Johan Peter Noack

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johan Peter Noack
10. rigsarkivar i Danmark
Embedsperiode
1. januar 1992 – 31. oktober 2009
Foregående Vagn Dybdahl
Efterfulgt af Asbjørn Hellum
Personlige detaljer
Født 14. oktober 1943
Aarhus, Danmark
Død 20. december 2021 (78 år)
Nationalitet Danmark Dansker
Ægtefælle(r) Karin[1]
Forældre Bent Noack og Margrethe Hørlück (1914-1969)
Far Bent Noack
Bopæl Gilleleje[1]
Uddannelse Dr.phil.
Uddannelses­sted Aarhus Universitet
Profession Historiker
Forskningsområde Nord- og Sydslesvigs nyere historie samt Sovjetunionens historie
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Johan Peter Noack (født 14. oktober 1943 i Aarhus, død 20. december 2021)[2] var en dansk historiker og forfatter, der var Danmarks rigsarkivar 1992-2009.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Han var søn af teolog, professor og rektor Bent Noack og Margrethe Hørlück (1914-1969).[3] Efter endt militærtjeneste, under hvilken han opnåede rang af løjtnant, blev Noack i 1970 cand.mag. i historie og russisk fra Aarhus Universitet og derefter videnskabelig medarbejder samme sted. Han arbejdede ved Historisk Institut som docent og sidenhen lektor med Nord- og Sydslesvigs nyere historie samt Sovjetunionens historie. I 1987 blev han leder af Institut for Grænseregionsforskning i Aabenraa og i 1989 dr.phil. med afhandlingen Det danske mindretal i Sydslesvig 1920-45.

Han var fra stiftelsen i 1987 medlem af Kulturværdiudvalget, der skal sikre umistelige kulturskatte inden for Danmarks grænser,[1] og indtrådte i 20. maj 1992 i Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.

Noack udgav i 2014 bogen Da Danmark blev Danmark, der er et opgør med den traditionelle opfattelse af krigen i 1864.[4]

Omdannelse af Statens Arkiver[redigér | rediger kildetekst]

I 1992 blev Noack udnævnt til rigsarkivar og kom dermed til at stå i spidsen for at omdanne det daværende Statens Arkiver (siden Rigsarkivet) til en styrelse, der skulle hjælpe den statslige forvaltning med at håndtere dens elektroniske arkivalier og sikre muligheden for kassation af ikke-bevaringsværdige arkivalier[5]. Samtidig blev særligt forskernes adgang til arkivalierne forbedret,[6] og arkivernes egen forskning styrket.[4] Han var rigsarkivar under it-revolutionen, der vendte op og ned på arkivernes verden,[7] og sammenlignede selv omstillingen til det digitale samfund med overgangen fra lertavler til papyrus.[8] Efter 17 år fratrådte Noack stillingen i 2009 og blev afløst af Asbjørn Hellum.

Forfatterskab[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c "Grænselandets mand". Berlingske. 2013-10-12. Hentet 2018-12-19.
  2. ^ https://afdoede.dk/minde/4272/johan-peter-noack
  3. ^ "Johan Peter Noack". Kraks Blå Bog. Hentet 2019-03-12.
  4. ^ a b Rambusch, Sigurd. "Johan Peter Noack". Den Store Danske. Gyldendal. Hentet 2018-12-19.
  5. ^ LOV nr. 337 af 14/05/1992 (Lov om offentlige arkiver m.v.), § 2, stk. 1. Retsinformation. Hentet 2018-12-19.
  6. ^ Ørskov, Stig; Rohleder, Niels (2000-03-20). "Krav om almen adgang til statens arkiver". Information. Hentet 2018-12-19.
  7. ^ Hybel, Kjeld (2009-04-22). "Rigsarkivar går på pension". Politiken. Hentet 2018-12-19.
  8. ^ "Manden der åbnede statens arkiver". Kristeligt Dagblad. 2013-10-14. Hentet 2018-12-19.