Spring til indhold

Præsidentvalget i USA 2024

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Præsidentvalget i USA 2024
USA
← 2020
 5. november 2024
 → 2028
Nomineret Donald Trump Kamala Harris
Parti Republikanerne Demokraterne
Hjemstat Florida Californien
Running mate J.D. Vance Tim Walz
Valgmænd 312[1] 226[1]
Delstater vundet 31 + ME-02 19 + DC + NE-02
Stemmer 76.823.951[1] 74.312.576[1]
Procentdel 50,0% 48,4%
Kort over hvilke kandidater, der har vandt hvilke deæstater (blå=Harris, rød=Trump)
Kort over hvilke kandidater, der har vandt hvilke deæstater (blå=Harris, rød=Trump)

Siddende præsident
Joe Biden
(Demokraterne)

Valgt præsident
Donald Trump
(Republikanerne)

Præsidentvalget i USA 2024 var det 60. præsidentvalg i USA, som blev afholdt tirsdag den 5. november 2024.[2] Republikanernes kandidatpar – bestående af den tidligere præsident Donald Trump og senatoren fra Ohio J.D. Vance – besejrede Demokraternes – Kamala Harris, den siddende vicepræsident, og Tim Walz, guvernør i Minnesota.[3][4]

Trump og Vance blev erklæret vindere af de store medier tidligt om morgenen den 6. november 2024,[5] efter det stod klart, at de både havde vundet et flertal af valgmandsstemmerne samt et flertal af stemmerne på nationalt plan.[6] Harris erkendte nederlaget i en telefonsamtale med Trump[7] og holdt en tale samme dag.[8][9] Trump vandt 312 valgmandsstemmer[1] – det højeste antal valgmandsstemmer for et republikansk præsidentpar siden George H. W. Bush sejr ved valget i 1988.[10] Trump forbedrede sin andel af stemmerne blandt næsten alle demografiske grupper på landsplan sammenlignet med sine to tidligere kampagner, særligt blandt latinamerikanske vælgere.[11][12][13] Trumps vælgerkoalition blev beskrevet som den mest racemæssigt diverse koalition for en republikansk præsidentkandidat i årtier.[14][15] Trump vandt alle de destater, han sejrede i i 2020, samt seks afgørende svingstater: Arizona, Georgia, Michigan, Nevada, Pennsylvania og Wisconsin.

Eftersom Trump også vandt præsidentvalget i 2016 blev Trump blot den anden præsident i amerikansk historie til at opnå valg til to adskilte periode. Den anden var Grover Cleveland, som havde vundet valget i 1884, men ved det efterfølgende valg i 1888 var blevet besejret af Benjamin Harrison, hvorefter han besejret samme Harrison ved valget i valget i 1892.[16] Trump – som var 78 år på valgdagen – blev også den ældste person nogensinde valgt som præsident.[17] Harris opnåede 226 valgmandsstemmer, hvilket var det dårligste resultat for et demokratisk præsidentpar siden Michael Dukakis ved valget 1988. Hun blev samtidig den første demokratiske præsidentkandidat, som ikke fik flest stemmer på nationalt plan siden John Kerry i 2004.[6]

Demokratiske Parti

[redigér | rediger kildetekst]

Den 25. april 2023 annoncerede præsident Joseph R. Biden sit kandidatur til genvalg, hvor han beholdt vicepræsident Kamala Harris som sin vicepræsidentkandidat.[18][19] Republikanerne intensiverede deres kritik af Harris efter Bidens erklæring om at stille op igen.[20] I slutningen af 2021, da Biden havde en lav approval rate (godkendelse af jobpræstation), var der spekulationer om, at han ikke ville søge genvalg.[21] Udover Bidens upopularitet var mange bekymrede over hans høje alder. Han var den ældste person til at tiltræde embedet i en alder af 78 år og ville være 82 ved afslutningen af sin første periode. Hvis han blev genvalgt, ville han være 86 ved afslutningen af sin anden periode.[22]

I henhold til en NBC-meningsmåling, der blev offentliggjort i april 2023, mente 70 procent af amerikanerne – herunder 51 procent af demokraterne – at Biden ikke skulle søge genvalg. Næsten halvdelen sagde, at det skyldtes hans alder. I henhold til FiveThirtyEights nationale meningsmålingsgennemsnit var Bidens aktuelle approval rate (godkendelse af jobpræstation) 41 procent, mens 55 procent var utilfredse med hans jobpræstation.[23] Efter at demokraterne overgik forventningerne ved midtvejsvalget i 2022, mente mange, at chancerne for, at Biden ville genopstille og vinde sit partis nominering, var steget.[24]

