Mogens Glistrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Mogens Glistrup
Født 28. maj 1926(1926-05-28)
Rønne
Død 1. juli 2008 (82 år)
Kongens Lyngby
Politisk parti FremskridtspartietRediger på Wikidata
Barn Jørgen GlistrupRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns UniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, advokat, politikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mogens Glistrup (født 28. maj 1926 i Rønne[1], død 1. juli 2008 i Kongens Lyngby)[2] var en dansk advokat og politiker. Han stiftede Fremskridtspartiet og repræsenterede partiet i Folketinget fra 1973 til 1990 afbrudt 1983-1986 af fængselsophold i Horserød.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Glistrup var søn af lektor i fysik og kemi ved Rønne Statsskole Lars Glistrup og dennes hustru Ester Glistrup. Han blev den 20. oktober 1950 gift med Lene Glistrup, (1. marts 1925 - 16. juni 2013) med hvem han fik børnene Eva (død 2006), Anne-Marie, Else og Jørgen.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Glistrup blev i 1944 matematisk student fra Rønne Statsskole og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1950. Efterfulgt af et studieophold ved University of California, Berkeley fra 1951-52. Mogens Glistrups juridiske kandidateksamen var den på det tidspunkt tredjehøjeste nogensinde.

Advokatkarriere og lektorat[redigér | redigér wikikode]

Glistrup blev i 1952 ansat som advokatfuldmægtig hos højesteretssagfører Alkil og blev derefter landsretssagfører i 1955 med møderet for Højesteret. Glistrup var Danmarks første lektor i skatteret ved Københavns Universitet 1956-1963. Derefter blev han kompagnon med sin svigerfar, der havde en stor advokatvirksomhed. Da Lene Glistrups far døde i 1970, overtog Mogens Glistrup advokatfirmaet, som var Danmarks største.

Han blev offentligt kendt ved på tv 30. januar 1971 at sammenligne skattesnydere med frihedskæmperne under den tyske besættelse og kort efter at vise sit skattekort med 0 i trækprocent, uanset at han som skatterådgiver for Simon Spies og mange andre havde store indtægter.

Glistrup som politiker[redigér | redigér wikikode]

Interesse for politisk deltagelse[redigér | redigér wikikode]

Glistrup søgte at blive opstillet for de etablerede partier med sine allerede i 1960'erne udtænkte politiske ideer om afskaffelse af personbeskatningen og en kraftig reducering af den offentlige sektor. Allerede i 1965 havde han støttet lagerforvalter Peter Rindal i dennes protest mod kunststøtten og opfordret Rindal til at danne et politisk parti. Glistrup blev i 1971 vraget som folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti;[3] særligt den den daværende politiske ordfører Poul Schlüter var modstander af at lade Glistrup blive konservativ folketingskandidat.[4]

Tiden i Fremskridtspartiet[redigér | redigér wikikode]

Herefter stiftede Glistrup Fremskridtspartiet den 22. august 1972 og var sit partis kampagneleder i to perioder 1973-1983 og igen 1999-2001.

En fængselsdom i 1983 for skatteunddragelse var resultatet af, at Glistrup havde fortalt om sin udnyttelse af hullerne i skattesystemet. Mens han afsonede straffen i Horserød Statsfængsel overtog Pia Kjærsgaard, der var hans suppleant som folketingsmedlem, magten i partiet. Da Glistrup blev løsladt, advarede han kraftigt mod indvandringen af muslimer, som han så som en konsekvens af den liberalisering af udlændingeloven, der blev vedtaget i 1983. Det førte til beskyldninger om racisme og førte til intern kritik i Fremskridtspartiet. Han kom i Folketinget igen i 1987, men blev i 1990 ekskluderet fra folketingsgruppen, fordi han ikke ville love at stemme, som de nye magthavere i partiet ønskede.

I 1990-1999 forsøgte Glistrup at komme ind i politik igen med Trivselspartiet, og han skrev om truslen fra indvandringen.

