Djøf

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra DJØF)
Jump to navigation Jump to search
Djøf
Generelle informationer
Type Fagforbund
Hjemsted Danmark København, Danmark
Formand Henning Thiesen
Medlemmer 93.000 (2018)
Medlemsblad Djøfbladet
Eksterne henvisninger
www.djoef.dk
CVR-nummer 17517112Rediger på Wikidata

Djøf (tidligere Danmarks Jurist- og Økonomforbund) er en dansk faglig organisation, der indgår i Akademikerne. Djøf fusionerede i 2010 med C3 og har pr. april 2018 93.000 medlemmer. Forbundet har hovedkontor på Gothersgade i indre København.

Medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Djøf organiserer udover jurister og økonomer alle samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske studerende og kandidater fra det private og det offentlige område. Medlemmerne – djøferne – arbejder med jura, økonomi, forvaltning, forskning, undervisning, handel, kommunikation og ledelse.

Tidligere var den største del af medlemmerne offentligt ansatte, men efter fusionen med C3 i 2010 har Djøf lige mange privatansatte og offentligt ansatte erhvervsaktive medlemmer. Lidt under 28 % af medlemmerne var i 2006 studerende og er således medlemmer af foreningens studenterorganisation, Djøf Studerende.

Djøf er et specielt fagforbund derved at både chefer og ansatte er medlemmer, men disse er organiserede i forskellige forbundsafdelinger. Også selvstændige advokater kan være medlemmer.

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Organisatorisk er Djøf et enhedsforbund, der ledes af en hovedbestyrelse. Politisk set er Djøf delt op i seks foreninger eller forbundsafdelinger, der repræsenterer de forskellige ansættelsesområder:

  • Djøf Offentlig er Djøfs største afdeling. Den repræsenterer de overenskomstansatte djøfere, der som helt overvejende hovedregel er offentligt ansatte (eller ansat i tidligere statslige virksomheder).
  • Offentlige chefer i Djøf repræsenterer chefer og tjenestemænd ansat i stat, regioner og kommuner. Også dommere er omfattet af denne kategori.
  • Djøf Privat omfatter alle privatansatte djøfere, bortset fra advokatsektoren.
  • Djøf Advokat omfatter advokater og -fuldmægtige.
  • Djøf Studerende er foreningen for studerende i Djøf. Her optages studerende fra samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske studieretninger.
  • Pensionistforeningen omfatter de pensionerede Djøf-medlemmer.

Hertil kommer SFA, Sektoren for arbejdssøgende.

Djøf har en tilkyttet pensionskasse, Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP).

Dommerfuldmægtigforeningen[redigér | redigér wikikode]

Dommerfuldmægtigforeningen er en forening for medlemmer af Djøf ansat ved Danmarks Domstole, med undtagelse af dommere og jurister ved Procesbevillingsnævnet. Foreningen har ca. 320 medlemmer, og er stiftet i 1939 med det formål - inden for rammerne af Djøf - at styrke sammenholdet mellem medlemmerne og at varetage deres interesser. Foreningen engagerer næsten alle ikke-udnævnte jurister og AC'ere ved domstolene.

Dommerfuldmægtigforeningens daglige drift varetages af en bestyrelse med syv bestyrelsesmedlemmer og et antal suppleanter og har tilknyttet fem selvstændige kredse.

Aktiviteter[redigér | redigér wikikode]

Djøf er i familie med forlaget Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Nyt Juridisk Forlag og Handelshøjskolens Forlag. Forlagene udgiver litteratur på det juridiske, økonomiske og samfundsvidenskabelige område. Det drejer sig om lærebøger, lovkommentarer, håndbøger og debatskabende bøger samt fagtidsskrifter. Tilsammen kaldes disse forlag Djøf Forlag. Forlaget udgiver både trykte bøger og e-bøger samt online-udgivelser. Det er desuden Djøf Forlag, der står bag e-bogs-portalen e-djoef.dk.

Herudover forestår forbundet Djøf en del kursusvirksomhed og udgiver et fagblad, Djøfbladet, til medlemmerne.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]