Ingolf af Rosenborg
| Ingolf | |
|---|---|
 Greveparret Ingolf og Sussie af Rosenborg på Glücksborg Slot i 2005 | |
| Greve af Rosenborg | |
| Ægtefæller | Inge Terney (g. 1968; d. 1996) Sussie Hjorhøy Pedersen (g. 1998) |
| Fulde navn | Ingolf Christian Frederik Knud Harald Gorm Gustav Viggo Valdemar Aage |
| Født | 17. februar 1940 (85 år) Sorgenfri Slot, Kongens Lyngby, Danmark |
| Far | Arveprins Knud af Danmark |
| Mor | Arveprinsesse Caroline-Mathilde af Danmark |
| Beskæftigelse | Landmand |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1961 |
Hans Excellence Ingolf greve af Rosenborg (Ingolf Christian Frederik Knud Harald Gorm Gustav Viggo Valdemar Aage; til sit ægteskab Prins Ingolf til Danmark) (født 17. februar 1940) er en dansk greve og forhenværende prins. Han er søn af Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline-Mathilde, sønnesøn af Kong Christian 10. og fætter til Dronning Margrethe II.
Under sin opvækst var Ingolf prins til Danmark og i perioden 1947 til 1953 nummer to i arvefølgen til den danske trone efter sin far Prins Knud. Den daværende tronfølgelov gav kun mulighed for mandlig tronfølge, og Prins Knuds storebror Kong Frederik 9. havde døtre. Med ændringen af Tronfølgeloven i 1953 indførtes delvist kvindelig arvefølge,[1] hvorved Prins Knuds børn fik plads i arvefølgen efter Frederik 9.'s døtre, og det blev usandsynligt, at Prins Ingolf ville arve tronen. Da han giftede sig borgerligt i 1968, mistede han helt sin arveret til tronen og fik titlen greve af Rosenborg.
Grev Ingolf er landmand og ejer gården Egeland i Øster Starup Sogn mellem Kolding og Vejle. Han drev selv Egeland fra 1967 til 2010, hvorefter gården har været bortforpagtet. Han har desuden en varig tilknytning til hæren, nu af reserven, hvor han sluttede som major ved Den Kongelige Livgarde.[2] Han oppebærer årpenge, der i 2019 var på 1,8 million kr.
Fødsel, familie og opvækst
[redigér | rediger kildetekst]
Ingolf blev født den 17. februar 1940 i Kavalérbygningen på Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby nord for København som prins til Danmark og Island.[2] Han var det andet barn og den ældste søn af Prins Knud og Prinsesse Caroline-Mathilde af Danmark og var Kong Christian 10. og Dronning Alexandrines andet barnebarn. Fem år før hans fødsel, i 1935, blev hans storesøster Prinsesse Elisabeth født, og to år efter hans fødsel, i 1942, blev hans lillebror Prins Christian født.
Han blev døbt d. 27. april 1940 i Lyngby Kirke.
Opvækst
[redigér | rediger kildetekst]Prins Ingolf voksede op med sine søskende på Sorgenfri Slot. Under sin opvækst var han arving til den danske trone efter sin far Prins Knud. Den daværende tronfølgelov gav nemlig kun mulighed for mandlig tronfølge, og Prins Knuds storebror Kong Frederik 9. havde kun døtre (prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie), der ikke var arveberettigede. Ved grundlovsændringen i 1953 ændrede man samtidig Tronfølgeloven, og der indførtes delvist kvindelig arvefølge, hvor døtre kunne arve tronen, selv om sønner fortsat gik forud for døtre.[1] Derved fik Kong Frederik 9. og Dronning Ingrids døtre plads i arvefølgen forud for prins Knuds børn, og det blev herefter usandsynligt, at Prins Ingolf ville komme til at arve tronen.
Karriere og erhverv
[redigér | rediger kildetekst]Uddannelse og virke i landbruget
[redigér | rediger kildetekst]Ingolf gennemgik en praktisk landbrugsuddannelse og var i en årrække tilknyttet forskellige godser og institutioner. Han var landvæsenselev, herunder ved Sofienlund på Fyn (1958–1959), ved Mariehøj på Stevns (1959), ved Rødkilde på Fyn (1960–1961) og ved Meilgaard (1961–1962). Fra 1962 til 1963 virkede han som driftsleder fra Korinth Landbrugsskole, og fra 1964 til 1965 var han ligeledes driftsleder ved Bygholm Landbrugsskole. I 1966 var han volontør ved Statens Planteavlsforsøgsstation.[2]
Han købte i 1967 ejendommen Egeland i Øster Starup Sogn, Brusk Herred, som han drev frem til 2010, hvor ejendommen blev bortforpagtet.[2]
Militær tjeneste og grader
[redigér | rediger kildetekst]Ingolf har militær tilknytning til Den Kongelige Livgarde som reserveofficer. Han var løjtnantselev fra marts til juni 1964 og blev 27. juni 1964 udnævnt til løjtnant (res.) ved Livgarden. Han blev herefter 1. august 1967 udnævnt til premierløjtnant (res.), 1. november 1974 til kaptajn (res.) og 1. januar 1981 til major (res.), alle grader ved Den Kongelige Livgarde.[2]
Ægteskaber
[redigér | rediger kildetekst]Første ægteskab og tab af arveret
[redigér | rediger kildetekst]Prins Ingolf giftede sig den 13. januar 1968 i Lyngby Kirke med den borgerligt fødte Inge Terney Hansen (21. januar 1938–21. juli 1996). Hun var datter af isenkræmmer Georg Terney Hansen og Jenny Kamilla Hansen.[2] I forbindelse med ægteskabet mistede han sin arveret til den danske trone og frasagde sig sin titel som Prins til Danmark med dertil hørende prædikat af Højhed. Han fik i stedet tildelt adelstitlen greve af Rosenborg med prædikat af Excellence samt plads i rangfølgens klasse 1. Grevinde Inge døde i 1996 i Vejle og blev begravet 25. juli 1996 på Øster Starup Kirkegård.[3]
Andet ægteskab
[redigér | rediger kildetekst]Grev Ingolf giftede sig på ny den 7. marts 1998 ved borgerlig vielse med advokat Sussie Hjorhøy Pedersen (født 20. februar 1950 i København, Østerbro)[3], datter af specialarbejder Fritz Walther Pedersen og Ruth Hjorhøy.[2]
Protektioner
[redigér | rediger kildetekst]Ingolf har været protektor for en række organisationer og institutioner, herunder med relation til Sydslesvig, Sønderjylland samt traditions- og veteranmiljøer. Han har siden 1968 været protektor for Arveprins Knuds Sydslesvigske Studie- og Hjælpefond og siden 1976 for Arveprins Knuds Kollegium. Siden 1992 har han været protektor for Landsgarderforeningen. I perioden 1995–1999 var han protektor for Ældreforeningen Hånden i Sønderborg, og i 1996 var han tilknyttet som protektor til Genforenings- og Grænsemuseet.[2]
Siden 1998 har han været protektor for Julemærkemarchen, og siden 1999 har han været protektor for Danmarks-Samfundet i Sønderjyllands Amt. Siden 2000 har han været protektor for Jyske Brigades Venner (fra 2014 benævnt 1. Brigades Venner). Siden 2001 har han desuden været protektor for Dansk Spejderkorps Sydslesvig og for Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945.[2]
Han har siden 2000 været protektor for Sønderjysk Malersammenslutning af 1935. I tilknytning til Julemærkesagen var han i 2000–2012 medlem af Julemærkekomitéen under Julemærkefonden, var i 2001–2004 protektor for Sommerfuglen i Aabenraa og blev i 2012 ambassadør for Julemærkefonden.[2]
Titler, prædikater og æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Ved kongeligt reskript af 15. maj 1967 blev han tildelt titel og navn som greve af Rosenborg med prædikatet excellence, regnet fra ægteskabets indgåelse (13. januar 1968).[2]
Titler og prædikater
[redigér | rediger kildetekst]- 27. april 1940 – 17. juni 1944: Hans Højhed Prins Ingolf til Danmark og Island
- 17. juni 1944 – 13. januar 1968: Hans Højhed Prins Ingolf til Danmark
- 13. januar 1968 – nu: Hans Excellence Greve Ingolf af Rosenborg
Æreshverv og -bevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Danske dekorationer
[redigér | rediger kildetekst]
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Retsinformation, Tronfølgeloven 1953
- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Bisgaard, Lars; Jensen, Mogens Kragsig, red. (2015). "Rosenborg – V. linje". Danmarks adels aarbog 2012-2014 (PDF). Vol. 100. Odense: Syddansk Universitetsforlag & Dansk Adelsforening. s. 699 & 758. ISBN 9788776748449. ISSN 0084-9561.
- 1 2 "Det danske kongehus". lundskov.dk. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2015. Hentet 2015-10-04.
- ↑ "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 2019-01-29.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
