Carl Værnet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Carl Peter Værnet, døbt Carl Peter Jensen (28. april 1893, Løjenkjær, Astrup Sogn25. november 1965, Buenos Aires, Argentina) var en dansk læge som arbejdede for SS i koncentrationslejren Buchenwald.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Carl Værnet var søn af gårdejer Peder Jensen og hustru Karoline Marie Kirstine Jensen. Han voksede op på Engbjerggård med sine fire brødre. Han tog i 1921 navneforandring til Værnet, da han begyndte på medicinstudiet på Københavns Universitet, "Doktor Værnet lyder bedre end doktor Jensen!"[Kilde mangler]. Under studierne fik han forbindelse med en medstuderende Frits Clausen, der senere blev formand for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, hvor Værnet meldte sig ind i 1930'erne. Værnet blev borgerlig viet i Køge den 4. juli 1937 med den tidligere fraskilte Gurli Marie Pitzner f. Brandt.

Værnet eksperimenterede med at kurere homoseksuelle mænd med indsprøjtninger af syntetiske hormoner. SS tilbød ham i 1943 at oprette et laboratorium, hvor hans eksperimenter kunne udføres. I februar 1944 ankom han med familie til Prag, hvor laboratoriet oprettedes, og han fik titel af SS-Sturmbannfuhrer. Hans arbejde var under opsyn af Gestapos chef Heinrich Himmler, der modtog Værnets forskningsresultater.

For nazisterne var homoseksualitet en trussel mod den ariske race og ansås for en sygdom. Værnets forsøg krævede testpersoner, og SS stiller fanger fra kz-lejre til rådighed. Værnet udførte operationer på mindst 15 mænd for at kurere dem med hormoner. To af fangerne døde. Efter at have afsluttet forskningen tog Værnet i marts eller april 1945 med familien hjem til Danmark og bosatte sig hos sin bror på Krogstrupgaard ved Odder.

Da 2. verdenskrig var slut, blev Værnet anholdt i Odder, ført til København og sigtet for krigsforbrydelser. Værnet erklærede sig uskyldig og mente kun han har fungeret som læge. Den 12. november 1945 fik Værnet et hjertetilfælde, han overførtes til et sygehus, hvor to læger vurderede, at Værnet er for syg til en retssag. De anbefalede, at han skulle løslades. Der er senere rejst tvivl om Værnets sygdom, da han kendte den ene læge. Værnet blev udskrevet i februar 1946, og retssagen lægges på hylden. Men han var rask nok til at arbejde meget med sine forskningsresultater, patenter og kontrakter.

Under retssagen var Værnets pas inddraget, men han fik det for at få en behandling i Stockholm. Han greb chancen til at flygte til Argentina, hvor mange nazistiske krigsforbrydere skjulte sig. Det blev bekræftet i 1947, da Berlingske Tidende modtog et tip om, at han arbejdede for sundhedsministeriet i Argentina. Værnet døde i 1965 ved et færdselsuheld.

Carl Værnet optræder som bifigur i den skotske kriminalforfatter Philip Kerrs Berlin noir-serie i "En stille ild".

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Danmark Stub
Denne biografi om en dansker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi