Hedehusene
| Hedehusene | |
|---|---|
 Hedehusene station | |
| Overblik | |
| Land |  Danmark |
| Region | Region Hovedstaden |
| Kommune | Høje-Taastrup Kommune |
| Sogn | Hedehusene Sogn |
| Postnr. | 2640 Hedehusene |
| Demografi | |
| Hedehusene by | 16.049[1] (2024) |
| Kommunen | 57.540[1] (2024) |
| - Areal | 78,41 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Hjemmeside | www.htk.dk |
| Oversigtskort | |
.svg)  Hedehusene Hedehusenes beliggenhed 55°39′0″N 12°11′55″Ø / 55.65000°N 12.19861°Ø | |
Hedehusene er en stationsby på Nordøstsjælland med 16.049 indbyggere (2024)[1] på banestrækningen København-Roskilde. Byen ligger i Høje-Taastrup Kommune og hører til Region Hovedstaden. Den fungerer som satellitby til Hovedstadsområdet. Hedehusene opstod ved den første jernbanestrækning fra København mod Vestsjælland.
Historie
Kallerupstenen er en af Danmarks ældste runestene. Den er fra ca. 800 – 825. Stenen blev fundet ved Kallerup nord for Hedehusene i 1827. Den står ved Ansgarkirken. Teksten er: "Hornbores, Svides ætlings sten."
Kirken fik sit navn ved indvielsen i 1921 efter Ansgar, der kom til landet i samme periode som Kallerupstenen blev rejst.
På Kallerupstenen ses to små skålformede fordybninger. De menes at være elementer i en kult, der er meget ældre end runerne.
Ved anlæggelsen af den første landevej mellem København og Roskilde i 1642, Kongevejen, bød kong Christian IV, at der blev bygget et hus for en foged til bevogtning af bommene ved vejen. Det blev det første hus på Heden – senere Hedehusene. Kong Christian IV er sådan set Hedehusenes grundlægger. Vejen måtte opgives som kongevej omkring 20 år senere, og Kongens Hedehus blev kro.
Kongevejen forfaldt og erstattes i 1700-tallet af den nuværende Roskildevej, der passerer Hedehusene. Det er i Hedehusene, at Roskildevej (vejen fra København mod Roskilde) går over i Københavnsvej (vejen fra Roskilde mod København).
En kro bliver til to-tre kroer[2], men det er stort set, hvad der sker med Hedehusene indtil jernbanen bliver bygget i 1847. At der blev anlagt en station i Hedehusene skyldtes først og fremmest, at lokomotiverne skulle have påfyldt vand. Mange amerikanske byer er skabt af samme årsag. Hedehusene var i mange år blot et par huse omkring kro og station med langt til landsbyerne Kallerup, Fløng og Baldersbrønde.
Fra 1900 sker der en betydelig vækst i Hedehusene især pga. Hedehusene Teglværk, der i begyndelsen af 1900-tallet var landets største, og de store grusgrave i området. Hedehusene Station var en af Danmarks største godsbanegårde, da den nuværende 3. station i Hedehusene indviedes i 1917.
Hedehusene stationsby havde 586 indbyggere i 1906, 859 i 1911 og 1.021 indbyggere i 1916.[3]
I 1911 havde Hedehusene 859 indbyggere, heraf ernærede 69 sig ved landbrug, 475 ved håndværk og industri, 114 ved handel og 91 ved transport.[4] Omkring 1920 havde byen missionshus (en kirke var under opførelse), vandværk, kro (Hedehuskro), andelsmejeri, købmandsforretninger og flere industrielle anlæg som kaffesurrogatfabrik (»Danmark«), kalksandstensfabrik, skærvefabrik og teglværk.[5]
I mellemkrigstiden fortsatte Hedehusene sin udvikling: stationsbyen havde 1.197 indbyggere i 1921, 1.309 i 1925, 1.553 i 1930, 1.551 i 1935[6] og 1.603 indbyggere i 1940.[7]
Efter 2. verdenskrig fortsatte Hedehusene sin udvikling: byen havde 1.676 indbyggere i 1945, 2.145 i 1950, 3.373 i 1955 og 4.420 i 1960. Byen havde da bredt sig fra Høje Tåstrup Kommune til Hvedstrup-Fløng Kommune, hvor bebyggelsen Ny Fløng var opstået, og Reerslev-Vindinge Kommune.[8]
Hedehusene i dag
I dag er Hedehusene sammenvokset med Kallerup og Fløng i nord og Baldersbrønde i øst. Hovedgaden, som Roskildevej hedder på denne strækning, er den vigtigste handelsgade. Rockwool vest for byen er den største arbejdsplads.
Hedeland vest og syd for byen er et enestående og særpræget naturområde i tidligere grusgravsområder.
Indvandrere
Fra slutningen af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne bosatte de første indvandrere sig i Hedehusene, og de var blandt de første der lejede boliger i Charlotteager lige efter dens opførelse. I dag ses beboere af 30 forskellige nationaliteter. Den største indvandregruppe er fra Tyrkiet hovedsageligt fra byerne Sivas (Şarkışla), Konya (Cihanbeyli) og Ankara (Haymana). Men der er mindre grupper fra det tidligere Jugoslavien (Bosnien, Kosovo, Kroatien), Pakistan, Marokko, Afghanistan, Iran og Irak. Deres tilstedeværelse præger det varierede udbud af forretninger.
Der er omkring 1.000 – 1.500 indvandrere i Hedehusene.
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Byvandringer i Hedehusene
- ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark; København 1916; s. 63
- ^ J.P. Trap: Danmark; 4. udgave
- ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XI (1921), s. 103
- ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 172
- ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941; s. 123
- ^ Det statistiske Departement: Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 169
Litteratur
- Høje-Taastrup Kommune i fortid og nutid af Else Trier ISBN 87-982215-2-3, samt supplement fra:
- Hedehusene, Kallerup og Baldersbrønde gennem tiderne af Martin Hansen – Hedehusene Bogtrykkeri 1974
 | Spire Denne artikel om geografi i Høje-Taastrup Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |