Wikipedia:Landsbybrønden/Privatliv

Privatliv

I forlængelse af flere diskussioner på Diskussion:Jan Ullrich, bringer jeg den her i spil, så vi en gang for alle, kan blive enige om, om oplysninger om privatliv er relevant at have med i biografiske artikler om kendte personer, det være sig en cykelrytter som i tilfældet, det kunne også være en fodboldspiller, politiker, forretningsmand, violinspiller, sanger eller lignende. Et underspørgsmål her, kan også være, hvad er relevant at have med, og hvad er ikke. Er det, som i nævnte eksempel, relevant at have en trafikulykke med, der er sket otte år efter karrierestop? Eller er det kun relevant at have et med, der skete mens han stadig var aktiv? Et tænkt eksempel kunne være om det er relevant at have en skilsmisse med for en politiker, hvis denne har trukket sig ud af politik når det sker? Jeg ved at JBM har en mening om dette - men hvor sætter vi egentlig grænsen for hvad der er relevant? mvh Tøndemageren (diskussion) 13. nov 2016, 09:51 (CET)

Det er en virkelig god og relevant problemstilling, som indeholder nogle gråzoner. Uanset erhverv er det min opfattelse, at "privatlivet" har relevans i det omfang, hvor det belyser pågældendes professionelle virke. Mht. forfattere er der den særlige vinkel på spørgsmålet, at denne muligvis har selvbiografiske vinkler i sine værker. Derfor skal man være forsigtig med at vurdere "private forhold" som irrelevante. Et eksempel kunne være Erik Valeur, hvis opvækst efter hans egne udsagn er central for plottene i hans bøger. Mht. sportsudøvere o. lign er det vel irrelevant, hvad disse har bedrevet efter karrierestop, med mindre det direkte kan belyse karrieren. Under alle omstændigheder vil jeg være forsigtig med at slette oplysninger i biografier uden forudgående diskussion med andre brugere.--Ramloser (diskussion) 13. nov 2016, 10:57 (CET)

Når man først er blevet berømt må man jo affinde sig med at man er genstand for folks interesse for ens person, også udenfor ens felt, det være sig cykelrytteri, politik, eller hvad det er, artiklerne omhandler personerne, ikke deres stilling, de har som regel jo opnået notabiliteten via deres virke i en stilling, men det er altså personerne artiklerne handler om, det vil være at tegne et ukomplet billede ikke at skrive om det hele, selvfølgelig skal der være en vis distance omkring privatlivets fred, og vi skal nok ikke skrive om Lars Løkke Rasmussens private grillfester eller Jan Ullrichs indkøb i Lidl, men når man er en offentlig person følger der altså med at man får noget spotlys på sig. Mht. det specifikke tilfælde med en trafikulykke kan det sagtens være relevant, uden at have læst om ulykken, er der flere punkter den kan være passende at ha' med på og omvendt, langt de fleste scenarier jeg kan komme på vil være relevant. -- Vrenak (diskussion) 13. nov 2016, 18:21 (CET)

Børn

En anden privatlivsproblematik jeg ofte støder på, er en ildhu med at indsætte folks børn i biografier. Jeg mener kun børn er relevante i det omfang de selv bliver encyklopædisk relevante, og at børn af nulevende kendisser har ret til anonymitet, og ikke bør medtages her, - uanset at ugebladene har en anden politik; - at de har været i billedbladet som barn af en encyklopædisk relevant person, bør ikke gøre dem relevante her. - Nico (diskussion) 13. nov 2016, 11:08 (CET)

Enig. Generelt kan jeg heller ikke se at familieforhold har stor relevans. Det kan have god relevans, hvis et ægtepar udøver kunst sammen, eller har et familiefirma, men generelt er det uinteressant. --Madglad (diskussion) 13. nov 2016, 11:19 (CET)

Det har relevans at folk har børn, hvor mange børn, og hvornår i livet, de har fået dem, for det er forhold, der er vigtige for deres øvrige aktiviteter, men børnenes navne er irrelevante. --Palnatoke (diskussion) 13. nov 2016, 11:43 (CET)

Årsagen til at jeg skrev et afsnit om privatlivet i artiklen om Jan Ullrich var den, at det efterlystes på artiklens diskussionsside af Tøndemageren, dette i forbindelse med, at artiklen er nomineret til "Lovende artikel" (afventer stadig), Tøndemageren skrev: "Mere om Jan Ullrich end blot hans løbsresultater. Der bør være meget andet at skrive om ham også (privatliv, skader, doping, karantæner, træning) mvh Tøndemageren", og dette forsøgte jeg at gøre noget ved, bl.a. at skrive en smule om privatlivet. Jeg har ikke noget imod, at I sletter børnenes navne, vi kan evt. rette det til at han har fået 3 børn eller 3 sønner og ikke have deres navne og fødselsår med, hvis det er problematisk, og hvis man mener, at det er irrelevant at have med i artiklen, at han 8 år efter karrierens slut, var involveret i en trafikulykke, hvor andre kom til skade og han havde for høj promille, så slet det endelig. Det var ikke et ugeblad som var kilden men avisen Politiken, og der var skrevet meget mere om det på tysk Wikipedia også. EileenSanda (diskussion) 13. nov 2016, 12:02 (CET)

Børn er en gråzone, som både kan være relevant. At nævne dem ved navns nævnelse ser jeg intet umiddelbart problem i. Det vil formentlig oftest være kendt alligevel, uden at vi hermed trække børnene ind i rampelyset. Så eksempelvis "Søren har to børn, Isabella (f. 2009) og Gotfred (f. 2012)", ser jeg ikke som problematisk (og bestemt ikke ugebladsjournalistisk - en genre der bestemt heller ikke behøver være dårlig). Men at gå mere i dybden med dem, kan sagtens vise sig at være irrelevant.

En persons gøre og laden efter karrierens slutpunkt kan både være relevant og irrelevant. Hvis det nævnes i flere store nationale medier, anser jeg det for meget relevant (herunder falder eksemplet med Jan Ullrich, som EileenSanda nævner). mvh Tøndemageren (diskussion) 13. nov 2016, 13:04 (CET)

På linje med Nico og Palnatoke (og Madglad). Det er inderligt ligeglydigt, hvilke navne en biograferet persons børn har. Har børnene bedrevet noget selvstændigt, der gør dem "kendt" kan navnene nævnes. Den biograferede har på godt og ondt gjort sig bemærket, og må finde sig i at blive biograferet, men børnene har ikke selv valgt deres forældre. Børn har også krav på et privatliv, og langt fra alle børn af kendte synes om at blive gjort til offentlige personer. Tiderne skifter, og flere og flere børn og familiemedlemmer skriver egne nane ind i artiklerne om de "kendte", men det bør ikke få udslagsgivende for de børn, der ikke ønsker at blive gjort til halehæng til forældrene. --Pugilist (diskussion) 13. nov 2016, 14:47 (CET)

Det helt store spørgsmål er, synes jeg, hvis børnenes navne allerede er almen kendt (dette kunne være Kanye Wests og Kim Kardashians søn North West), vil vi så udøve censur hvis vi sletter navnet fra de to nævntes artikel. Det er helt forståeligt at vi ikke ønsker at promovere børnene - men gør vi egentlig det ved at nævne navnene? Hvis navnene allerede er kendt, vil vi så ikke udøve censur, fremfor at beskytte børnene, ved at navnene ikke står der? For mig vil et "navneforbud" (nok ikke det rigtige ordvalg), være på linje med ideen om grænsekontrol i Danmark, når de ydre grænser i EU allerede har lukket ned for en større indvandring. Hvilken reel effekt vil det have, og vil det ikke blot være forfejlet symbolpolitik? mvh Tøndemageren (diskussion) 13. nov 2016, 15:59 (CET)

Ordet "censur" har en grim klang, men det har heldigvis intet at gøre med censur. Så svaret på det store spørgsmål er heldigvis nej: Det har ikke noget at gøre med censur. Det har heller ikke noget at gøre med grænsekontrol. Som beskrevet ovenfor, kan der være situationer, hvor børnene, eller deres navne, kan være encyklopædisk relevante. Om Kim Kardashians børn (eller børnenes navne) er encyklopædisk relevante, véd jeg ikke, men det må man konkret tage stilling til. Kim Kardashian og hendes familie er helt abnormt kendt og eksponeret, hvorfor eksemplet næppe er hensigtsmæssigt. Langt de fleste børn af biograferede er ganske almindelige børn, hvor medieinteressen er begrænset. Der vil være grænsetilfælde, men det må man tage hen ad vejen. --Pugilist (diskussion) 13. nov 2016, 18:00 (CET)

