Næste folketingsvalg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel beskriver en fremtidig begivenhed
Denne artikel eller sektion handler om planlagt eller forventet fremtidig begivenhed.
Der kan forekomme spekulativ information, og indholdet kan ændres dramatisk når begivenheden nærmer sig og mere information bliver tilgængelig.
Næste folketingsvalg
Kongeriget Danmark
← 2019
medlemmer		 4. juni 2023 eller før
Der stemmes om 179 pladser i Folketinget:
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne

Parti Leder Mandater
Socialdemokratiet Mette Frederiksen 48
Venstre Jakob Ellemann-Jensen 43
Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl 16
Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen 16
Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr 14
Enhedslisten Kollektivt lederskab 13
Konservative Søren Pape Poulsen 12
Alternativet Franciska Rosenkilde 5
Nye Borgerlige Pernille Vermund 4
Liberal Alliance Alex Vanopslagh 4
Kristendemokraterne Isabella Arendt 0
Veganerpartiet Lisel Vad Olsson 0
Færøerne
Sambandsflokkurin Bárður á Steig Nielsen 1
Javnaðarflokkurin Aksel V. Johannesen 1
Fólkaflokkurin Jørgen Niclasen 0
Tjóðveldi Høgni Hoydal 0
Framsókn Poul Michelsen 0
Miðflokkurin Jenis av Rana 0
Grønland
Inuit Ataqatigiit Múte Bourup Egede 1
Siumut Erik Jensen 1
Demokraatit Randi V. Evaldsen 0
Nunatta Qitornai Vittus Qujaukitsoq 0
Partii Naleraq Hans Enoksen 0
Atassut Aqqalu Jerimiassen 0
Samarbejdspartiet Tillie Martinussen 0
Siddende statsminister
Mette Frederiksen, 2017-06-16.jpg Mette Frederiksen
Socialdemokratiet

Det næste folketingsvalg i Danmark skal afholdes senest den 4. juni 2023[1] i henhold til Danmarks Riges Grundlov, § 32, der definerer, at en valgperiode maksimalt er fire år.[2] Alle 179 pladser i Folketinget er på valg. I Danmark vælges 175, i Grønland vælges to, og på Færøerne vælges to.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Det seneste folketingsvalg blev afholdt 5. juni 2019, hvor Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen blev det største parti med 25,9 % og 48 mandater.[3] 22 dage efter valget præsenterede Socialdemokratiet og støttepartierne – Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten – et forståelsespapir, der er grundlaget for en ny regering med Mette Frederiksen som statsminister.[4]

Opstillingsberettigede partier[redigér | redigér wikikode]

Partier på stemmesedlen pr. 14. september 2020
Liste Parti (Politisk) Leder Leder siden Valgkreds Storkreds
A Socialdemokratiet Mette Frederiksen 28. juni 2015 Aalborg Østkredsen Nordjylland
B Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen 7. oktober 2020 Gentoftekredsen Københavns Omegn
C Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen 7. august 2014 Flere Vestjylland
D Nye Borgerlige Pernille Vermund 22. september 2016 Flere Sydjylland
F SF - Socialistisk Folkeparti Pia Olsen Dyhr 13. februar 2014 Flere København
G Veganerpartiet Lisel Vad Olsson 15. september 2020 Flere København
I Liberal Alliance Alex Vanopslagh 9. juni 2019 Flere Østjylland
K Kristendemokraterne Isabella Arendt 13. Oktober 2019 Flere København
O Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl 15. september 2012 Vejle Nordkredsen Sydjylland
V Venstre - Danmarks Liberale Parti Jakob Ellemann-Jensen 21. september 2019 Århus Sydkredsen Østjylland
Ø Enhedslisten - De Rød-Grønne Mai Villadsen[a] 10. februar 2021 Flere Nordsjælland
Å Alternativet Franciska Rosenkilde 7. februar 2021 Flere København
  • Partiet Klaus Riskær Pedersen (liste E) blev 27. februar 2019 godkendt til at stille op til folketingsvalg,[7] men blev ikke indvalgt ved valget i 2019. Derfor udløb partianmeldelsen 18 måneder efter godkendelsen,[8] det vil sige 27. august 2020.
  • Partiet Stram Kurs (liste P) blev 27. april 2019 godkendt til at stille op til folketingsvalg, men blev ikke indvalgt ved valget i 2019. Derfor udløb partianmeldelsen efter 18 måneder den 27. oktober 2020.[9]
MF'ere der har meddelt de ikke genopstiller
Navn Parti Tid som MF'er Født
Bertel Haarder[10] Venstre 9. januar 1975 – 30. september 1999, 8. februar 2005 – 7. september 1944
Marianne Jelved[11] Radikale Venstre 8. september 1987 – 1. december 1993, 21. september 1994 – 5. september 1943
Henrik Sass Larsen[12] Socialdemokratiet 19. januar 1999 – 21. marts 1999, 16. juni 1999 – 22. juni 1999,

