Fyrstendømmet Rügen
|
|||||||||||||||||||
Fyrstedømmet Rygien var et dansk fyrstedømme, bestående af øen Rügen og det nærtliggende fastland fra 1168 til 1325. Området blev styret af et lokalt dynasti af prinser fra dynastiet Wizlawiden (Huset Wizlaw). I dele af perioden var Rygien en del af det Hellige Romerske Rige.
[redigér] Dansk erobring og omvending
Se også: Baltiske korstog.
Rani-folket plyndrede sammen med de øvrige vendere i 1000 og 1100-tallet jævnligt de danske kyster som sørøvere. Dette satte Valdemar den Store en stopper for i 1168 da Rani-folkets hovedfæstning i Arkona blev erobret og de øvrige tilbageværende vendiske lande blev lagt under den danske konge som Fyrstedømmet Rygien.
Udover at stoppe sørøveriet og erobringen af land var kampagnen ligeledes et korstog for at omvende de hedenske vendere til Kristendommen. Ved erobringen blev en stor træfigur af den vendiske gud Svantevit samt klostre og kirker ødelagt. Venderne blev efterfølgende omvendt til Kristendommen.
[redigér] Under dansk styre
Det nu danske fyrstedømme Rygien fungerede ikke kun som et brohoved for yderligere dansk ekspansion ind i vendernes lande, men Raniske styrker deltog også aktivt ind i Circipania og områder erobret af Pommerns Wartislaw 1. i 1120'erne. Efter Pommern var blevet en del af det Hellige Romerske Rige i 1181, sendte de en flåde ud i 1184 for ligeledes at ligge Rügen ind under riget. Et kombineret dansk og Ranisk modangreb ødelagde den pommerske flåde i Greifswaldbugten — hvilket gav dansk adgang til hele den vendiske østersøkyst og gjorde Danmark til den dominerende magt indtil 1227. I dette år tabte Danmark ved Slaget ved Bornhöved igen alt vendisk land pånær øen Rügen.
[redigér] Militære ekspeditioner
Efter den danske erobring i 1168 blev de rygiske fyrste en værdifuld allieret for danskerne og deltog i mange succesfulde danske ekspeditioner herunder i 1259 hvor de hjalp Christoffer I i borgerkrigen ved at erobre København og plyndre i Skåne og på Lolland.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
