Mogens Glistrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mogens Glistrup
Født 28. maj 1926(1926-05-28)
Rønne
Død 1. juli 2008 (82 år)
Kongens Lyngby
Gravsted Sorgenfri Kirkegård Rediger på Wikidata
Politisk parti Fremskridtspartiet Rediger på Wikidata
Barn Jørgen Glistrup Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Bornholms Gymnasium (til 1944),
Københavns Universitet (til 1950) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, advokat, politiker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns Universitet (1956-1963) Rediger på Wikidata
Fængslet i Horserød Fængsel Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mogens Glistrup (født 28. maj 1926 i Rønne[1], død 1. juli 2008 i Kongens Lyngby)[2] var en dansk politiker, jurist og skattemodstander. Han stiftede og var leder af Fremskridtspartiet og var medlem af Folketinget(1973–1983 og 1987–1990). Glistrup blev landskendt i 1971 for at lovprise skatteunddragelse, og han stiftede året efter Fremskridtspartiet på et program om lavere skat, mindre bureaukrati og en afskaffelse af den offentlige sektor. Han blev i 1983 dømt for skattesvig og sad i Horserød Statsfængsel til 1985.

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Glistrup blev i 1944 matematisk student fra Rønne Statsskole og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1950efterfulgt af et studieophold ved University of California, Berkeley fra 1951-52. Mogens Glistrups juridiske kandidateksamen var den på det tidspunkt tredjehøjeste nogensinde.

Advokatkarriere og lektorat[redigér | rediger kildetekst]

Glistrup blev i 1952 ansat som advokatfuldmægtig hos højesteretssagfører Alkil og blev derefter landsretssagfører i 1955 med møderet for Højesteret. Glistrup var Danmarks første lektor i skatteret ved Københavns Universitet 1956-1963. Derefter blev han kompagnon med sin svigerfar, der havde en stor advokatvirksomhed. Da Lene Glistrups far døde i 1970, overtog Mogens Glistrup advokatfirmaet, som var Danmarks største.

Han blev offentligt kendt ved på tv 30. januar 1971 at sammenligne skattesnydere med frihedskæmperne under den tyske besættelse og kort efter at vise sit skattekort med 0 i trækprocent, uanset at han som skatterådgiver for Simon Spies og mange andre havde store indtægter.

Glistrup som politiker[redigér | rediger kildetekst]

Interesse for politisk deltagelse[redigér | rediger kildetekst]

Glistrup søgte at blive opstillet for de etablerede partier med sine allerede i 1960'erne udtænkte politiske ideer om afskaffelse af personbeskatningen og en kraftig reducering af den offentlige sektor. Allerede i 1965 havde han støttet lagerforvalter Peter Rindal i dennes protest mod kunststøtten og opfordret Rindal til at danne et politisk parti. Glistrup blev i 1971 vraget som folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti;[3] særligt den den daværende politiske ordfører Poul Schlüter var modstander af at lade Glistrup blive konservativ folketingskandidat.[4]

Tiden i Fremskridtspartiet[redigér | rediger kildetekst]

Kampagnereklame fra Fremskridtspartiet, 1976.

Herefter stiftede Glistrup Fremskridtspartiet den 22. august 1972 og var sit partis kampagneleder i to perioder 1973-1983 og igen 1999-2001.

Glistrup beskrev indkomstskatten som et levn fra fortidens stagnerende agrarsamfund og så den gerne udfaset over en periode på syv år ved gradvist at hæve skatteloftet. Han havde en unik sans for humor, det mest kendte eksempel værende hans forslag om at nedlægge Forsvarsministeriet og erstatte det med en automatisk telefonsvarer, der på russisk skulle sige "Vi overgiver os" (russisk: Мы сдаемся, romaniseret: My sdayemsya).

En fængselsdom i 1983 for skatteunddragelse var resultatet af, at Glistrup havde fortalt om sin udnyttelse af hullerne i skattesystemet. Mens han afsonede straffen i Horserød Statsfængsel overtog Pia Kjærsgaard, der var hans suppleant som folketingsmedlem, magten i partiet. Da Glistrup blev løsladt, advarede han kraftigt mod indvandringen af muslimer, som han så som en konsekvens af den liberalisering af udlændingeloven, der blev vedtaget i 1983. Det førte til beskyldninger om racisme og førte til intern kritik i Fremskridtspartiet. Han kom i Folketinget igen i 1987, men blev i 1990 ekskluderet fra folketingsgruppen, fordi han ikke ville love at stemme, som de nye magthavere i partiet ønskede.

