Ayn Rand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Ayn Rand
20. århundrede
Ayn Rand.jpg
Ayn Rand (1925)
Personlig information
Født 2. februar 1905
Det Russiske Kejserrige Sankt Petersborg, Russiske Kejserrige
Sankt PetersborgRediger på Wikidata
Død 3. juni 1982 (77 år)
USA New York, USA
New York CityRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Kendte værker Kun den stærke er fri
- og verden skælvede
Genre Filosofi
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ayn Rand (2. februar 1905 i Sankt Petersborg6. marts 1982 i New York), født Alisa Sinovjevna Rosenbaum (Russisk:Алиса Зиновьевна Розенбаум ) var en Russisk/amerikansk forfatter og filosof, bedst kendt for sin filosofi kaldet objektivisme og bøgerne Kun den stærke er fri (Engelsk: The Fountainhead) og - og verden skælvede (Engelsk: Atlas Shrugged).

Tidligt liv[redigér | redigér wikikode]

Hun blev født i St. Petersborg i Rusland som den ældste af tre døtre af en jødisk, men hovedsageligt agnostisk, familie. Hendes forældre var Sinovij Sakharovitj Rosenbaum og Anna Borisovna Rosenbaum, og hendes to yngre søstre var Natasja (1907) og Eleanora "Nora" (1910). Hun var tolv under den russiske revolution i 1917, og hendes familieliv blev forstyrret af opkomsten af Bolsjevik-partiet. Hendes faders apotek blev konfiskeret af sovjetterne, og familien flygtede til Krim for at komme sig økonomisk og her færdiggjorde hun grundskolen. Hendes personlige oplevelser af det kommunistiske regime var med til at forme hendes politiske livsbane. Ayn Rand emigrerede til USA i 1925, resten af familien, på nær Eleanora, døde alle under 2. verdenskrig. Eleanora døde i 1999.

Fra en tidlig alder fattede Ayn Rand en interesse for litteratur og film, og op igennem sin barndom læste hun mange af de klassiske romantiske forfattere, Sir Walter Scott, Alexandre Dumas, Victor Hugo – senere beskrev hun Victor Hugo som sin favoritforfatter. På St. Petersborgs Universitet læste hun filosofi og historie, og var her mest optaget af Edmond Rostand, Friedrich Schiller og Fjodor Dostojevskij, såvel som filosofferne Nietzsche (Således talte Zarathustra) og især Aristoteles (Organon (Logik)) som hun anså som verdenshistoriens mest afgørende filosof. I 1924 optoges hun på fakultetet for dramaturgi for at studere til filmmanuskriptforfatter. Men i 1925 blev hun tildelt et visum til USA for at besøge sin familie, og efter et kort ophold hos noget familie i Chicago besluttede hun sig for aldrig at vende tilbage til Sovjet – hvis kommunistiske regime hun afskyede. I stedet tog hun til Los Angeles/Hollywood for at forsøge sig som filmmanuskriptforfatter og ændrede i den forbindelse sit navn til "Ayn Rand". "Ayn" er en tilpasning af det finske navn "Aino", og "Rand" kommer sandsynligvis af at hendes oprindelige navn Alisa Sinovjevna Rosenbaum.

I Hollywood startede Ayn Rand med at tage forskelligt forefaldende arbejde, det var her, hun som statist i en indspilning af Cecil B. DeMilles King of Kings, opsøgte sin kommende mand, skuespilleren Frank O'Connor. De to blev gift i 1929, og i 1931 blev Ayn Rand amerikansk statsborger.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Hendes første professionelle succes som forfatter kom i 1932 med salget af filmanuskriptet Red Pawn til filmselskabet Universal Studios. I 1934 skrev hun stykket The Night of January 16th som hun havde stor succes med, og i 1936 udgav hun romanerne Vi der lever (originaltitel: We the Living, på dansk 1945) og i 1938 Anthem. Grundet især Vi der lever’s anti-kommunistiske tema (selvbiografisk beskrivelse af det kommunistiske regimes brutalitet) og det politiske klima i 1930’ernes, hvor amerikanske intellektuelle ofte var pro-kommunistiske og forblændede af Sovjet, var bøgerne svære at få udgivet og blev begge dårligt modtaget med meget negativ omtale til følge. Anthem kunne ikke engang udgives i USA, men måtte udgives af et engelsk forlag. Ayn Rand beskriver selv Vi der lever som sin mest selvbiografiske roman, men hverken Vi der lever eller Anthem, skrevet før hun fandt sin egen stil, kan betegnes som værende repræsentative for hendes forfatterskab. Vi der lever blev senere, uden Ayn Rands tilladelse, filmatiseret i Italien som Noi vivi og Addio, Kira, men blev dog hurtigt censureret, efter det blev åbenbart for fascisterne, at de var lige så antifascistiske som de var antikommunistiske. Filmene blev genredigeret, nu med Ayn Rands tilladelse, og genudgivet i 1986.

I 1935 påbegyndte Ayn Rand manuskriptet til Kun den stærke er fri (Originaltitel: The Fountainhead), som i modsætning til Vi der lever’s politiske tema tog udgangspunkt i etiske dilemmaer; frihed, uafhængighed og personlig integritet. Bogens hovedperson, Howard Roark, er første instans af Ayn Rands gennemgående arketype af den ideelle mand, der gennem personlig integritet og stræben formår at sætte sine ideer igennem. Kun den stærke er fri skulle tage hende syv år at færdiggøre, og som med hendes tidligere bøger vise sig ualmindeligt svær at få udgivet. Tolv forlag afviste Kun den stærke er fri, før den i 1943 blev antaget af Bobbs-Merrill. Men trods disse besværligheder samt dårlig modtagelse af kritikere og tidens intellektuelle begyndte salget langsomt at tage fart, hovedsageligt gennem mund-til-mund-anbefalinger, og endte med at blive en verdensomspændende bestseller og give Ayn Rand blivende finansiel uafhængighed. Kun den stærke er fri blev filmatiseret i 1949 med Gary Cooper og Patricia Neal i hovedrollerne, et stykke Ayn Rand selv skrev filmmanuskriptet til.

Vidner mod kommunistisk infiltration[redigér | redigér wikikode]

Under McCarthy-perioden vidnede hun om, hvad hun så som kommunistisk infiltration i Hollywood.

Ayn Rands største og mest ambitiøse bog, Og verden skælvede (Atlas Shrugged), påbegyndt 1946, blev allerede ved udgivelsen i 1957 på forlaget Random House en international bestseller. Og verden skælvede anses som hendes mest gennemførte og komplette udførelse i fiktion af filosofien objektivisme og i appendikset til Og verden skælvede findes denne korte opremsning af hendes filosofi:

”Min filosofi er i sin essens konceptet af mennesket som heroisk skabning med egen lykke som moralsk formål med livet, med produktiv skabelse som dets mest noble aktivitet, og fornuft som det eneste absolutte.”

Bogens tema er menneskets rolle i samfundet. Ayn Rand opstiller den kapitalistiske iværksætter og industrialist som et af de mest ærværdige medlemmer af samfundet og modsatte sig med alt hvad hun havde den populære dæmonisering af samme. I Og verden skælvede forestiller hun sig således en verden, hvor statens stigende regulering, nationalisering og beskatning af erhvervslivet, får de amerikanske industrialister til at gå i strejke og trække sig tilbage fra samfundet, hvorefter den amerikanske økonomi langsomt men sikkert begynder at kollapse, godt hjulpet på vej af statens forsøg på at adressere problemet ved at endnu flere restriktioner på en allerede restriktiv økonomi. På trods af bogens centrale politiske omdrejningspunkt, tager bogen også så forskellige emner op som sex, musik, medicin og menneskelige kunnen.

Og verden skælvede skulle vise sig at være Ayn Rands sidste skønlitterære værk. Under arbejdet flyttede hun og hendes mand til New York, hvor Ayn Rand kom i forbindelse med en række personer der var blevet interesseret i hendes filosofiske tanker og sammen skabte de objektivismebevægelsen til at udbrede hendes filosofi. Denne gruppe mennesker omfattede bl.a. Nathaniel Branden, hans kone Barbara, Leonard Peikoff og Alan Greenspan – senere USAs centralbankdirektør.

I 1960'erne og 1970'erne skrev og foredrog Ayn Rand om sin filosofi. Hendes essays i denne periode blev for størstedelen udgivet i tidsskriftet The Objectivist Newsletter (1962–1965), og senere det større The Objectivist, (1966–1971), og til slut The Ayn Rand Letter (1971-1976)

Ayn Rands gravsted Kensico Cemetery, New York.

Frank O'Connor, Ayn Rands mand, døde i 1979. Ayn Rand døde af hjertestop den 6. marts 1982 i sin lejlighed i New York. Hun er begravet i Kenisco Cemetery, Valhalla, New York, ved siden af sin mand.

Ayn Rand-renæssance[redigér | redigér wikikode]

Mere end to årtier efter sin død har Ayn Rand de sidste år oplevet noget, der kunne minde om en renæssance, med en stigende interesse for hendes ideer og et stigende salg af hendes bøger. Alene sidste år[Hvilket?] blev der solgt over en halv million af Ayn Rands bøger[Kilde mangler]. I alt er der solgt over 23 millioner eksemplarer[Kilde mangler].

I 2003 fik de to administrerende direktører for Saxo Bank, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, optrykt Atlas Shrugged med eget omslag og forord i 10.000 eksemplarer, og sendte den ud til alle ministre, borgmestre og amtsborgmestre, til virksomhedslederne i Danmarks to tusind største virksomheder; til diverse meningsdannere, samt til kunderne[Kilde mangler].

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Skønlitteratur[redigér | redigér wikikode]

Faglitteratur[redigér | redigér wikikode]

  • For the New Intellectual (1961)
  • The Virtue of Selfishness (med Nathaniel Branden) (1964)
  • Capitalism: The Unknown Ideal (med Nathaniel Branden, Alan Greenspan, og Robert Hessen) (1966)
  • Introduction to Objectivist Epistemology (1967)
  • The Romantic Manifesto (1969)
  • The New Left: The Anti-Industrial Revolution (1971)
  • Philosophy: Who Needs It (1982)
  • The Early Ayn Rand (udgivet posthumt, redigeret og kommenteret af Leonard Peikoff) (1984)
  • The Voice of Reason: Essays in Objectivist Thought (udgivet posthumt, redigeret af Leonard Peikoff; yderligere essays af Leonard Peikoff og Peter Schwartz) (1989)
  • Introduction to Objectivist Epistemology second edition (udgivet posthumt, redigeret af Harry Binswanger; yderligere materiale af Leonard Peikoff) (1990)
  • Letters of Ayn Rand (udgivet posthumt, redigeret af Michael S. Berliner) (1995)
  • Journals of Ayn Rand (udgivet posthumt, redigeret af David Harriman) (1997)
  • Ayn Rand's Marginalia : Her Critical Comments on the Writings of over Twenty Authors (udgivet posthumt, redigeret af Robert Mayhew) (1998)
  • The Ayn Rand Column: Written for the Los Angeles Times (udgivet posthumt, redigeret af Peter Schwartz) (1998)
  • Russian Writings on Hollywood (udgivet posthumt, redigeret af Michael S. Berliner) (1999)
  • Return of the Primitive: The Anti-Industrial Revolution (udgivet posthumt, udvidet udgave af The New Left; redigeret og med yderligere essays af Peter Schwartz) (1999)
  • The Art of Fiction (udgivet posthumt, redigeret af Tore Boeckmann) (2000)
  • The Art of Nonfiction (udgivet posthumt, redigeret af Robert Mayhew) (2001)
  • The Objectivism Research CD-ROM (udgivet posthumt, samling af de fleste af Rands værker på CD-ROM) (2001)
  • Ayn Rand Answers (udgivet posthumt 2005)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]