Kirkebog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 25. apr. 2015, 09:36 af Palnatoke (diskussion | bidrag) Palnatoke (diskussion | bidrag) ({{dansk synsvinkel}} - artiklen lader til at gå ud fra at det er et rent dansk fænomen, men sider ikke dette)
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Uddrag af kirkebogen for Burkal Sogn for 1867.

Kirkebøger (officielt kaldet ministerialbøger) har til formål at registrere de kirkelige handlinger i kirkesognet. Der indskrives fødsler, barnedåb, konfirmation, vielse (og trolovelse), dødsfald og begravelse. I visse udgaver også tilgang og afgang fra sognet.

Kirkebøgerne blev ført i to eksemplarer: Ministerialbog og Kontraministerialbog. Det ene eksemplar af sognepræsten og det andet af læreren eller kordegnen.

Historie

Indholdet har varieret en del igennem tiderne. De allerførste kirkebøger blev startet i 1500-tallet. I 1645 blev førelsen af kirkebøger påbudt ved lov. Loven fastsatte dog ingen detaljerede regler om, hvordan kirkebøgerne skulle føres. Derfor er der stor variation i indholdet af de tidlige kirkebøger. I de fleste tilfælde blev kirkebøgerne kun ført i et eksemplar. Derfor er de i mange tilfælde gået tabt pga. dårlige opbevaringsforhold, præstegårdsbrande m.v.

I 1813 blev det bestemt, at kirkebøgerne i fremtiden skulle føres i to eksemplarer, hovedministerialbogen og kontraministerialbogen. Samtidig blev det bestemt, at de skulle føres i fortrykte protokoller. Fra denne tid er kirkebøgerne derfor bevaret i alle sogne (pånær et enkelt).

Kirkebogsførsel og personregistrering er stadig en af Folkekirkens vigtigste administrative opgaver. Dog føres der ikke længere kirkebog med pen og blæk. Kirkebogen er nu blevet digital - fra 2002/2003 under navnet Den Ny Kirkebog og siden 2007 tillige under navnet Personregistrering.

10 af de 11 anerkendte trossamfund (anerkendt før 1968) i Danmark fører dog stadig håndskrevne ministerialbøger med juridisk gyldighed. Baptistkirken i Danmark førte fra 1952[1] og frem til 30. juni 2013 deres egne ministerialbøger, men har som det eneste af de anerkendte trossamfund fravalgt deres ret til at føre egne kirkebøger. Baptistkirkens ministerialbøger ajourføres fra 1. juli 2013 af Statens Arkiver, ligesom udskrifter og attester fra disse skal rekvireres sammesteds fra.

Anvendelse

Kirkebøger er en af de vigtigste kilder til slægtsforskning.

Kirkebøgerne skal efter endt brug i sognet afleveres til landsarkivet. Alle hovedministerialbøger før 1891 er afleveret. Hovedministerialbøger for tiden efter 1891 skal afleveres til landsarkivet senest 100 år efter, at bogen er udskrevet. Med indførelsen af den nye kirkebog i 2003 bortfaldt føringen af kontraministerialbøgerne. Derfor er alle kontraministerialbøger nu afleveret.

Ifølge arkivloven er kirkebøger, som er afleveret til landsarkiverne frit tilgængelige efter 50 år. Begravelsesregistrene er dog tilgængelige allerede efter 10 år.

Alle kirkebøger før 1891 er affotograferet og findes på microfiche. Disse microfiche findes på alle Statens Arkivers læsesale og i større eller mindre omfang på mange lokalarkiver. Derudover er det muligt, at købe dem hos Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg. Nyere kirkebøger skal ses i original på det landsarkiv, hvor de hører til.

I 2002 begyndte Statens Arkiver på grundlag af en særbevilling, at digitalisere de ældre kirkebøger. I forbindelse med dette projekt indscannes alle kirkebøger fra før 1891. Indscanningen sker fra microfiche i sort/hvid, og de indscannede billeder gøres tilgængelige på Arkivalieronline.dk. Projektet omkring indscanning frem til 1891 og tilgængeliggørelse blev afsluttet i september 2006, herefter startede et nyt projekt som blev afsluttet i 2013 med at alle kirkebøger frem til omkring 1960-1969 var blevet scannet og gjort tilgængelige.

I forbindelse med scanningerne fra Statens Arkiver, også af andre arkivalier end kirkebøger, er frivillige begyndt at indtaste de gamle kilder på computere, så de igennem databaser kan gøres søgbare. Hos Dansk Data Arkiv og Danish Family Search er det muligt at søge i blandt andet indtastede kirkebøger, det er dog langt fra alle bøger som endnu er indtastet.

Litteratur

  • Gustav Bang: Kirkebogsstudier; Gyldendalske Boghandel, København 1906
  • Anna Thestrup: "Kirkebøgernes til- og afgangslister" (Fortid og Nutid, bind XXIV (1971), s. 529-544)

Henvisninger og kilder

  1. ^ Hvad Kom der ud af baptisternes protester?, Baptist bladet, 2007, Anne Åbom

Eksterne

Se også