Bruger:SStidsen/Sandkasse

Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente. Ifølge overleveringen er den skrevet af evangelisten Lukas og er en fortsættelse af Lukasevangeliet. Skriftet beretter om apostlenes og andre tidlige kristnes gerninger i tiden efter Jesu opstandelse og himmelfart.

Indhold

Apostlenes Gerninger begynder med et forord, hvori forfatteren henviser til sin ”første bog” (Lukasevangeliet), og lige som det stiles den til Theofilus, som er en ukendt person, muligvis en sponsor. Apostlenes Gerninger tager afsæt, hvor evangelierne endte - med Jesus' opstandelse og himmelfart. Derefter følger ApG menigheden i Jerusalem og fortæller især om Peter og Johannes. Kapitel 6-7 beretter om Stefanus martyrium. I kapitel 8 spredes evangeliet fra Jerusalem til Samaria, inden Apg fra kapitel ni følger apostlen Paulus på hans missionsrejser til den hedenske verden.

Apg. ender brat med at Paulus sidder i fangenskab i Rom, hvor han afventer enden på sin retssag. Den kirkelige tradition siger, at Paulus blev frikendt og rejste videre på missionsrejse til Spanien, inden han senere vendte tilbage til Rom, hvor han døde som martyr. ApG. giver ikke noget klart vidnesbyrd om retssagens resultat, og dele af den moderne teologi afviser tanken om Paulus' rejse til Spanien som en myte.

Genre

Apostlenes Gerninger minder om den antikke litteraturform praksislitteratur som "Aleksanders gerninger", og Lukas har ganske givet haft kendskab til dem. Samtidig har ApG nogle særlige træk, som klart adskiller den fra denne form. F.eks. indeholder ApG langt mere direkte tale end noget andet af disse værker. Det højtidelige og religiøse sprog er inspireret af Septuaginta (den første græske oversættelse af Den hebræiske bibel) og især de apokryfe skrifter Første- og Anden Makkabæerbog.

Datering

Apostlenes Gerninger er det ældste skrift, der skildrer kristendommens historie. Bogen dateres ofte til år 80-90 e.Kr. Denne datering er en mellemløsning mellem to skoler indenfor dateringen af ApG:

Den ene skole daterer ApG til år 60-70 e.Kr. Denne datering baseres primært på traditionen hos kirkefædrene, identificeringen af lægen Lukas som værkets forfatter, og en række begivenheder, der ikke nævnes i ApG, selvom de ville have været naturlige at nævne. Det gælder især Jerusalems og Templets fald samt Jesu bror Jakobs død.

Den anden skole daterer ApG til 95-115 e.Kr. Her ses ApG som et sentimentalt værk om kirkens første tid. Værket giver sig blot ud for at være tidligere for at få autoritet. Indenfor denne gruppe af forskere er der uenighed om hvornår i perioden ApG skal dateres til, men der er enighed om at datere efter Josephus' udgivelse af Antiquitates i 94 e.kr, da man mener, at Lukas har brugt dette værk som baggrundsmateriale.

For at undgå lange diskussioner i hvert eneste værk, der beskæftiger sig med ApG er en datering i 80-90 e.Kr. derfor blevet det almindelige, selvom ingen af de to skoler er tilfredse. Denne datering giver mulighed for både at hævde lægen Lukas som forfatter og et hævde en historisk distance til begivenhederne alt efter éns egen smag. Dateringen tager dog hverken højde for Jerusalems ødelæggelse eller Josephus.

Den relative ro, der i siden 1960'erne har været om dateringen af ApG, er ophørt i årene efter årtusindskiftet, hvor især Richard Pervos kommentar i Hermeneia-serien og hans bog "Dating Acts" meget offensivt argumenterer for en meget sen datering.

Skriftets formål

ApG's formål er stærkt omdiskuteret, og da formålet er vigtigt for tolkningen, vil de fleste kommentarværker være farvet af, hvad de anser for at være formålet.

Blandt dem, der daterer ApG til 60'erne, er der nogle, der mener, at Lukas skrev ApG som et forsvar for Paulus til brug ved retssagen. Her er det relevant at spørge, om det billede af Paulus Apg giver faktisk er positivt nok til, at det kan fungere som verdsligt forsvarsskrift. Det er tydeligt, at der altid bliver problemer i de byer, hvor de kristne menigheder vokser. Alene det kan være grund til at dømme Paulus som urostifter.

Andre ser Apg som et forsvarsskrift til brug internt i menighederne, hvor sandsynligvis har været grupperinger, måske især jødekristne, der har set skævt til Paulus på grund af hedningemissionen. Denne teori støttes af at to beretninger gentages tre gange i ApG, nemlig beretningen om Paulus' omvendelse og beretningen om Peter i Cornelius' hus, hvor Gud selv sender Peter til en hedning.

Endelig er der nogle af dem, der daterer tidligt, der mener, at Lukas simpelthen skriver den del af kirkehistorien, han dels kender og dels vurderer er af interesse for et romersk publikum. Han skriver i så fald denne historie, mens han sidder i Rom og venter på afslutningen af retssagen mod Paulus. Netop det forhold, at retssagen ikke bliver afgjort i ApG, tyder på, at Lukas ikke har kendt resultatet. Dette er højst usandsynligt, hvis han skriver kort efter.

Blandt folk, der daterer sent, er der også mange, der ser Apg som et forsvarsskrift for Paulus, men de placerer det i en senere magtkamp i kirken, hvor Paulus' skrifter har været under pres fra dele af kirken. Er det tilfældet er det dog bemærkelsesværdigt, at Paulus' breve overhovedet ikke nævnes i skriftet.

Andre ser ApG som et nostalgisk skrift, der er forfattet i en tid, hvor kirken er ramt af forfølgelser, for at trøste de kristne og minde dem om, at Gud har magt til at gribe ind og beskytte dem.

Vi-kilden

I en række passager skriver forfatteren som om, han rejste med Paulus og selv var en del af begivenhederne:

” Vi var i forvejen gået om bord og sejlede til Assos, hvor vi skulle tage Paulus med. Sådan havde han bestemt det, for han ville selv rejse til fods. Da han mødte os i Assos, tog vi ham om bord og nåede til Mitylene.” (ApG 20,13-14).

Ifølge ”vi-passagerne” (16,10-17; 20,5-15; 21,1-18; 27,1-28,6) skulle Lukas have mødt Paulus i Troas, fulgt ham til Filippi og ventet der, for at tilslutte sig hans 3. missionsrejse.

Vi ved ikke, om disse passager er et stilistisk middel, eller om han virkelig rejste med Paulus, men Vi-kilderne er vigtige i forhold til at identificere værkets virkelige forfatter. Den tyske teolog Adolf von Harnack analyserer i sit værk "ÅÅÅÅ" sproget i Vi-passagerne grundigt og detaljeret og konstaterer, at de er de passager i Lukasevangeliet og ApG, hvor det sproglige særpræg, der kendetegner Lukas i resten af hans forfatterskab, træder allertydeligst frem. Den almindelige opfattelse er derfor, at Vi-passagerne enten er skrevet af samme forfatter som resten af værket, eller at de i det mindste er stærkt bearbejdet af denne. For Harnack selv var denne analyse stærkt medvirkende til, at han ændrede den datering af ApG, som han tidligere havde argumenteret for og i stedet daterede Apg til ca. år 62 e.kr.

Litteratur

Gads Danske Bibelleksikon, A-K, 1965