Neergaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Neergaards våben tegnet 1915 af Anders Thiset.

Neergaard er er et navn, der føres af flere landmandsslægter. Især en af disse har gjort sig bemærket, og denne slægt har såvel en borgerlig som en adelig linje (de Neergaard).

Våben[redigér | redigér wikikode]

En gren af slægten blev ved patent af 31. maj 1780 optaget i den danske adel med følgende våben: Tre gennem en guldkrone stukne naturligfarvede hvedeaks i blåt skjold, om hvilket der er hængt en grøn laurbærkrans; på hjelmen en krone med en af blåt og guld flettet krans.

Slægtens historie[redigér | redigér wikikode]

Den mest kendte, vidt forgrenede slægt føres tilbage til Thomas Madsen Neergaard, født på Nedergård, Tyrsting Herred, hvoraf navnet, og forpagter af Svenstrup. Han var fader til Johan Thomsen Neergaard (1673-1737) til Fuglebjerggård og Grevensvænge og til ejer af Mogenstrup Mølle Sivert Thomsen Neergaard, af hvis børn skal nævnes forpagter Thomas Sivertsen Neergaard (1708-1769) der formentlig var oldefader til Marie Elisabeth Neergaard (1846-1914), gift med borgmester Jacob Nicolai Marstrand (1848-1935) og forpagter af Billesborg Peder Sivertsen Neergaard (1714-1753); hans søn forpagter af Juellinge Sigvard Thomas Pedersen Neergaard (1748-1804) var fader til Peter Sigvard Neergaard (1784-1858) til Vedbygård hvis sønnedatter Julie Sophie Neergaard (1856-1910) var gift med generalløjtnant Mauritz Leschly (1841-1930) til Anne Johanne Neergaard (1779-1863), der først var gift med havnekontrollør Niels Frederik Læssøe (1775-1831), derefter med generalmajor, kammerherre Carl Rømeling (1769-1839) og til veterinær, generalkrigskommissær Jens Veibel Neergaard (1776-1864), hvis sønnesøn var arkæolog Carl Peter Neergaard (1869-1946).

Ovennævnte Johan Thomsen Neergaard (1673-1737) var far til Sognepræst i Snesere Johan Neergaard (1697-1729) hvis sønnesøns søn var krigsminister, general Johan Waldemar Neergaard (1810-1879) og til godsejer Peter Johansen Neergaard (1702-1772) til blandt andre Kærup, Svenstrup, Merløsegård og Basnæs, af hvis børn skal nævnes Johanne Neergaard (1746-1804) der ægtede kammerherre Niels Jørgensen de Svanenskiold (1729-1798) til Svanholm og Overberg og de 1780 adlede brødre, etatsråd, vicelandsdommer Jens Bruun de Neergaard (1742-1788) til Svenstrup og kancelliråd Johan Thomas de Neergaard (1745-1806) til blandt andre Ringsted Kloster og Merløsegård; af disse var den ældste far til den naturvidenskabelige forfatter Tønnes Christian Bruun de Neergaard (1776-1824) til Bonderup, til kammerherre Jens Peter Bruun de Neergaard (1764-1848) til blandt andre Eckhof og Bulk hvis søn var den slesvig-holstenske politiker Lucius Carl Joseph Andreas Bruun de Neergaard (1797-1881) til Oevelgonne og Eckhof[1] og til kammerherre Johan Andreas Bruun de Neergaard (1770-1846), der oprettede Skjoldenæsholm og Svenstrup fideikommisgodser. Af hans børn skal nævnes Anna Joachimine Henriette de Neergaard (1800-31), gift med stiftamtmand, kammerherre Christian Ludvig von Stemann (1791-1857) til Store Restrup, og gehejmekonferensråd Peter Christian Joachim Bruun de Neergaard (1806-1893) til Svenstrup, der var far til kammerherre Vilhelm Peter Christian Bruun de Neergaard (1846-1912) hans søn var komponist Joachim Bruun de Neergaard (1877-1920) og til Louise Elise Henriette Bruun de Neergaard (1837-1864), hvis søn med kammerherre, baron Gustav Joachim Wedell-Wedellsborg (1829-1903), kammerherre, baron Joachim Wedell-Neergaard (1862-1926) overtog familiegodset Svenstrup og ændrede navn til baron Wedell-Neergaard ved ved kongelig resolution af 19. juni 1893 (se Wedel).

Ovennævnte kancelliråd Johan Thomas de Neergaard (1745-1806) havde 11 børn, blandt hvilke Marie Christine Jacobæa Elisabeth de Neergaard (1790-1859) gift med etatsråd, rådmand i København Michael Skibsted (1785-1847) Johanne Birgitte Mette Dorthea de Neergaard (1792-1824) i ægteskab med generalløjtnant, kammerherre Peter Frederik Steinmann (1782-1854) og etatsråd Peter Johansen de Neergaard (1769-1835) til blandt andre Ringsted Kloster; denne var far til amtmand Johan Ferdinand de Neergaard (1796-1849), til etatsråd Carl de Neergaard (1800-1850) til Gunderslevholm, til skovrider Johan Thomas de Neergaard (1818-1865) hvis søn var skovrider Vilhelm de Neergaard (1858-1912) og til etatsråd Peter Johansen de Neergaard (1803-1872), af hvis børn skal nævnes Thora Alvilde de Neergaard (1844-1906), gift med juristen Andreas Aagesen (1826-1879) og Peter Poul Ferdinand de Neergaard (1836-1878) til Fårevejle, der var far til politikeren Wenzel Carl Peter Frederik Flach de Neergaard (1864-1919) og ingeniøren Holger Flach de Neergaard (1868-1958).

Væsentlige medlemmer af slægten[redigér | redigér wikikode]

Bemærk, at ikke alle de adelige medlemmer har skrevet sig "de Neergaard".

Andre Neergaard-slægter[redigér | redigér wikikode]

En anden landmandsslægt Neergaard føres tilbage til Christen Madsen Neergaard (Nedergaard) (1708-1761), hvis sønnesøn og ejer af Mumtoft, Christen Christensen Neergaard (1768-1833), var fader til sognepræsten og politikeren Peder Neergaard (1801-1863), som var fader til politikeren, historikeren, statsminister Niels Thomasius Neergaard (1854-1936).

Slægtstilhørsforhold mangler afklaring[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ de:Lucius Carl von Neergaard; de:Gut Eckhof