John F. Kennedy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
"JFK" omdirigeres hertil. For filmen, se JFK (film).
John F. Kennedy
35. amerikanske præsident
Embedsperiode
20. januar 1961 – 22. november 1963
Vicepræsident Lyndon B. Johnson
Foregående Dwight D. Eisenhower
Efterfulgt af Lyndon B. Johnson
Amerikansk senator fra Massachusetts
Embedsperiode
3. januar 1953 – 22. december 1960
Efterfulgt af Benjamin A. Smith
Medlem af Repræsentanternes Hus fra Massachusettss 11. distrikt
Embedsperiode
3. januar 1947 – 3. januar 1953
Efterfulgt af Thomas P. O'Neill, Jr.
Personlige detaljer
Født 29. maj 1917
Brookline, Massachusetts
Død 22. november 1963 (46 år)
Dallas, Texas
Dødsårsag Skudsår
Gravsted Arlington National Cemetery
Fulde navn John Fitzgerald "Jack" Kennedy
Politisk parti Demokrat
Højde 1,85 m
Ægtefælle(r) Jacqueline Lee Bouvier Kennedy
Partner Frances Ann Cannon[1]
Jeanne Carmen
Gene Tierney
Angie Dickinson
Gunilla von Post
Inga Arvad
Marlene Dietrich
Marilyn Monroe
Kay Stammers
Judith Exner
Pamela Turnure[2]
Florence Pritchett
Mary Pinchot Meyer
Mimi Alford (1962-1963)
Børn Caroline Bouvier Kennedy
John Fitzgerald Kennedy, Jr.
Patrick Bouvier Kennedy
Mor Rose Kennedy
Far Joseph P. Kennedy
Uddannelses­sted Harvard University
Religion Katolik
Underskrift
Militærtid
Troskab USA
Værn United States Navy
Tjenestetid 1941–1945
Rang Løjtnant
Enhed Motor Torpedo Boat PT-109
Slag/krige 2. verdenskrig
Udmærkelser Navy and Marine Corps Medal, Purple Heart, Asiatic-Pacific Campaign Medal, World War II Victory Medal
Links
John F. Kennedys hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

John Fitzgerald Kennedy (29. maj 191722. november 1963), ofte blot omtalt som JFK eller "Jack Kennedy", var fra 1961 til 1963 USA's 35. præsident. John F. Kennedy var søn af forretningsmanden og politikeren Joseph P. Kennedy, Sr. og bror til bl.a. Robert F. Kennedy og Edward M. Kennedy.

Kennedy blev valgt til den amerikanske Kongres (Repræsentanternes Hus) i 1946, samme år som Richard Nixon og sad i Repræsentanternes Hus i perioden frem til 1953. I 1952 blev han valgt til Senatet. I 1954 forsøgte Kennedy uden held at blive opstillet som vicepræsident, men han tabte en kampafstemning på det demokratiske konvent til senator Estes Kafauver fra Tennessee. Kennedy blev genvalgt til Senatet i 1958, og i 1960 blev han opstillet som demokraternes præsidentkandidat.

Ved det amerikanske præsidentvalg i 1960 vandt han over Eisenhowers vicepræsident Richard Nixon, i et meget tæt valgkamp, hvor Kennedy opnåde 49,7% af stemmerne mod Nixons 49,5%. Grundet det amerikanske valgsystem opnåede Kennedy imidlertid 303 valgmænd mod Nixons 219, og Kennedy kunne således blive valgt som præsident, selvom 14 demokratiske valgmænd nægtede at støtte Kennedy på grund af hans støtte til Borgerrettighedsbevægelsen. Kennedy var den hidtil yngste, der var blevet valgt til præsident (om end Theodore Roosevelt var nogle måneder yngre, da han blev præsident ved William McKinleys død), og han var den første romersk-katolske præsident.

John F. Kennedy blev valgt på et program om fornyelse i amerikansk politik. Kennedy blev præsident under Den kolde krig, og hans embedsperiode var præget af en række internationale konflikter og konfrontationer, herunder Cubakrisen og opførelsen af Berlinmuren. Kennedy gav ordre til invasionen i Svinebugten og intensiverede det amerikanske engagement i Vietnamkrigen. Han intensiverede desuden rumkapløbet ved offentligt at sætte det mål at sætte en mand på månen og få ham sikkert tilbage igen, inden ti-året var omme. Sideløbende med intensiveringen af USA's krigsindsats i Vietnam støttede Kennedy aktivt etableringen af Fredskorpset (The Peace Corps), en organisation, hvor unge mennesker gennem arbejde i udlandet kan yde bistand til udviklingslande.

I sin stab havde Kennedy en skribent med danske aner Ted Sorensen, der lagde pen til mange af Kennedys nu berømte taler.

Blandt andet Kennedys modstand mod de amerikanske sydstaters raceadskillelsespolitk og på visse områder liberale politik medførte en stærk modstand mod Kennedy i dele af den amerikanske befolkning.

Efter attentatet på Kennedy blev vicepræsident Lyndon B. Johnson taget i ed som den 36. præsident.

Kennedys tidlige liv

Kennedy blev født den 29. maj 1917 i Brookline, Massachusetts som søn af Rose Fitzgerald Kennedy og Joseph P. Kennedy Sr.. Han var det andet barn i en søskendeflok, der med tiden skulle vokse til hele ni børn. Kennedy-familien begyndte deres opstigning i det amerikanske samfund, da Patrick Kennedy som tusindvis af andre irere emigrerede til det nye land i 1848.

Kennedy-familiens base og udgangspunkt er New England og i særdeleshed staten Massachusetts. En stat hvorfra det yngste medlem af søskendeflokken, Edward Kennedy, sad som medlem af Senatet indtil sin død i 2009.

Begge JFK’s bedstefædre var kendte skikkelser i partiet i Boston. Bedst kendt var morfaderen kaldet Honey Fitz, der som en meget farverig skikkelse kom til at præge den lokale politiske arena i Boston.

Det var imidlertid faderen Joseph P. Kennedy Sr., der for alvor bragte familien helt frem blandt de fineste familier i New England. I en alder af kun 25 år havde Joseph i 1913 opnået kontrol med en af bankerne i det østlige Boston. Derfra gik det stærkt. Via investeringer i jord og ejendomme, på børsen og i filmindustrien byggede fader Joseph et imperium af økonomisk rigdom og magt, der i forsigtige estimater er blevet anslået til ca. en kvart milliard dollars. Formentlig via sin store kyndighed og erfaring slap faderen udenom det store krak på Wall Street i 1929 uden egentlige skrammer.

Attentatet på John F. Kennedy

Uddybende Uddybende artikel: Attentatet på John F. Kennedy

Præsidentens kortege blev den 22. november 1963 beskudt kl. 12.30 i Dallas, Texas (lokal tid), da kortegen var ved at afslutte turen gennem Dallas på vej mod en tale på Dallas Trade market. Foruden præsidenten blev Texas' guvernør John Connally ramt af riffelkuglerne. Efter skudepisoden hastede præsidentens bil mod Parkland Hospital, hvor man forgæves kæmpede for præsidentens liv. Kennedy modtog sygesalvelsens sakramente ("den sidste olie"; dette forudsætter ikke at modtageren er ved bevidsthed) og blev erklæret død kl. 13 (lokal tid).

I forbindelse med attentatet tilbageholdte politiet Lee Harvey Oswald, som mentes at have affyret skuddene. Men inden denne kunne stilles for en domstol, blev han skudt og dræbt af natklubejeren Jack Ruby. Attentatet har siden været genstand for utallige spekulationer og undersøgelser, ikke mindst pga. omstændighederne ved selve attentaten og drabet på Lee Harwey Oswald, som bl.a. er filmatiseret i den amerikanske film fra 1991, JFK, med Kevin Costner i hovedrollen.

Privatliv

I perioden som medlem af Repræsentanternes Hus mødte Kennedy Jacqueline Bouvier, som han giftede sig med 1953. Jacqueline Bouvier tog navnet Jacqueline Kennedy. Parret, og særlig Jacqueline, blev kendt i ugepressen som trendsættere inden for mode og moderne stil, hvilket var med til at skabe og vedligeholde John F. Kennedys image som en fornyer inden for politik.

Der verserer vedvarende rygter om et større forbrug af elskerinder under tiden i Det Hvide Hus, herunder blandt andet affærer med Marilyn Monroe.[3] Flere af forholdene pådrog sig myndighedernes interesse. Kennedy havde i 1942 et forhold til den danske journalist Inga Arvad. Hun var overvåget af FBI, da hun havde forbindelser til Nazityskland.[4]

Søskende

Nyhedsreportage fra John F. Kennedys indsættelse som præsident. Det var i Kennedys indsættelsestale, at han sagde "(...) Ask not what your country can do for you: ask what you can do for your country".

Søskende:

Se også

Eksterne henvisninger

Wikiquote har citater relateret til:

Noter

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Caesar, Ed (september 20, 2009). "The Secret Life of Marilyn Monroe by J Randy Taraborrelli". The Sunday Times. London. Hentet oktober 13, 2009.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  4. ^ Marie Tetzlaff (28. november 2008). "Biografi om Inga Arvad er for pæn". Politiken.