Bent Faurschou Hviid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bent Faurschou Hviid
Bent Faurschou-Hviid.jpg
Bent Faurschou Hviid i 1944
Personlig information
Fødselsnavn Bent Faurschou Hviid[1]
Andre navne Bent Faurschou-Hviid,[2] Flammen
Fødselsdato 7. januar 1921[1][2]
Fødested Birkegaarden, Asserbo[1][2]
Dødsdato 18. oktober 1944 (23 år)[2]
Dødssted Skovshoved
Dødsårsag Giftselvmord[2]
Gravsted Mindelunden i Ryvangen[2]
Nationalitet/Etnicitet Dansk
Forældre Wilhelm Faurschou Hviid[1] (1884-1945) og hustru Marie-Louise Diderikke Faurschou f. Larsen[1] (1895-1945)
Beskæftigelse Inspektør[2]
Kendt for Død som modstandsmand[2]
Nomineringer og priser
Udmærkelser "Medal of Freedom" (posthum)
Eksterne henvisninger
Hjemmeside Bent Faurschou Hviid i Frihedsmuseets modstandsdatabase
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bent Faurschou Hviid (7. januar 1921 i Asserbo - 18. oktober 1944 i Skovshoved) var en dansk modstandsmand under besættelsen, kendt for sine stikkerlikvideringer.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Han blev født i Asserbo som søn af hotelejer Wilhelm Faurschou Hviid (1884-1945) og hustru Marie-Louise Diderikke Faurschou f. Larsen (1895-1945), og blev 27. marts 1921 døbt i Melby kirke.[1]

Modstandsbevægelsen[redigér | redigér wikikode]

Pga. sit flammende røde hår gik Bent Faurschou Hviid under dæknavnet Flamme/Flammen.

Flammen var en af modstandskampens berømte personer. Sammen med "Citronen" og "Gemüse" var han med i Holger Danske gruppe I. Senere opstod Holger Danske-grupperne II, III, IV og V.

Sidste dage[redigér | redigér wikikode]

Den 18. oktober 1944 blev han overrasket af tyskerne i prokurist Erik Elliot Nyegaards villa i Skovshoved, hvor han opholdt sig med familien Bomhoff. Da han var ubevæbnet og uden mulighed for flugt, valgte han at begå selvmord ved at tage cyankalium. Han opholdt sig på 1. etage, da han tog pillen. Da tyskerne kom op på 1. etage, var han allerede død.

Alternativt tog han han giften på vej til Shellhuset.[2]

Efter hans død[redigér | redigér wikikode]

Den 2. juli 1945 blev hans jordiske rester i Ryvangen opgravet og ført til Retsmedicinsk institut, og blev 29. august 1945 genbegravet i Mindelunden i Ryvangen.[2]

"Flammen" fik posthumt tilkendt "Medal of Freedom", og der blev rejst en mindesten for ham 22. juli 1945 i Asserbo hvor han blev født.

Indskriften på stenen lyder:

Citat TIL MINDE OM


FRIHEDSKÆMPEREN FLAMMEN


BENDT FAURSCHOU-HVIID
F. 7-1 1921 D. 18-10 1944


DE BEDSTE MAA DØ

Citat

Flammens navn på mindestenen er af ukendte årsager stavet forkert, med 'd' i fornavnet og med bindestreg mellem hans mellemnavn og efternavn.

Populær kultur[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Gemüse Fortæller – I erindring om Flammen og Citronen, af Sofie-Amalie Høgsbro Østergaard, ISBN 87-85211-58-3

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f "Fødte Mandkøn". Kirkebog Melby. 1920-1932. 1921. s. 5. 
  2. ^ a b c d e f g h i j "Døde Mandkøn". Kirkebog Skt. Johannes. 1930-1946. 1945. s. 367. "Død 18 Oktober 1944 Opgravet 2 Juli 1945 Ryvangen. Selvmord (tog gift paa vej til Shellhuset. Begravet 29 August 1945 Ryvangen. Inspektør, 23 Aar" 
  3. ^ (Engelsk) Flammen & CitronenInternet Movie Database

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]