Milton Friedman
|
Nobelprisen i økonomi 1976 |
Milton Friedman (31. juli 1912 – 16. november 2006) var en amerikansk økonom og en af de mest fremtrædende af sin slags i 1900-tallet. Han er mest kendt for sit arbejde inden for makroøkonomien og for sin støtte til laissez faire-kapitalisme. I 1976 tildeltes han Nobelprisen i økonomi for sine arbejder inden for forbrugsanalyse, monetær historie og teori samt stabiliseringspolitik. Friedmans bog Free to Choose, hvis omdrejningspunkt var frihed – økonomisk, politisk og personlig – var den bedst sælgende ikke-skønlitterære bog i USA i 1980 og dannede grundlag for en tv-serie i 10 afsnit, som blev vist på den amerikanske PBS-station i starten af 1980'erne. Milton Friedman er også kendt for at være "monetarismens fader"
Milton Friedman er ligeledes kendt for sine ideer om naturlig arbejdsløshed. Efter denne grænse, som ikke er fastlagt, men varierer alt efter hvilke forhold m.v. der er til stede i landet, vil yderligere økonomisk-politiske tiltag for at nedsætte ledigheden kun føre til overophedning og øget inflation, idet kravene om kvalificeret arbejdskraft fra erhvervslivet ikke vil kunne imødekommes af de ledige. Der skabes såkaldte flaskehalse.
Friedman var en af præsident Reagans nærmeste økonomiske rådgivere, og han blev i 1988 tildelt Presidential Medal of Freedom, ligesom han samme år modtog National Medal of Science.
Karriere
Hans karriere begyndte på Rutgers University i New Jersey. Hovedinteressen blev økonomi, efter at have startet på matematik og forsikringsvidenskab. Herefter tog han til Chicago, hvor han var indtil 1940, afbrudt af et kort ophold på Columbia University i 1932-33, og her fik han sin Ph.d. ved at skrive bogen Income from independent professionel practise. To år forinden blev han gift med Rose Director, som han senere udgav en række værker sammen med, hvor den kendteste er Free to choose, en bog der er solgt i over en halv million eksemplarer
Personligt liv
Friedman skrev udførligt om sit liv og erfaringer. I 1998 skrev han sammen med sin kone om sine erindringer i værket Two Lucky People. Milton døde af et hjertesvigt i en alder af 94 år i San Francisco den 16. november 2006.
Friedman og Monetarismen
I 70’erne var monetarismen et brud med Keynesianismen, da der nu skulle accepteres en naturlig arbejdsløshed, som man kun kunne ændre på gennem langsigtet strukturpolitik. Hvis man kunstigt forsøger at sænke renten ved at åbne mulighed for en større efterspørgsel af varer, vil det blot resultere i en forventning om inflation, hvilket dernæst vil igangsætte en ukontrollerbar løninflation Det at det er forventningen om ændringer i inflation der spiller en rolle og ikke den reelle ændring, fik Friedman til at kritisere Phillips-kurven[1]
Friedman mente, at hvis politikkerne troede på den oprindelige Phillipskurve, og forsøgte at sænke arbejdsløsheden for til gengæld at acceptere en forhøjet inflation, ville det indebære at arbejdstagerne nødvendigvis måtte fokusere på den nominelle løn. Men det viser sig, ifølge monetaristerne, at arbejdstageren er bevidst om at det er reallønnen der er afgørende, og adfærden omkring det at gå i arbejde ikke ændrede sig så længe lønstigninger bare blev ædt op af inflationen. Derfor virkede den oprindelige philipskurve kun i det øjeblik at arbejdstageren begik forventningsfejl
Som monetarismens fader, er Friedman kendt for citatet; ”Inflation is always and everywhere a monetary phenomenon”
Citatet dækker over at inflation altid påvirkes gennem udbuddet af penge. Inflation skal styres via en restriktiv pengepolitik, der øger pengeudbuddet med det antal procent årligt, som inflationen ønskes at være.
Økonomisk Politik
Monetaristernes hensyn til markedets bevægelser. For at komme nærmere ind på dette kan man her se på reglen for pengevækst ”The money growth rule” som Milton Friedman fremlagde i sin fremlæggelse ”Program for monetary stability” i 1959, hvori han redegjorde for sine synspunkter. Han mente at i stedet for at prøve at udjævne udviklingens høj og lavpunkter, så skulle centralbanken overholde en streng forpligtelse til at forøge pengebeholdningen i en jævn rate
Hong Kong
Friedman har engang nævnt, at hvis man vil se hvordan kapitalismen ser ud, så skal man gå til Hong Kong. Senere har han skrevet at Hong Kong måske er det bedste eksempel på en fri markedsøkonomi i Verden.
Miraklet i Chile
Friedman var kontroversiel i politiske kredse, ikke kun fordi han gik ind for en radikal politik, men også fordi han blev beskyldt for at støtte den chilenske diktator Augusto Pinochets regime i 1970'erne. Friedman besøgte Chile i 1975 og afholdt adskillige foredrag og mødtes i denne henseende Pinochet. "The Chicago Boys", som var en gruppe af chilenske økonomer, som var stærkt inspireret af Friedmans økonomiske tankegang, der lå bag den økonomiske politik, der blev ført i Chile. Da han kom Sveriges Riksbank og det økonomiske videnskab til minde om Alfred Nobel i 1976, mødtes demonstranterne til at protestere, fordi de troede, at han var tilhænger af Pinochets diktatoriske regime.
Mange, herunder Friedman selv, mente, at den økonomiske politik der blev fulgt i Chile under Pinochets styre gjorde underværker for landet. Friedman påstand var, at frie markeder skaber de bedste betingelser for demokrati, og at hvor folk får magten over deres egne økonomiske valg, de kræver magt over dem, der udøver offentlig myndighed som godt. Friedman selv brugt udtrykket "miraklet i Chile" om evolution. Pinochets liberale økonomiske politik var stort set videreført af de næste regeringsledere, hvilket blandt andet førte til, at fattigdommen i landet næsten blev halveret i perioden fra 1987 til 1998. Chile er i dag blandt Sydamerikas rigeste lande, og besidder regionens højeste HDI ranking.
Eksterne kilder
- ^ Jesper Jespersen, Monetarisme
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |