Somalia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Soomaaliya
Somalias flag Somalias nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Qolobaa Calankeed
Somalias placering
Hovedstad Mogadishu
2°02′N, 45°21′E
Største by Mogadishu
Officielle sprog Somali og Arabisk
Regeringsform Republik
Sheikh Sharif sheikh Ahmed
Abdiweli Mohamed Ali
Uafhængighed

 • Anerkendt
Fra Storbritannien og Italien
1. juli 1960
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
637.657 km² (nr. 41)
1,6 %
Indbyggertal
 • 2010 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
10.591.629 (nr. 76)


13,5/km² (nr. 170)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2010 anslået
6,02 mia. USD (nr. )
100 USD (nr. 190)
Valuta Somalisk shilling (SOS)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC{{{utc_forskel}}})
(UTC+3)
Nationalt topdomæne .so
Telefonkode +252
Kendingsbogstaver (bil) SP
Luftfartøjsregistreringskode 6O
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Somalia er en afrikansk stat beliggende på Afrikas Horn, kontinentets østligste punkt. Landet ligger mellem 12 grader nordlig og 1 grad sydlig bredde mellem 41 og 51 grader østlig længde. Landet er så præget af borgerkrig, at staten er i opløsning og kun eksisterer de jure. Der er ingen samlet regering eller andre fungerende statsorganer. Det nordvestlige område Somaliland har derimod i praksis fungereret som selvstændig og forholdsvis stabil stat siden 1991, selvom det ikke er internationalt anerkendt som sådan. Det nordøstlige område Puntland erklærede sig en del af den fremtidige føderation af Somalia.

Siden 2006 har der været borgerkrig i landet mellem Rådet af Islamiske Domstole og krigsherrer støttet af etiopiske tropper og amerikanske økonomiske midler. I starten af 2007 blev de islamiske domstole slået tilbage, og hovedstaden og det meste af landet kontrolleres af den midlertidige regering. Islamistiske grupper fortsætter dog kampene i form af guerillakrigsførelse.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Somalias historie

Somalias historie går helt tilbage til stenalderen, og området har været beboet af Somalifolket siden da. Disse drev som nomader deres store hjorde af kvæg, får og geder over lange afstande i jagten på nye græsgange til deres dyr. I den tidlige moderne tid har Somalia været styret af magtfulde riger, f.eks Ajuuraan og Adal. Fra 1875 til 1885 søgte Egypten at vinde fodfæste i landet, men derefter var det overvejende britiske interesser, der dominerede; fra 1889 var Storbritannien dog nødt til at acceptere et italiensk krav, der omfattede hele den sydlige del af landet. Fra da af var landet splittet i Britisk Somaliland i det tørre nord og Italiensk Somaliland i det mere frugtbare syd. Somalierne selv var utilfredse med at skulle lade sig pejle af de mange koloniherrer og førte fra 1899 en modig befrielseskrig med mullah Muhammad ibn Abdallah Hassan i spidsen. Krigen blev for meget for briterne, der bragte den til ophør ved at sende friske troppestyrker til landet i 1920. Under 2. verdenskrig tvang Benito Mussolinis styrker briterne ud af Somalia, hvorefter Italien havde bemægtiget sig hele Afrikas horn. I begyndelsen af 1941 lykkedes det dog briterne at befri det besatte Etiopien fra de italienske krigsherrer, hvorefter de tog skridtet fuldt ud og fik omringet de italienske territorier. Efterfølgende måtte italienerne kapitulere i Østafrika, og briterne underlagde sig hele Somalia i løbet af marts 1941. I 1960 forenedes Britisk Somaliland og Italiensk Somaliland i en ny suveræn stat under navnet Somalia.

Den nye stats vigtigste opgave var at udpege en præsident. Valget faldt på lederen af organisationen Somali Youth League, en organisation, der siden 1943 havde krævet Somalias samling og selvstændighed, Aden Abdullah Osman. Under ham søgte somalierne at få revideret grænserne fra kolonitiden, hvilket resulterede i en strid med Etiopien i 1964. I 1967 afløstes Osman af Abdirashid Shermarke, hvis likvidering i 1969 fik militæret til at gribe magten i landet. Maxamed Siyaad Barre proklamerede sig selv som landets nye leder og oprettede en socialistisk stat med stærk tilknytning til Sovjetunionen. I 1976 fik Somalia ny forfatning, og Barre blev nominelt præsident.

I 1977 vovede Barre en invasion af Etiopien for at få kontrol over den Somalidominerede provins Ogaden. Hensigten var at skubbe etiopierne ud af somalisk land. Men på samme tid var Sovjetunionen ved at vinde indflydelse i Etiopien, så da dette stod over for den somaliske trussel, valgte Sovjetunionen at opgive Somalia og i stedet vinde det større og mere folkerige Etiopien for sig. Med hjælp fra sovjetiske og cubanske militærrådgivere blev det somaliske militæreventyr forvandlet til et mareridt, og alle tropper måtte trækkes hjem i hast. Efterfølgende søgte Somalia opbakning fra USA og fik den. I 1981 indledte oprørsbevægelsen SNM en blodig guerillakrig mod regeringen grundet utilfredshed med Barres magtmisbrug og den tabte krig mod Etiopien. Barre var hurtig til at give igen af samme mønt og kastede dermed Somalia ud i en ødelæggende borgerkrig.

Somalia har med afbrydelser været i borgerkrig siden 1977. I 1991 erklærede den nordvestlige del af landet sig som en selvstændig stat, Somaliland. Somaliland har lige siden de facto fungeret som en stat og været forholdsvis stabil, men ikke internationalt anerkendt som en stat.

I 1993 blev der sendt en 28.000 mand stor fredsbevarende FN-styrke under ledelse af USA til Somalia for at sikre leverancerne af fødevarehjælp og afvæbne de stridende hære. Det var første gang, FN greb militært ind i et medlemsland uden dettes accept. Missionen mislykkedes, og i 1995 blev styrken trukket tilbage på grund af et stigende antal dræbte og efterlod landet i kaos.

Politiske situation i Somalia pr maj 2011.

Den nordøstlige region, Puntland, erklærede sig for en administrativ stat i en eventuelt kommende føderativ somaliske stat i 1998. Ligeledes etablerede Jubaland-provinsen i det sydvestlige Somalia en uafhængig administration under navnet Azania med forbillede i Somaliland og Puntland.

10. oktober 2004 valgte et parlament bestående af forskellige klanfolk, militsledere og forretningsfolk Puntlands præsident Abdullahi Yusuf Ahmed til præsident for hele Somalia. Mødet fandt af sikkerhedshensyn sted i Nairobi, Kenyas hovedstad. I 2006 udbrød der borgerkrig mellem Rådet af Islamiske Domstole og sekulære krigsherrer, primært i hovedstaden Mogadishu. Islamisterne vandt i første omgang kontrollen over Mogadishu og en stor del af Somalia. I slutningen af 2006 blev de Islamiske Domstole slået i flere slag af krigsherrernes tropper støttet af det etiopiske militær. Siden starten af 2007 har en midlertidig sekulær regering siddet på magten i landet, og Unionen af Islamiske Domstole er tvunget til guerillakrig.

Regioner og distrikter[redigér | redigér wikikode]

De officielle administrative inddelinger af Somalia

Somalia er officielt inddelt i 18 regioner (gobollada, ental gobol), som yderligere er inddelt i distrikter. Regionerne er: 1. Jubbada Hoose, 2. Jubbada Dhexe, 3. Geedo, 4. Baay, 5. Bakool, 6. Shabeellaha Hoose, 7. Banaadir, 8. Shabeellaha Dhexe, 9. Hiiraan, 10. Galguduud, 11. Mudug, 12. Nugaal, 13. Bari, 14. Sool, 15. Sanaag, 16. Togdheer, 17. Woqooyi Galbeed og 18. Awdal

På et de facto grundlag, så er det nordlige Somalia nu opdelt mellem de autonome regioner Puntland (som anser sig selv for at være en autonom stat) og Somaliland (en selvudnævnt men ikke-anerkendt suveræn stat). I det centrale Somalia er Galmudug en anden regional enhed, som er opstået lige syd for Puntland.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Floden Juba

Somalia ligger på en halvø på Afrikas østkyst med Adenbugten mod nord og det Indiske Ocean mod øst. Sammen med Etiopien og Djibouti kaldes området Afrikas Horn. Somalia grænser op til Djibouti mod nordvest, Etiopien mod vest, og Kenya mod syd. Kystlinjen er 2.720 km lang.

