Arveprins Knud

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Arveprins Knud
Knud, Hereditary Prince of Denmark.jpg
Prins Knud i 1935
Arveprins af Danmark
Ægtefælle Caroline-Mathilde af Danmark (g. 1933)
Børn
Fulde navn Knud Christian Frederik Michael
Hus Huset Glücksborg
Far Christian 10. af Danmark
Mor Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
Født 27. juli 1900
Sorgenfri Slot, Kongens Lyngby
Død 14. juni 1976
Gentofte
Hvilested Roskilde Domkirke
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1912

Hans Kongelige Højhed Arveprins Knud til Danmark (Knud Christian Frederik Michael) (27. juli 190014. juni 1976) var en dansk prins. Han var søn af kong Christian 10. og dronning Alexandrine og yngre bror til kong Frederik 9.

Prins Knud var daværende dansk tronfølger fra 1947 frem til 1953 og havde titel af arveprins fra 1953 frem til sin død.

Fødsel og familie[redigér | rediger kildetekst]

Prins Knuds fødested Sorgenfri Slot i 1895.

Prins Knud blev født den 27. juli 1900Sorgenfri slot i Kongens Lyngby nord for København i sin oldefar Kong Christian 9.s regeringstid. Hans far var Prins Christian af Danmark (den senere kong Christian 10.), der var ældste søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Louise (senere Kong Frederik 8. og Dronning Louise). Hans mor var prinsesse Alexandrine, der var datter af storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og storfyrstinde Anastasia af Rusland.

Den lille prins blev døbt i Fredensborg Slotskirke den 14. september 1900 og fik det gamle kongenavn Knud.

Opvækst[redigér | rediger kildetekst]

Prins Frederik og prins Knud omkring 1912.
Prins Knud (til højre) med sin bror kronprins Frederik i 1920.
Prins Knud (til højre) i Barcelona i 1929.

Prins Knuds eneste bror, Frederik, blev født et år tidligere. De to prinser voksede op i forældrenes residens i Christian 8.'s PalæAmalienborg i København, på Sorgenfri Slot nord for hovedstaden og i forældrenes sommerresidens, Marselisborg Slot i Aarhus, der var opført fra 1899 til 1902 som en folkegave til parret. I 1914 opførte Christian 10. endvidere villaen Klitgården ved Skagen.

Christian 9. døde den 29. januar 1906, og Knuds bedstefar kronprins Frederik fulgte ham som kong Frederik 8. Den 14. maj 1912 døde kong Frederik 8., og Knuds far blev konge som Christian 10.

Den 7. november 1915 blev prins Knud konfirmeret i Fredensborg Slotskirke sammen med sin bror kronprins Frederik.

Ægteskab[redigér | rediger kildetekst]

8. september 1933 giftede prins Knud sig i Fredensborg Slotskirke med sin kusine, prinsesse Caroline Mathilde af Danmark. Hun var datter af prins Harald, der var bror til Knuds far Christian 10., og prinsesse Helena.

Knud og Caroline Mathilde fik tre børn:

Parret boede i mange år på Sorgenfri Slot.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Prins Knud uddannede sig til officer i Søværnet. Før besættelsen var han kommandørDragør Fort, mens han under besættelsen havde kommando over Kongelundsfortet. Da operation Safari blev gennemført i august 1943, kom de tyske tropper angiveligt først til Kongelundsfortet den 31. august. Prins Knud havde allerede midt i august søgt orlov fra sin chefpost. Efter befrielsen i 1945 blev fortet den 25. juni leveret til prinsen af modstandsgruppen AMPA.[1][2]

Tronfølger[redigér | rediger kildetekst]

Den 20. april 1947 døde Kong Christian 10., og prins Knuds storebror blev konge som Frederik 9. Da Frederik 9. ikke havde sønner, og den daværende (senere ændrede) tronfølgelov ikke tillod kvindelig arvefølge, blev prins Knud tronfølger.

Med tronfølgeloven af 1953, som indførte kvindelig arvefølge i form af agnatisk-kognatisk primogenitur, rykkede prins Knud ned i arvefølgen. Fra 1. tronarving blev han nu den 4., idet Frederik 9.s døtre, prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie, kom foran i tronfølgen.