I februar 1997 deltog han i et debatprogram på TV3, hvor han bl.a. udtalte, at muslimer var "verdensforbrydere", der ville udsætte danskere for "kastrering og drab", ligesom han også sagde, at "enhver, der har studeret muhamedanismen, ved, at de kun er her for at indsmigre sig, indtil de er stærke nok til at henrette os". For disse udtalelser blev han i marts 1998 ved Københavns Byret idømt en uges betinget hæfte for brud på racismeparagraffen – en dom, der senere blev stadfæstet af både landsretten (1999) og Højesteret (2000).[5]

I 1999 blev Glistrup genoptaget i Fremskridtspartiet, der var blevet betydeligt mindre, efter at Pia Kjærsgaard forlod partiet for at danne det mere moderate Dansk Folkeparti. Ophævelsen af Glistrups eksklusion skete ved Fremskridtspartiets landsmøde i 1999 mod den nye ledelses ønske. De ønskede ikke at følge Glistrups politik om et 'muhammedanerfrit Danmark' og forlod partiet.

I 2000 blev han igen dømt efter racismeparagraffen for udsagn, som han havde fremsat i forbindelse med sin genindtræden i Fremskridtspartiet, herunder at "muhamedanere skal indfanges og samles i lejre og sælges til dem, der vil betale mest" og flere andre udsagn. For disse blev han idømt 20 dages betinget hæfte ved Retten i Odense. Glistrup ankede dommen til Østre Landsret, der i en dom fra 2003 også fandt ham skyldig og skærpede straffen til 20 dages ubetinget fængsel, som han afsonede i juli 2005.[6][7]

I oktober 2004 blev han igen ved Østre Landsret dømt for overtrædelse af samme paragraf for udsagn fremsat ved et vælgermøde og i et tv-program i 2001, hvilket retten takserede til 30 dages betinget fængsel af hensyn til Glistrups høje alder og almene tilstand.

Som 75-årig var Glistrup igen kampagneleder ved valget 2001, men det lykkedes langt fra partiet at komme over spærregrænsen.

Partiets succes i dets første år skyldtes Glistrups målrettede, folkelige provokationer mod det offentlige bureaukrati og talrige gennemarbejdede lovforslag, der dog oftest afvistes af de andre partier.

I april 2004 meldte Glistrup sig ud af Fremskridtspartiet, efter han tabte en retssag mod det om 36.000 kr., som han havde lagt ud til valgkampen i 2001.

Den 24. september 2005 blev Mogens Glistrup genoptaget i Fremskridtspartiet og udnævnt til livsvarigt æresmedlem.

Han er begravet på Sorgenfri Kirkegård.[8]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Skatteret. Gads Forlag. 1957. 
  • Z-Folketingsgruppens dagbog. 1976. 
  • EF med Z1978. 1983. 
  • Indkomstskatten – samfundets skurk. Fremskridtspartiet. 1979. 
  • Glistrup og Fremskridtspartiet 1982
  • Glistrup om Glistrupsagen 1983
  • Ud af skattereform-fælderne 1986
  • Sådan reddes Danmark 1989
  • De fremmede i landet 1991 (2. forøgede udgave 1994)
  • Straffesager 1992
  • Retssagen mod Islamlobbyen 1999 (sammen med Peter Neerup Buhl).

Derudover mange indlæg i aviser og tidsskrifter, især i partibladet Fremskridt. Et teaterstykke af Vivian Nielsen havde premiere på Rønne Theater i 2010.

I medierne[redigér | redigér wikikode]

  • Den 30. januar 1971 sammenlignede Glistrup i tv-programmet Fokus skattesnydere med jernbanesabotører under Besættelsen. Ifølge Glistrups udtalelse udøver begge grupper personer "et farligt, men fædrelandsnyttigt job":[9]
Citat […] skattesnyderen i dag er at sammenligne med jernbanesabotøren under besættelsen. De gør et farligt job, men de gør et fædrelandsnyttigt job. Citat
—Mogens Glistrup, Fokus[9]

Spillefilm om Glistrup[redigér | redigér wikikode]

  • Mogens Glistrup er den ene af hovedpersonerne i filmen Spies & Glistrup fra 2013, hvor rollen som Glistrup blev spillet af Nicolas Bro.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Gilbert Stuart Williamstown Portrait of George Washington.jpgArtiklen om politikeren Mogens Glistrup kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.