Klima og plantebælter[redigér | redigér wikikode]

Nordsomalia (Somaliland) er fortrinsvis tørt og semiaridt langs, og syden er lavere og de fleste steder er der ørken. De tørre egne slår længere sydpå over i busksteppe og savanne. Langs floderne og i de områder, hvor nedbøren er størst, er det muligt for løvfældende træer at gro. Ved floderne Juba og Shebelle er der et frugtbart område, der lokalt er kendt som den somaliske brødregion.

Terræn og miljø[redigér | redigér wikikode]

Den tørre kystslette Guban strækker sig langs med Adenbugten i det nordlige Somalia. Fra spidsen af Afrikas horn, Kap Guardafui, hæver den langstrakte bjergkæde Ogo sig på sin vej ind i Etiopien. Syd herfor ligger Haudplateauet, der i nærheden af Kap Guardafui mødes med Ogo og brat ender ved bjerget Hodda. Det sydlige Somalia udgøres af Somalisletten, der løber langs det Indiske Ocean i en højde af 100 til 200 meter over havoverfladen; den afbrydes sporadisk af floddale og ørkensænkninger. Somalias højeste punkt hedder Shimbiris og når en højde af 2.450 m.o.h.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Air Somalia Tupolev Tu-154 i Sharjah, Forenede Arabiske Emirater. I dag har Somalia en blomstrende privat luftfartsindustri.

Ifølge CIA og Somalias centralbank har Somalia på trods af borgerkrigen fastholdt en relativ sund økonomi, baseret primært på husdyr, pengeoverførselsfirmaer og telekommunikation.[1][2] På grund af mangel på formelle offentlige statistikker og den verserende borgerkrig er det vanskeligt at vurdere størrelsen og væksten i økonomien. For 1994 estimerede CIA BNP til at være $3,3 mia.[3] I 2001 blev det estimeret til at være $4,1 mia.[4] I 2009 estimerede CIA at BNP var vokset til $5,731 mia., med en forventet vækstrate på 2,6%.[1] Ifølge en rapport fra det britiske handelsministerium fra 2007 voksede den private sektor ligeledes, især i serviceektoren. I modsætning til forholdene før borgerkrigen hvor det meste indenfor service og industrisektorerne var regeringskontrollerede har der været en betydelig, men dog svært målbar privat investering i økonomiske aktiviteter. Disse aktiviteter er i høj grad finansieret af det somaliske eksilsamfund og inkluderer handel og marketing, pengeoverførselsservice, transport, kommunikation, fiskeriudstyr, luftfart, telekommunikation, uddannelse, sundhed, byggeri og hoteller.[5] Den libertaristiske økonom Peter T. Leeson tilskriver denne forøgede økonomiske aktivitet til den somaliske stammelov (kaldet Xeer), som han mener giver et stabilt miljø til at gøre forretninger i.[6]

Den somaliske centralbank mener at landet BNP pr indbygger ligger på $333, hvilket er lavere end Kenyas på $350, men højere end Tanzanias på $280, Eritreas på $190 og Etiopiens på $100. Cirka 43 % af befolkningen lever for mindre end 1 US dollar om dagen, hvoraf omkring 24 % af disse kan findes i byområder og omkring 54 % i landområder.[2]

En dåse Las Qoray tunfisk lavet i Las Khorey.

Før i tiden, da Somalia endnu var en koloni, eksporteredes der bananer til Italien. Disse blev dyrket i det frugtbare syd, hvor vand fra floderne Jubba og Webi Shabeelle udnyttedes til overrisling af plantagerne. Visse af disse plantager eksisterer stadig, men mange er i kampene mellem rivaliserende stammer blevet enten brændt af eller på anden måde destrueret. I det mere fredelige nord er befolkningen nomadehyrder og der holdes fortsat kvæg, geder kameler og får. Kvægholdet tegner sig for 40 % af bruttonationalproduktet og 65 % af eksportindtægterne. Det er ligeledes muligt at dyrke og eksportere sukker, sorghum og majs.

Fattigdom[redigér | redigér wikikode]

Da den seneste samlede regering i Mogadishu blev opløst i 1991, er det svært at få oplysninger om fattigdom i Somalia. Generelt er landet delt i to: 1) Det sydlige Somalia og 2) Somaliland og Puntland mod nord og nordøst. Hvor sidstnævnte har stabile madforsyninger, mens det er mere ustabilt i Sydsomalia. I 2011 er der hungersnød i den sydlige del af Somalia.

