Prinsesse Elisabeth
Denne artikel omhandler Prinsesse Elisabeth af Danmark (født 1935 død 2018). For andre betydninger af Prinsesse Elisabeth, se Prinsesse Elisabeth (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Prinsesse Elisabeth)
| |||||||||||||||||||||
Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth til Danmark (Elisabeth Caroline-Mathilde Alexandrine Helena Olga Thyra Feodora Estrid Margarethe Désirée; født 8. maj 1935, død 19. juni 2018[2]) var en dansk prinsesse. Hun var datter af arveprins Knud, barnebarn af kong Christian 10. og kusine til dronning Margrethe 2. Hun var 2012-2018 nummer 12 i den danske tronfølge.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Tidlige liv
[redigér | rediger kildetekst]
Prinsesse Elisabeth blev født den 8. maj 1935 på Amalievej 6-8 på Frederiksberg som ældste barn af arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde. Hun blev storesøster til prinserne Ingolf og Christian, der senere blev grever af Rosenborg. Hun var kong Christian 10. og dronning Alexandrines første barnebarn.
Hun blev døbt i Lyngby Kirke d. 8. juli 1935 af kongelig konfessionarius Michael Neiiendam.
I 1952 afsluttede hun sin realeksamen, hvorefter hun tog et år på kostskolen Brillantmont i Lausanne i Schweiz. Hun fortsatte sit uddannelsesforløb med et år på Suhrs Husholdningsskole samt forløb på den private mode- og designskole Margrethe-Skolen og siden Tempo Type Skolen i København.

Arveberettiget til den danske trone
[redigér | rediger kildetekst]Med Grundloven af 5. juni 1953 blev tronfølgeloven ændret, så der indførtes kvindelig arvefølge til tronen, dog havde drenge fortrinsret til tronen. Prinsesse Elisabeth blev dermed arveberettiget til tronen efter sine to yngre brødre, prins Ingolf og prins Christian. Ved den kvindelige arvefølge i 1953 blev prinsesse Elisabeth nr. 7 i arvefølgen til den danske trone. Siden ændredes tronfølgen, og i 90'erne inden fødslen af prins Nikolai i 1999 var prinsesse Elisabeth nr. 4 i den danske tronfølge[3]. Fra 1999 øgedes antallet af arveberettigede til den danske trone betydeligt og fra 2012 til sin død var prinsesse Elisabeth nr. 12 i den danske tronfølge.
Senere liv
[redigér | rediger kildetekst]
Prinsesse Elisabeth blev ansat i Udenrigsministeriets arkiv i 1956 og arbejdede som kontorfuldmægtig i ministeriet frem til 2001. Hun var udstationeret ved den danske ambassade i Washington D.C. fra oktober 1973 til oktober 1976 og igen fra august 1981 til september 1985 samt ved Danmarks FN-mission i Genève fra maj 1989 til september 1993. Den 4. november 1996 modtog hun Fortjenstmedaljen i sølv efter 40 års ansættelse i Udenrigsministeriet.[4.1]
Hun var ugift og havde ingen børn. Fra 1977 levede hun sammen med instruktøren Henning Claus Hermansen (1919–1997), med hvem hun boede i Holte frem til hans død.[4.1] De er begravet sammen på Sorgenfri Kirkegård.[5]
Prinsesse Elisabeth modtog ikke apanage eller årpenge, hvilket ikke automatisk tilkommer medlemmer af kongefamilien. Tildeling af årpenge besluttes af Folketinget.[6]
Juveler
[redigér | rediger kildetekst]Prinsesse Elisabeth ejede to diademer. Det ene var et arvestykke efter prinsesse Thyra, Christian 9.s søster, som Elisabeth havde fået af sin mor, arveprinsesse Caroline-Mathilde. Diademet var udført med brillanter, perler og safirer, hvoraf safirerne kunne udskiftes med turkiser.[4.2]
Herudover ejede prinsesse Elisabeth et brilliantdiadem, som hun havde fået i konfirmationsgave af sin farmor, dronning Alexandrine. Alexandrine havde selv modtaget diademet af sin ægtefælle, Christian 10., som sølvbryllupsgave.[4.2]
Titler, prædikater og æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Titler og prædikater
[redigér | rediger kildetekst]- 8. juli 1935 – 17. juni 1944: Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth af Danmark og Island
- 17. juni 1944 – 5. juni 1953: Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth af Danmark
- 5. juni 1953 - 19. juni 2018: Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth til Danmark
Æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Danske dekorationer
[redigér | rediger kildetekst]
Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.)
(11/03/1962).[7]
Danmark: Fortjenstmedaljen i sølv (F.M.2)
.[8][9]
Danmark: Mindemedaillen i Anledning af Hundredeårsdagen for Kong Christian den Tiendes Fødsel (M.M.26.sept.1870-1970)
(26/09/1970).[8]
Danmark: Dronning Ingrids Mindemedalje (Dr.I.M.M.)
(28/03/2001).[8]
Danmark: Erindringsmedalje i Anledningen af Hendes Majestæt Dronningens 75-års Fødselsdag
(EM.16.apr.2015).[8]
Protektioner
[redigér | rediger kildetekst]H.H. Prinsesse Elisabeth var protektrice for:
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "150 years of the House of Glücksborg". Arkiveret fra originalen 8. december 2015. Hentet 25. oktober 2014.
- ↑ Ingvorsen, Emil Søndergård (20. juni 2018). "Kongehuset: Prinsesse Elisabeth er død". DR.
- ↑ Peter Kurrild-Klitgaard (1999): "Conditional Consent, Dynastic Rights and the Danish Law of Succession"
- Wilkenschildt, Merete (2000). Kongeligt leksikon. København: Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-11-79503-3. OCLC 1188492162.
- ↑ "Prinsesse Elisabeth". Gravsted.dk.
- ↑ Har ikke råd til huset: Derfor er dronningens kusine så dårligt stillet på www.bt.dk/royale
- ↑ "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 24. marts 2019.
- 1 2 3 4 "H.H. Prinsesse Elisabeth". kongehuset.dk. 2018. Arkiveret fra originalen 20. juni 2018. Hentet 2018-06-25.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- H.H. Prinsesse Elisabeth Arkiveret 20. juni 2018 hos Wayback Machine på kongehusets hjemmeside
- Prinsesse Elisabeths liv i billeder, BT
| Artiklen om Prinsesse Elisabeth kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |

