Christian Frederik von Schalburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Christian Frederik von Schalburg (Konstantin Fedorovitch Schalburg[1][2])
15. april 1906[1][3][4]2. juni 1942 (36 år)
Født 15. april 1906
Zmeinogorsk, Russisk Sibirien[5]
Død 2. juni 1942
Demjansk[6]
Troskab Nazi-Tyskland Nazi-Tyskland
Værn Hæren
Waffen-SS
Tjenestetid 1939–1942
Rang SS-Obersturmbannführer
Chef for Frikorps Danmark (1942)[6]
Udmærkelser Jernkorset af 1. klasse
Jernkorset af 2. klasse

Christian Frederik von Schalburg (15. april 1906[1][3][4] i Zmeinogorsk, Russisk Sibirien[5]2. juni 1942 nær Demjansk[6]) var en dansk officer, som gjorde tjeneste på tysk side under 2. verdenskrig. Han var leder af Frikorps Danmark.[6] Han var gift med Helga Schalburg og bror til Vera von Schalburg.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Schalburg blev født i Zmeinogorsk i Sibirien i Rusland den 15. april 1906 som den ældste af tre af den danske godsejer og direktør August Theodor Schalburg og hustru Helene Schalburg.[3][4] Hans far var født 1879 i Nyborg[3], og hans mor var født 1882 i Ukraine[4] (muligvis Poltava[3]) af russisk adel med navnet Elena Vasiljevna Starizki von Siemianowska. Som ung fik han militær uddannelse i zarens kadetkorps i Sankt Petersborg. Oktoberrevolutionen tvang familien på flugt til Danmark i 1918. Schalburg blev døbt den 10. februar 1907 i Den russisk-ortodokse kirke og fik navnet Konstantin Feodorovitch Schalburg. Det var først den 22. december 1907, han blev døbt i den lutherske tro og fik navnet Christian Frederik Schalburg. Det tyske prædikat "von" (dansk: af) var ikke en del af hans døbenavn.

I 1920 flyttede han med sin familie fra Hellerup til Vibevej 14, og i 1922 flyttede de til Borups Allé 4, til han flyttede hjemmefra.[3][4][7]

Den 21. november 1927 var han i Aleksander Nevskij Kirken forlover for den 10 år ældre premierløjtnant Grigorij Nikolaevitch Stschrikin som Konstantin Fedorovitch Schalburg.[8]

På session i 1927 i København blev han stemplet uegnet til militærtjeneste.[9]

Den 18. oktober 1929 blev han i Aleksander Nevskij kirken viet som ungkarl, dansk undersåt og løjtnant Konstantin Fedorovitch Schalburg boende Trestjernegade 4 på Amager. Bruden var den fire år yngre, ugifte baronesse Helga Frederikke von Bülow.[1] I 1930 fandtes han som abonnent hos KTAS som premierløjtnant boende Trestjernegade 4 på Amager.[10]

På Skt. Lukasstiftelsen fødte hans hustru den 22. november 1934 deres søn, som den 2. februar 1935 i Aleksander Nevskij kirken døbtes Aleksander Schalburg. Faderen registreredes som premierløjtnant i den Kongelige Livgarde Konstantin Schalburg, Store Kongensgade 114. Fadderne var Hans Kongelige Højhed Prins Gustav til Danmark, oberst Nikolaj Kulikovsky og hans hustru Hendes Kejserlige Højhed storfyrstinde Olga Alexandrovna af Rusland.[2]

Den 12. Juli 1935 var han i Aleksander Nevskij Kirken forlover for et brudepar fra Stockholm som Konstantin Fedorovitch Schalburg.[11]

I 1935 var han i den Kongelige Livgarde som premierløjtnant boende i Store Kongensgade 114[12] og fra 1936 benytter han titlen Kammerjunker.[13]

Fra 1937 til sin død fandtes han som KTAS-abonnent som kaptajnløjtnant i den Kongelige Livgarde og kammerjunker, først på Schlegelsallé 8 og sidst Brøndstedallé 6.[14][15]

Ved siden af sin militære karriere var han aktiv i ungdomsafdelingen af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti,[6] hvor han efterfulgte den mindre karismatiske og mere bureaukratiske A. V. Schubert som landsungdomsfører.

I 1938 var von Schalburgs yngre søster Vera von Schalburg blevet først sovjetisk agent og siden rekrutteret af Abwehr og sendt til England. Schalburg var meget misfornøjet og mente, det ville skade hans og DNSAP's omdømme, hvis det blev kendt, at hans søster havde været i både sovjetisk og tysk tjeneste. I maj 1939 tog han sagen op med den tyske minister i Danmark, Renthe-Fink, som udvirkede, at Vera blev hjemkaldt fra London.[16]

Da den russisk-finske vinterkrig brød ud i 1939, meldte von Schalburg sig som frivillig til kamp mod Den Røde Hær.[6] Da vinterkrigen sluttede, meldte han sig til Waffen-SS og gjorde tjeneste i 5. SS-Panzergrenader-Division Wiking.[6] Da han i dansk militærtjeneste havde graden kaptajnløjtnant, blev han udnævnt til SS-Hauptsturmführer. I sin tid i Wiking fik han Jernkorset af både første og anden klasse.

Den 1. marts 1942 overtog han kommandoen over Frikorps Danmark som SS-Sturmbannführer (svarende til major). Han trænede korpset og var med, da korpset fik sin ilddåb i Demjanskkedlen.[6]

von Schalburg døde den 2. juni 1942, da han under et angreb trådte på en landmine og blev ramt af granatsplinter fra russisk artilleri. Han ligger begravet på Frikorps Danmarks kirkegård i Biakowo.[6]

Angrebet var katastrofalt planlagt og kostede ca. 20 mand livet. I erkendelse af sit ansvar kastede von Schalburg sig ind i kampen for at redde stumperne ved at sætte gang i angrebet, der var gået i stå på grund af et velforberedt forsvars artilleri. Han faldt, da en artillerigranat eksploderede få meter fra ham.[Kilde mangler]

Det fejlslagne angreb var angiveligt årsagen til, at ingen af de implicerede danske SS-officerer opnåede forfremmelser af betydning i resten af krigen på trods af de meget store tab i korpset. Opfattelsen af de danske officerer var tilsyneladende ret entydig. Næstkommanderende K.B. Martinsen skulle havde nedlagt protest mod angrebet. En række delingsførere forsøgte at påpege svaghederne i planen, men da K.B. Martinsen ikke støttede dem, kunne von Schalburg fortsætte.[Kilde mangler]

Dette er angiveligt årsag til, at K.B. Martinsen ikke blev udnævnt til von Schalburgs efterfølger.[Kilde mangler]

Posthumt[redigér | redigér wikikode]

Schalburgkors. Med indgraveringen "Troskab vor ære" efter det tyske SS-motto "Unser Ehre heisst Treue" (Vores ære betyder troskab).

SS-Reichsführer Heinrich Himmler forfremmede ham posthumt den 3. juni (med virkning fra 1. juni 1942) til SS-Obersturmbannführer (svarende til oberstløjtnant).[6]

En dansk medalje, Schalburgkorset, blev opkaldt efter Schalburg. Medaljen blev aldrig tildelt danske soldater i tysk tjeneste; der er tvivl, om den nogensinde blev uddelt.

Den 18. juni 1942 blev der afholdt en mindehøjtidelighed i Odd Fellow Palæet i København med af prins Harald, prinsesse Helena, statsminister Buhl, udenrigsminister Scavenius og forsvarsminister Brorsen. Kong Christian 10. deltog ikke; officielt var han syg. [17]

Schalburgkorpset, der blev opkaldt efter ham, var et tysk forsøg på at erstatte den danske hær efter dens opløsning d. 29. august 1943. Et formål var at bekæmpe sabotagen. De tyske terroraktioner i form af bombeattentater mod civile mål blev kaldt schalburgtage.

Hans enke kaldte sig kammerjunkerinde Helle von Schalburg og medvirkede til stiftelsen af C.F. von Schalburg's Mindefond.[18]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d "Ægteviede". Kirkebog. 1915-1945. Den Ortodokse Russiske Kirke i København. 1929. s. 116. 
  2. ^ a b "Fødte Mandkøn". Kirkebog. 1915-1945. Den Ortodokse Russiske Kirke i København. 1934. s. 14. 
  3. ^ a b c d e f Politiets Registerblade. Københavns Stadsarkiv. 1. maj 1920. Station 8 (Ydre Nørrebro og Brønshøj-Husum). Filmrulle 0029. Registerblad 2932. ID 2474147. 
  4. ^ a b c d e Folketælling. København. 1. februar 1921. Vibevej 14-st. 
  5. ^ a b Mikkel Kirkebæk: Schalburg - en patriotisk landsforræder. Gyldendal 2008
  6. ^ a b c d e f g h i j Martinsen, K.B.. Frikorps Danmarks Kampe. Forlaget 1944. 
  7. ^ Folketælling. København. 5. november 1925. Borups Alle 4-II. 
  8. ^ "Ægteviede". Kirkebog. 1915-1945. Den Ortodokse Russiske Kirke i København. 1927. s. 113. "Ungkarl Premier-Løjtnant Grigorij Nikolaevitch Stschrikin, født d. 1. August 1896" 
  9. ^ Lægdsruller, 1. Udskrivningskreds. 1861 - 1931. 1924. 3975. "1927 Udygtighedspas" 
  10. ^ (PDF)KTAS telefonbog. Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. 1930. kol. 1526. "Schalburg C F v Prløjtn. Trestjerneg. 4 ... Amager 62 54 U" 
  11. ^ "Ægteviede". Kirkebog. 1915-1945. Den Ortodokse Russiske Kirke i København. 1935. s. 123. "Ungkarl Assistent Kurt Mogens Billing ... Frøken Magister Filosofiæ Nina Aleksandrovna de Robertz" 
  12. ^ (PDF)KTAS telefonbog. Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. 1935. kol. 1772. "Schalburg C F Prløjtn. i den kgl. Livgarde St. Kongensg. 114 .... Palm 58 16 X" 
  13. ^ (PDF)KTAS telefonbog. Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. 1936. kol. 1846. "Schalburg C F prløjtn. i den kgl. Livgarde Kmjkr. St. Kongensg. 114 ... Palm 58 16 X" 
  14. ^ (PDF)KTAS telefonbog. Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. 1937. kol. 1920. "Schalburg C F Kaptløjtn. i den kgl. Livgarde kmjkr. Schlegelsallé 8 ... Vester 52 95 X" 
  15. ^ (PDF)KTAS telefonbog. Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. 1942. kol. 2196. "Schalburg C F Kaptløjtn. i den kgl. Livgarde kmjkr. Brøndstedallé 6 ... Vester 243 Y" 
  16. ^ Pryser, Tore (på norsk). Kvinner i hemmelige tjenester. s. 89-91. 
  17. ^ Tore Pryser: Kvinner i hemmelige tjenester (s. 111), forlaget Cappelen, Oslo 2007, ISBN 978-82-02-27462-7
  18. ^ (PDF)KTAS telefonbog. Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. 1943. kol. 2382. "Schalburg von Schalburg Helle Kmjkrinde. Brøndstedallé 6 ... Eva 43 39 Schalburgs C F Mindefond Falkonergrdsv. 11. ... Nora 89 40" 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Biografi på dansk
  • Mikkel Kirkebæk: Schalburg – en patriotisk landsforræder. Gyldendal 2008
  • Mikkel Kirkebæk: Beredt for Danmark – Nationalsocialistisk ungdom 1932-45. Høst & Søn 2004