Arveprins Knud

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Arveprins Knud
Prins Knud i 1935
Arveprins af Danmark
Ægtefælle Caroline-Mathilde af Danmark
Børn Prinsesse Elisabeth
Ingolf, greve af Rosenborg
Christian, greve af Rosenborg
Fulde navn
Knud Christian Frederik Michael
Hus Huset Glücksborg
Far Christian 10. af Danmark
Mor Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
Født 27. juli 1900
Sorgenfri Slot, Kongens Lyngby
Død 14. juni 1976
Gentofte
Hvilested Roskilde Domkirke
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1912

Hans Kongelige Højhed Arveprins Knud til Danmark (Knud Christian Frederik Michael) (27. juli 190014. juni 1976) var en dansk prins. Han var søn af Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine og yngre bror til Kong Frederik 9.

Prins Knud var dansk tronfølger fra 1947 til 1953 og havde titel af arveprins fra 1953 til sin død.

Fødsel og familie[redigér | redigér wikikode]

Prins Knud's fødested Sorgenfri Slot i 1895.

Prins Knud blev født den 27. juli 1900Sorgenfri slot i Kongens Lyngby nord for København i sin oldefar Kong Christian 9.s regeringstid. Hans far var Prins Christian af Danmark (den senere Kong Christian 10.), der var ældste søn af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louise (senere Kong Frederik 8. og Dronning Louise). Hans mor var Prinsesse Alexandrine, der var datter af Storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og Storfyrstinde Anastasia af Rusland.

Den lille prins blev døbt i Fredensborg Slotskirke den 14. september 1900 og fik det gamle kongenavn Knud.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Prins Frederik og Prins Knud omkring 1912.
Prins Knud (til højre) med sin bror Kronprins Frederik i 1920.
Prins Knud (til højre) i Barcelona i 1929.

Prins Knuds eneste bror, Frederik, var blevet født et år tidligere. De to prinser voksede op i forældrenes residens i Christian 8.'s PalæAmalienborg i København, på Sorgenfri Slot nord for hovedstaden og i forældrenes sommerresidens, Marselisborg Slot i Aarhus, der var blevet opført fra 1899 til 1902 som en folkegave til parret. I 1914 opførte Christian 10. endvidere villaen Klitgården ved Skagen.

Christian 9. døde den 29. januar 1906, og Knuds bedstefar Kronprins Frederik efterfulgte ham som Kong Frederik 8. Den 14. maj 1912, bare seks år senere, døde Kong Frederik 8., og Knuds far blev konge som Christian 10.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

8. september 1933 giftede Prins Knud sig i Fredensborg Slotskirke med sin kusine, Prinsesse Caroline Mathilde af Danmark. Hun var datter af Prins Harald, der var bror til Knuds far Christian 10., og Prinsesse Helena.

Knud og Caroline Mathilde fik tre børn:

Knud og Caroline Mathilde boede i mange år på Sorgenfri Slot.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Prins Knud uddannede sig til officer i Søværnet. Før besættelsen var han kommandørDragør Fort, mens han under besættelsen havde kommando over Kongelundsfortet. Da operation Safari blev gennemført i august 1943, kom de tyske tropper angiveligt først til Kongelundsfortet den 31. august. Prins Knud havde allerede i midten af august måned taget fri fra sin chefspost for ikke at komme i skudlinjen. Efter befrielsen i 1945 blev fortet den 25. juni leveret tilbage til prinsen af modstandsgruppen AMPA.[1][2]

Tronfølger[redigér | redigér wikikode]

Den 20. april 1947 døde Kong Christian 10., og Prins Knuds storebror Kronprins Frederik blev konge som Frederik 9. Eftersom Frederik 9. ikke havde sønner, og Tronfølgeloven på daværende tidspunkt ikke tillod kvindelig arvefølge, blev prins Knud tronfølger.

Med Tronfølgeloven af 1953, som indførte kvindelig arvefølge i form af agnatisk-kognatisk primogenitur, rykkede Prins Knud ned i arvefølgen. I stedet for at være den første tronarving blev han nu den fjerde, idet Frederik 9.s døtre, prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie, kom foran i tronfølgen.

Efter ændringen af tronfølgeloven fik Prins Knud den officielle titel af arveprins, ligesom han opretholdt sine hidtidige årpenge.[3]

Senere liv[redigér | redigér wikikode]

Arveprins Knud døde den 14. juni 1976Gentofte Amtssygehus i Gentofte nord for København.[4]. Han blev begravet i Roskilde Domkirke.

Arveprinsesse Caroline Mathilde overlevede sin mand med 19 år og døde den 12. december 1995.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Arveprinsen har lagt navn til færgen M/F Arveprins Knud og til sydslesvigske studerendes Arveprins Knuds KollegiumFrederiksberg.

Han har desuden givet anledning til idiomet: En gang til for prins Knud, der betyder "Det gentager jeg, fordi du var langsom til at fatte det i første omgang". Udtrykket stammer fra en revyvise, der blev skrevet i anledning af en episode i Falkoner CentretFrederiksberg, hvor Prins Knud på grund af dårligt udsyn bad om at få gentaget et balletnummer. Visens refræn afspejler, at nogle danskere anså prinsen som langsomt opfattende. Det er en fejltagelse. Arveprinsen sad et sted med dårligt udsyn. Han blev spurgt om han var tilfreds og havde set det hele, det sagde han nej til. Noget blev gentaget, og dermed opstod udtrykket "En gang til for prins Knud".

Titler, prædikater og æresbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Titler og prædikater[redigér | redigér wikikode]

  • 27. juli 1900 – 27. marts 1953: Hans Kongelige Højhed Prins Knuds til Danmark
  • 27. marts 1953 – 14. juni 1976: Hans Kongelige Højhed Arveprins Knud til Danmark

Æresbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Danske dekorationer[redigér | redigér wikikode]

Udenlandske dekorationer[redigér | redigér wikikode]

Børn[redigér | redigér wikikode]

Navn Født Død Bemærkninger
Med Caroline-Mathilde af Danmark
Elisabeth 8. maj 1935
Ingolf 17. februar 1940 Greve af Rosenborg fra 1968
Gift 13. januar 1968 med Inge Terney
Gift 7. marts 1998 med Sussie Hjorhøy Pedersen
Christian 22. oktober 1942 21. maj 2013 Greve af Rosenborg fra 1971
Gift 27. februar 1971 med Anne Dorte Maltoft-Nielsen

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]