Forfatteren Marianne Williamson annoncerede sit kandidatur som demokratisk præsidentkandidat i februar 2023, før Biden annoncerede sit eget kandidatur til genvalg. Williamson havde tidligere forsøgt at få den demokratiske præsidentnominering i 2020.[25] I april 2023 annoncerede Robert F. Kennedy Jr. sit kandidatur som demokratisk præsidentkandidat.[26] Den 9. oktober 2023 annoncerede Kennedy, at han ville trække sig ud af den demokratiske primærvalg og i stedet stille op som uafhængig kandidat.[27] Medlem af Repræsentanternes Hus Dean Phillips annoncerede sit kandidatur mod Biden den 26. oktober.[28] Venturekapitalisten Jason Palmer annoncerede sit kandidatur den 22. oktober.[29]

Resultaterne af de demokratiske primærvalg i 2024
     Jason Palmer     Joe Biden     Ingen afstemning afholdt

Williamson annoncerede oprindeligt, at hendes hun ville trække sit kandidatur den 7. februar 2024,[30] men genoptog sin kampagne et par uger senere[31]. Den 6. marts 2024 suspenderede Philips sin kampagne efter at have mislykkedes med at vinde nogen primærvalg natten før på Super Tuesday,[32] efterfulgt af Williamson den 11. juni.[33]Jason Palmer vandt Amerikansk Samoa caucus, hvilket gjorde ham til den første kandidat til at vinde et primærvalg mod en siddende præsident siden Ted Kennedy i 1980.[34] Han vandt ingen andre primærvalg og suspenderede sit kandidatur den 15. maj 2024.[35] Den 12. marts 2024 opnåede Biden et flertal af de delegerede, hvilket officielt gjorde ham til den formodede demokratiske præsidentkandidat.[36]

Eftersom det i marts 2024 stod klart, at den tidligere præsident Donald Trump ville blive Det Republikanske Partis præsidentkandidat, blev der arrangeret en tv-debat mellem de to partiers formodede[note 1] præsidentkandidater (Biden og Trump) d. 27. juni 2024.[37] Biden virkede usammenhængende under debatten og Bidens kommunikationschef, Kate Bedingfield, erkendte efterfølgende, at det "ikke [var] en god debat for Joe Biden".[38] I kølvandet på debatten stillede flere politiske kommentatorer og demokratiske politikere spørgsmålstegn ved, om Biden skulle genopstille.[39] Flere demokratere opfordrede efterfølgende Biden til at trække sit kandidattur.[40] Williamson genindtrådte i præsidentløbet den 2. juli og opfordrede til et åbent konvent.[41]

Den 21. juli 2024 annoncerede Biden, at han ville trække sig sit kandidatur, hvilket gav Det Demokratiske Parti mulighed for at vælge en ny kandidat.[42] Han gav sin støtte til den siddende vicepræsident Kamala Harris, som den næste demokratiske præsidentkandidat.[43]

Det Demokratiske Parti gennemførte en virtuel afstemning den 2. august, hvor Harris sikrede sig flertallet af de delegerede stemmer og blev derved partiets officielle kandidat den 5. august.[44] Dagen efter valgte hun Tim Walz som sin vicepræsidentkandidat.[45]

Nomineret kandidat

[redigér | rediger kildetekst]
Det Demokratiske Partis Kandidater (2024)
Kamala Harris Tim Walz
Præsidentkandidat Vicepræsidentkandidat
49. vicepræsident for
USA
(2021–) 		Guvernør for
Minnesota
(2019–)
Kampagne
[44][45]

Andre kandidater

[redigér | rediger kildetekst]
  • Siddende præsident (2021-) Joe Biden, annoncerede sit kandidatur d. 15. april 2023 [46] Den 21. juli 2024 annoncerede han, at han trak sit kandidatur.[42]
  • Forfatter Marianne Williamson, annoncerede sit kandidatur d. 4. marts 2023.[47] Williamson trak oprindeligt sit kandidatur den 7. februar 2024,[30] hvorefter hun genoptog sin kampagne. Hun trak derpå atter sit kandidatur den 11. juni,[33] men annoncerede igen, at hun genoptog sit kandidatur den 2. juli, hvor hun samtidig opfordrede til et åbent konvent.[41]
  • Miljøadvokat Robert F. Kennedy Jr., annoncerede sit kandidatur d. 19. april 2023.[48] Den 9. oktober 2023 annoncerede Kennedy, at han ville trække sig ud af den demokratiske primærvalg og i stedet stille op som uafhængig kandidat.[27]
  • Venturekapitalisten Jason Palmer annoncerede sit kandidatur den 22. oktober.[29] Palmer suspenderede sit kandidatur den 15. maj 2024.[35]

Republikanske Parti

[redigér | rediger kildetekst]

Donald Trump, som tidligere havde været præsident i perioden mellem 2017 og 2021, annoncerede sit kandidatur som præsidentkandidat d. 15. november 2022 i en tale fra Mar-a-Lago.[49][50][51] Trump var blevet besejret af Biden ved præsidentvalget i 2020, og var derfor ikke begrænset af embedsperioder til at stille op igen i 2024. Trump blev betragtet som en tidlig frontløber til den republikanske præsidentnominering umiddelbart efter hans annoncering.[52] Trump havde tidligere annonceret (i marts 2022), at hvis han genopstillede og ville vinder den republikanske præsidentnominering, ville hans tidligere vicepræsident Mike Pence ikke blive hans vicepræsidentkandidat.[53]

I marts 2023 blev Trump anklaget for sine betalinger af tavshedspenge til pornoskuespilleren Stormy Daniels (også kendt som den såkaldte tys-tys-sag).[54] Trump blev igen anklaget i juni for sin håndtering af klassificerede dokumenter, som indeholdt materiale, der var følsomt over for national sikkerhed. Trump har erklærede sig ikke-skyldig i alle anklager relateret til disse anklager.[55][56] Den 1. august 2023 anklagede en føderal storjury i Washington, D.C., Trump for at have konspireret til at bedrage USA, hindre certificeringen af valgmandsstemmeafgivningen, berøve vælgerne deres borgerrettigheder til at få optalt deres stemmer, og hindre en officiel procedure (alle disse anklager relateret til Stormen på Kongressen).[57] Ligeledes i august 2023 offentliggjorde en storjury i Fulton County, Georgia, et anklageskrift mod Trump med 13 anklagerpunkter, som omhandlede Trumps påstået forsøg på at undergrave valgresultatet i Georgia i 2020.[58][59] Trump erklærede sig ikke-skyldig til anklagerne i både Georgia og Washington D.C.[60][61]

Floridas guvernør Ron DeSantis blev set som den største udfordrer til Trump om den republikanske nominering. Han indsamlede flere kampagne midler i første halvdel af 2022 og havde mere favorable meningsmålinger end Trump ved udgangen af 2022.[62][63][64] Den 24. maj 2023 annoncerede DeSantis officielt sit kandidatur på Twitter i en online samtale med Twitters CEO Elon Musk. "Amerikansk tilbagegang er ikke uundgåelig—det er et valg... Jeg stiller op som præsident for USA for at lede vores store amerikanske comeback," sagde DeSantis. Hans kampagne oplyste at have indsamlet $1 million i den første time efter annonceringen af hans kandidatur.[65] I slutningen af juli 2023 viste FiveThirtyEights nationale gennemsnit af meningsmålinger for de republikanske primærvalg, at Trump havde 52 procent mens DeSantis kun havde 15 procent.[66] Trumps føring i diverse meningsmålingerne var således blot vokset i takt med, at de forskellige juridiske anklager var blevet offentliggjort, idet de fleste republikanske vælgere så anklagerne som politisk motiverede.[67]

Resultaterne af de republikanske primærvalg i 2024
     Nikki Haley     Donald Trump

Den første tv-debat mellem de republikanske kandidater blev planlagt til den 23. august 2023. Trump havde dog på forhånd (d. 18. august) annonceret, at han ikke ville deltage i denne debat og i stedet ville lade sig interviewe af Tucker Carlson.[68] Trump bekræftede efterfølgende via et opslag på sin Truth Social-konto d. 20. august 2023, at han heller ikke ville deltage i nogen af de efterfølgende debatter. Trump citerede sit store forspring i diverse meningsmålinger, som årsag til, at han ikke ville deltage i nogle debatter.[69]

Efter Iowa caucus d. 15. januar 2024, hvor Trump sikrede sig en overvældende sejr, trak DeSantis og forretningsmanden Vivek Ramaswamy deres kandidatur og erklærede i stedet deres støtte til Trump. Dette efterlod Trump og Nikki Haley, den tidligere guvernør i South Carolina, som de eneste tilbageværende store kandidater.[70][71] Trump fortsatte med at vinde alle fire tidlige primærvalg, mens Haleys kampagne kæmpede for at få momentum.[72] Den 6. marts 2024, dagen efter kun at have vundet ét primærvalg ud af femten på Super Tuesday, suspenderede Haley sin kampagne. Trump blev den eneste tilbageværende kandidat til den republikanske præsidentnominering.[73] Den 12. marts 2024 blev Trump officielt den formodede republikanske præsidentkandidat, efter han havde vundet nok delegerede.[74]

Den 15. juli 2024, den første dag af det republikanske konvent, annoncerede Trump officielt, at senator J. D. Vance ville være hans vicepræsidentkandidat. Trump havde få dage forinden overlevet et attentatforsøg med et skudsår i øret.[75]