1. oktober 2000 – 1. oktober 2019

29. maj 1966
Morten Østergaard[13] Radikale Venstre 21. januar 2002 – 27. januar 2002, 20. april 2002 – 26. april 2002,

25. januar 2003 – 31. januar 2003, 26. januar 2004 – 1. februar 2004,

8. februar 2005 – 10. november 2020(de facto)

17. juni 1976
Simon Emil Ammitzbøl-Bille[14] Løsgænger 8. februar 2005 – 20. oktober 1977
Marie Krarup[15] Dansk Folkeparti 15. september 2011 – 6. december 1965
Uffe Elbæk[16] Frie Grønne 15. juni 1954
Pernille Skipper[17] Enhedslisten 10. juli 1984
Christian Juhl[17] 24. februar 1953
Henning Hyllested[17] 15. september 2011 – 1. januar 2021(orlov) 28. februar 1954
Jacob Sølvhøj[17] 18. juni 2015 – 12. september 1954
Eva Flyvholm[17] 18. juni 2015 – 15.december 2020(orlov) 18. april 1981

Partier, der indsamler vælgererklæringer[redigér | redigér wikikode]

Flere partier samler underskrifter til at blive opstillingsberettigede. Der skal indsamles 20.182 vælgererklæringer.

Vælgererklæring kan trækkes tilbage og udløber efter 2 år, hvilket kan forklare en tilbagegang.

Partier, der fremgår af vaelgererklaering.dk, som har samlet mere end 100 underskrifter.
Parti Leder Stillere pr. 20/4-21 Ændring ift. 8 dage forinden Stillere pr. 29/3-21 Stillere pr. 1/3-21 Stillere pr. 3/2-21 Stillere pr. 4/1-21 Stillere pr. 30/11-20 Stillere pr. 2/11-20 Stillere pr. 1/10-20 Mangler Opstillet Noter
Kristendemokraterne Isabella Arendt 20.481 Uændret Indsamling lukket 0 Ja Tildelt liste K.[18]
Veganerpartiet Lisel Vad Olsson 20.203 Uændret Indsamling lukket 0 Ja Tildelt liste G.[19]
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti Sikandar Siddique 6698 Stigning 246 5975 4561 3798 3658 3126 2450 1941 13484 Nej Niko Grünfeld fremgår som repræsentant på vaelgererklaering.dk.
Borgerlisten Klaus Riskær Pedersen 5288 Stigning 8 5250 4969 4710 4705 4697 4666 4527 14994 Nej Fortsættelse af partiet Klaus Riskær Pedersen med nyt navn.
Hard Line John Andersen 3935 Stigning 5 3923 3843 3782 3693 3604 2512 2318 16247 Nej Søsterparti til Stram Kurs.[20] Rasmus Paludan fremgår som repræsentant på vaelgererklaering.dk.
Fremad Nedlagt[21] 3636 Fald 3 3648 3673 3704 3714 3720 3730 3766 16546 Nej Nedlagt.[21]
Folkepartiet Jorden Frihed Kundskab Mads Køie Palsvig 2448 Stigning 14 2383 2293 2161 1874 772 0 0 17734 Nej
Danmark for Alle Petar Socevic 1686 Stigning 61 1543 1398 1095 846 726 409 0 18496 Nej
Damp-Partiet Jeanett Bergfriedt-Andersen 1439 Fald 1 1440 1443 1444 1444 1447 1449 1451 18743 Nej
De Grønne Jonas Holm 1334 Stigning 3 1315 1271 1181 1114 1049 979 914 18848 Nej
Momentum Theresa Scavenius 575 Stigning 28 471 - - - - - - 19607 Nej
Nyt Centrum-Venstre Lars Dehnhardt Drewes 178 Uændret 178 175 171 170 166 151 149 20004 Nej
De National Liberale Evely Portia Vicktoria Damgård 136 Stigning 2 109 - - - - - - 20046 Nej
Forfatningspartiet Flemming Blicher 100 Stigning 100 - - - - - - - 20.082 Nej

Meningsmålinger[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Meningsmålinger forud for næste folketingsvalg.
Meningsmålinger valget + 2021.png










Noter[redigér | redigér wikikode]

Uddybende noter
  1. ^ Enhedslisten har kollektivt lederskab,[5] men Villadsen er de facto leder som partiets politiske ordfører.[6]
Kilder
  1. ^ "Hvornår er der valg eller folkeafstemning?". Social- og Indenrigsministeriet. Hentet 24. september 2020. 
  2. ^ "Danmarks Riges Grundlov (Grundloven)". Retsinformation. Hentet 29. september 2019.
  3. ^ "Resultatet af folketingsvalget 2019". Folketinget (ft.dk). Hentet 29. september 2019.
  4. ^ "Aftale: Her er de 18 sider, der gør Mette Frederiksen til statsminister". Altinget.dk. Hentet 29. september 2019.
  5. ^ "Vi tvang Skipper til at tage ja-hatten på: Her er de håbefulde perspektiver i en rød regering". Zetland. Hentet 21. januar 2021. 
  6. ^ https://nyheder.tv2.dk/2021-02-10-skippers-afloeser-vandt-kampvalg-om-sin-nye-toppost
  7. ^ "Partiet Klaus Riskær Pedersen godkendt til at blive opstillet til Folketinget". Ritzau/B.T. 27. februar 2019. Hentet 24. september 2020. 
  8. ^ ("Indsamling af vælgererklæringer". Social- og Indenrigsministeriet. Hentet 24. september 2020. 
  9. ^ "Meddelelser fra Valgnævnet". Social- og Indenrigsministeriet. Hentet 24. september 2020. 
  10. ^ https://www.altinget.dk/artikel/bertel-haarder-genopstiller-ikke
  11. ^ https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-02-24-marianne-jelved-genopstiller-ikke-til-folketinget
  12. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/henrik-sass-stopper-i-folketinget-skal-vaere-direktoer-i-kapitalfonde
  13. ^ https://www.berlingske.dk/politik/morten-oestergaard-genopstiller-ikke-ved-naeste-valg-0
  14. ^ https://www.berlingske.dk/politik/simon-emil-ammitzboll-nedlaegger-sit-parti-pa-vej-ud-af-politik
  15. ^ https://www.altinget.dk/artikel/marie-krarup-genopstiller-ikke-ved-naeste-folketingsvalg
  16. ^ https://www.bt.dk/politik/uffe-elbaek-genopstiller-ikke-til-naeste-valg
  17. ^ a b c d e https://sn.dk/Danmark/FAKTA-De-staar-til-at-ryge-ud-for-Enhedslisten/artikel/1368908
  18. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/kristendemokraterne-har-samlet-nok-vaelgererklaeringer
  19. ^ https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-09-14-veganerpartiet-er-opstillingsberettigede
  20. ^ "Ministerium vil ikke stoppe Paludans partifinte: »Det ville være meget vidtgående«". Jyllands-Posten. 2. juni 2020.
  21. ^ a b https://www.berlingske.dk/politik/simon-emil-ammitzboll-nedlaegger-sit-parti-pa-vej-ud-af-politik
Folketingsvalg efter 1849-grundloven
Danmarks rigsvåben
Folketingsvalg efter 1866-grundloven
Folketingsvalg efter 1915-grundloven
Folketingsvalg efter 1953-grundloven
DanskSpire
Denne artikel om dansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Næste_folketingsvalg&oldid=10719839"