Det generelle fattigdomsproblem i Somalia er på niveau med en del andre lande på kontinentet.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Somali er det officielle sprog. Det er i stil med Etiopiens officielle sprog amharisk et kushitisk sprog. I kraft af landets religion – sunni-islam – er arabisk det gejstlige sprog. Før 1972 var der intet officielt skriftsprog, hvilket gav anledning til diskussioner, der endte med, at man antog det latinske alfabet. I kolonitiden vandt engelsk og italiensk indpas, og i dag benyttes disse især hos de højere undervisningsinstanser.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Befolkningen i Somalia er for 98 % vedkommende muslimer hvoraf hovedparten er sunni-islamske. Bantufolkene mod syd praktiserer animisme, men udgør kun en lille procentdel. Der er omkring 1.000 kristne hvoraf de fleste ligeledes kan findes blandt bantufolket. De få kristne er udsat for forfølgelser og der er praktisk taget ingen kirker i landet.[7]

Etnisk sammensætning[redigér | redigér wikikode]

Etnisk er Somalia et meget ensartet land med somaliere som hovedgruppen. Disse udgør 85 % af befolkningen. Ud over somaliere lever der en minoritet af bantufolk i syd samt i byerne europæere, asiater og arabere.

Somalias største byer[redigér | redigér wikikode]

Hovedstaden i Somalia er Mogadishu.

Somalias byer

Mogadishu
Boosaaso
Boosaaso
Kismaayo
Kismaayo
Boorama
Boorama
Rækkefølge By Adm. inddeling Befolkning vis · diskussion · redigér

Hargeysa
Mercka
Merca
Baraawe
Baraawe
Garoowe
Garoowe
1 Mogadishu Banaadir cirka 2.000.000 [8]
2 Hargeysa W.Galbeed cirka 2.000.000 [9]
3 Boosaaso Bari cirka 950.000 [10]
4 Gaalkacyo Mudug cirka 545.000 [11]
5 Berbera W.Galbeed cirka 232.500 [12]
6 Merca Shabeellaha Hoose cirka 230.100 [12]
7 Jamaame Jubbada Hoose cirka 224.700 [12]
8 Kismaayo Jubbada Hoose cirka 183.300 [12]
9 Baidoa Baay cirka 157.500 [12]
10 Burco Togdheer cirka 120.400 [12]
11 Afgooye Shabeellaha Hoose cirka 79.400 [12]
12 Beledweyne Hiiraan cirka 67.200 [12]
13 Qoryooley Shabeellaha Hoose cirka 62.700 [12]
14 Garoowe Nugaal cirka 57.300 [12]
15 Jowhaar Shabeellaha Dhexe cirka 57.100 [12]
16 Baardheere Geedo cirka 51.300 [12]
17 Gardo Bari cirka 47.400 [12]
18 Boorama Awdal cirka 39.100 [12]


Lovgivning[redigér | redigér wikikode]

Efter opblusningen af den endnu verserende borgerkrig i 1991 vendte somalierne sig til lokale former for konflikthåndtering, da det centrale styre var ikke-eksisterende. Der er derfor tre linjer af lovgivning i Somalia: civil lov, religiøs lov (Sharia) og traditionel lov (Xeer).

Civil lov[redigér | redigér wikikode]

Den civile lov er stort set kun gældende i Somaliland, Puntland og i de områder omkring hovedstaden, som kontrolleres af centralregeringen.

Religiøs lov[redigér | redigér wikikode]

Sharia-lovgivning har traditionelt været en meget vigtig del af det somaliske samfund og tjent som basis for al somalisk lovgivning. I praksis har Sharia dog kun været gældende for almindelige civile sager som giftermål, skilsmisser, arv og andre familieanliggender. Dette ændredes med udbruddet af borgerkrigen i 1991 hvor talrige Sharia-domstole dannedes over hele landet. De nye domstole har tre funktioner; 1) at afsige domme i både kriminalret og civilret, 2) at organisere politilignende enheder, der kan fange forbrydere og 3) at holde tilfangetagne forbrydere indespærrede.

Xeer[redigér | redigér wikikode]

Somalia har i århundreder praktiseret en form for sædvaneret, som de kalder Xeer. Xeer er et polycentrisk juridisk system, hvor der ikke er nogen monopolistisk institution eller agent, der afgør, hvad loven skal bestemme eller hvordan den skal fortolkes.

Det Xeer-retssystem, som er i brug antages at have udviklet sig udelukkende på Afrikas Horn i løbet af det 7. århundrede. Der er ingen beviser for, at det udviklede sig andetsteds, eller at det skulle have været stærkt påvirket af udenlandske juridiske systemer. Den omstændighed, at somalisk juridisk terminologi stort set er blottet for låneord fra fremmede sprog antyder, at Xeer er et komplet indfødt system.

Xeer-retssystem i Somalia kræver også en vis mængde specialisering af forskellige funktioner inden for den juridiske ramme. Således kan man finde odayal (dommere), xeer boggeyaal (jurister), guurtiyaal (detektiver), garxajiyaal (advokater), til murkhaatiyal (vidner) og waranle (politifolk) som skal håndhæve loven.

Xeer er defineret ved et par grundlæggende principper, som er uforanderlige, og som adskiller sig princippet om jus cogens i international ret: Disse forskrifter omfatter a) betaling af blodpenge (lokalt kaldet Diya) for injurier, tyveri, fysiske skader, voldtægt og død, samt at levere bistand til pårørende, b) at sikre gode inter-klan relationer ved at behandle kvinder retfærdigt, at forhandle med "fredsudsendinge" i god tro, og beskytte livet i socialt beskyttede grupper "Birr Magaydo," (f.eks børn, kvinder, den fromme, digtere, budsendere, sheikher, og gæster) c) familiære forpligtelser, såsom betaling af medgift d) regler vedrørende forvaltning af ressourcer såsom anvendelsen af græsarealer, vand og andre naturlige ressourcer; e) at yde økonomisk støtte til gifte kvindelige slægtninge og nygifte og f) donere husdyr og andre aktiver til de fattige.

Militær[redigér | redigér wikikode]

Før udbruddet af borgerkrigen i 1991 var Somalias hær den største i Afrika.[13] Dette var muligt gennem venskab med Sovjetunionen og senere partnerskab med USA. Militæret bestod af 150.000 mænd i aktiv tjeneste, sammen med flere hundrede tusinde både i reserven og nationalgarden. Tjeneste i militæret var frivilligt, selvom der dog kunne være værnepligt i krigstid. Somalia havde Afrikas stærkeste militær, delvist på grund af størrelsen på dets militærbudget. I 1991 blev regeringen væltet og militæret gik i opløsning.

Skabelsen af overgangsregeringen i 2004 gjorde det muligt at genetablere Somalias militær, der i dag har en styrke på omkring 10.000. Forsvarsministeriet er ansvarlig for det væbnede styrker.

Uddannelse og undervisning[redigér | redigér wikikode]

I landet eksisterer flere højere undervisningsmuligheder, blandt andet Amoud Universitetet i Somaliland som er Somalias mest kendte. I Puntland-regionen som er en (de-facto) autonom stat i Somalia, ligger East African University i byen Bosaso og i byen Garowe som er Puntlands hovedstad findes universitet Puntland State University, og i Syd er der Folkets Universitet i Mogadishu. I Somalia er der ingen autoriseret undervisningspligt siden 1991. Af institutioner findes der flere mellemskoler, højere skoler, fagskoler, seminarier og det nationale universitet i Hamar (Mogadishu), grundlagt i 1954. Undervisningen er primært koncentreret omkring byerne.

Flag[redigér | redigér wikikode]

Det somaliske flag er en blå dug med en hvid stjerne i centrum. Stjernens fem arme skal symbolisere Somalifolkets udbredelse: mod nord til Adenbugtens øer og Yemen, mod vest til Etiopien, mod sydvest til Kenya, mod sydøst til øerne i Det Indiske Ocean og mod øst til den arabiske verden. Stjernen er en metafor på folkets enhed og kaldes således "Enhedens Stjerne".

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Geographica – Det Store Verdenskort med Landefakta. Forlaget Könemann, Tyskland, 2003, ISBN 3-8331-1213-1.
  • Lademanns Leksikon. Lademanns forlag, København, 2001, ISBN 87-15-06398-4.
  • (Engelsk) Ramsbotham, Oliver, og Woodhouse, Tom. Encyclopedia of international peacekeeping operations. ABC-CLIO, 1999.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: