Somalia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Flag	Nationalvåben

Nationalt motto: Intet

Nationalmelodi: Somaaliyey toosoy

Hovedstad

Mogadishu
2°02′ N 45°21′ E

Største by

Mogadishu

Officielle sprog Somali og Arabisk

Regeringsform

Præsident (de jure)
Premierminister (de jure)

Republik
Sheikh Sharif sheikh Ahmed
Omar Abdirashid Ali Sharmarke

Uafhængighed

• Anerkendt Fra Storbritannien og Italien
1. juli 1960

Areal
• Total
• Vand (%) 637.657 km² (nr. 41)
1,6 %

Indbyggertal
• 2005 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 10.591.629 (nr. 88)

13,5/km² (nr. 170)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2006 anslået
6,02 mia. USD (nr. )
600 USD (nr. 189)

Valuta Somalisk shilling (SOS)

Tidszone
• Sommer (DST) (UTC+3)
(UTC+3)

Nationalt topdomæne

.so

Telefonkode +252

Kendingsbogstaver (bil) SP

Luftfartøjsregistreringskode 6O

Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Somalia er en afrikansk stat beliggende på Afrikas Horn, kontinentets østligste punkt. Landet ligger mellem 12 grader nordlig og 1 grad sydlig bredde mellem 41 og 51 grader østlig længde. Landet er så præget af borgerkrig, at staten er i opløsning og kun eksisterer de jure. Der er ingen samlet regering eller andre fungerende statsorganer. Det nordvestlige område Somaliland har derimod i praksis fungereret som selvstændig og forholdsvis stabil stat siden 1991, selvom det ikke er internationalt anerkendt som sådan. Det nordøstlige område PuntlandSomali(Buntland) erklærede sig en del af den fremtidge føderation af somalia.

Siden 2006 har der været borgerkrig i landet mellem Rådet af Islamiske Domstole og krigsherrer støttet af etiopiske tropper og amerikanske økonomiske midler. I starten af 2007 er de islamiske domstole slået tilbage, og hovedstaden og det meste af landet kontrolleres af den midlertidige regering. Islamistiske grupper fortsætter dog kampene i form af guerillakrigsførelse.

[redigér] Historie

Uddybende artikel: Somalias historie

Fra gammel tid har Somalia været beboet af Somalifolket, der er et hamitisk folkefærd. Disse drev som nomader deres store hjorder af kvæg, får og geder over lange afstande i jagten på nye græsgange til deres kreaturer. Fra 1875 til 1885 søgte Egypten at vinde fodfæste i landet, men derefter var det overvejende britiske interesser, der dominerede; fra 1889 var Storbritannien dog nødt til at acceptere et italiensk krav, der drejede sig om hele den sydlige del af landet. Fra da af var landet splittet i Britisk Somaliland i det tørre nord og Italiensk Somaliland i det mere frugtbare syd. Somalierne selv var utilfredse med at skulle lade sig pejle af de mange koloniherrer og førte fra 1899 en modig befrielseskrig med mullah Muhammad ibn Abdallah Hassan i spidsen. Krigen blev for meget for briterne, der bragte den til ophør ved at sende friske troppestyrker til landet i 1920. Under 2. verdenskrig tvang Benito Mussolinis styrker briterne ud af Somalia, hvorefter Italien havde bemægtiget sig hele Afrikas horn. I begyndelsen af 1941 lykkedes det dog briterne at befri det besatte Etiopien fra de italienske krigsherrer, hvorefter de tog skridtet fuldt ud og fik omringet de italienske territorier. Efterfølgende måtte italienerne kapitulere i Østafrika, og briterne underlagde sig hele Somalia i løbet af marts 1941. I 1960 forenedes Britisk Somaliland og Italiensk Somaliland i en ny suveræn stat under navnet Somalia.

Den nye stats vigtigste opgave var at udpege en præsident. Valget faldt på lederen af organisationen Somali Youth League, en organisation, der siden 1943 havde krævet Somalias samling og selvstændighed, Aden Abdullah Osman. Under ham søgte man at få revideret grænserne fra kolonitiden, hvilket resulterede i en strid med Etiopien i 1964. I 1967 afløstes Osman af Abdirashid Shermarke, hvis likvidering i 1969 fik militæret til at gribe magten i landet. Mohamed Siad Barre proklamerede sig selv som landets nye leder og oprettede en socialistisk stat med stærk tilknytning til Sovjetunionen. I 1976 fik Somalia ny forfatning, og Barre blev nominelt præsident. I 1977 vovede Barre en invasion af det Somali staten i Ethopien Ogaden, der var gledet ud af hænderne på Somalia. Meningen var at skubbe den etiopierne ud af somaliske land. Men nu var Sovjetunionen også ved at vinde indflydelse i Etiopien, så da dette stod over for den somaliske trussel, valgte Sovjetunionen at opgive sin partner og i stedet vinde det større og mere folkerige Etiopien for sig. Med hjælp fra sovjetiske og cubanske militærrådgivere blev det somaliske militæreventyr forvandlet til et mareridt, og alle tropper måtte trækkes hjem i en hast. Efterfølgende søgte Somalia opbakning fra USA og fik den. I 1981 indledte oprørsbevægelsen SNM en blodig guerillakrig mod regeringen grundet utilfredshed med Barres magtmisbrug og tabet af krigen mod Etiopien. Barre var hurtig til at give igen af samme mønt og kastede dermed Somalia ud i en ødelæggende borgerkrig.

Somalia har med afbrydelser været i borgerkrig siden 1977. I 1991 erklærede den nordvestlige del af landet sig som en selvstændig stat, Somaliland. Somaliland har lige siden de facto fungeret som en stat og været forholdsvis stabil, men ikke internationalt anerkendt som en stat.

I 1993 blev der sendt en 28.000 mand stor fredsbevarende FN-styrke under ledelse af USA til Somalia for at sikre leverancerne af fødevarehjælp og afvæbne de stridende hære. Det var første gang FN greb militært ind i et medlemsland uden dettes accept. Missionen mislykkedes, og efter to år blev styrken trukket tilbage i 1995 på grund af et stigende antal dræbte og efterlod landet i kaos.

Den nordøstlige region, Puntland, erklærede sig for en administrativ state i den fremtide federation somalisk stat i 1998.

10. oktober 2004 valgte et parlament bestående forskellige klanfolk, militsledere og forretningsfolk Puntlands præsident Abdullahi Yusuf Ahmed til præsident for hele Somalia. Mødet fandt af sikkerhedshensyn sted i Nairobi, Kenyas hovedstad. I 2006 udbrød der borgerkrig mellem Rådet af Islamiske Domstole og sekulære krigsherrer, primært i hovedstaden Mogadishu. Islamisterne vandt i første omgang kontrollen over Mogadishu og en stor del af Somalia. I slutningen af 2006 blev de Islamiske Domstole slået i flere slag af krigsherrernes tropper støttet af det etiopiske militær. I starten af 2007 er det en midlertidig sekulær regering der sidder på magten i landet, og Union af islamisk domestole er tvunget til guerillakrig.

[redigér] Geografi

Floden Juba

Somalia ligger på en halvø på Afrikas østkyst med Adenbugten mod nord og det Indiske Ocean mod øst. Sammen med Etiopien og Djibouti kaldes området Afrikas Horn. Somalia grænser op til Djibouti mod nordvest, Etiopien mod vest, og Kenya mod syd. Kystlinjen er 2.720 km lang.

[redigér] Klima og plantebælter

Nordsomalia (Somaliland) er fortrinsvis tørt og semiaridt langs, og syden er lavere og de fleste steder er der ørken. De tørre egne slår længere sydpå over i busksteppe og savanne. Langs floderne og i de områder, hvor nedbøren er størst, er det muligt for løvfældende træer at gro. Ved floderne Juba og Shebelle er der et frugtbart område, der lokalt er kendt som den somaliske brødregion.

[redigér] Terræn og miljø

Den tørre kystslette Guban strækker sig langs med Adenbugten i det nordlige Somalia. Fra spidsen af Afrikas horn, Kap Guardafui, hæver den langstrakte bjergkæde Ogo sig på sin vej ind i Etiopien. Syd herfor ligger Haudplateauet, der i nærheden af Kap Guardafui mødes med Ogo og brat ender ved bjerget Hodda. Det sydlige Somalia udgøres af Somalisletten, der løber langs det Indiske Ocean i en højde af 100 til 200 meter over havoverfladen; den afbrydes sporadisk af floddale og ørkensænkninger. Somalias højeste punkt hedder Shimbiris og når en højde af 2416 meter.

[redigér] Økonomi

Den langvarige borgerkrig i Somalia har så godt som udslettet al landets økonomi. Før i tiden, da Somalia endnu var en koloni, eksporteredes der bananer til Italien. Disse blev dyrket i det frugtbare syd, hvor vand fra floderne Jubba og Webi Shabeelle udnyttedes til overrisling af plantagerne. Visse af disse plantager eksisterer stadig, men mange er i kampene mellem rivaliserende stammer blevet enten brændt af eller på anden måde destrueret. I det mere fredelige nord er befolkningen nomadehyrder og der holdes fortsat kvæg, geder kameler og får. Kvægholdet tegner sig for 40% af bruttonationalproduktet og 65% af eksportindtægterne. Skønt det er muligt at dyrke og eksportere sukker, sorghum og majs, er næsten al handel og produktion blevet suspenderet af vedvarende uroligheder.

[redigér] Militær

Somalias militær bestod af 350.000 mænd i aktiv tjeneste, sammen med flere hundrede tusinde både i reserven og nationalgarden. Tjeneste i militæret var frivilligt, selvom der dog kunne være værnepligt i krigstid. Somalia havde Afrika's stærkeste militær, delvist på grund af størrelsen på dets militærbudget. ^{[Kilde mangler]}

[redigér] Fattigdom

Da den seneste samlede regering i Mogadishu blev opløst i 1991, er det svært at få oplysninger om fattigdom i Somalia. Men generelt er landet delt i to regioner, et nordligt (Somaliland) har stabile madforsyning, mens Sydsomalia ikke har stabil madforsyning. Fattigdom er dog udbredt, som så mange andre steder i tredje verden.

[redigér] Demografi

[redigér] Sprog

Somali er det officielle sprog. Det er i stil med Etiopiens officielle sprog Oromo et kushitisk sprog. I kraft af landets religion - sunni-islam - er arabisk det gejstlige sprog. Før 1972 var der intet officielt skriftsprog, hvilket gav anledning til diskussioner, der endte med, at man antog det latinske alfabet. I kolonitiden vandt engelsk og italiensk indpas, og i dag benyttes disse især hos de højere undervisningsinstanser.

[redigér] Religion

Somalia er et muslimsk land med en overvejende sunnitisk befolkning. Desforuden findes der en lille kristen minoritet.

[redigér] Etnisk sammensætning

Etnisk er Somalia et meget ensrettet land med somaliere som hovedgruppen. Disse udgør 85% af befolkningen. Ud over somaliere lever der en minoritet af bantufolk i syd samt i byerne europæere, asiater og arabere.

[redigér] Uddannelse og undervisning

På landet eksisterer der flere undervisningsmuligheder blandet andet er der Amoud Univesitet som er somalia mest kendte. I Puntland regionen er der East african University i byen Basaso, og i Syd er det Folkets Univisitet i Mogadishu. I Somalia er der ingen autoriseret undervisningspligt sidden 1991.Af institutioner findes der flere mellemskoler, højere skole, fagskoler, seminarier og det nationale universitet i Hamar (Mogadishu), grundlagt i 1954. Undervisningen er primært koncentreret omkring byerne.

[redigér] Flaget

Det somaliske flag er en blå dug med en hvid stjerne i centrum. Stjernens fem arme skal symbolisere Somalifolkets udbredelse: mod nord til Adenbugtens øer og Yemen, mod vest til Etiopien, mod sydvest til Kenya, mod sydøst til øerne i Det Indiske Ocean og mod øst til den arabiske verden. Stjernen er en metafor på folkets enhed og kaldes således "Enhedens Stjerne".

[redigér] Kilder og litteratur

Lademanns Leksikon, Lademanns forlag 2001.
Geographica, Könemanns forlag 2004.
Det store GO-atlas, Geografforlaget 1999.

[redigér] Eksterne henvisninger