Efter ændringen af tronfølgeloven fik prins Knud titel af arveprins, ligesom han opretholdt sine hidtidige årpenge.[3]

Havde Knud besteget tronen, og han havde valgt at bruge sit kaldenavn som regentnavn, havde det været som Knud VII, da den seneste kong Knud var Knud VI, som regerede fra 1182 til 1202.

Senere liv[redigér | rediger kildetekst]

Arveprins Knud døde den 14. juni 1976Københavns Amtssygehus i Gentofte nord for København.[4]. Han blev begravet i Roskilde Domkirke.

Arveprinsesse Caroline Mathilde overlevede sin mand med 19 år og døde den 12. december 1995.

Eftermæle[redigér | rediger kildetekst]

Arveprinsen har lagt navn til færgen M/F Arveprins Knud og til sydslesvigske studerendes Arveprins Knuds KollegiumFrederiksberg.

Han har desuden givet anledning til idiomet: En gang til for prins Knud, der betyder "Det gentager jeg, fordi du var langsom til at fatte det i første omgang". Udtrykket stammer fra en revyvise, der blev skrevet i anledning af en episode i Falkoner CentretFrederiksberg, hvor Prins Knud på grund af dårligt udsyn bad om at få gentaget et balletnummer. Visens refræn afspejler, at nogle danskere anså prinsen som langsomt opfattende.

Titler, prædikater og æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]

Titler og prædikater[redigér | rediger kildetekst]

  • 27. juli 1900 – 20. april 1947: Hans Kongelige Højhed Prins Knud til Danmark
  • 20. april 1947 - 5. juni 1953: Hans Kongelige Højhed Tronfølgeren, Prins Knud til Danmark
  • 5. juni 1953 – 14. juni 1976: Hans Kongelige Højhed Arveprins Knud til Danmark

Æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]

Danske dekorationer[redigér | rediger kildetekst]

Udenlandske dekorationer[redigér | rediger kildetekst]

Børn[redigér | rediger kildetekst]

Navn Født Død Bemærkninger
Med Caroline-Mathilde af Danmark
Elisabeth 8. maj 1935 19. juni 2018
Ingolf 17. februar 1940 Greve af Rosenborg fra 1968
Gift 13. januar 1968 med Inge Terney
Gift 7. marts 1998 med Sussie Hjorhøy Pedersen
Christian 22. oktober 1942 21. maj 2013 Greve af Rosenborg fra 1971
Gift 27. februar 1971 med Anne Dorte Maltoft-Nielsen

Anetavle[redigér | rediger kildetekst]

Arveprins Knuds anetavle
 
 
 
 
 
16. Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
8. Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
17. Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
4. Frederik 8. af Danmark
 
 
 
 
 
 
18. Vilhelm af Hessen-Kassel
 
 
9. Louise af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
19. Charlotte af Danmark
 
 
2. Christian 10. af Danmark
 
 
 
 
 
 
20. Oscar 1. af Sverige
 
 
10. Karl 15. af Sverige
 
 
 
 
 
 
21. Josefine af Leuchtenberg
 
 
5. Louise af Sverige
 
 
 
 
 
 
22. Frederik af Nederlandene
 
 
11. Louise af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
23. Louise af Preussen
 
1. Knud af Danmark
 
 
 
 
 
24. Paul Frederik af Mecklenburg-Schwerin
 
 
12. Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
25. Alexandrine af Preussen
 
 
6. Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
26. Henrik 63. af Reuss-Köstritz
 
 
13. Augusta af Reuss-Köstritz
 
 
 
 
 
 
27. Eleonore af Stolberg-Wernigerode
 
 
3. Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
28. Nikolaj 1. af Rusland
 
 
14. Mikhail Nikolajevitsj af Rusland
 
 
 
 
 
 
29. Charlotte af Preussen
 
 
7. Anastasia Mikhailovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
30. Leopold af Baden
 
 
15. Cecilie af Baden
 
 
 
 
 
 
31. Sophie af Sverige
 

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
  • Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]