Henning Brøndum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Henning Emil Brøndum (10. marts 1916 i Vesterbro, København[1]9. maj 1947Christianshavn) var en dansk nazist, der var en af de mest frygtede i Petergruppen, der udøvede terror under Besættelsen. Han blev henrettet efter retsopgøret.

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Brøndums forældre var mekaniker Svend Aage Brøndum og Malene Kirstine Johanne.[2] Hans forældrene blev skilt i 1931, herefter flyttede han med sin far.

I 1938 melder han sig ind i DNSAP, og året efter søger han ind i DNSAPs stormtropper, SA. Efter 2. verdenskrigs start og den tyske besættelse melder Brøndum sig i december 1940 til Waffen-SS og bliver i januar 1941 sendt til SS-skolen i Sennheim. Her er han afbrudt af en orlov i Danmark til 1. juli 1941. Herefter fortsætter uddannelsen på SS-skolen i Graz i Østrig til den 18. august 1941, hvor han sendes til fronten ved Dnepr-Petrovsk i Rusland i Regiment "Nordland" i 5. SS-Division "Wiking".

I maj 1942 hentes Brøndum tilbage fra fronten for at indtræde i Frikorps Danmark (danskere i frivillig tysk militærtjeneste). Korpset er klar til afsendelse til fronten, men Brøndum indtræder først i Frikorpsets erstatningskompagni, hvorfra han sendes til 2. kompagni i juli 1942. Han deltager kortvarigt i Frikorpsets kampe ved Demjansk og såres i kamp og sendes på lazaret. Efter en orlov i Danmark i september 1942 kommer Brøndum tilbage til sit kompagni i Frikorpset, og her er han til han igen såres i kamp den 28. februar 1943.

Henning Brøndum kommer atter på lazaret, hvor han forbereder sig til på ny at blive sendt i kamp. I mellemtiden er Frikorps Danmark trukket tilbage fra fronten og er ved at blive omgrupperet til et regiment. Brøndum sendes i maj 1943 til Kroatien for at deltage i specialoperationer mod partisaner. De guerillakampe ender meget blodige, og i den korte tid specialenheden opererer i Kroatien, bliver den kraftigt decimeret. Brøndum såres endnu en gang den 1. august 1943 og sendes på lazaret.

Efter orlov i København i september 1943 er Brøndum den 1. oktober 1943 på SS-skolen i Hannover. Her er han til han den 1. december 1943 fortsætter ved SS-skolen i Hamburg.

Den 1. februar 1944 kommer Brøndum tilbage til Danmark. Han melder sig til Schalburgkorpset og indtræder i korpsets efterretningstjeneste, ET. Afdelingen har en særlig status i Schalburgkorpset: den fungerer autonomt og laver tiltagende aktioner på tyskernes foranledning. Brøndum deltager i mange af ET's aktioner, og derfor rekrutteres han af tyskerne allerede få måneder senere i april 1944 til aktiv indsats i Petergruppen, hvor han fungerer krigen ud med tyskeren Otto Schwerdt ("Peter Schäfer") som overordnet. Petergruppen skulle gengælde modstandsbevægelsens aktioner efter "øje for øje"-princippet. Hvis modstandsbevægelsens grupper havde forøvet skade på tyske interesser, skulle Petergruppen udføre clearingmord, terror mod civilbefolkningen, drab på modstandsfolk eller hærværk mod populære danske attraktioner.

I Petergruppen bliver den koldblodige Brøndum hurtigt en af de ledende. Under øgenavnet "Snaps" og dæknavnet "Harald Jensen" deltager han i mange aktioner og likviderer personligt bl.a. kunstneren Otto Bülow (1. august 1944), modstandsmanden Ejler Haubirk (20. oktober 1944) og teologen Egon Johannesen (24. november 1944). Også helt tilfældige bliver ofre for terroren. Han og Kai Henning Bothildsen Nielsen dræber inden for samme døgn i november 1944 seks tilfældige københavnere. Med Henning Brøndum i spidsen sprængte danske nazister d. 14. december 1944 Odinstårnet i Odense som hævn for den stigende sabotage mod tyskerne i Odense. Han og resten af banden sendes til Aalborg for at likvidere populære aalborgensere og forrette hærværk mod butikker og forlystelser.[3] Den 10. og 11. oktober 1944 er det Svendborg, det går ud over. Her ødelægger Brøndum og resten af gruppen bl.a. Svendborg Avis's bygning og andre forretninger.[4]

Den 8. oktober 1944 anbringer han sammen med et andet gruppemedlem Ib Nedermark Hansen to bomber i Jyllandsekspressen, der holder i Hobro. Kun den ene bombe går af og dræber 10 og sårer mere end 25.

Da Petergruppen opløses ved befrielsen, forsøger Brøndum at gå under jorden, hvilket ikke lykkes ham. På selve befrielsesdagen den 5. maj 1945 bliver han arresteret af frihedskæmpere.

I retsopgøret dømmes han for 38 mord, tre drabsforsøg, 59 sabotagehandlinger, to togattentater og otte røverier. Den 14. april 1947 bliver han sammen med seks andre danskere dømt til døden ved skydning. Dommen eksekveres kl. 04.00 den 9. maj 1947 på Bådsmandsstrædes Kaserne i København.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Fødte Mandkøn". Kirkebog. 1915-1924. Sankt Matthæus Sogn. 1916. s. 57. 
  2. ^ Politiets Registerblade. Københavns Stadsarkiv. 24. juli 1912. Station 5 (Vesterbro). Filmrulle 0005. Registerblad 185. ID 2003363. 
  3. ^ "Terrorens by II", Sæby Folkeblad
  4. ^ Svendborghistorie – Modstandsbevægelsen i Svendborg

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]