Dronning Anne-Marie
"Anne-Marie" omdirigeres hertil. For den engelske sanger, se Anne-Marie (sanger).
| Anne-Marie | |
|---|---|
 Dronning Anne-Marie i 2010. | |
| Dronning af Grækenland | |
| Periode | 18. september 1964 – 1. juni 1973[a] |
| Forgænger | Frederike af Hannover |
| Efterfølger | Ingen (monarkiet afskaffet) |
| Ægtefælle | Konstantin 2. af Grækenland (g. 1964; d. 2023) |
| Børn | |
| Fulde navn | Anne-Marie Dagmar Ingrid |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Frederik 9. af Danmark |
| Mor | Ingrid af Sverige |
| Født |
30. august 1946 (77 år) Amalienborg Slot, København |
| Religion |
Lutheransk (til 1964) Græsk-ortodoks (fra 1964) |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1947 |
Dronning Anne-Marie (født den 30. august 1946 som H.K.H. Anne-Marie Dagmar Ingrid prinsesse af Danmark[b]) var dronning af Grækenland fra 1964 til 1973.[a]
Anne-Marie tilhører fyrstehuset Glücksborg og er den yngste datter af det danske kongepar Kong Frederik IX og dronning Ingrid. Den daværende prinsesse Anne-Marie blev den 18. september 1964 gift med kong Konstantin 2. af Grækenland. Kongeparret levede i eksil fra 1967, og det græske monarki blev afskaffet i 1973/1974.[1] De flyttede tilbage til Grækenland i 2013.[2]
Anne-Marie er søster til dronning Margrethe 2. af Danmark, kusine til kong Carl 16. Gustaf af Sverige og halvkusine til kong Harald 5. af Norge.
Biografi[redigér | rediger kildetekst]
Fødsel og opvækst[redigér | rediger kildetekst]
Prinsesse Anne-Marie blev født den 30. august 1946 i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg Slot i København i sin farfar Kong Christian 10.'s regeringstid. Hun var det tredje barn og tredje datter af daværende Kronprins Frederik (den senere Frederik 9.) og Kronprinsesse Ingrid af Danmark. Hendes far var den ældste søn af Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine af Danmark, mens hendes mor var den eneste datter af Kronprins Gustav Adolf (den senere Kong Gustav 6. Adolf) og hans første hustru Kronprinsesse Margareta af Sverige. Prinsesse Anne-Marie havde to ældre søstre, Prinsesse Margrethe (den senere Margrethe 2. af Danmark) og Prinsesse Benedikte.[3]
Hun blev døbt den 10. oktober 1946 i Holmens Kirke i København. Hendes faddere var Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine, Kronprins Gustaf Adolf af Sverige, Prins Bertil af Sverige, Kong Haakon 7. af Norge, Prins Georg af Grækenland, Kronprinsesse Märtha af Norge, Dronning Mary af Storbritannien, Prinsesse Dagmar af Danmark og Kronprinsesse Juliana af Nederlandene.[4] Ved dåben modtog hun navnene Anne–Marie Dagmar Ingrid.[3]
Den 20. april 1947, mindre end et år efter Prinsesse Anne-Maries fødsel, døde Kong Christian 10., og hendes far besteg tronen som Kong Frederik 9.
Ændring i Tronfølgeloven[redigér | rediger kildetekst]
Ved kong Frederik 9.'s tronbestigelse var Tronfølgeloven af 1853 gældende og fastlagde, at der kun var mandlig tronfølge i Danmark. Da kongeparret kun havde døtre, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kong Frederiks yngre broder arveprins Knud og siden til dennes ældste søn, prins Ingolf. Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentaristiske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge til tronen, dog således at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre. Da Frederik 9. kun havde døtre, blev prinsesse Margrethe dermed tronfølger, og Prinsesse Anne-Marie blev nummer 3 i tronfølgen efter sine to ældre søstre Prinsesse Margrethe og Prinsesse Benedikte.
Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]
- 1952-63 N. Zahles Skole i København.
- 1961-62 Chatelard engelske pigekostskole i Schweiz
- 1963-64 Le Mesnil franske kostskole i Schweiz
Ægteskab[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Brylluppet mellem kong Konstantin II af Grækenland og prinsesse Anne-Marie af Danmark
I 1959 mødte den da 19-årige kronprins Konstantin for første gang den 13-årige Anne-Marie, da han sammen med sine forældre besøgte København.[5] I 1963 blev de officielt forlovet. Kong Frederik den 9. afviste at give sin datter et kongebrev, så hun kunne blive gift, så de måtte vente til hun blev 18 år. De blev gift den 18. september 1964 i Athen, hvorefter Anne-Marie blev dronning af Grækenland, efter at Anne-Marie tre uger forinden var fyldt 18 år.
Ved indgåelsen af hendes ægteskab med kong Konstantin konverterede hun til den græsk-ortodokse tro og måtte her fraskrive sig sin og sine efterkommeres arveret til den danske trone. Hendes børn er dog prinser og prinsesser af Danmark, men det er en titel de har arvet gennem deres far, som efterkommere af Christian 9.
Eksiltiden[redigér | rediger kildetekst]
Anne-Marie og Konstantin levede i eksil siden et militær kup i 1967, først i Rom og derefter i København og London.
Medlemmerne af den kongelige familie fik frataget deres græske statsborgerskab med en lov af 1994 (efter en folkeafstemning). Denne lov medførte samtidig, at ekskongefamiliens ejendomme i Grækenland blev overtaget af den græske stat. Disse ejendomme er slottet Tatoi i Athen, sommerslottet Mon Repos på Korfu og et skov- og bjergområde ved Polydendron i Midtgrækenland.[6] En årelang retssag om ekskongefamiliens tidligere besiddelser i Grækenland blev derefter indledt og sluttede i 2002 med, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg dømte den græske stat til at betale det tidligere kongepar og deres nærmeste familie cirka 100 millioner kroner i godtgørelse.[6][7]
I 2004 fik ekskongefamilien lov til igen at bosætte sig i Grækenland. Siden 2013 har ekskongeparret boet og levet i Grækenland.[2]
Status i dag[redigér | rediger kildetekst]
Konstantin og Anne-Marie betragter sig stadig som konge og dronning, selv om titlerne ikke længere findes efter Grækenlands overgang til republik. De bruger dog ikke længere de gamle titler "hellenernes konge og dronning". Efter gældende græsk lov kan de kun omtales som ekskongefamilien. Det danske kongehus anvender dog fortsat tiltalen Deres Majestæter, selv om denne tiltale kun kan bruges om en regerende monark og dennes ægtefælle.
Siden parret fik frataget deres græske statsborgerskab i 1994, har det haft danske diplomatpas som "de Grecia", da den græske stat ikke vil udstede pas til dem uden et efternavn.[kilde mangler]
Konstantin er selv tipoldebarn af Christian 9. og gennem sit ægteskab med Anne-Marie (datter af Danmarks Frederik 9.) forbundet med det danske kongehus, og de og deres børn bærer derfor titler som prinser og prinsesser af Danmark.
Børn[redigér | rediger kildetekst]
Sammen med Konstantin har Anne-Marie 5 børn:
- Alexia, født 10. juli 1965 på Korfu
- Pavlos, født 20. maj 1967 i Athen
- Nikolaos, født 1. oktober 1969 i Rom
- Theodora, født 9. juni 1983 i London
- Philippos, født 26. april 1986 i London
Bopæle[redigér | rediger kildetekst]
- 1946-64 Amalienborg og Fredensborg Slot, Danmark
- 1964-67 Tatoi Palads nær Athen og Mon Repos på Korfu, Grækenland
- 1967-68 Olgiata, Italien
- 1968-73 Via di Porta Latina, Italien
- 1973-74 Amalienborg, Danmark
- 1974-2013 Hampstead, England
- 2013- ?, Grækenland
Sprog[redigér | rediger kildetekst]
Titler, prædikater og æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]
Titler og prædikater[redigér | rediger kildetekst]
- 10. oktober 1946 – 27. marts 1953: H.K.H. Anne-Marie Dagmar Ingrid prinsesse af Danmark
- 27. marts 1953 – 18. september 1964: H.K.H. Anne-Marie Dagmar Ingrid prinsesse til Danmark
- 18. september 1964 – nu: H.M. Anna-Maria Dagmar Ingrid dronning af Grækenland, hellenernes dronning, prinsesse af Danmark
Æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]
Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) 
(1947)[8]
Grækenland: Storkors af Frelserens Orden 
Anetavle[redigér | rediger kildetekst]
Anne-Marie deler i sagens natur anetavle med sine søstre og Margrethe og Benedikte.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Kong Konstantin og Dronning Anne-Marie levede i eksil efter kongens fejlslagne modkup mod den græske militærjunta den 13. december 1967, men han var stadig konge de jure. Den 1. juni 1973 afskaffede militærjuntaen monarkiet og udråbte republikken. En folkeafstemning den 29. juli bekræftede afskaffelsen af monarkiet. Efter militærjuntaens fald og tiltrædelsen af en civil regering i november 1974 blev der den 8. december 1974 afholdt en ny folkeafstemning, der ligeledes bekræftede afskaffelsen af monarkiet og etableringen af den Tredje græske republik. Kong Konstantin, der havde protesteret mod gyldigheden af folkeafstemningen i 1973, accepterede herefter resultatet.[1] Siden Grækenland i 1975 fik en grundlov, der gjorde landet til republik, har hendes officielle titel været "eksdronning", men familien omtaler hende fortsat som "dronning".
- ^ Fra 1953 til 1964 prinsesse til Danmark og fra 1964 igen prinsesse af Danmark qua hendes ægteskab med den græske kong Konstantin 2., som tillige er prins af Danmark
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b "Constantine II", Encyclopædia Britannica Online Academic Edition, 2011, hentet 12. november 2011
- ^ a b Quist, Dorte (2015-03-21). "Dronning Anne-Marie og kong Konstantin køber hus i Grækenland". Billed-Bladet. Arkiveret fra originalen 2. maj 2015. Hentet 2015-05-10.
- ^ a b Montgomery-Massingberd, Hugh, red. (1977). Burke's Royal Families of the World (engelsk). Vol. Volume 1: Europe & Latin America. London: Burke's Peerage Ltd. s. 72. ISBN 0-85011-023-8.
{{cite book}}:|volume=har ekstra tekst (hjælp) - ^ Prinsesse Anne-Maries fødsel og dåb Arkiveret 3. februar 2012 hos Wayback Machine – Website of the Danish National Archives.
- ^ "Kongen uden rige - Vejle Amts Folkeblad". Arkiveret fra originalen 2. december 2013. Hentet 28. november 2013.
- ^ a b "Konstantin får 100 mio. kr. i erstatning - Politiken.dk". Arkiveret fra originalen 2. december 2013. Hentet 28. november 2013.
- ^ "Grækenland blander sig ikke i Konstantins diplomatpas - Globalt | www.b.dk". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 28. november 2013.
- ^ "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 25. april 2019.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Blædel, Sara (2000). Anne-Marie : dronning uden rige. København: Haase Forlag. ISBN 87-559-1146-3.
- Bloch Skipper, Jon (2008). Tre søstre : samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie. København: Lindhardt og Ringhof. ISBN 9788711300602.
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forlaget Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Kølle, Niels (1964). Fra prinsesse til dronning : Anne-Maries bryllup. København: Illustrationsforlaget.
- Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
- Spencer, Herbert (1973). Anne-Marie : prinsesse af Danmark, Hellenernes Dronning. København: Gutenberghus.
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- The Greek Royal Family – Den græske kongefamilies officielle hjemmeside (engelsk)
| ||||||||||||||||||||||||||||
|