidste spillerne ser inden de træder ind på Anfield, og det var også under Shankly, at det blev til en tradition at synge "You'll Never Walk Alone" lige før kamp start. Det var ligeledes Shankly, der ændrede Liverpools hjemmebaneuniform til at være helt rød - indtil da havde man spillet med hvide shorts.

Bob Paisleys succes

Det var næsten urealistisk at forestille sig, men Shanklys succes skulle faktisk overgås af den følgende træner, Bob Paisley, der havde været assistenttræner under Shankly. I hans niårige periode som træner vandt klubben 21 pokaler, heriblandt tre som vinder af den europæiske mesterholdsturnering, tre nationale mesterskaber i træk, inden også Paisley trak sig som træner på toppen. Blandt spillerne i denne periode finder man en af klubbens allermest anerkendte til alle tider, Kenny Dalglish, men også navne som Graeme Souness, Ian Rush og superstjernen Kevin Keegan hører helt eller delvist til i denne guldalder. Paisley trak sig tilbage som træner for Liverpool i 1983.

Succes blandet med tragedier

Siden Shanklys og Paisleys tid har Liverpools trænere aldrig siddet så længe på posten, men successen er fortsat i lidt varierende omfang. Den næste træner, Joe Fagan, startede med stor succes i form af en tre-dobbelt triumf: Mesterskabet, vinder af liga-cuppen samt vinder af mesterholdsturneringen i 1984. Da mesterskabet glippede den følgende sæson, ville han slutte med maner med endnu en sejr i mesterholdsturneringen, men dette glippede i kampen mod Juventus 29. maj 1985. Kampens gennemførelse blegnede fuldstændig på baggrund af den tragedie, der fandt sted som optakt til kampen. Under tragedien, senere kendt som Heysel-tragedien efter navnet på det stadion i Bruxelles, som var vært for kampen, blev 39 – hovedsageligt italienske – tilskuere dræbt. Liverpool-tilhængere blev efterfølgende fundet skyldige i optøjerne, og UEFA gjorde klubben – samt engelsk fodbold – ansvarlig for tragedien og udelukkede alle engelske klubber i 5 år samt Liverpool i 6 år fra alle europæiske turneringer.

Efter Joe Fagan overtog den tidligere storspiller Kenny Dalglish posten som træner. Han fortsatte successerne, der dog nu var begrænset til de nationale begivenheder, med mesterskaber og pokalsejre, men også i hans trænerperiode var Liverpool involveret i en kamp med tragisk udfald: Hillsborough-tragedien i 1989, hvor 96 Liverpool-tilhængere omkom, da alt for mange tilskuere blev lukket ind på for lille et område i forbindelse med semifinalen i FA-Cup'en. Siden er der ved Anfield opført et mindesmærke til ære for de omkomne.

Klubbens foreløbig seneste mesterskab blev vundet i 1990, og Dalglish trak sig tilbage midt i den følgende sæson. En anden tidligere storspiller, Graeme Souness, overtog posten med knapt så stort held. En pokalsejr i 1992 kunne ikke leve op til forventningerne, så Souness forlod posten i starten af 1994.

På vej tilbage til den øverste top

Efter Souness overtog Roy Evans trænerjobbet, og efterhånden blev Liverpool igen betragtet som et tophold. Dette skete bl.a. ved godt ungdomsarbejde, der bragte spillere som Robbie Fowler, Steve McManaman samt ikke mindst Michael Owen frem i såvel klubben som på det engelske landshold.

Klubbens ledelse fik i 1998 tilknyttet franske Gerard Houllier til holdet som hjælpetræner. Roy Evans og han kunne dog ikke få samarbejdet til at fungere, og Evans trak sig efter nogle måneder, hvorpå Gerard Houllier overtog jobbet alene. Den første sæson markerede dog et lavmål, hvor klubben sluttede som nr. 8, men allerede følgende år var denne placering udskiftet med en 4. plads og adgang til UEFA cuppen. Under Houllier kom den bedste sæson i 2001, hvor klubben vandt alt, bortset fra mesterskabet: Pokalfinalen, ligacup-finalen, UEFA cuppen samt Community Shield og den europæiske supercup.

Imidlertid kunne Houllier ikke skaffe klubben et mesterskab, og han blev ved slutningen af sæsonen i 2004 den første Liverpool-manager, der blev fyret. I hans sted blev spanske Rafael Benitez ansat, og selv om denne ikke i sin første sæson kunne sikre mesterskabet, var han ansvarlig for holdet, der mod samtlige odds sikrede sig klubbens første UEFA Champions League-trofæ. Det skete, da holdet i Istanbul besejrede storfavoritterne AC Milan efter at have været bagud 3-0 ved pausen. Men Liverpool udlignede i løbet af få minutter i midten af 2. halvleg og fuldendte triumfen i straffesparkkonkurrencen i det, der i Liverpool's mytologi betegnes som "Miraklet i Istanbul".

Benitez forlod klubben efter en skuffende 7. plads i 2009-10 og blev efterfulgt af Roy Hodgson. Samtidig gik klubben gennem en retssag om ejerskabet hvor Fenway Sports Group bød højest og overtog klubben. Hodgson blev fyret efter en dårlig sæsonstart og Kenny Dalglish tog over igen. Det blev til en opløftende sejr i Liga cup'en men desværre kun en 8. plads i Premier Leaque i 2011–12 sæsonen. Og så måtte klub-legenden "King Kenny" også forlade trænerposten.

Ind på posten kom Brendan Rodgers som havde vist gode takter i Swansea. Det blev til en 7. plads i den første sæson, men så i 2013–14 sæsonen fik Rodgers sat fuld tryk på et frygtindgydende angreb med Luis Suárez og Daniel Sturridge, kaldet SaS, som kastede hele 101 mål af sig. Det var meget tæt på at give den første Premier Leaque titel til Liverpool efter en imponerende sejrsrække i foråret men det blev kun til en anden-plads efter Manchester City.

Klubbens omgivelser

Anfield

Klubbens hjemmebane er Anfield i bydelen af samme navn med adresse på Anfield Road. Stadionet blev bygget i 1884, oprindeligt som hjemmebane for Everton FC i de første otte år indtil Liverpool FC's stiftelse i 1892. Anfield har været klubbens hjemmebane gennem alle årene. Det har plads til 45.362 tilskuere, og The Kop er det mest berømte afsnit på Anfield, hvor de mest entusiastiske tilhængere har plads. Herfra sættes der gang i de imponerende (og skræmmende, hvis man hører til udeholdet) råb og frem for alt sange til støtte for holdet. Den ultimative Liverpool-slagsang er "You'll Never Walk Alone", og den suppleres af f.eks. "Poor Scouser Tommy", "Fields of Anfield Road" og "Liverbird Upon My Chest" og mange andre slagsange. Mange afdøde inkarnerede fans har i årenes løb fået spredt deres aske ud over Anfield. Udover The Kop er de tre andre tribuner The Main Stand (hovedtribunen), The Centenary Stand og modsat The Kop Anfield Road-tribunen.

Da Anfield meget ofte er fyldt til klubbens kampe, har der gennem en årrække været forskellige planer for at øge tilskuerkapaciteten. I 2002 offentliggjorde Liverpool F.C, at man havde planer om at bygge et nyt stadion. Forskellige planer om et nyt stadion, har i årenes løb afløst hinanden. Men ideen om opførelsen af et nyt stadion har endnu ikke været realiseret. Da Liverpool F.C i 2010 fik nyt ejerskab i skikkelse New England Sports Ventures (i dag Fenway Sports Group), genovervejede klubben planerne om opførelsen af et nyt stadion. Både opførelsen af et nyt stadion, og en udvidelse af det nuværende Anfield, blev taget i betragtning. I 2012 offentliggjorde Liverpool F.C dens intentioner om at udvide Anfield i stedet for at bygge et nyt stadion. I 2014 offentliggjorde Liverpool F.C byggeplaner for en udvidelse af Anfield, der vil øge kapaciteten til 58.500 tilskuere. Per 12. august 2014, er nedrivningsarbejde på Anfields omkringliggende huse i gang. Dette sker for at gøre fysisk plads til udvidelsen af Anfield.

Danske spillere i Liverpool F.C.

