Peder Neergaard
Peder Neergaard (født 25. september 1801 i Kåstrup nord for Thisted, død 11. maj 1863 i København) var en dansk sognepræst og politiker.[1]
Neergaard blev student fra Aalborg Skole i 1822 og cand.theol. i 1827. Han var præst i Flade og Gærum Sogne fra 1830 til 1845, og i Ugilte og Tårs Sogne fra 1845 til 1861. Han var medlem af Folketinget valgt i Hjørring Amts 1. valgkreds (Frederikshavnskreden) 1849-1852, men genopstillede ikke ved valget i 1852. Neergaard søgte også valg til Den Grundlovgivende Rigsforsamling i Frederikshavn, men tabte med kun ni stemmers forskel til proprietær Severin Hastrup.[1]
Han blev gift 13. september 1833 i Budolfi Kirke med Julie Erasmine Christiane f. Eibe (14. februar 1814 i Billestrand – 17. december 1880). Han var far til senere statsminister Niels Neergaard. Hans datter Alvilde Neergaard ægtede præsten Frits Schjøtt.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |