Mikolaiv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Mykolajiv)
Gå til: navigation, søg
Mikolaiv
ukrainsk: Миколаїв
russisk: Николаев
Byvåben Byflag
Coat of arms of Nikolayev.svg
Flag of Nikolayev.svg
Prospekt Lenina (Mykolaiv).jpg
Leninaprospekt i Mikolaiv
Overblik
Land: Ukraine Ukraine
Fungerende borgmester:
Jurij Granaturov[1]
Oblast: Mikolaiv oblast
Rajon: Mikolaiv bykommune
Grundlagt: 1789
Postnr.: 54000-54490
Demografi
Indbyggertal: 494.800[2](2013)
 - Areal: 260 km²
 - Befolkningstæthed: 1.903 pr. km²
Tidszone: GMT +2 (EET)
Sommertid: GMT +3 (EEST)
Højde m.o.h.: 42 m
Hjemmeside: www.gorsovet.mk.ua/home.en
Oversigtskort

Koordinater: 46°58′0″N 32°00′0″E / 46.96667°N 32.00000°Ø / 46.96667; 32.00000

Mikolaiv (ukrainsk: Миколаїв, tr. Mikolaiv, russisk: Николаев, tr. Nikolajev) er en havneby med 494.797 indbyggere i det sydlige Ukraine. Mikolaiv er det administrative center i Mikolaiv oblast. Mikolaiv er det vigtigste center for skibsbygning ved Sortehavet og sandsynligvis i hele Østeuropa.

Navn[redigér | redigér wikikode]

Byen har flere navne: i Ukraine, bliver byen kaldt Миколаїв, der translitteres som Mikolaiv, det russiske navn er Николаев, der transliterates som Nikolajev. I 1920 besluttede Nikolajevs byråd at omdøbe byen til Vernoleninsk, men det nye navn blev ikke godkendt af Sovjetunionens regering. Ikke desto mindre blev byen kaldt Vernoleninsk på kortene over europæisk Sovjetunionen i tyske encyklopædiske ordbøger i 1927 og 1932.

Geografisk placering[redigér | redigér wikikode]

Byen ligger 65 km fra Sortehavet i flodmundingen af Sydlige Bug, hvor den løber sammen med floden Inhul. Odessa ligger 100 kilometer mod vest, og havnebyen Kherson 60 kilometer sydøst. Først nogen tid efter afslutningen af 2. verdenskrig blev pontonbroerne over Bug og Ingul erstattet med drejebroer der gjorde det muligt for krigsskibe at passere.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byen blev grundlagt i 1789 af den russiske generalguvernør "Gubernija" for Novorossija, prins Grigorij Potemkin, først som et skibsværft kaldet "Det nye skibsværft ved Ingul floden". Fyrst Potemkin underskrev ordren om at opføre værftet den 27. august 1789, som anses for at være byens fødselsdato. Værftet opgave var at foretage reparation af flådens skibe i den russisk-tyrkiske krig (1787–1792). Senere navngav Potemkin værftet Nikolajev for at fejre datoen hvor Ochakov blev indtaget af russiske tropper under hans kommando, den 6. december 1788, tæt på Sankt Nikolausdagen den 19. december i den Julianske kalender. I 1897 blev den første sporvognslinje åbnet i Mikolaiv, og sporvognene er stadigt et vigtigt element i den offentlige transport.

Fra 1941-1944 var Mikolaiv besat af Rumænien under Ion Antonescus' fascistiske regering i samarbejde med Nazi-tyskland. Allerede i begyndelsen af besættelsen blev næsten alle jødiske indbyggere, der udgjorde omkring 15 til 20% af befolkningen, myrdet af SS. Under tyskernes angreb på den Røde Hær led byen omfattende skade, primært de to daværende skibsværfter.

Fra april 1942 til november 1943 lå Stalag 364 udenfor Mikolaiv.

Georgy Brusilov, der ledte en arktisk maritim ekspedition og forliste med skibet Sankt Anna, blev født i Mikolaiv i 1884. Menachem Mendel Schneerson, en kendt chasidisk rabbiner, blev født i Mikolaiv i 1902.

Administration[redigér | redigér wikikode]

Rådhuset i Mikolaiv
Mikolaiv orlogsværft 1984

Mykolaiv er det administrative centrum for Mikolaiv oblast og administrativt centrum i både Mikolaivskij og Zhovtnevyi rajoner (dansk: ~ distrikt). Imidlertid er Mikolaiv direkte styret af Mikolaiv oblast (ukrainsk: misto оblastnoho znachennia), og ikke styret af rajonen, som har til huse i byen.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Mikolaiv er inddelt i fire distrikter:

  • Tsentralʹnyy̆ (dansk: ~ Det centrale distrikt) er beliggende i den nordvestlige del af byen. Det omfatter det historiske centrum af Mikolaiv, Misil-kanalen, Salt-området, det nordlige Ternivka (Syevyernyy), i Ternivka er der også et lokalråd, Matveevka og Varvarivka.
  • Zavodsʹkyy̆ (dansk: ~ Fabriks distriktet) er beliggende i den vestlige del af byen. I distriktet er mange industrivirksomheder koncentreret. Det omfatter også boligkvartererne Lescaut og Alluviation, samt landsbyerne Velykaya Koreniha og Malaya Koreniha.
  • Leninsʹkyy̆ (dansk: ~ Lenin distriktet) er beliggende i den østlige del af Mikolaiv. Blandt andet indeholder distriktet bydelene: "Nye Havebrug", "YUTZ", "Ny Vanding", "Gammel Vanding". Distriktet har en zoologisk have, bus- og jernbanestationer.
  • Korabelʹnyy̆ (dansk: ~ Skibs distriktet) er beliggende i den sydlige del af byen. Distriktet omfatter bydelene Широка Балка (tr. Shyroka Balka, dansk: ~ Bred stråle), Жовтневе (tr. Zhovtnevoe, dansk: ~ Oktober), Балабанівка (tr. Balabanovka) og Кульбакине (tr. Kulbakino).

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Mikolaiv er et industrielt center med landbrugs- og byggeindustri, let- og fødevareindustri og et atomkraftværk i nærheden af ​​byen. Byen er det største skibsbygningscenter i Ukraine, tidligere det største i hele Sovjetunionen, med tre store skibsværfter hvoraf det ene er i stand til at bygge store flådefartøjer. Andre vigtige industrier er maskinindustri, elkraftteknik, metallurgi og kosmetik. Der ud over har Mikolaiv en vigtig flodhavn, en flådebase ved Ingul og et marineakademi. Både havn og flådebase holdes isfrie med isbrydere om vinteren. Byen er det kulturelle center i Mikolaiv oblast med universiteter og teatre.

Byen har jernbaneforbindelse mod nord og nordøst.

Mikolaivs venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Mikolaiv har 12 venskabsforbindelser.[3]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]