I 1990-1999 forsøgte Glistrup at komme ind i politik igen med Trivselspartiet, og han skrev om truslen fra indvandringen.

I februar 1997 deltog han i et debatprogram på TV3, hvor han bl.a. udtalte, at muslimer var "verdensforbrydere", der ville udsætte danskere for "kastrering og drab", ligesom han også sagde, at "enhver, der har studeret muhamedanismen, ved, at de kun er her for at indsmigre sig, indtil de er stærke nok til at henrette os". For disse udtalelser blev han i marts 1998 ved Københavns Byret idømt en uges betinget hæfte for brud på racismeparagraffen – en dom, der senere blev stadfæstet af både landsretten (1999) og Højesteret (2000).[5]

I 1999 blev Glistrup genoptaget i Fremskridtspartiet, der var blevet betydeligt mindre, efter at Pia Kjærsgaard forlod partiet for at danne det mere moderate Dansk Folkeparti. Ophævelsen af Glistrups eksklusion skete ved Fremskridtspartiets landsmøde i 1999 mod den nye ledelses ønske. De ønskede ikke at følge Glistrups politik om et 'muhammedanerfrit Danmark' og forlod partiet.

I 2000 blev han igen dømt efter racismeparagraffen for udsagn, som han havde fremsat i forbindelse med sin genindtræden i Fremskridtspartiet, herunder at "muhamedanere skal indfanges og samles i lejre og sælges til dem, der vil betale mest" og flere andre udsagn. For disse blev han idømt 20 dages betinget hæfte ved Retten i Odense. Glistrup ankede dommen til Østre Landsret, der i en dom fra 2003 også fandt ham skyldig og skærpede straffen til 20 dages ubetinget fængsel, som han afsonede i juli 2005.[6][7]

Personlige liv[redigér | rediger kildetekst]

Glistrup var søn af lektor i fysik og kemi ved Rønne Statsskole Lars Glistrup og dennes hustru Ester Glistrup.[8] Han blev den 20. oktober 1950 gift med Lene Glistrup,[8] med hvem han fik børnene Eva (død 2006), Anne-Marie, Else og Jørgen.[9] Han er begravet på Sorgenfri Kirkegård.[8]

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Skatteret. Gads Forlag. 1957.
  • Z-Folketingsgruppens dagbog. 1976.
  • EF med Z1978. 1983.
  • Indkomstskatten – samfundets skurk. Fremskridtspartiet. 1979.
  • Glistrup og Fremskridtspartiet 1982
  • Glistrup om Glistrupsagen 1983
  • Ud af skattereform-fælderne 1986
  • Sådan reddes Danmark 1989
  • De fremmede i landet 1991 (2. forøgede udgave 1994)
  • Straffesager 1992
  • Retssagen mod Islamlobbyen 1999 (sammen med Peter Neerup Buhl).

Derudover mange indlæg i aviser og tidsskrifter, især i partibladet Fremskridt. Et teaterstykke af Vivian Nielsen havde premiere på Rønne Theater i 2010.

I medierne[redigér | rediger kildetekst]

  • Den 30. januar 1971 sammenlignede Glistrup i tv-programmet Fokus skattesnydere med jernbanesabotører under Besættelsen. Ifølge Glistrups udtalelse udøver begge grupper personer "et farligt, men fædrelandsnyttigt job":[10]
Citat […] skattesnyderen i dag er at sammenligne med jernbanesabotøren under besættelsen. De gør et farligt job, men de gør et fædrelandsnyttigt job. Citat
—Mogens Glistrup, Fokus[10]

Spillefilm om Glistrup[redigér | rediger kildetekst]

  • Mogens Glistrup er den ene af hovedpersonerne i filmen Spies & Glistrup fra 2013, hvor rollen som Glistrup blev spillet af Nicolas Bro.

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Gilbert Stuart Williamstown Portrait of George Washington.jpgArtiklen om politikeren Mogens Glistrup kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.