Spring til indhold

Seksten år efter: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
tilføjer opl. om handling
tilføjer en hel del om handlingen
Linje 13: Linje 13:
| Blu-ray =
| Blu-ray =
}}
}}
'''Seksten år efter''' (en.: Five Little Pigs) er en [[Hercule Poirot]] – [[krimi]], som først blev udgivet i [[USA ]] af forlaget [[Dodd, Mead and Company]] i maj 1942 med titlen '''''Murder in Retrospect'''''<ref name="US">[http://home.insightbb.com/~jsmarcum/agatha40.htm American Tribute to Agatha Christie]</ref> og senere I [[Storbritannien]] af [[Collins Crime Club]] i januar 1943, selv om der finds kilder, som angiver udgivelsen her til november 1942.<ref name="CC">Chris Peers, Ralph Spurrier and Jamie Sturgeon. ''Collins Crime Club – A checklist of First Editions''. Dragonby Press (Second Edition) March 1999 (s. 15)</ref> I denne roman sætter [[Agatha Christie]] sin detektiv på en hård opgave, idet han engageres til at opklare et mord, begået 16 år tidligere. En ung kvinde bønfalder Poirot om at undersøge, om hendes mor, ''Caroline Crale'' var skyldig i [[drab]]et på sin mand, den berømte maler, ''Amayas Crale''. Det var formentlig et [[jalousi (følelse)|jalousidrab]], idet maleren åbenlyst havde en affære med en ung [[model (profession)|model]]. Moderen døde i fængselet kort efter at være kendt skyldig.


'''Seksten år efter''' (en.: Five Little Pigs) er en [[Hercule Poirot]] – [[krimi]], hvor [[Agatha Christie]] sætter sin detektiv på en hård opgave, idet han engageres til at opklare et mord, begået 16 år tidligere. Den engelske originaltitel hentyder til et børnerim om fem små grise.
Det kan ikke udelukkes, at Caroline faktisk var skyldig, men det viser sig dog hurtigt, at der også var andre i malerens omgangskreds, der havde et [[motiv (årsag)|motiv]] til at dræbe Crale. Da der ikke længere er [[kriminaltekniske spor|beviser]] at støtte sig til, må Poirot i sin jagt på gerningsmanden søge opklaringen i nedskrevne beretninger fra de fem vigtigste [[vidne]]r. Den engelske originaltitel hentyder til et børnerim om fem små grise.
[[File:ThisLittlePig1912.png|thumb|Børn spiller ''This Little Pig'']]<ref>{{cite book|last=Wentworth|first=|title=Work and Play with Numbers|page=14}}</ref>


== Plot ==
== Plot ==
{{Spoiler}}
{{Spoiler}}
Romanen er bemærkelsesværdig for sit forsøg på at udfordre Poirots hyppigt gentagne påstand om, at han er i stand til at løse en [[mord]]sag alene ved at analysere de mistænktes [[vindeudsagn]] og uden at være til stede på mordstedet. Han bliver også tændt til opgaven, da Carla Lemarchant, som ønsker at finde ud af, om hendes mor var skyldig i drab på hendes far seksten år tidligere, minder ham om, at han især interesserer sig for [[psykologi]]en bag et drab, selv om [[Kirminaltekniske spor|sporene]] efter morderen ikke længere kan undersøges.<ref>Seksten år efter, 3. oplag (1972), s. 10</ref> Carla er forlovet, og hun frygter, at det vil påvirke hedes kommende ægtefælles [[kærlighed]] til hende, hvis der i den nære familie er en morder. Carla var blot fem år gammel, da tragedien fandt sted, men kan huske, at hendes mor var en sandfærdig person. Hun har siden moderens fængsling boet hos slægtninge i Canada, og først som voksen er hun blevet klart over, at moderen døde i fængslet året efter at være idømt livsvarigt fængsel. På sin 21-års fødselsdag har hun gennem en [[advokat]] modtaget et brev fra moderen, hvor denne forsikrer om sin uskyld. Intuitivt fornemmer Carla, at moderen her fortæller sandheden. Hun bemærker, at Poirot er ældre, end hun havde forventet, hvilket medvirker til at den forfængelige detektiv påtager sig den vanskelige opgave at foretage en efterforskning af et drab, hvor der ikke længere findes fysiske [[bevis]]er for, hvad der egentlig skete.
En ung kvinde bønfalder Poirot om at undersøge, om hendes mor, ''Caroline Crale'' var skyldig i [[drab]]et på sin mand, den berømte maler, ''Amayas Crale''. Det var formentlig et [[jalousi (følelse)|jalousidrab]], idet maleren åbenlyst havde en affære med en ung [[model (profession)|model]]. Moderen døde i fængselet kort efter at være kendt skyldig.


Poirot opsøger først den advokat, der var forsvarer for Caroline Crale. Han får her at vide, at Carlas far, den berømte maler Amyas Crale, blev forgiftet med [[koniin]], der var udvundet af [[skarntyde]]planten af familiens ven og nabo Meredith Blake, der som hobby havde [[kemi]]ske stoffer. Giften blev sporet i et ølglas, Amayas havde drukket af kort inden sin død. Hans hustru havde hentet øllet i køleskabet og bragt det ned til det sted, hvor han var ved at male et portræt af modellen Elsa Greer. Det var velkendt, at en af de ”kunstneriske friheder”, Crale tiltog sig, var [[sex]]uelle forhold til de kvinder, han [[portræt]]terede. Dette havde Caroline affundet sig med, indtil han i perioden lige før drabet var blevet voldsomt blevet forelsket i den unge pige, han malede og alt tydede på, at han havde lovet hende at forlade sin kone og barn. Under retssagen blev denne udvikling i hans [[utroskab]] anset for den udløsende faktor for drabet. Caroline havde accepteret hans udenomsægteskabelige tilbøjeligheder, men ville ikke affinde sig med et liv som enlig mor. Som bevis for Carolines skyld blev det anført, at hun under retssagen havde indrømmet, at hun stjal giften med henblik på at begå selvmord, hvis hendes ægtemand forlod hende. Da advokaten fortæller om de fem, der befandt sig på Crales ejendom på mordtidspunktet, tænker Poirot på et kendt engelsk børnerim. Han kan ikke slippe tanken om, at de fem mulige mordere er små grise (“the five little pigs”), som hver især ligner en af grisene i det engelske børnerim.
⚫
Det kan ikke udelukkes, at Caroline faktisk var skyldig, men det viser sig dog hurtigt, at der også var andre i malerens omgangskreds, der havde et [[motiv (årsag)|motiv]] til at dræbe Crale. Da der ikke længere er [[kriminaltekniske spor|beviser]] at støtte sig til, må Poirot i sin jagt på gerningsmanden søge opklaringen i nedskrevne beretninger fra de 5 vigtigste [[vidne]]r. Christie eksperimenterer her med [[Fortællerrollen i litteraturen|fortællersynsvinkelen]]. <ref> Barnard (1980), s. 80 f. anser dette eksperiment for "ualmindeligt vellykket" og medvirkende til, at denne roman sprænger de normale grænser for krimien.</ref> De mistænktes beretninger er afvigende på forskellige punkter, men alligevel fremstår de som troværdige vidnesbyrd, samtidig med at de fører Poirot på sporet af, hvad der virkelig skete. Han stiller på baggrund af beretningerne hvert vidne et spørgsmål, og svarene herpå er væsentlige ledetråde til at udrede sagen. Under opklaringen afslører han ikke blot, på hvilke punkter fire af vidnerne har en fejlagtig erindring om afgørende episoder, men også, at den femte har nedskrevet bevidste løgne og derfor må være den skyldige. Han opnår også en tilståelse under fire øjne, men det er uklart, om det vil lykkes at domfælde morderen alene på grundlag af logisk [[deduktion]].

{| class="toccolours" style="float: right; margin-left: 1em; margin-right: 1em; font-size: 85%; background:#E2DDB5; color:black; width:26em; max-width: 28%;"
| style="text-align: left;"|
Den til dansk oversatte udgave af børnesangen ''"This little pig"'' / ''"Fem små grise"'', samt den originale engelske udgave af børnesangen ''''This Little Pig''" - som de forekommer hhv. i en dansk oversættelse samt i den originale engelske udgave af Christies krimiroman:
This little piggy went to market,
Denne lille gris gik på marked
This little piggy stayed home,
Denne lille gris blev hjemme.
This little piggy had roast beef.
Denne lille gris fik roastbeef.
This little piggy had none.
Denne lille gris fik ingenting.
And this little piggy cried wee wee wee all the way home.
Og denne lille gris skreg iv, iv, iv hele vejen hjem.
|}<ref>{{cite book|last=Herman|first=D.|title=The Cambridge Companion to Narrative|year=2007|publisher=[[Cambridge University Press]]|location=Cambridge|page=9}}</ref>

Phillip Blake, Crales bedste ven tog på marked, mens Meredith, hans ældre broder, blev hjemme. Elsa Greer (nu gift med baron Dittisham og betitlet “Lady”), fik roastbeef. Barnepigen, Cecilia Williams, fik ingenting, mens Angela Warren, Carolines 14 – årige halvsøster sagde 'Iv! ,Iv! Iv!' hele vejen hjem". Poirot fortsætter sine undersøgelser med at udspørge blandt andet en af dem, der repræsenterede anklagemyndigheden og en af de politiofficerer, der efterforskede sagen, finder han så mange uklare punkter, at han finder det nødvendigt at interviewe de ”fem små grise”.

⚫
Christie eksperimenterer her med [[Fortællerrollen i litteraturen|fortællersynsvinkelen]]. <ref> Barnard (1980), s. 80 f. anser dette eksperiment for "ualmindeligt vellykket" og medvirkende til, at denne roman sprænger de normale grænser for krimien.</ref> De mistænktes beretninger er afvigende på forskellige punkter, men alligevel fremstår de som troværdige vidnesbyrd, samtidig med at de fører Poirot på sporet af, hvad der virkelig skete. Han stiller på baggrund af beretningerne hvert vidne et spørgsmål, og svarene herpå er væsentlige ledetråde til at udrede sagen. Under opklaringen afslører han ikke blot, på hvilke punkter fire af vidnerne har en fejlagtig erindring om afgørende episoder, men også, at den femte har nedskrevet bevidste løgne og derfor må være den skyldige. Han opnår også en tilståelse under fire øjne, men det er uklart, om det vil lykkes at domfælde morderen alene på grundlag af logisk [[deduktion]].


Afsløringen af den skyldige fremgår af [[Agatha Christies fortælleteknik]]. <ref>Samt i kapitel VII i Barnard (1980)</ref>
Afsløringen af den skyldige fremgår af [[Agatha Christies fortælleteknik]]. <ref>Samt i kapitel VII i Barnard (1980)</ref>
Den opfattes af en af Christies biografer som "uundgåelig" og "usædvanlig tilfredsstillende" <ref name= Os/>
Den opfattes af en af Christies biografer som "uundgåelig" og "usædvanlig tilfredsstillende" <ref name= Os/>
⚫
== Personkreds ==


⚫
== Personkreds ==
* Hercule Poirot, Belgisk detektiv
* Hercule Poirot, Belgisk detektiv
* Carla (Caroline) Lemarchant, Caroline Crales datter
* Carla (Caroline) Lemarchant, Caroline Crales datter

Versionen fra 2. jan. 2015, 00:19

Seksten år efter
OriginaltitelFive little pigs
Dansk titelSeksten år efter
ForfatterAgatha Christie
LandEngland
SprogEngelsk
Genre(r)krimi
Udgivelsesdato1942

Seksten år efter (en.: Five Little Pigs) er en Hercule Poirot – krimi, som først blev udgivet i USA af forlaget Dodd, Mead and Company i maj 1942 med titlen Murder in Retrospect[1] og senere I Storbritannien af Collins Crime Club i januar 1943, selv om der finds kilder, som angiver udgivelsen her til november 1942.[2] I denne roman sætter Agatha Christie sin detektiv på en hård opgave, idet han engageres til at opklare et mord, begået 16 år tidligere. En ung kvinde bønfalder Poirot om at undersøge, om hendes mor, Caroline Crale var skyldig i drabet på sin mand, den berømte maler, Amayas Crale. Det var formentlig et jalousidrab, idet maleren åbenlyst havde en affære med en ung model. Moderen døde i fængselet kort efter at være kendt skyldig.

Det kan ikke udelukkes, at Caroline faktisk var skyldig, men det viser sig dog hurtigt, at der også var andre i malerens omgangskreds, der havde et motiv til at dræbe Crale. Da der ikke længere er beviser at støtte sig til, må Poirot i sin jagt på gerningsmanden søge opklaringen i nedskrevne beretninger fra de fem vigtigste vidner. Den engelske originaltitel hentyder til et børnerim om fem små grise.

Børn spiller This Little Pig

[3]

Plot

Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.

Romanen er bemærkelsesværdig for sit forsøg på at udfordre Poirots hyppigt gentagne påstand om, at han er i stand til at løse en mordsag alene ved at analysere de mistænktes vindeudsagn og uden at være til stede på mordstedet. Han bliver også tændt til opgaven, da Carla Lemarchant, som ønsker at finde ud af, om hendes mor var skyldig i drab på hendes far seksten år tidligere, minder ham om, at han især interesserer sig for psykologien bag et drab, selv om sporene efter morderen ikke længere kan undersøges.[4] Carla er forlovet, og hun frygter, at det vil påvirke hedes kommende ægtefælles kærlighed til hende, hvis der i den nære familie er en morder. Carla var blot fem år gammel, da tragedien fandt sted, men kan huske, at hendes mor var en sandfærdig person. Hun har siden moderens fængsling boet hos slægtninge i Canada, og først som voksen er hun blevet klart over, at moderen døde i fængslet året efter at være idømt livsvarigt fængsel. På sin 21-års fødselsdag har hun gennem en advokat modtaget et brev fra moderen, hvor denne forsikrer om sin uskyld. Intuitivt fornemmer Carla, at moderen her fortæller sandheden. Hun bemærker, at Poirot er ældre, end hun havde forventet, hvilket medvirker til at den forfængelige detektiv påtager sig den vanskelige opgave at foretage en efterforskning af et drab, hvor der ikke længere findes fysiske beviser for, hvad der egentlig skete.

Poirot opsøger først den advokat, der var forsvarer for Caroline Crale. Han får her at vide, at Carlas far, den berømte maler Amyas Crale, blev forgiftet med koniin, der var udvundet af skarntydeplanten af familiens ven og nabo Meredith Blake, der som hobby havde kemiske stoffer. Giften blev sporet i et ølglas, Amayas havde drukket af kort inden sin død. Hans hustru havde hentet øllet i køleskabet og bragt det ned til det sted, hvor han var ved at male et portræt af modellen Elsa Greer. Det var velkendt, at en af de ”kunstneriske friheder”, Crale tiltog sig, var sexuelle forhold til de kvinder, han portrætterede. Dette havde Caroline affundet sig med, indtil han i perioden lige før drabet var blevet voldsomt blevet forelsket i den unge pige, han malede og alt tydede på, at han havde lovet hende at forlade sin kone og barn. Under retssagen blev denne udvikling i hans utroskab anset for den udløsende faktor for drabet. Caroline havde accepteret hans udenomsægteskabelige tilbøjeligheder, men ville ikke affinde sig med et liv som enlig mor. Som bevis for Carolines skyld blev det anført, at hun under retssagen havde indrømmet, at hun stjal giften med henblik på at begå selvmord, hvis hendes ægtemand forlod hende. Da advokaten fortæller om de fem, der befandt sig på Crales ejendom på mordtidspunktet, tænker Poirot på et kendt engelsk børnerim. Han kan ikke slippe tanken om, at de fem mulige mordere er små grise (“the five little pigs”), som hver især ligner en af grisene i det engelske børnerim.

Den til dansk oversatte udgave af børnesangen "This little pig" / "Fem små grise", samt den originale engelske udgave af børnesangen ''This Little Pig" - som de forekommer hhv. i en dansk oversættelse samt i den originale engelske udgave af Christies krimiroman: This little piggy went to market, Denne lille gris gik på marked This little piggy stayed home, Denne lille gris blev hjemme. This little piggy had roast beef. Denne lille gris fik roastbeef. This little piggy had none. Denne lille gris fik ingenting. And this little piggy cried wee wee wee all the way home. Og denne lille gris skreg iv, iv, iv hele vejen hjem.

[5]

Phillip Blake, Crales bedste ven tog på marked, mens Meredith, hans ældre broder, blev hjemme. Elsa Greer (nu gift med baron Dittisham og betitlet “Lady”), fik roastbeef. Barnepigen, Cecilia Williams, fik ingenting, mens Angela Warren, Carolines 14 – årige halvsøster sagde 'Iv! ,Iv! Iv!' hele vejen hjem". Poirot fortsætter sine undersøgelser med at udspørge blandt andet en af dem, der repræsenterede anklagemyndigheden og en af de politiofficerer, der efterforskede sagen, finder han så mange uklare punkter, at han finder det nødvendigt at interviewe de ”fem små grise”.

Christie eksperimenterer her med fortællersynsvinkelen. [6] De mistænktes beretninger er afvigende på forskellige punkter, men alligevel fremstår de som troværdige vidnesbyrd, samtidig med at de fører Poirot på sporet af, hvad der virkelig skete. Han stiller på baggrund af beretningerne hvert vidne et spørgsmål, og svarene herpå er væsentlige ledetråde til at udrede sagen. Under opklaringen afslører han ikke blot, på hvilke punkter fire af vidnerne har en fejlagtig erindring om afgørende episoder, men også, at den femte har nedskrevet bevidste løgne og derfor må være den skyldige. Han opnår også en tilståelse under fire øjne, men det er uklart, om det vil lykkes at domfælde morderen alene på grundlag af logisk deduktion.

Afsløringen af den skyldige fremgår af Agatha Christies fortælleteknik. [7] Den opfattes af en af Christies biografer som "uundgåelig" og "usædvanlig tilfredsstillende" [8]

Personkreds

  • Hercule Poirot, Belgisk detektiv
  • Carla (Caroline) Lemarchant, Caroline Crales datter
  • Sir Montague Depleach, Forsvarer for Caroline Crale i den oprindelige sag
  • Quentin Fogg, Anklagerens assistent i den oprindelige sag
  • George Mayhew, søn af Carolines oprindelige advokat
  • Kriminalkommisær Hale, leder af efterforskningen i den oprindelige sag

De "fem små grise".

Den engelske titel henviser til et børnerim, som Hercule Poirot ikke kan få ud af hovedet. "Grisene" i denne fortælling er:

  • Phillip Blake, en børsmægler, som tog til markedet (en:“went to market”)
  • Meredith Blake, Philips bror, amatør farmakolog, som blev hjemme (en:“stayed at home”)
  • Elsa Greer (Lady Dittisham), den dræbtes ekserinde, senere gift med adelsmand, spiste roastbeef (en:"had roast beef”)
  • Cecilia Williams, barnepige, havde intet (en:"had none”)
  • Angela Warren, en vansiret arkæolog, skreg hele vejen hjem (en:“cried 'wee wee wee' all the way home”)

Anmeldelser

Bogen er mere intens i såvel handlingsforløb som karakterbeskrivelser end normalt i Christies krimier. To kendte Christie -biografier karakteriserer denne roman som en af Christies bedste. [9] Det påpeges også, at romanen er skrevet 16 år efter, at hendes mand, Archie, bedrog Agatha Christie. Mordet på Crale opfattes derfor som et symbolsk drab på ægtefællen, der havde samme initialer i sit navn. [8]

Bearbejdning

Christie bearbejdede i 1960 denne roman til et teaterstykke, som havde premiere under titlen Go Back for Murder den 23. marts samme år. Stykket blev taget af plakaten efter 31 forestillinger og er siden kun genopført som dilettant – forestilling. [10]

16 år efter indgår i den TV-serie om Poirot, hvor David Suchet spiller hovedrollen. Den findes på en DVD, som blev udgivet i 2007 [11]

Udgaver på dansk

  • Carit Andersen; 1945.
  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner); 1964.
  • Forum; 1972, nr. 4
  • Med titlen: "Fem små grise"; Peter Asschenfeldts nye Forlag; bogklub. udgave; 1998.

Noter

  1. ^ American Tribute to Agatha Christie
  2. ^ Chris Peers, Ralph Spurrier and Jamie Sturgeon. Collins Crime Club – A checklist of First Editions. Dragonby Press (Second Edition) March 1999 (s. 15)
  3. ^ Wentworth. Work and Play with Numbers. s. 14.
  4. ^ Seksten år efter, 3. oplag (1972), s. 10
  5. ^ Herman, D. (2007). The Cambridge Companion to Narrative. Cambridge: Cambridge University Press. s. 9.
  6. ^ Barnard (1980), s. 80 f. anser dette eksperiment for "ualmindeligt vellykket" og medvirkende til, at denne roman sprænger de normale grænser for krimien.
  7. ^ Samt i kapitel VII i Barnard (1980)
  8. ^ a b Osborne (1982), s. 129
  9. ^ Robert Barnard (1980), s. 85, betegner den som den bedste af alle Christie – romaner. Charles Osborne (1982), s. 130 som absolut overbevisende.
  10. ^ Jf. Osborne (1982), s. 130
  11. ^ Med titlen:POIROT – BOX 1 (DVD), engelsk titel: "Five little pigs", dansk titel "Fem små Grise". På denne box findes i alt 5 episoder med Poirot

Litteratur

  • Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins
  • Hart, Anne (2004): Agatha Christie's Poirot: The Life and Times of Hercule Poirot, 4. udgave, Harper And Collins (London)
  • Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Seksten_år_efter&oldid=7899423"