Oluf 2.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Disambig bordered fade.svg Dette opslag handler om kong Oluf 2. Håkonsen. For andre konger med navnet Oluf, se Oluf (flertydig)
Oluf 2.(Dansk)
Olav IV Håkonsson (Norsk)
Oluf 2. gravsten i Sorø Klosterkirke, indmuret i korets østvæg.
Konge af Danmark, de Venders og Gothers
Regerede 3. maj 1376
3. august 1387
Forgænger Valdemar Atterdag
Regent Oluf 2.
Efterfølger Margrete 1.
Hus Danmark: Jellingdynastiet
Norge: Folkungaslægten
Far Håkon 6.
Mor Margrete 1.
Født December 1370
Død 3. august 1387
Falsterbohus
Hvilested 1387
Sorø Klosterkirke

Oluf 2. (Oluf Håkonsen, norsk Olav IV Håkonsson, 13703. august 1387) var konge i Danmark fra 1376-1387 og i Norge fra 1380-1387.

Oluf 2. var søn af Valdemar Atterdags datter, Margrete 1., Da Valdemar Atterdag døde, havde han ingen overlevende sønner. Af seks børn var kun Margrete tilbage. Hun blev gift med Håkon 6. af Norge og fik sønnen Oluf. Valdemar havde lovet den svenske konge, Albrecht af Mecklenburg, at dennes søn, Albrecht IV, skulle overtage den danske trone efter Valdemars død. Men hverken befolkningen eller Rigsrådet med drosten Henning Podebusk i spidsen ønskede Albrecht IV som konge. Hansestæderne var heller ikke begejstrede. Fyrstedømmerne Pommern og Sachsen-Lauenburg ønskede heller ikke en mecklenburgsk stormagt til nabo. Valget faldt i stedet på den blot 5-årige Oluf med hans mor, Margrete, som formynder. Oluf måtte underskrive en håndfæstning hvori han lovede at indkalde til danehof hvert år, samt at en del af de ejendomme, som Valdemar Atterdag havde konfiskeret, skulle tilbageleveres.

I 1376 gik en mecklenburgsk hær i land ved København, men drost Henning Podebusk klarede sagen ad forhandlingens vej. I 1380 døde kong Håkon 6. af Norge, og Oluf overtog tronen. Margrete vendte nu blikket mod Skåne, hvor flere borge – og især det indbringende sildemarked – var på Hansestædernes hænder. Ved fredsslutningen ved Stralsund i 1370 under Valdermar Atterdag var det aftalt, at det indbringende sildemarked skulle være på udenlandske hænder indtil 1385. Margrete lagde et stort diplomatisk pres på Hansestæderne for at få dem til at opgive Skåne. Og hun nøjedes ikke med diplomatiske midler, men stod også bag egentlige pirattogter mod Hansestædernes handelsskibe. Til sidst føjede Hansestæderne sig, og Skåne var igen på danske hænder.

I Sverige var svenskerne yderst utilfredse med deres konge, Albrecht III af Mecklenburg. Margrete indledte forhandlinger med svenske stormænd, som var meget tilbøjelige til at lade Oluf bestige den svenske trone. Men før det lykkedes Oluf at forene de tre nordiske lande, døde han den 3. august 1387, knap 17 år gammel. Han blev begravet i Sorø Klosterkirke. Han blev aldrig gift og efterlod sig ingen børn.

I 2015 kom det frem, at Oluf muligvis døde af Brugadas syndrom[1].

Foregående: Konge i Danmark
1376-1387
Efterfølgende:
Valdemar 4. Atterdag
1340-1375
Margrete 1.
1375-1412
Foregående: Konge i Norge
13801387
Efterfølgende:
Håkon 6. 13431380 Margrete 1.
13881412


Oluf 2.s anetavle i to generationer
P I II

Proband:
Oluf 2.

Far:
Håkon 6.

Farfar:
Magnus Eriksson af Sverige
Farmor:
Blanka af Namur
Mor:
Margrete 1.
Morfar:
Valdemar 4. Atterdag
Mormor:
Helvig af Slesvig

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]