Håkon 4. Håkonsson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Håkon Håkonsson og hans søn Magnus Lagabøte på en illustration fra Flatøbogen

Håkon IV Håkonsson (født 1204Folkenborg i Eidsberg, død 1263) var konge af Norge 1217-1263.

Han var søn af Håkon Sverresson og Inga fra Varteig, født i 1204 Han blev valgt til konge af birkebeinerne i 1217. I hans regeringstid sluttede borgerkrigene. Det sidste oprør blev ledet af hans svigerfar, hertug Skule, som blev dræbt i 1240. I 1247 blev Håkon kronet af kardinal Vilhelm af Sabina i Bjørgvin.

I hans regeringstid blev Island og Grønland lagt under den norske krone. Han styrkede de diplomatiske forbindelser bl.a. ved at bortgifte sin datter Kristina til den kastilianske konges bror i 1258. Kongen var af paven foreslået som tysk-romersk kejser omkring 1250.

Håkon sendte også sendemænd til sultanen af Tunis (1262). I 1263 mobiliserede han den største ledingsflåde i Norges historie for at forsvare Hebriderne, efter at den skotske konge havde gjort krav på dem. Efter nogle ubetydelige kampe gik flåden i vinterkvarter på Orkneyøerne. Der døde Håkon den 17. december 1263.

Uenighederne mellem Håkon og hans svigerfader Skule skildres i Henrik Ibsens skuespil Kongs-Emnerne.

Foregående: Konge i Norge
1217-1263
Efterfølgende:
Inge Bårdsson
12041217
Magnus Lagabøte
12631280

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Norges historieStub
Denne artikel om Norges historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Norges historie