• Jan Mølby (1984-1996): Midtbanespiller, kom fra Ajax Amsterdam og fik hurtigt tilnavnet "The Great Dane". Han spillede 292 kampe og scorede 61 mål for Liverpool F.C. Han havde i mange klubrekorden for antal scorede mål på straffespark indtil Steven Gerrard overgik ham i 2014.
• Torben Piechnik (1992-1994): Forsvarsspiller, kom fra KB (der fusionerede med B1903 det år og blev til FC København) , skiftede til AGF efter tiden i Liverpool.
• Michael Stensgaard (1994-1997): Målmand, kom fra Hvidovre IF, men spillede ikke en eneste officiel førsteholdskamp.
• Jørgen Nielsen (1997-2002): Målmand, kom fra Hvidovre IF, men fik aldrig en førsteholdskamp.
• Daniel Agger (2006-2014 ): Forsvarsspiller, skiftede fra Brøndby IF i januar for en overgangssum på 63 mill. kr. og fik kort tid efter debut på førsteholdet. Daniel Agger vendte tilbage til Brøndby IF i August efter 8 år i den røde trøje. Han blev købt tilbage for 26 millioner kroner
• Martin Hansen (2006-2012): Målmand, skiftede fra Brøndby IF i sommeren 2006. Hans første år tilbragte han på Academy, og var med til at vinde 2007 FA Youth Cup. Han spillede den første kamp mod Manchester United, selvom han brækkede fingeren i første halvleg spillede han resten og kampen, desværre var det så slemt at han ikke var med til returkampen en uge senere. Forud for 2007-08 blev han opgraderet til Melwood.
• Nikola Saric (2007-2011): Angriber, skiftede i 2007 fra Herfølge BK. Mens han var i Liverpool, var han en del plaget af skader. I sommeren 2011 skiftede han til den kroatiske klub Hajduk Split. I dag spiller angriberen for HB Køge.
• Christian Poulsen (2010-2011): Midtbanespiller, skiftede fra Juventus til Liverpool 10. august 2010, men fik aldrig succes i klubben, og på sidste dag af transfervinduet i sommeren 2011, 31. august, skiftede han til franske Evian.

Nuværende spillertrup

Pr. 17. marts 2015

1 Brad Jones (MÅ) 2 Glen Johnson (FO) 3 José Enrique Sánchez (FO) 4 Kolo Touré (FO) 6 Dejan Lovren (FO) 8 Steven Gerrard (MI) 9 Rickie Lambert (AN) 10 Philippe Coutinho (MI) 14 Jordan Henderson (MI) 15 Daniel Sturridge (AN) 17 Mamadou Sakho (FO) 18 Alberto Moreno (FO) 19 Javier Manquillo (FO) 20 Adam Lallana (MI) 21 Lucas (MI) 22 Simon Mignolet (MÅ)

23 Emre Can (FO) 24 Joe Allen (MI) 29 Fabio Borini (AN) 31 Raheem Sterling (AN) 32 Cameron Brannagan (MI) 33 Jordan Ibe (MI) 36 Samed Yesil (AN) 37 Martin Škrtel (FO) 38 John Flanagan (FO) 41 Jack Dunn (MI) 44 Brad Smith (FO) 45 Mario Balotelli (AN) 46 Jordan Rossiter (MI) 49 Jordan Williams (MI) 50 Lazar Marković (MI) 52 Danny Ward (MÅ)

Udlejede spillere

16 Sebastian Coates (FO) udlejet til Sunderland 26 Tiago Ilori (FO) udlejet til Bordeaux 47 Andre Wisdom (FO) udlejet til West Bromwich Albion 48 Jerome Sinclair (AN) udlejet til Wigan Athletic 51 Lloyd Jones (FO) udlejet til Accrington Stanley

53 João Carlos Teixeira (MI) udlejet til Brighton 54 Sheyi Ojo (MI) udlejet til Wigan Athletic -- Divock Origi (AN) udlejet til Lille -- Rafael Páez (FO) udlejet til Eibar -- Luis Alberto (AN) udlejet til Málaga -- Iago Aspas (AN) udlejet til Sevilla

Globalt brand

Sponsorer

Carlsberg var hovedsponsor for Liverpool FC i 18 år. Efterfølgende tog Standard Chartered over.

Sponsorer er pr. 15. maj 2015:

Hovedsponsor

• Standard Chartered – Hovedsponsor 20 mio. £ ^{[kilde mangler]}

Sponsorer af udstyr

• Warrior – Trøjesponsor m.v.
• Garuda Indonesia - sponsor af trænindsudstyr

Officielle sponsorer

• Carlsberg
• Vauxhall
• Dunkin' Doughnuts
• Thomas Cook Sport
• Subway
• Jack Wolfskin
• Nivea Men
• Maxxis
• Gatorade
• Barbados' turistbureau
• EA Sports
• Konica Minolta

Regionale partnere

• Mono Group
• Courts

Europæisk deltagelse

Champions League historik

Sæson	Runde	Modstander	Hjemme	Ude	V	U	T	Mål	P
2001-02	3. kval.	FC Haka	4-1	5-0	2	0	0	9-1	6
-	Gruppe 1	Boavista FC	1-1	1-1	0	2	0	2-2	2
-	-	Borussia Dortmund	2-0	0-0	1	1	0	2-0	4
-	-	Dynamo Kijev	1-0	2-1	2	0	0	3-1	6
-	Gruppe 2	FC Barcelona	1-3	0-0	0	1	1	1-3	1
-	-	AS Roma	2-0	0-0	1	1	0	2-0	4
-	-	Galatasaray	0-0	1-1	0	2	0	1-1	2
-	Kvartfinale	Bayer 04 Leverkusen	1-0	2-4	1	0	1	3-4	3
2002-03	Gruppespil	Valencia CF	0-1	0-2	0	0	2	0-3	0
-	-	FC Basel	1-1	3-3	0	2	0	4-4	2
-	-	Spartak Moskva	5-0	3-1	2	0	0	8-1	6
2004-05	3. kval.	Grazer AK	0-1	2-0	1	0	1	2-1	3
-	Gruppespil	AS Monaco	2-0	0-1	1	0	1	2-1	3
-	-	Olympiakos	3-1	0-1	1	0	1	3-2	3
-	-	Deportivo La Coruña	0-0	1-0	1	1	0	1-0	4
-	ottendedelsfinale	Bayer 04 Leverkusen	3-1	3-1	2	0	0	6-2	6
-	Kvartfinale	Juventus	2-1	0-0	1	1	0	2-1	4
-	Semifinale	Chelsea F.C.	1-0	0-0	1	1	0	1-0	4
-	Finale	AC Milan	3-3		0	1	0	3-3	1
2005-06	1. kval	The New Saints FC	3-0	3-0	2	0	0	6-0	6
-	2. kval	FBK Kaunas	2-0	3-1	2	0	0	5-1	6
-	3. kval	CSKA Sofia	0-1	3-1	1	0	1	3-2	3
-	Gruppespil	Real Betis	0-0	2-1	1	1	0	2-1	4
-	-	Chelsea F.C.	0-0	0-0	0	2	0	0-0	2
-	-	RSC Anderlecht	3-0	1-0	2	0	0	4-0	6
-	ottendedelsfinale	Benfica	0-2	0-1	0	0	2	0-3	0
2006-07	3. kval.	Maccabi Haifa	2-1	1-1*	1	1	0	3-2	4
-	Gruppespil	PSV Eindhoven	2-0	0-0	1	1	0	2-0	4
-	-	Galatasaray	3-2	2-3	1	0	1	5-5	3
-	-	Girondins Bordeaux	3-0	1-0	2	0	0	4-0	6
-	ottendedelsfinale	FC Barcelona	0-1	2-1	1	0	1	2-2	3
-	Kvartfinale	PSV Eindhoven	1-0	3-0	2	0	0	4-0	6
-	Semifinale	Chelsea F.C.	1-0	0-1	1	0	1	1-1	3
-	Finale	AC Milan	1-2		0	0	1	1-2	0
2007-08	3. kval	Toulouse FC	4-0	1-0	2	0	0	5-0	6
-	Gruppespil	FC Porto	4-1	1-1	1	1	0	5-2	4
-	-	Olympique Marseille	0-1	4-0	1	0	1	4-1	3
-	-	Besiktas	8-0	1-2	1	0	1	9-2	3
-	Otnedelsfinale	Internazionale	2-0	1-0	2	0	0	3-0	6
-	Kvartfinale	Arsenal F.C.	4-2	1-1	1	1	0	5-3	4
-	Semifinale	Chelsea F.C.	1-1	2-3	0	1	1	3-4	1
2008-09	Gruppespil	Olympique Marseille	1-0	2-1	2	0	0	3-1	6
-	-	PSV Eindhoven	3-1	3-1	2	0	0	6-2	6
-	-	Atletico Madrid	1-1	1-1	0	2	0	2-2	2
-	ottendedelsfinale	Real Madrid	4-0	1-0	2	0	0	5-0	6
-	Kvartfinale	Chelsea F.C.	1-3	4-4	0	1	1	5-7	1
2009-10	Gruppespil	Debreceni VSC	1-0	1-0	2	0	0	2-0	6
-	-	Fiorentina	1-2	0-2	0	0	2	1-4	0
-	-	Olympique Lyon	1-2	1-1	0	1	1	2-3	1
Total	-	-	85-32	68-43	50	25	21	157-80	175

* Kampen spillet i Kiev, grundet uroligheder i Israel.

Litteratur

• Kelly, Stephen F. (1988). The Official Illustrated History of Liverpool FC: You'll Never Walk Alone. London: Queen Anne Press. ISBN 0-356-19594-5.
• Kelly, Stephen F. (1997). Bill Shankly: It's Much More Important Than That. London: Virgin Books. ISBN 0-7535-0003-5.
• Shankly, Bill; Roberts, John (1976). Shankly. London: Arthur Barker Ltd. ISBN 0-213-16603-8.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Liverpool F.C.
• Klubbens hjemmeside
• Den danske fanklubs hjemmeside