Min pointe er blot, gør vi børnene mere berømte ved at nævne deres navne? Jeg argumenterer ikke for at de skal være der - men de argumenter der er blevet brugt hidtil, er at tage et hensyn til børnene, som de reelt set ikke har bedt om at vi gør. At vi blot nævner deres navne, gør dem hverken mere eller mindre berømte. Jeg anderkender at der er flere der opfatter denne del som "sladderbladsjournalistik", men spørgsmålet er om det ikke at overfortolke? Hvad er det helt præcis man er bange for sker, ved at nævne børnenes navne? Vi kan jo af gode grunde ikke nævne navnene, med mindre de allerede er nævnt andetsteds. mvh Tøndemageren (diskussion) 13. nov 2016, 18:13 (CET)

Tak til Tøndemageren for at oprette en relevant debat om afgrænsning i biografier. Eksemplet er godt at debattere ud fra. JBM 13. nov 2016, 18:51 (CET)

Jeg kan på ingen måde se hvorfor børn navne ikke må nævnes i deres forældres artikel, og jeg synes personligt at det er skønt at det står i artiklen, ligesom andre mere personlige ting, ud over hvilke film eller sportsbegivenhed personen har deltaget i. ---Zoizit (diskussion) 13. nov 2016, 18:55 (CET)

Efter min mening, i eksemplet "Jan Ullrich" er det fint at nævne familieliv og børn. Folk, der interesser sig for personen, vil spørge sig selv "hvad blev der egentlig af Jan Ullrich". Derfor fint at nævne, at han har sit familieliv, er blevet skilt fra den første kone/kæreste, hvor han bor og, at han er flyttet til Mallorca. Men uanset, at Politiken skrev om en færdselsulykke otte år efter cykelkarrieren, mener jeg Wikipedia-artikler kan gøre det lidt bedre og holde sig til det interessante og det artiklen handler om. En cykelrytters karriere og det af privatlivet, som kan tænkes at have haft betydning for de sportslige præstationer. Jan Ullrichs privatliv er ikke interessant, blot fordi han var en kendt person i kraft af hans mange deltagelser i store cykelløb gennem mange år. Det hører hjemme i en biografi og er sikkert nævnt i den eller de bøger, der er skrevet om ham. Jeg mener dog, det er vigtigt at begrænse sig i en Wiki-artikel. Folk regner ikke med at skulle læse en meget lang artikel, når de går på Wiki for at læse om et emne. Det skal være en kort introduktion til emne - ikke en udtømmende beskrivelse eller forklaring af et emne. Eller det skal være skrevet, så man kan læse dele af en artikel, hvor artiklen fungerer som et opslagsværk. Det er godt at skrive lidt om, at Jan Ullrich tager gæster (cykelmotionister) med på store bjergrige ruter i Rocky Mountains - fordi spørgsmålet mange vil have stillet sig selv er: Hvad blev der egentlig af Jan Ullrich? Men en Wiki skal være bedre end en avisartikel. Mediet Wiki stræber højere en dagspressen, så jeg mener ikke, det er relevant at nævne et færdselsuheld 8 år efter, han var en kendt person (til og med cykelrytterkarrieren sluttede i 2006) uanset Politiken har bragt en artikel om episoden. Hvad er historien? En talentfuld cykelrytter har dummet sig - igen. And so what. Det er meget menneskeligt. JBM (diskussion) 13. nov 2016, 22:03 (CET)

JBM Det du glemmer i hele din argumentation, det er, at du ikke sidder i en position, hvor du kan vurdere hvad andre mennesker gerne vil have. Du argumentere ud fra en forestilling om, hvad der får folk ind på en artikel - uden faktisk at have den fjerneste idé om denne tanke- og beslutningsproces. Det er helt fint at sige at du ikke synes det - det er faktisk helt fair. Men at skrive "folk regner ikke med at skulle læse en meget lang artikel" eller "fordi spørgsmålet mange vil have stillet sig selv er" har du intet belæg for. Med det sagt, så skal den korte introduktion til emnet være indledningen - så den skal gerne være i alle artikler (se evt. WP:Stilmanual). Herefter kommer en udtømmende og forklarende beskrivelse af det emne det handler om. Dette variere så alt efter grundigheden i artiklen. Dernæst, så blev trafikuheldet dækket i flere nationale medier i Tyskland, hvorfor det må have relevans for en artikel om Jan Ullrich - det er ikke wikis opgave at differentiere mellem positive og negative historier om en person. Sidst, så forstår jeg ikke hvorfor det er okay at nævne at han leger "turistguide", men ikke at han er med i et stort trafikuheld - et trafikuheld hvor han ovenikøbet var spirituspåvirket? mvh Tøndemageren (diskussion) 14. nov 2016, 10:07 (CET)

Kære JBM. Det er legitimt at have forskellige opfattelser af, hvor lang en biografi bør være; under alle omstændigheder bør mindre betydende detaljer, herunder privatlivet, ikke stå i indledningen. Så længe indholdet er neutralt formidlet og ikke indeholder fx injurierende påstande, er der ikke nogen klar "regel" for, hvornår der er tale om trivia. Mht. børn kunne flg. eksempel måske afklare lidt: Clint Eastwood har fire børn, der er selvstændigt notable, hvorfor der er ind- og udgående links mellem dem og faderen. Hertil kommer to, der ikke har gjort sig selvstændigt bemærket (endnu). De er blot nævnt ved navn - og det ville da være besynderligt med 4 navngivne og 2 unavngivne. Det er i øvrigt et karakteristisk træk ved Wikipedia, at der inden for rammerne af stilmanualen er mange variationsmuligheder i tekstudarbejdelsen, netop fordi indholdet er udarbejdet af brugerne uden censur "oppefra". Vrøvl, hærværk og "hønsedesign" etc. slår vi ned på i "fællesskab", gråzoner diskuterer vi -som her- og på et eller andet tidspunkt finder vi som regel en konsensus om de ømtålelige forhold. Det lyder måske lidt højstemt, men "moralen" er min drivkraft og årsagen til, at jeg har brugt uger, måneder, måske år på at skrive, diskutere og rette.--Ramloser (diskussion) 14. nov 2016, 17:06 (CET)

@Tøndemageren: Jeg begynder mit indlæg med at skrive "efter min mening ..." Omvendt kan man sige, at det er for let og ikke praktisk anvendeligt at argumentere med at sige, at "du kan ikke vide, hvad der interesser folk". "Man ved ikke, hvad der måtte motivere en potentiel læser for at slå op på et emne, en artikel på Wiki - så derfor kan vi ikke sætte en afgrænsning". Og hvorfor så oprette debatten her - hvis ikke der kan trækkes en streg i sandet? Det ser da ud til, der er forskellige meninger om emnet. Og som jeg har skrevet før, så mener jeg Wiki skal stræbe lidt højere end hvad aviser skriver. Ved aviser, hvad der interesser folk - nogen vil sige ja andre vil sige nej, men de er nødt til af begrænse sig, da brevsprækker har en vis højde :-) Forskellen mellem det du kalder at lege turistguide og så et biluheld, er, at førstnævnte besvarer spørgsmålet "Hvad blev der egentlig af Jan Ullrich - hvad går han og laver i dag" A ha - han cykler fortsat og nogen cykelmotionister har glæde af det. A ha - han deltager i styrkeprøveløb som La Marmotte, fordi folk, der deltager i det, synes det er skægt at have en pensioneret toprytter med i sådan et løb. Men at nævne, at der skete et biluheld, det er ikke det, der interesser folk. Sig lidt om, hvad læseren får ud af den oplysning? Begrund det bedre end, at det var der nogle aviser, der skrev. Og så til aller sidst - hvis ambitionen med Wiki er at samle al viden om et emne, så tror jeg det er tid til at revurdere, hvad "projektet" går ud på. Efter min mening går projektet ud på at gøre relevant, sandfærdig viden om emner af mange slags tilgængelig gratis for offentligheden og gøre det muligt for folk (lægfolk) at udveksle viden og syn på en sag med andre lægfolk, der interesser sig for et emne en periode. JBM (diskussion) 14. nov 2016, 17:21 (CET)

JBM der kunne jo også være nogen som tænker "hvornår var det nu det var at Jan Ullrich var i den der ulykke?" og gerne ville kunne finde det i wilipedia artiklen om Jan Ullrich --Zoizit (diskussion) 14. nov 2016, 17:32 (CET)

Det er fuldstændig spekulativt at skrive artikler ud fra et kriterium, der hedder "hvad der interesserer folk" (wikis læsere). Ingen har patent på "folkets interesser", den eneste strømpil er besøgstallene på artiklerne, men da et leksikon ikke er et udvalg af populære, men af relevante artikler, kan besøgstal, meningsmålinger og lignende ikke benyttes som kriterier.--Ramloser (diskussion) 14. nov 2016, 17:49 (CET)

Det kunne der være Zoizit - men der kunne også være mange, der ikke finder det relevant at nævne bilulykken, når den er sket 8 år efter cykelrytterkarrieren. Det spillede ingen rolle for det, den person biografien omhandler, havde som profession. Ulykken i 2002 kan have spillet ind i en dårlig sæson eller omvendt. Til Ramloser: Det argument, du fremfører er gangbar i en teoretisk, ideel verden. Ikke i praktisk virkelighed. Når et leksikon udarbejdes, sker der nogle valg - de foretages af en redaktion ud fra nogle kriterier. Mine indlæg handler om, nu da Tændemageren har oprettet debatten, at der her er et eksempel på, at der må kunne opstilles nogle kriterier. Som nogle brugere ovenfor kommer med indspark til. JBM (diskussion) 14. nov 2016, 18:01 (CET)

Er helt enig med Ramloser omkring det spekulative - for vi har ingen idé om hvad der interessere andre end os selv som individer. Så bare fordi man selv synes noget ikke er relevant, så kan andre jo godt synes det. Nu siger JBM at det ikke er relevant, hvad Jan Ullrich har bedrevet efter sit karrierestop - altså med mindre det er motionsløb har han deltaget i, så er det relevant, for det påvirker også andre. Når han så kører spritkørsel er det pludselig ikke relevant, fordi det ikke påvirker hans karriere på nogen måde? Jeg undskylder mange gange, men jeg ser altså ingen konsekvens i den linje der ønskes at blive trukket.

Formålet med at oprette denne diskussion, er netop at se hvor folk mener der skal trækkes en streg. Den streg der pt. nævnes, er omkring navns nævnelse af børn - og faktisk ikke så meget andet som jeg lige læser det. Derudover så tror jeg at du, JBM, lidt har misforstået konceptet "den fri encyklopædi", for du nævner tit og ofte noget omkring en redaktion? Hvad er pointen i dette - det er ikke noget der arbejds med på wikipedia? Der er ingen redaktion og dermed ingen direkte valg. Det er helt i orden at foreslået noget slettet fra en artikel. Men er der uenig om at slette noget, så plejer det at forholde sig sådan, at det bliver stående, såfremt oplysningen faktisk er korrekt, og endnu bedre korrekt og kildebelagt. Hvis vi havde at gøre med noget decideret krænkende for personen, som ikke kunne kildebelægges, var det en anden situation, og så tror jeg ikke der ville være tvivl om det skulle slettes. Men i det konkrete tilfælde har vi at gøre med noget som hovedpersonen selv offentligt har undskyldt også - altså har han været i offentligheden med netop dette selv. Når så samtidigt en stor del af de nationale medier i Tyskland har fokus på det, så må det netop være relevant for artiklen, og det kan formodes at nogle ønsker at finde oplysninger om dette også - hvorfor det er relevant at have på wikipedia... for det er noget der beskriver hvad Jan Ullrich lavede efter hans karrierestop. Så kan man altid diskutere hvor meget det skal fylde og hvordan det skal formuleres - men kan slet ikke se hvordan det ikke er relevant for personen Jan Ullrich (husk igen på, artiklen handler om personen, ikke KUN cykelrytteren).

Sidst vil jeg sige, at jeg er helt enig med JBM i at projektet går "ud på at gøre relevant, sandfærdig viden om emner af mange slags tilgængelig gratis for offentligheden og gøre det muligt for folk (lægfolk) at udveksle viden og syn på en sag med andre lægfolk" - jeg tror dog vi har divergerende syn på hvad "relevant" er, ligesom vi har divergerende syn på hvad der er forbeholdt tabloidpressen og hvad der er forbeholdt Wikipedia som jeg forstår det (ret mig gerne hvis jeg tager fejl her).

Med lad os komme tilbage til sagen, og lad os tage udgangspunkt i det konkrete eksempel... Er det relevant at have information om at Jan Ullrich kørte spritkørsel i 2014? Og hvori består den fundamentale forskel i relevansen mellem deltagelse i motionsløb og spritkørsel? mvh Tøndemageren (diskussion) 14. nov 2016, 18:36 (CET)

Forskellen består i, at deltagelse i cykelmotionsløb har sammenhæng til den tidligere profession: At tage på strabadserende, bjergrige cykelture med cykelmotionister har sammenhæng med den tidligere (kald det fortsatte) profession. At nævne spritkørslen 8 år efter har ingen sammenhæng med den tidligere profession. Konsekvensen er, at der er en sammenhæng til det, der gør personen relevant at beskrive på et sagligt medie. Jan Ullrich som celebrity er relevant at beskrive i Tyskland - ikke i Danmark, hvor langt de fleste alene vil huske manden som tidligere cykelrytter. At beskrive familieliv og børn er fint. Der er en gruppe af administratorer, der har specielle rettigheder til at redigere. Og det er nødvendigt på en åben hjemmeside. Det er det, jeg kalder redaktionen. Det er nogle gode principper, der er på Wiki, men der er nogle så tåler lidt udfordring udefra. Det er vanskeligt at fastsætte generelle retningslinjer. Også derfor er det venligt af Tøndemageren at tage eksemplet op. Jeg husker på, at artiklen handler om personen, men savner så en begrundelse for, hvad det er den nævnte bilulykke fortæller om personen? JBM (diskussion) 14. nov 2016, 19:01 (CET)

Denne formulering af Ramloser beskriver meget fint mit standpunkt i denne debat: "Uanset erhverv er det min opfattelse, at "privatlivet" har relevans i det omfang, hvor det belyser pågældendes professionelle virke. Mht. forfattere er der den særlige vinkel på spørgsmålet, at denne muligvis har selvbiografiske vinkler i sine værker. Derfor skal man være forsigtig med at vurdere "private forhold" som irrelevante. Et eksempel kunne være Erik Valeur, hvis opvækst efter hans egne udsagn er central for plottene i hans bøger. Mht. sportsudøvere o. lign er det vel irrelevant, hvad disse har bedrevet efter karrierestop, med mindre det direkte kan belyse karrieren". JBM (diskussion) 14. nov 2016, 19:17 (CET)

[redigeringskonflikt] 

Godt, nu siger du selv at Jan Ullrich er relevant at beskrive som kendt person i Tyskland. Så hænger wikipedia sådan sammen, at det er sproget der er forskellen - ikke landet. Det vil sige at da.wiki ikke er Danmarks wikipedia, det er wikipedia på dansk. Der er en stor forskel. Der er helt sikkert en stor del artikler der har en dansk vinkel - men er noget relevant for de.wiki, en.wiki eller sv.wiki, så er det også relevant for da.wiki kort sagt. Derudover så vil jeg gribe fat i din argumentation. Det vil sige, at hvis Kevin Magnussen om tyve år deltager i et motionscykelløb er det ikke relevant, men det er relevant hvis han kører galt i bil, fordi det hænger sammen med hans profession? Hvad nu hvis vi havde diskuteret Brian Holm, som både er kendt for cykel OG køre bil (sportsdirektør) - ville det så være relevant hos ham med begge dele? Jeg spørger af ren nysgerrig, for at forstå din argumention.

Der er stor stor forskel på at være en redaktion og så være administrator - vi har som administratorer ikke mere at skulle have sagt, end dig. Men vi er enige om, at de principper man arbejder efter skal udfordres, ellers sker der ingen fremgang (stilstand kan også tolkes som tilbagegang). mvh Tøndemageren (diskussion) 14. nov 2016, 19:20 (CET)

Senere i tråden skriver Ramloser dog, at det er spekulativt at forestille sig, hvad der interesserer folk. Men den ovenfor citerede formulering beskriver meget fint mit standpunkt. Som jeg også har argumenteret for ved at sige, at 2002 bilulykken kan være relevant at nævne, selvom det er spekulation (fiktion) i forhold til at påstå, at der er sammenhæng mellem 2002-ulykken og en dårlig 2002-sæson. Hvad der sker senere hen for en tidligere professionel sportsmand hører hjemme i sladderbladsgenren. Som også finder vej til aviser og TV-aviser af og til. Men det bør ikke findes i et sagligt medie, når det ikke kan relateres til den tidligere karriere som sportsmand. JBM (diskussion) 14. nov 2016, 19:26 (CET)

Som du selv har gjort opmærksom på nogle gange - Tændemager - så er vores hoveder skruet sammen på forskellig måde. Jeg tror derfor ikke det er muligt at debattere sig frem til en fælles forståelse ved at skrive frem og tilbage. Jeg henviser til indlægget af Ramloser i går aftes jf. det citerede ovenfor. JBM (diskussion) 14. nov 2016, 19:35 (CET)

Konklusion

Tit løber diskussioner lidt ud i sandet, bliver ikke rigtigt konkluderet og går i glemmebogen. Kan man lokke diskussionens deltagere til at forsøge at lave en konsis formulering af hvad man er nået frem til? Så kan vi evt. indsætte det i en vejledning eller norm. --Madglad (diskussion) 23. dec 2016, 15:59 (CET)

En af de mest aktive deltagere, JBM, har ikke været aktiv i en hel måned nu, måske var det derfor, at diskussionen løb ud i sandet? Han var meget imod, at vi skrev om cykelrytteres privatliv, når det var om noget der skete efter at karrieren som cykelrytter var overstået. Jeg ved ikke, om der var enighed om noget. Jeg mener, at folk er enige om, at man godt kan nævne f.eks. antal børn men ikke nødvendigvis børnenes navne, de har ret til et privatliv. Men jeg tror, at det nok kan ske, at børnene selv tilføjer deres navne til artilen, uden at det er noget jeg ved. Det som JBM specielt reagerede på var at jeg havde skrevet om en tidligere cykelrytters bilulykke, hvor han var påvirket af alkohol. Det mente JBM var uvedkommende og sladder. Det var ikke fordi jeg ville løbe med sladder, at jeg skrev det, og vi kan godt fjerne det, det var bare det, at artiklen var nomineret til Lovende artikel, og et kritikpunkt var, at der ikke stod noget om hans privatliv, derfor søgte jeg på nettet og fandt noget om hans familie og skrev om det, og så fandt jeg flere kilder der skrev om bilulykken. Jeg ved ikke, blev vi enige om noget? Mvh. --EileenSanda (diskussion) 23. dec 2016, 16:37 (CET)

Jeg havde ikke set diskussionen endnu. Men er enig at vi skal lade børn udenfor biografien. Man må godt skrive hvor mange børn det er, men hvis de selv ikke er E (encyklopædisk relevant) så burde vi ikke nævne dem ved navn.

Om noget der sker med en person selv er E afhænger af hvad betydningen er for personen. En bilulykke 8 år efter han hold op med fodbold, kan stadig være E. Så jeg synes at det skal besluttes for hver biografi separat om noget er E eller ej. Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 23. dec 2016, 23:12 (CET)

Jeg mener stadig, der skal være en begrundelse for at medtage en oplysning i en biografi. Der mangler en begrundelse for, at det er relevant for artiklen om Jan Ullrichs cykelrytterkarriere, at han otte år senere køre spritkørsel. Hvad er det, det fortæller om cykelrytterkarrieren? Hvorfor er det relevant at nævne - bare fordi manden var berømt for 10 år siden? Hvad er det, det giver læseren? Man kan fra artikel til artikel vurdere, hvad der er relevant at have med. Relevans er ofte noget, der kan begrundes. Her endte debatten - som jeg ser det. Der kom ingen begrundelse for, at spritkørslen otte år senere skal med i artiklen om en cykelrytters karriere. JBM (diskussion) 25. dec 2016, 12:18 (CET)