Ole Bach Sørensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ole Bach Sørensen

Personlig information
Født 3. juli 1940 (83 år) Rediger på Wikidata
Amager
Nationalitet Dansk
Bopæl Kunstnerhjemmet, København
Far Elektromekaniker Aage Bach Sørensen (1912-2005)
Mor Nina Lefeldt (1915-2004)
Børn Malene Bach (f. 1967)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Den Eksperimenterende Kunstskole 1961-62. Det Kgl. Danske Kunstakademi 1962-1969.
Elev af Dan Sterup-Hansen. Palle Nielsen
Medlem af Kunstnersamfundet, PRO 1962-64 og 2022
Beskæftigelse Billedkunstner
Påvirket af CoBrA, Fluxus-bevægelsen, Picasso, Rembrandt, Arthur Køpcke
Eksterne henvisninger
http://www.olebachsorensen.dk/
Andet
facebook - Instagram
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ole Bach Sørensen (født 3. juli 1940Amager) er en dansk billedkunstner[1], der arbejder med maleri, grafik, keramik og blandform. Han er bosat i Kunstnerhjemmet (en) i Gothersgade i København.

Baggrund og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Ole Bach Sørensen voksede op på Amager i 1940’ernes København.

Forældrene var elektromekaniker Aage Bach Sørensen og hustru Nina Lefeldt.

Som 21-årig debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling, og kom ind på Eks-Skolen ved Poul Gernes og Richard Winther, hvor han gik et års tid, inden han kom ind for at studere på Det Kgl. Danske Kunstakademi 1962-69 hos Dan Sterup-Hansen og Palle Nielsen.

Ole Bach Sørensen blev i løbet af de første år optaget på samtlige censurerede udstillinger, Charlottenborgs Forårsudstilling, Påskeudstillingen i Aarhus, Sommerudstillingen i Den Frie, København. Medstifter af PRO i 1962, som året efter udstillede på Charlottenborg.

Værk[redigér | rediger kildetekst]

Ole Bach Sørensen arbejdede fra starten med grafik, maleri og udforskede et væld af udtryksformer en periode, hvor abstrakt kunst, Cobra, Arthur Køpcke, Fluxus-bevægelsen, Jackson Pollock og mange flere influerede.

I begyndelsen af 1960erne arbejdede Ole Bach Sørensen i forlængelse af Cobra med spontant-abstrakt maleri og med farven som det bærende udtryksmiddel. Men allerede i slutningen af 1960erne forlod han det ekspressive til fordel for et surrealistisk billedsprog i en forenklet og stærkt fabulerende form. Billedfladen blev dækket med klare farver, geometriske former og skarpt optrukne figurer. Dyr, planter, fabeldyr og mennesker blev placeret ornamentalt på fladen[1].

Gennem 1970erne og 1980erne videreudviklede Ole Bach Sørensen dette formsprog med et indhold af naivistisk, satirisk karakter, hvor tragedien opvejes af et legende element. - Hans maleri rummer en rebusagtig vekslen mellem det aflæselige og det uigennemskuelige.

Ole Bach Sørensen har malet mange forskellige serier, hvor malestilen er tilpasset efter emnerne.[2]

Relationen mellem mand og kvinde går igen. Sammen med malerkollegaen Annette Sjølund har han været på flere inspirerende ophold i Picasso og Françoise Gilot (en)’s hus La Galloise i Vallauris (en). I det hele taget har flere af de store mestre har sat sig spor i Ole Bach Sørensens kunst i form af tidsaktuelle parafraser.

Ole Bach Sørensen udførte en række hæftede grafiske blade Tegninger, 1976, og Avisbilleder, 1987, hvori han udnyttede avissidens billeder til satiriske kommentarer. [1] I midten af 1980'erne udførte han plakater for FDB med madpyramiden og omsorg for naturen som motiver. I 1990 udførte han et grafisk særtryk for Politiken. [3]

I årene 1999-2005 arbejdede han endvidere med keramiske objekter, fade og vaser hos Kähler i Næstved.

I 2022-2023 stilles ind på parafraser med Henry Heerup som omdrejningspunkt i samarbejde med Kunstnersammenslutningen PRO.

Udsmykninger[redigér | rediger kildetekst]

Udstillinger[redigér | rediger kildetekst]

Separatudstillinger[redigér | rediger kildetekst]

  • Trefoldigheden, Kbh. 1964;
  • Galleri Moderne, Silkeborg 1966;
  • Kunstnernes egen Kunsthandel, Kbh. 1970, 73, 75;
  • Tårnby Rådhus, 1978;
  • Galleri Birkdam, Kbh. 1980;
  • Galleri Ægidius, Randers 1985;
  • Skovhuset, Værløse 1987
  • Galleri Trap, Kbh. V. 1990
  • Overgaden, Kbh. K. 1990
  • Conquistadores, Nellemann og Thomsen, Århus, Aalborg 1991
  • Huset i Asnæs (m. Karen Bennicke) 1994
  • Rembrandtbilleder, Galerie Bossky, 1996
  • Hvidovre Hovedbibliotek, Hvidovre 1996
  • Girls, Galerie Bossky, Kbh. K. 1998
  • Galerie Bossky, Kbh. K. 2000
  • Kähler Keramik, Næstved 1999, 2000
  • Thorasminde, keramik, Bagsværd 2001
  • Rumble, Galleriet, Gladsaxe Hovedbibliotek 2004
  • Malerier, Galerie Zenit 2006, 2008, 2010
  • Politikens Galleri og Politikens grafiske særtryk, Kbh. V. 2013
  • Janus Bygningen, Tistrup, 2014
  • Museumsbygningen, Kbh. Ø, 2017
  • Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel, 2020
  • Kulturloftet, Store Heddinge, 2020

Repræsenteret i museer og samlinger[redigér | rediger kildetekst]

Stipendier og udmærkelser[redigér | rediger kildetekst]

Publikationer[redigér | rediger kildetekst]

  • Tegninger, 1976 [1]
  • 15 Off- settryk, 1983
  • Avisbilleder, 1987
  • 50 Years of Dialogue with Art, 2010
  • Charles Simic: Mine kære træer, Brøndum 2013, illustrationer.
  • Ole Bach Sørensen: NYE BEKENDTSKABER, Brøndum 2017.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Den kunstneriske løbebane begyndte, da Ole Bach Sørensen som 14-årig oplevede at få respons på sine tegninger hos faren til en af kammeraterne, den senere forfatter Jørn Riel. Johan Riel var frisørmester og selv en kreativ personlighed, der kunne give konstruktive ord med på vejen. Derhjemme fik Ole Bach Sørensen flest opmuntringer i retning af en solid, borgerlig tilværelse. Skoletiden gik godt, men gymnasietidens sorte skole var hård, og efter småjobs og et påbegyndt jurastudium valgte han kunstnervejen fuldblods.[4]

Ole Bach Sørensen flyttede til Ballonparken på Amager, en barakby beboet af kreative ildsjæle, og tog på tre måneders studierejse til Paris. Her sugede han til sig af modernisme og klassisk kunst, som han har gjort det siden på flere studierejser til Paris talrige gange i 1970erne og 1980erne; London 1970, N.Y. 1989, 1990, Amsterdam 1993.

Ole Bach Sørensen stiftede familie i 1962 og giftede sig med Ella Juul. Skilt 1968.

I 1967 fik de datteren, billedkunstner Malene Bach.

Litteratur - om kunstneren[redigér | rediger kildetekst]

  • Weilbachs Kunstnerleksikon, bind 1 - 1994, Munksgaards Forlag[1]
  • Dansk Kunst 1985, 1987, 1990, 1992, 1995, 1998, Kunstbogklubben
  • 11+11. Prosa. Grafik, Arena 1964: s. 127
  • 10, Virtus ka´ li, Niks Malergård 1965
  • Virtus Schade: Paletten 2-1965 - Nye unge veje i dansk kunst, s. 71
  • 3-Year Art Book 1983
  • Dansk grafik gennem 25 år. Ved Bent Irve, Centrum, 1985: s.19.
  • Virtus Schade: O.B.S., 1984, Finn Jacobsens Forlag 1984.
  • Claus Bojesen i: Hrymfaxe, 4, dec. 1984, forsiden og s. 31, 32, 32, 33, 33.
  • Jens Jørgen Thorsen: Modernisme i dansk malerkunst. Palle Fogtdal, 1987: s. 327.
  • Lars Morell: Broderskabet, Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69, Thaning & Appel 2009, s. 23, 24, 33, 34, 36, 38, 40, 40, 41, 43, 52, 56, 64, 66, 165.
  • Autour du legs Berggreen, S. 5, 7, 99, 100, MAMAC, Musée d´art moderne de Nice, France 2014
  • North-debat nr. 26, 1993: s.21, 21, 22.
  • Peder Rasmussen: Keramisk kunst af billedkunstnere på Kählers Værksted i Næstved 1993-2003, 2003: s.29, 30, 31, 32, 51, 53, 58.
  • Peter Michael Hornung: Ole Bach Sørensen 1961 - 2010, Forlaget North 2012, redaktør Yvonne Hansen
  • Nye Bekendtskaber, malerier, Brøndum 2017 med forord af Annette Sjølund og Bjørn Eriksen.
  • Ole Bach Sørensen, ca.103 værker, tekst Charlotte Christensen, katalogbog 2020

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e Ole Bach Sørensen hos Kulturarv.dk
  2. ^ Ole Bach Sørensen, ca.103 værker, tekst Charlotte Christensen, Malene Bach, OBS, katalogbog udgivet i forbindelse med soloudstilling hos Banja Rathnow Galleri og Kunsthandel 2020
  3. ^ https://politiken.dk/plus/shop/kunst/grafisk_saertryk/modeller-0613/#?id=24597
  4. ^ https://kunstavisen.dk/issue/nr-10-2022-november-december/

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]