Spring til indhold

Internationale racingfarver (motorsport)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Fransk Bugatti Type 35 C (1926)

Fra begyndelsen af organiserede motorsportsbegivenheder, i begyndelsen af 1900'erne, indtil slutningen af 1960'erne, inden kommercielle sponsorater blev almindeligt anvendt, blev biler i internationale motorsport konkurrencer malet i standardiserede racingfarver, der angav oprindelseslandet for bilen eller føreren. Disse var ofte ret forskellige fra de nationale farver, der blev brugt i andre sportsgrene eller i politik.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

1900'erne

[redigér | rediger kildetekst]
Italienske Itala Tipo 11 (1925)

Farverne har deres oprindelse i de nationale hold, der konkurrerede i Gordon Bennett Cup, som blev afholdt årligt i 1900-1905. Grev Eliot Zborowski, far til mellemkrigs motorsportslegenden Louis Zborowski, foreslog, at de nationale deltagere tildeles forskellige farver. I den første Gordon Bennett Cup i 1900 blev følgende farver tildelt: Blå til Frankrig, Gul til Belgien, Hvid til Tyskland og rød til De Forenede Stater. Italien benyttede ikke den berømte 'Rosso Corsa', før en rød Fiat vandt Frankrigs Grand Prix i 1907.

Da Storbritannien først deltog i løbet i 1902, måtte de vælge en anden farve end dets nationale farver i rød, hvid og blå, da disse allerede var tildelt. Selwyn Edges vindende Napier i 1902 blev malet olivengrøn, og grøn var allerede brugt som en passende farve til lokomotiver og maskiner, hvor Storbritannien havde været førende i verden i løbet af det forrige århundrede. Da Storbritannien var vært for Gordon Bennett Cup 1903 året efter, på en lukket bane i Athy i Irland, valgte briterne 'Shamrock green', som senere udviklede sig til forskellige nuancer af ' Britisk Racing Green '.

1920'erne - 1960'erne

[redigér | rediger kildetekst]
Den tyske 'Blitzen Benz (1909)

Farverne blev videreført i mellemkrigstiden i Grand Prix-motorsport og AiACr (forløberen for FIA) havde lister over farverne. De franske Bugatti'er malet i Bleu de France og italienske Alfa Romeo'er, malet i Rosso Corsa vandt mange løb, mens de britiske Bentleyer, malet i British Racing Green dominerede Le Mans Grand Prix d'Endurance indtil 1930.

I 1930'erne anvendte Mercedes-Benz og Auto Union holdene ikke den traditionelle tyske hvide maling, og deres blanke metalplader gav anledning til udtrykket 'Sølvpilene'. En myte kom frem i 1930'erne om, at Mercedes ikke anvendte maling på grund af behovet for at være under den maksimale vægtgrænse på 750 kg, dog konkurrerede de første 'Sølvpile' i 1932, inden vægtgrænsen blev indført i 1934. Datidens moderne flydesign brugte allerede polerede og umalede aluminiumspaneler i denne periode, og det velhavende motorsportsmiljø ville også have været klar over, at hvid og sølv i Heraldik er den samme farve eller 'tinktur', beskrevet som 'Argent'. På lignende måde kaldes gul og guld begge 'Or'.

Amerikansk Shelby Daytona (1964).

Efterkrigsfarverne blev defineret med hensyn til karosseri, motorhjelm, chassis, nummer og deres baggrunde (se diagrammer nedenfor). Da designet af racerbilerne på et tidspunkt ikke længere var synligt, blev chassisfarven vist på forskellige måder, f.eks. de parallelle blå striber fra Cunningham-teamet og andre amerikanske hold i 1950'erne. Porsche i 1950'erne og 1960'erne bevarede også sølvfarven, selvom andre tyske hold i 1960'erne (som BMW) vendte tilbage til den hvide maling.

I denne periode blev farven ikke bestemt af det land, hvor bilen blev fremstillet, og heller ikke af førerens nationalitet, men af det hold, som racerbilen repræsenterede, f.eks. kørte Stirling Moss tre løb i løbet af 1954-sæsonen i en britisk racinggrøn Maserati 250F, fordi den italienske bil blev tilmeldt af de britiske hold Equipe Moss og AEMoss . Denne generelle regel blev imidlertid ikke strengt opretholdt. For eksempel brugte Australske Jack Brabham og New Zealandske Bruce McLaren, som begge baserede[1] og licenserede deres hold i Storbritannien, farveskemaer på deres tidlige biler, der ikke var baseret på nationale farvetemaer (nemlig Brabham BT3, McLaren M2B, McLaren M4B og McLaren M5A biler).

Sponsoreringstid - fra 1968

[redigér | rediger kildetekst]

I foråret 1968 blev sponsorater, som allerede var blevet brugt i USA i nogle år, også tilladt i international racing. Team Gunston, et sydafrikansk privathold, var det første Formel 1-team, der malede deres biler i deres sponsorers farver, da de tilmeldte en privat Brabham med John Love som kører, malet i farverne på Gunston-cigaretter, i det sydafrikanske Grand Prix i 1968.[2] I det næste løb, det spanske Grand Prix fra 1968, blev Team Lotus det første fabriksteam, der fulgte dette eksempel, med Graham Hills Lotus 49B som blev tilmeldt i de røde, guld-og hvide farver i Imperial Tobacco's Gold Leaf-mærke. Britiske Racing Green forsvandt snart fra bilerne på de britiske hold.

FIA holdt op med at benytte de gamle farver i de fleste racerdiscipliner i 1970'erne.

Samtidig brug

[redigér | rediger kildetekst]

De traditionelle farver bruges stadig af bilproducenter og hold, der ønsker at fremhæve deres racetraditioner, især af italienske, britiske og tyske producenter.

Rosso Corsa benyttes stadig af de italienske bilproducenter Ferrari og Alfa Romeo.

Siden 1990'erne er andre traditionelle farver dukket op igen, såsom de britiske racinggrønne Formel 1-biler fra Jaguar Racing og Aston Martin- sportsvogne og den hvide Formel 1-racer fra BMW Sauber . Tyske producenter som Mercedes-Benz og Audi (Auto Union) brugte sølvmaling, da de vendte tilbage til international racing i 1990'erne. Mange konceptbiler følger de traditionelle farveskemaer, og mange amatørkører foretrækker dem også.

Sponsoraftaler respekterer ofte de traditionelle farver. For eksempel har Ferrari haft store sponsorer, der også bruger røde farver, f.eks. Marlboro og Santander. I modsætning hertil, da tobaksfirmaet West sponsorerede McLaren i 1990'erne og 2000'erne, brugte de ikke deres egne farver, men sølvfarven fra Mercedes. I en omvendt situation har Subaru fortsat med at bruge blå og gule farver efter at deres '555'-sponsoraftale sluttede.

Nogle bilproducenter bruger farver, der er forskellige fra det traditionelle farveskema. For eksempel har Citroën traditionelt brugt rød, Renault og Opel har brugt gul og sort, og Volkswagen har brugt blå og hvid.

Nations Cup, som som blev kørt 1990 – 1998, var en mærkeserie, hvor ca. 20 nationale hold var repræsenteret.[3]

Den årlige A1 Grand Prix-serie, som blev kørt 2005 – 2009 blev kørt med nationale hold, der kørte identiske biler med forskellige farvekombinationer. Oprindeligt var de fleste farvekombinationer baseret på de respektive nationers flag.[4] Nogle hold med forskellige traditionelle sportsfarver har efterfølgende skiftet farver, f.eks. 'A1 Team Australia'[5] og 'A1 Team India'.[6] De gamle nationale racingfarver var ikke så populære blandt disse hold.

Japansk Honda RA272 (1965)

Hondas Type-R biler sælges i 'Championship White' (Honda farvekode NH0), der svarer til den originale hvide, der prydede Hondas første Formel 1 bil (Honda RA272) kørt af Richie Ginther, der sikrede Hondas første Formel 1 sejr i det Mexicanske Grand Prix, 1965 .

Historiske farver

[redigér | rediger kildetekst]

Større konkurrenter

[redigér | rediger kildetekst]

Nedenstående farvekombinationer har holdt sig igennem tiderne og er også almindeligt kendt uden for international Grand Prix racing.

Tysk Auto Union Type C (1936) og Mercedes-Benz W125 (1937), to eksempler på Silberpfeile/sølvpile (1930'erne)
Siamesisk (senere thailandsk) malet ERA R12B Hanuman II (1939)
Britisk Lotus 49 (1968)
Brasiliansk Fittipaldi Automotive F5A (1977)
Kode Land Karossseri Numre Mærker / Hold
D  Tyskland Hvid[7] Rød Benz, Mercedes, BMW, Porsche, Audi
Sølv eller metal (Sølvpilene) Rød Mercedes-Benz, Auto Union, Veritas, Borgward, EMW, Porsche, Audi
F  Frankrig Blå (Bleu de France) Hvid Delage, Bugatti, Talbot, Delahaye, Matra, Panhard, Alpine, Gordini, Peugeot, Ballot, Ligier
GB  Storbritannien Grøn (Britisk Racing Green) Hvid Jaguar, Vanwall, Cooper, Lotus, Brabham, BRM, Bentley, Aston Martin, MG, Caterham
I  Italien Rød (Rosso corsa) Hvid Alfa Romeo, Maserati, Ferrari, Lancia, Abarth, OSCA, Officine Meccaniche
J  Japan Hvid med rød "sol" Sort Honda, Nissan, Toyota, Super Aguri
USA  USA Hvide, blå langsgående striber ("Cunningham racing stripes"), blå chassis Blå Cunningham, Ford, NART, Shelby, Chaparral, Hendrick
Blå (Imperialblå), hvide langsgående striber, hvidt chassis Hvid AAR Eagle, Ford, Shelby, Scarab, Chevrolet, Hendrick

National liste

[redigér | rediger kildetekst]

Følgende farvekombinationer er blevet vedtaget for nedenstående lande på forskellige tidspunkter: [8] [9] [10] [11]

Code Country Karosseri Kølerhjelm Andre farver Numre Illustreret eksempel
A  Østrig Blå   Sort på hvid
ARG  Argentina Blå Gul Chassis: Sort Rød på hvid
AUS  Australien Grøn Guld Blå Sort
B  Belgien Gul   Sort
BR  Brasilien Lys gul Chassis/hjul: Grøn

Nogle brasilianske biler havde langsgående grønne striber

Sort
BUL  Bulgarien Grøn Hvid   Rød på hvid
C  Cuba Gul Sort   Sort på hvid
CDN  Canada De traditional farver er British Racing Green med to langsgående hvide striber (4" bred og 6" afstand) Efter at det canadiske flag blev valgt i 1965 blev det populært med røde biler med hvide langsgående striber Sort
CH  Schweiz Rød Hvid   Sort
CS  Tjekkoslovakiet Hvid Blå/hvid Chassis: Rød Blå
D  Tyskland Hvid Metal, 'Sølvpilene' Rød
DK  Danmark Sølvgrå Dannebrog på langs af kølerhjelm Rød på hvid
E  Spanien Rød Gul Chassis/fjedre: Rød Sort på gul eller hvid på rød
ET  Egypten Lys violet   Rød på hvid
F  Frankrig Blå   Hvid
FIN  Finland Hvid Tre striber på kølerhjelm som danner et latinerkors Sort på hvid
GB  Storbritannien Grøn Den skotske kører Rob Walker brugte mørk blå med hvid snude og Ecurie Ecosse brugte også den mørke blå; the Arrol Johnston-holdet (pre-1. verdenskrig) brugte en blå skotsktern Hvid
GR  Grækenland Lys blå To hvide langsgående striber Sort på hvid
H  Ungarn Front: Hvid
Bag: Grøn 		Rød   Sort
HJK  Jordan Brun   Sort på hvid
I  Italien Rød   Hvid
IRL  Irland Grøn Orange, horisontalt bånd hele vejen rundt Hvid
J  Japan Elfenbenshvid Rød cirkel på motorhjelm Hvid på sort
L  Luxembourg Langsgående tricolore (rød/hvid/blå) Sort på hvid
MAS  Malaysia Gul Hvid Sort på hvid/sort
MC  Monaco Hvid Rødt, horisontalt bånd hele vejen rundt Sort på hvid
MEX  Mexico Guld Forskellige designs i kongeblå, ikke kun X på kølerhjelm Sort på hvid, ikke rød på hvid
NL  Holland Orange   Hvid
NZ  New Zealand Grøn og sølv Sort og sølv[12]  
PHI  Filippinerne Rød Blå Rød
P  Portugal Rød Chassis: Hvid Hvid
PL  Polen Hvid Chassis: Rød Rød på hvid
RCH  Chile Rød Blå Chassis: Hvid Blå/rød eller rød på hvid
RO  Rumænien Navy blå Chassis: Rød Gul
RUS  Rusland Gul Rød i sovjet-perioden Sort
S  Sverige Blå bund, gul top, 3 tværgående striber på kølerjhjelm Hvid
T  Thailand Lys blå med gul vandret stribe på karosse og kølerhjelm Hjul: lys gul Hvid på blå
U  Uruguay Lys blå med bred rød stribe på den nederste del af kølerhjelm Hvid på sort
USA  USA Hvid med langsgående blå striber Chassis: blå Blå på hvid
ZA  Sydafrika Guld Grøn   Sort på gul

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Case History". Corktree.tripod.com. Hentet 2017-09-07.
  2. ^ "'SA was ahead of the curve' - 50 years of sponsorship in F1". wheels24.co.za. Hentet 4. oktober 2018.
  3. ^ "Archived copy". Arkiveret fra originalen 12. august 2007. Hentet 2007-08-12.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link) Fastlines International
  4. ^ "Sporting Regulations". A1 GP. Arkiveret fra originalen 24. maj 2008. Hentet 1. september 2008.
  5. ^ "Australia's new colours". A1 GP. 28. august 2008. Arkiveret fra originalen 31. august 2008. Hentet 1. september 2008.
  6. ^ "A1 Team India brings home 2 points with 9th position in the Feature Race". A1 Team India. 14. oktober 2007. Arkiveret fra originalen 14. marts 2008. Hentet 1. september 2008.
  7. ^ Ahlbom, red. (1948). "Motorsport". Sportens lille jätte (svensk). Stockholm: Natur & Kultur. s. 746.
  8. ^ "International Racing Colours". Arkiveret fra originalen 2. december 2013.
  9. ^ "Racing Colors English". www.modelersite.com. Hentet 4. oktober 2018.
  10. ^ "Vintage FIA Colours". Arkiveret fra originalen 18. februar 2020. Hentet 16. marts 2020.
  11. ^ "Motorsport Memorial - Miscellaneous - Country abbreviations and racing colours".
  12. ^ Doug Nye: "McLaren, The Grand Prix, Can-Am and Indy Cars", page 73

    McLaren - The Cars by model number Arkiveret 17. juni 2007 hos Wayback Machine

Yderligere læsning

[redigér | rediger kildetekst]
  • Davey, Keith Davey (1969). The encyclopaedia of motor racing. Anthony Pritchard. D. McKay Co.
[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Internationale_racingfarver_(motorsport)&oldid=11683304"