Spring til indhold

Knud Børge Martinsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Knud Børge Martinsen
30. november 1905[1] - 25. juni 1949
Født30. november 1905
Sandved, Danmark[1]
Død25. juni 1949 (43 år)
Bådsmandsstræde Kaserne, Christianshavn
TroskabNazi-Tyskland Nazi-Tyskland
VærnWaffen-SS
Tjenestetid1941–1945
RangObersturmbannführer
Chef forFrikorps Danmark (2. juni 1942 – 9. juni 1942)
Frikorps Danmark (11. juni 1942 – 20. maj 1943)
UdmærkelserJernkorset
Sølv Infanterie-Sturmabzeichen (de) )

Knud Børge Martinsen (født 30. november 1905 i Sandved, Hårslev Sogn, Sorø Amt[1][2][3], død 25. juni 1949 på Bådsmandsstræde Kaserne, Christianshavn) var en dansk officer og SS-mand, der under retsopgøret blev henrettet som landsforræder.[2][3]

Biografi

[redigér | rediger kildetekst]
Schalburgkorpsets mindehøjtidelighed for faldne danske frivillige på Østfronten i Frimurerlogen den 17. oktober 1943. Fra venstre ses Knud Børge Martinsen, sturmbannführer Bruno Boysen, Helga Schalburg med sønnen Aleksander Schalburg og den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best

Martinsen var søn af skrædder Hans Kristian Martinsen og hustru Ottilia Marie f. Poulsen.[1]

Martinsen blev soldat i 1928, og godt ti år senere var han officer med rang af kaptajnløjtnant. I 1940 var han på generalstabskursus på Frederiksberg Slot[2] og kunne se frem til en lovende karriere.

Besættelsen den 9. april var et chok for ham som for mange andre officerer. Den 26. juni 1940 meldte han sig ind i DNSAP[2], og da han i uniform deltog i flere af partiets demonstrationer, fik han i sine militærpapirer påtegninger, der hindrede karrieren. Han trådte uden for nummer, søgte ind i Waffen-SS og var fra september 1941 Sturmbannführer i Frikorps Danmark under kampe på østfronten. Han overtog kommandoen som korpschef 21. juni 1942, efter at først korpschef von Schalburg og dernæst dennes efterfølger var faldet.[2]

Martinsen ledede Schalburgkorpset, som søgte at opfylde besættelsesmagtens krav om deltagelse i bekæmpelse af modstandsbevægelsen.[2]

Han blev arresteret af modstandsbevægelsen 5. maj 1945[2] i sit hjem på Frederiksborgvej 51B (Roskilde) for sin tjeneste i Schalburgkorpset og for to mord. Det ene mord var nedskydningen i marts 1944 i Schalburgkorpsets hovedkvarter af tropsfører Fritz Henning Tonnies von Eggers[3][4] på grund af en mistanke om en affære med hans kone.

Han blev dømt til døden og den 25. juni 1949 kl. 01:00 henrettet ved skydning i Henrettelsesskuret på Bådsmandsstrædes Kaserne i København.[2]

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]
  • Martinsen, K.B. Frikorps Danmarks Kampe. Forlaget 1944. 38 sider.

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 4 "Fødte Mandkøn". Kirkebog Hårslev. 1892-1906. 1905. s. 28.
  2. 1 2 3 4 5 6 7 8 Hans Christian Bjerg. "K.B. Martinsen". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2026-06-26.
  3. 1 2 3 Bøgh, Frank: "K.B. Martinsen. Dansk officer og landsforræder" (2011)
  4. ↑ "Døde Mandkøn". Kirkebog Skt. Johannes. 1930-1946. 1945. s. 350. Frimurerlogen, paa Blegdamsvej, København. Opgravet ved Kasernen i Ringsted. Ført til Retsmedicinsk Institut

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Knud_Børge_Martinsen&oldid=12303673"