Oscar Gundlach-Pedersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Vilhelm Oscar Gundlach-Pedersen (født Pedersen[1]) (17. maj 1886 i Odense4. oktober 1960 i Kongens Lyngby) var en dansk arkitekt, som især er kendt for en række funktionalistiske huse. En nær forening af de kunstneriske og praktiske hensyn præger Gundlach-Pedersens produktion som helhed.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Gundlach-Pedersen var søn af købmand Lauritz Anton Gustav Pedersen (1855-1923) og Margrethe Dorothea Louise Olga Gundlach (1858-1916). Han var i murerlære fem år i Odense og gjorde svendestykke 1905. I samme periode gik han på Odense Tekniske Skole, hvor han tog afgangseksamen 1906 som husbygningskonstruktør. 1909 blev han optaget på Kunstakademiet og tog januar 1917 afgang fra arkitekturskolen. 1906-07 havde han været ansat hos professor H.B. Storck.

Stil og hovedværker[redigér | redigér wikikode]

Arkitektens tidlige værker fulgte den generelle stilistiske udvikling i samtiden. Hans ungdomsarbejder hører til nationalromantikken og nybarokken, der var præget af Hans J. Holm og Martin Nyrop. Hos Gundlach-Pedersen spores især en indflydelse fra Ulrik Plesner (Brande Kommuneskole 1911, Dansk Købestævnes bygning i Fredericia 1916). I slutningen af perioden gjorde der sig gældende en stærk påvirkning fra barokken, omend i en borgerlig og behersket form (Kabelfabrikken 1917, Odd-Fellow bygningen i Fredericia 1919, Flydedokken 1920). Den nybarokke strømning førte ham snart over i nyklassicismen (Nørrevoldporten i Fredericia 1922, Frederiksberg Alderdomshjem, sammen med Charles Christensen, 1923). I mellemtiden havde han opnået det Sørensen'ske Legat 1915, og i 1921 vandt han guldmedalje på arkitekturudstillingen i Gent.

Modsat en del andre af samtidens arkitekter var Gundlach-Pedersen dog hurtig til at omstille sig til tidens tendenser til forenkling og vægt på funktionen. Allerede i 1922 talte han i en artikel i Architekten om den forenkelsesproces, der var på færde, og udtalte, at denne proces "har netop Brug for nye Materialer, der ikke er behæftede med Tradition", og han efterlyste i samme artikel "den Kakkelovn, der bare er smuk, fordi den er fuldkommen i teknisk Henseende og ikke trænger til Pynt eller til Omformning, der kun tilstræber en kunstnerisk Virkning"[2]

Forum-hallen i København (1926) viser Gundlach-Pedersen i en overgangsperiode mellem nyklassicismen og funktionalismen. I hans værker fra 1930'erne foldede den funktionelle indstilling sig ud i fuldt flor og ofte med anvendelse af støbt jernbeton. Det ses bl.a. i Vægtergården på hjørnet af Axeltorv og Studiestræde (1933), avlsbygningerne ved Mullerupgård (1934) og Ingeniørforeningens hus, Vester Farimagsgade 27—31 (1935).

Gundlach-Pedersens tekniske dygtighed og praktiske sans satte sig også spor i mere specielle arbejder som etagegaragen (Palægaragerne) i Dronningens Tværgade 4 (1933), den første i sin slags i København, i automobilværkstedet for Fehr & Co. i Odense (1934) og i Købestævnets typebygninger for landbruget. Senere blev elværket et af hans specialer.

Møbler og kunsthåndværk[redigér | redigér wikikode]

Han tegnede også en række møbler, fx inventaret til Ingeniørforeningens hus, samt sølvarbejder for Georg Jensens Sølvsmedie, hvor han var direktør 1927-1931, derefter kommitteret. Også disse sider af hans virksomhed er karakteriseret ved hensynet til det brugbare og naturlige. Desuden har han tegnet fx springvandsbrønden på Axeltorv i Fredericia (1932) og monumentet og gravstenene for de i 1. verdenskrig faldne sønderjyder på kirkegaarden i Braine i Nordfrankrig (1934).

Tillidshverv[redigér | redigér wikikode]

Han havde desuden en række tillidshverv som formand for Dansk Standardiseringsråds Udvalg for Snedkerarbejde og Beslag, medlem af bestyrelsen for Teknisk Forening fra 1923, af repræsentantskabet for Dansk Arbejde, af Dansk Købestævnes komité for kunstindustri, af Société des artistes decorateurs i Paris, af censurkommissionen ved Charlottenborg indtil 1935. Han blev Ridder af Dannebrog 1926 og Dannebrogsmand 1935

Udstillinger[redigér | redigér wikikode]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Det hvide vandtårn, Fredericia
Bogense Vandtårn
Danmarks Port

Dekorative arbejder[redigér | redigér wikikode]

  • Møbler (bl.a. til Dansk Ingeniørforening)
  • Sølvarbejder for Georg Jensen

Projekter[redigér | redigér wikikode]

  • Bebyggelsesplan for en by ved Hirtshals (1919, indkøbt)
  • Farestald for svin (udstillet på Købestævnet 1930)
  • Billig bolig i et landdistrikt (udstillet sammesteds 1933)
  • Hotel i Skydebanehaven, København (1952, sammen med Ebbe Andresen)
  • Arrangement af Skotøjsudstilling i Industriforeningen (1930)
  • Arrangement af Dansk Arbejde, Forum (1933)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Navneforandring til Gundlach-Pedersen 5. marts 1924.
  2. Architecten, 1922, s. 219.
  3. Opslag i Gentofte Kommunes Byggesagsarkiv online
  4. Lemchesvej 19 hos Genbyg.dk

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Oscar Gundlach-PedersenKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]