Nomineret kandidat

[redigér | rediger kildetekst]
Det Republikanske Partis Kandidater (2024)
Donald Trump J.D. Vance
Præsidentkandidat Vicepræsidentkandidat
45. præsident for
USA
(2017–2021) 		Senator for
Ohio
(2023–)
Kampagne
[76][77]

Andre kandidater

[redigér | rediger kildetekst]
  • Tidligere FN-ambassadør (2017-2019) og South Carolinas guvernør (2011-2017) Nikki Haley annoncerede sit kandidatur d. 14. februar 2023.[78][79] Haley indstillede sin kampagne d. 6. marts 2024, efter en række nederlag på Super Tuesday.[80]
  • Floridas guvernør (2019-) Ron DeSantis annoncerede officielt sit kandidatur d. 24. maj 2023.[81][82] Han trak sig fra valgkampen 21. januar 2024.[83]
  • Entreprenør og erhvervsmand Vivek Ramaswamy annoncerede sit kandidatur d. 21. februar 2023.[84] Han indstillede sin kampagne 15. januar 2024 efter det første primærvalg i Iowa.[85]
  • Tidligere guvernør i Arkansas (2015-2023) Asa Hutchinson meddelte d. 2. april 2023 i et tv-interview, at han opstillede som præsidentkandidat.[86] Han trak sig fra valget 16. januar 2024 efter en sidsteplads i primærvalget i Iowa.[87]
  • Tidligere guvernør i New Jersey (2010–2018) Chris Christie annoncerede sit kandidatur d. 6. juni 2023,[88] men trak sit kandidatur igen d. 10. januar 2024.[89]
  • Senator for South Carolina (2013-) Tim Scott annoncerede sit kandidatur d. 19. maj 2023.[90] Scott indstillede sin kampagne d. 11. december 2023.[91]
  • North Dakotas guvernør (2016-) Doug Burgum annoncerede sit kandidatur d. 7. juni 2023.[92] Han indstillede sin kampagne d. 4. december 2023.[93]
  • Tidligere vicepræsident (2017-2021) under Trump og Guvernør af Indiana (2013-2017) Mike Pence annoncerede officielt sit kandidatur d. 5. Juni 2023. [94]. Han indstillede dog sin kampagne den 28. oktober 2023.[95]
  • Radiovært og politisk kommentator Larry Elder annoncerede sit kandidatur d. 20. april 2023.[96] Han trak sit kandidattur d. 26. oktober 2023.[97]
  • Bogmester i Miami (2017-) Francis Suarez annoncerede sit kandidatur d. 15. juni 2023.[98] Han suspenderede sin kampagne d. 29. august 2023.[99][100]

Tredjeparts og uafhængige kandidater

[redigér | rediger kildetekst]

Det Libertarianske Parti

[redigér | rediger kildetekst]
Det Libertarianske Partis kandidater (2024)
Chase Oliver Mike ter Maat
Præsidentkandidat Vicepræsidentkandidat
Salgskontochef fra
Georgia 		Økonom fra
Virginia
Kampagne
[101]

Green Party

[redigér | rediger kildetekst]
Det Grønne Partis Kandidater (2024)
Jill Stein Butch Ware
Præsidentkandidat Vicepræsidentkandidat
Læge fra
Massachusetts 		Akademisk fra
Californien
Kampagne

Robert F. Kennedy Jr.

[redigér | rediger kildetekst]
Uafhængig kandidat (2024)
Robert F. Kennedy Jr. Nicole Shanahan
Præsidentkandidat Vicepræsidentkandidat
Miljøadvokat fra
Californien 		Advokat
Californien
Kampagne

Den 22. august 2024 indgav Kennedy-kampagnen en anmodning om at blive fjernet fra stemmesedlen i Arizona, da der gik rygter om, at han ville trække sig for i stedet at støtte Trump.[102] Den 23. august trak Kennedy sig og erklærede sin støtte til Trump. Kennedy påpegede, at han havde til hensigt at trække sit kandidatur i de delstater, som blev betragtet som svingstater, mens hans navn ville forblive på stemmesedlen i de øvrige delstater.[103][104][105][106]

Cornel West

[redigér | rediger kildetekst]
Uafhængig kandidat (2024)
Cornel West Melina Abdullah
Præsidentkandidat Vicepræsidentkandidat
Akademiker og aktivist fra
Californien 		Akademisk
Californien
Kampagne

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Formelt set bliver man først udråbt, som et partiets præsidentkandidat ved partiernes konventer. Disse var først planlagt til at finde sted i juli og august, hvorfor kandidaterne indtil da var de "formodede kandidater".

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e "2024 Presidential Election Results". Associated Press. Hentet 10. november 2024.
  2. ^ "Election Planning Calendar" (PDF). essex-virginia.org. Essex County, Virginia. Arkiveret (PDF) fra originalen 7. februar 2016. Hentet 6. februar 2016.
  3. ^ "Trump wins the US Presidency". AP News. 6. november 2024. Hentet 6. november 2024.
  4. ^ Tumin, Remy; Rogers, Katie (6. november 2024). "Harris Will Deliver Concession Speech to Nation After Losing to Donald Trump". The New York Times. Hentet 6. november 2024.
  5. ^ Miller, Zeke; Price, Michelle L.; Weissert, Will; Colvin, Jill (5. november 2024). "Trump wins the White House in political comeback rooted in appeals to frustrated voters". Associated Press. Hentet 6. november 2024.
  6. ^ a b Jachim, Nick (6. november 2024). "When was the last time the Republican Party won the popular vote?". The Hill.
  7. ^ "Harris called Trump to concede US presidential election, aides say". Reuters. 6. november 2024. Hentet 6. november 2024.
  8. ^ "Harris to concede to Trump after election loss". BBC. Hentet 6. november 2024.
  9. ^ Stein, Chris; Chao-Fong, Léonie; Sedghi, Amy; Lawther, Fran; Lawther, Fran (6. november 2024). "US election 2024 live: Kamala Harris to concede after Donald Trump wins second term as president". The Guardian. Hentet 6. november 2024.
  10. ^ "5 reasons why Donald Trump won & the Democrats lost". The Indian Express (engelsk). 2024-11-06. Hentet 2024-11-10.
  11. ^ "'It's simple, really' – why Latinos flocked to Trump's working-class coalition". BBC. Hentet 9. november 2024.
  12. ^ Karma, Rogé (8. november 2024). "The Strategist Who Predicted Trump's Multiracial Coalition". The Atlantic. Hentet 9. november 2024.
  13. ^ Samson, Carl (8. november 2024). "Diverse groups propelled Trump back to the White House: exit polls". Yahoo News!. Hentet 9. november 2024.
  14. ^ Stokols, Eli; Wren, Adam; Shepard, Steven; Haberkorn, Jennifer (6. november 2024). "6 takeaways from Trump's stunning win over Harris". Politico. Hentet 9. november 2024.
  15. ^ Basu, Zachary (6. november 2024). "Big red shock: Takeaways from Trump's election night romp". Axios. Hentet 9. november 2024.
  16. ^ https://www.bt.dk/udland/bts-usa-reporter-om-trump-sejr-foerste-gang-i-131-aar
  17. ^ Hajela, Deepti (6. november 2024). "Trump isn't first to be second: Grover Cleveland set precedent of non-consecutive presidential terms". Associated Press. Hentet 6. november 2024.
  18. ^ Rafford, Claire (19. januar 2022). "Biden commits to Harris as his running mate for 2024". Politico. Arkiveret fra originalen 27. januar 2022. Hentet 19. januar 2022.
  19. ^ Evans, Gareth (25. april 2023). "President Joe Biden launches 2024 re-election campaign". BBC News (britisk engelsk). Arkiveret fra originalen 25. april 2023. Hentet 10. november 2023.
  20. ^ Garrison, Joey. "VP Kamala Harris becomes Republicans' go-to target after Biden launches 2024 reelection bid". USA Today (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 29. april 2023. Hentet 1. maj 2023.
  21. ^ Gangitano, Alex (18. november 2021). "Harris says 2024 is 'absolutely not' being discussed yet with Biden". The Hill. Arkiveret fra originalen 19. november 2021. Hentet 19. november 2021.
  22. ^ Gittleson, Ben (22. december 2021). "Biden tells ABC's David Muir 'yes' he'll run again, Trump rematch would 'increase the prospect'" (engelsk). ABC News. Arkiveret fra originalen 30. januar 2022. Hentet 21. januar 2022.
  23. ^ Silver, Nate (28. januar 2021). "How Popular Is Joe Biden?" (engelsk). FiveThirtyEight. Arkiveret fra originalen 28. januar 2021. Hentet 16. juni 2023.
  24. ^ Enten, Harry (18. december 2022). "How the midterms changed the 2024 primaries for Biden and Trump". CNN. Arkiveret fra originalen 30. december 2022. Hentet 29. december 2022.
  25. ^ Weissert, Will (27. februar 2023). "Williamson becomes Democratic primary's 1st Biden challenger". Associated Press News (engelsk). Arkiveret fra originalen 26. oktober 2023. Hentet 24. oktober 2023.
  26. ^ McDuffie, McDuffie; Murray, Isabella (20. april 2023). "Robert F. Kennedy Jr. launches long shot presidential bid as a Democrat". ABC News (engelsk). Arkiveret fra originalen 23. oktober 2023. Hentet 24. oktober 2023.
  27. ^ a b Davis O'Brien, Rebecca (9. oktober 2023). "Robert F. Kennedy Jr. to Run for President as Independent, Leaving Democratic Primary". The New York Times (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 9. oktober 2023. Hentet 9. oktober 2023.
  28. ^ Otterbein, Holly; Schneider, Elena (26. oktober 2023). "Rep. Dean Phillips files paperwork for presidential bid against Biden". Politico. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2023. Hentet 26. oktober 2023.
  29. ^ a b "Statement of Candidacy". docquery.fec.gov. Arkiveret fra originalen 20. februar 2024. Hentet 5. juni 2024.
  30. ^ a b Gibson, Brittany (7. februar 2024). "Marianne Williamson ends her 2024 presidential run". Politico. Arkiveret fra originalen 8. februar 2024. Hentet 7. februar 2024.
  31. ^ "Williamson restarts campaign after 3% in Michigan primary vote". United Press International. 28. februar 2024. Arkiveret fra originalen 6. marts 2024. Hentet 6. marts 2024.
  32. ^ Shabad, Rebecca; Egwuonwu, Nnamdi (6. marts 2024). "Dean Phillips ends presidential campaign and endorses Biden" (engelsk). NBC News. Arkiveret fra originalen 8. marts 2024. Hentet 6. marts 2024.
  33. ^ a b Murray, Isabella (12. juni 2024). "Marianne Williamson signals end of 2024 bid now that presidential primaries have ended". ABC News. Arkiveret fra originalen 13. juni 2024. Hentet 14. juni 2024.
  34. ^ Bickerton, James (6. marts 2024). "Joe Biden is first incumbent president to lose a primary in 44 years". Newsweek. Arkiveret fra originalen 6. marts 2024. Hentet 6. marts 2024.
  35. ^ a b Pipia, Lindsey (15. maj 2024). "American Samoa primary victor Jason Palmer bows out of the presidential race". NBC News. Arkiveret fra originalen 5. juni 2024. Hentet 5. juni 2024.
  36. ^ Sangal, Aditi; Hammond, Elise; Forrest, Jack; Chowdhury, Maureen (12. marts 2024). "Live updates: Biden secures Democratic nomination as Trump inches closer to GOP one" (engelsk). CNN. Arkiveret fra originalen 12. marts 2024. Hentet 13. marts 2024.
  37. ^ Helmore, Edward (d. 15. maj 2024) "Joe Biden and Donald Trump agree to two US presidential debates". The Guardian. Hentet 21-07-2024
  38. ^ Zurcher, Anthony (28. juni 2024) "Analysis: Biden's incoherent debate performance heightens fears over his age". BBC. Hentet 21-07-2024
  39. ^ Tait, Robert (d. 29- juni 2024): "American media heavyweights tell president: it’s time to quit". The Guardian. Hentet 21-07-2024
  40. ^ Cabral, Sam & Drenon, Brandon (d. 19. juni 2024) "Who are the Democrats calling time on Joe Biden?". BBC. Hentet 21-07-2024
  41. ^ a b Fortinsky, Sarah (2. juli 2024). "Marianne Williamson calls to replace Biden: 'Today I throw my hat in the ring'". The Hill. Arkiveret fra originalen 3. juli 2024. Hentet 3. juli 2024.
  42. ^ a b "Harris says she'll 'earn' nomination as Biden steps aside". The Washington Post. Hentet 21. juli 2024.
  43. ^ Johnson, Ted (21. juli 2024). "Joe Biden Endorses Kamala Harris As Democratic Presidential Nominee". Deadline Hollywood. Hentet 21. juli 2024.
  44. ^ a b Kim, Seung Min (5. august 2024). "Kamala Harris is now Democratic presidential nominee, will face off against Donald Trump this fall". Associated Press. Arkiveret fra originalen 8. august 2024. Hentet 6. august 2024.
  45. ^ a b "Kamala Harris picks Minnesota Governor Tim Walz as her VP running mate". CBS News. 6. august 2024. Hentet 17. august 2024.
  46. ^ https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-04-15-joe-biden-bekraefter-endnu-engang-at-han-har-taenkt-sig-at-stille-op-i-2024 Joe Biden bekræfter endnu engang at han har tænkt sig at stille op i 2024 - DR
  47. ^ Weissert, Will (4. marts 2023). "Marianne Williamson opens long shot 2024 challenge to Biden". San Diego Union-Tribune. Associated Press. Arkiveret fra originalen 5. marts 2023. Hentet 4. marts 2023.
  48. ^ Kelly Garrity (5. april 2023). "Robert F. Kennedy Jr. running for president in 2024". Politico. Arkiveret fra originalen 5. april 2023. Hentet 5. april 2023.
  49. ^ https://edition.cnn.com/2022/11/15/politics/trump-2024-presidential-bid/index.html 16. November 2024
  50. ^ Orr, Gabby (15. november 2022). "Former Republican President Donald Trump says he's launching another White House bid". CNN. Arkiveret fra originalen 15. januar 2023. Hentet 15. november 2022.
  51. ^ Jackson, David; Mansfield, Erin; Looker, Rachel (15. november 2022). "Donald Trump files federal paperwork for 2024 presidential run as GOP debates party future: live updates". USA Today. Arkiveret fra originalen 16. november 2022. Hentet 15. november 2022.
  52. ^ Bravender, Robin (10. november 2021). "A top campaign strategist for Ted Cruz and Glenn Youngkin says 'if Trump runs, Trump will be the nominee' in 2024". Business Insider (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 9. januar 2022. Hentet 9. januar 2022. Immediately after Youngkin's upset win last week, political pundits started chattering about whether the Virginia governor-elect was on a fast track to the White House.
  53. ^ Hagen, Lisa (16. marts 2022). "Trump Appears to Rule Out Pence as Running Mate in Potential 2024 Run". US News & World Report. Arkiveret fra originalen 16. juni 2023. Hentet 16. juni 2023.
  54. ^ Mangan, Dan (4. april 2023). "NY grand jury indicts Trump in hush money payment case" (engelsk). CNBC. Arkiveret fra originalen 30. marts 2023. Hentet 30. marts 2023.
  55. ^ Sangal, Aditi; Hayes, Mike; Powell, Tori B.; Chowdhury, Maureen; Hammond, Elise; Vogt, Adrienne (13. juni 2023). "June 13, 2023 Trump pleads not guilty in historic federal indictment". CNN. Arkiveret fra originalen 14. juni 2023. Hentet 14. juni 2023.
  56. ^ Zitner, Aaron; Leary, Alex (10. juni 2023). "Trump Faces 2024 Split Screen of Campaign and Criminal Trials". The Wall Street Journal (amerikansk engelsk). ISSN 0099-9660. Arkiveret fra originalen 10. juni 2023. Hentet 14. juli 2023.
  57. ^ Barrett, Devlin; Hsu, Spencer S.; Stein, Perry; Dawsey, Josh; Alemany, Jacqueline (2. august 2023). "Trump charged in probe of Jan. 6, efforts to overturn 2020 election". The Washington Post. Hentet 2. august 2023.
  58. ^ Lowell, Hugo; Wicker, Jewel (15. august 2023). "Donald Trump and allies indicted in Georgia over bid to reverse 2020 election loss". The Guardian. Hentet 22. december 2023.
  59. ^ Drenon, Brandon (25. august 2023). "What are the charges in Trump's Georgia indictment?". BBC News. Hentet 22. december 2023.
  60. ^ Sneed, Tierney; Rabinowitz, Hannah; Polantz, Katelyn; Lybrand, Holmes (3. august 2023). "Donald Trump pleads not guilty to January 6-related charges". CNN. Hentet 3. august 2023.
  61. ^ Rabinowitz, Hannah (31. august 2023). "Trump pleads not guilty in Georgia election subversion case". CNN. Hentet 31. august 2023.
  62. ^ Margaritoff, Marco (16. juli 2022). "Trump Fundraising Slows For First Time In 18 Months, Trails DeSantis". HuffPost (engelsk). Arkiveret fra originalen 20. juli 2022. Hentet 18. juli 2022.
  63. ^ Pengelly, Martin (15. december 2022). "Trump 'is in trouble', says insider after DeSantis surges in 2024 polls". The Guardian. Arkiveret fra originalen 19. januar 2023. Hentet 22. januar 2023.
  64. ^ Fineout, Gary (15. december 2022). "DeSantis builds his conservative resume as Trump flounders". Politico. Arkiveret fra originalen 22. januar 2023. Hentet 22. januar 2023.
  65. ^ Peoples, Steve; Gomez Licon, Adriana; Izaguirre, Anthony (24. maj 2023). "DeSantis launches GOP presidential campaign in Twitter announcement plagued by glitches". Associated Press News (engelsk). Arkiveret fra originalen 24. maj 2023. Hentet 10. november 2023.
  66. ^ Morris, G. Elliott (28. juni 2023). "Who's ahead in the national polls?" (engelsk). FiveThirtyEight. Arkiveret fra originalen 27. juli 2023. Hentet 30. juli 2023.
  67. ^ Zurcher, Anthony (d. 2. august 2023) "Why Trump's poll lead went up after criminal indictments". BBC. Hentet 20-07-2024
  68. ^ Mastrangelo, Dominick (18. august 2023). "Trump plans to skip Fox News debate, sit for Tucker Carlson interview: report". The Hill. Arkiveret fra originalen 18. august 2023. Hentet 18. august 2023.
  69. ^ kaitlancollins (20. august 2023). "Trump confirms he won't be doing any debates. (Plural.)" (Tweet). Hentet 21. august 2023.
  70. ^ Weisman, Jonathan (15. januar 2024). "Vivek Ramaswamy, Wealthy Political Novice Who Aligned With Trump, Quits Campaign". The New York Times. Arkiveret fra originalen 16. januar 2024. Hentet 15. januar 2024.
  71. ^ Hernández, Alec; Dixon, Matt; Burns, Dasha; Allen, Jonathan (21. januar 2024). "Ron DeSantis suspends his presidential bid and endorses Trump". NBC News. Arkiveret fra originalen 21. januar 2024. Hentet 21. januar 2024.
  72. ^ Blake, Aaron (24. februar 2024). "3 takeaways from the South Carolina GOP primary". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 29. februar 2024. Hentet 27. februar 2024.
  73. ^ Allison, Natalie (6. marts 2024). "Nikki Haley drops out of Republican primary". Politico. Arkiveret fra originalen 7. marts 2024. Hentet 6. marts 2024.
  74. ^ Allison, Natalie (12. marts 2024). "It's official: Donald Trump is the GOP's presumptive presidential nominee". Politico (engelsk). Arkiveret fra originalen 13. marts 2024. Hentet 12. marts 2024.
  75. ^ Samuels, Brett (15. juli 2024). "Trump picks JD Vance for VP". The Hill.
  76. ^ Cooper, Jonathan J. et al. (d. 19. juni 2024): "Trump urges unity after assassination attempt while proposing sweeping populist agenda in RNC finale". AP News. Hentet 20-07-2024
  77. ^ Ramírez, Isabella (d. 15. juli 2024) "Republicans formally name Trump their presidential nominee". politico. Hentet 20-07-2024
  78. ^ Nikki Haley Is Running for President, the First G.O.P. Rival to Take On Trump, 14. februar 2023
  79. ^ Nikki Haley announces 2024 presidential run, 16. februar 2023
  80. ^ McCammon, Sarah & Han, Jeongyoon (d. 6. marts 2024): "Nikki Haley suspends her presidential campaign, but doesn't endorse Trump". npr. hentet 20-07-2024
  81. ^ https://politiken.dk/udland/art9366011/Ron-DeSantis-vil-v%C3%A6re-pr%C3%A6sident-og-st%C3%A5-i-spidsen-for-et-amerikansk-comeback"Så er det officielt: Ron DeSantis vil være præsident og stå i spidsen for et amerikansk comeback"- Politiken
  82. ^ https://www.dr.dk/nyheder/udland/trumps-stoerste-udfordrer-melder-sig-i-den-amerikanske-praesidentvalgkamp "Trumps største udfordrer melder sig i den amerikanske præsidentvalgkamp" - DR Nyheder
  83. ^ Nanna Nørby Hansen (21. januar 2024), Ron DeSantis trækker sig: 'Vi har ikke en klar vej mod sejr', DR
  84. ^ Rokus, Brian; Maher, Kit; Wright, David (21. februar 2023). "Vivek Ramaswamy announces GOP bid for president in 2024". CNN. Hentet 18. marts 2023.
  85. ^ Birgitte Skovlund Asmussen (16. januar 2024), Vivek Ramaswamy dropper at blive republikansk præsidentkandidat, DR
  86. ^ Rasmus Jungersen (3. april 2023), Eks-guvernør melder sig som præsidentkandidat i USA, DR, hentet 3. april 2023
  87. ^ CBSnews om hutchinsons frafald.
  88. ^ "Former New Jersey Gov. Chris Christie, a top GOP Trump critic, files paperwork to launch 2024 presidential campaign". CNBC. 6. juni 2023. Hentet 6. juni 2023.
  89. ^ Peoples, Steve; Colvin, Jill (2024-01-10), "Chris Christie drops out of 2024 presidential race", AP News (engelsk), arkiveret fra originalen 10. januar 2024, hentet 2024-01-10
  90. ^ Allison, Natalie (19. maj 2023). "Tim Scott files paperwork to run for president". POLITICO (engelsk). Hentet 19. maj 2023.
  91. ^ Allison, Natalie (d. 11. december 2023): "Tim Scott suspends his presidential campaign". politico. Hentet: 20-07-2024
  92. ^ Pengelly, Martin (7. juni 2023). "North Dakota governor Doug Burgum announces Republican presidential bid". The Guardian.
  93. ^ Shabad, Rebecca (d. 4. december 2023): "Doug Burgum suspends presidential campaign". NBC News. Hentet 20-07-2024
  94. ^ "Mike Pence har meldt sig officielt i republikansk præsidentkamp" - Jyllandsposten, 7. juni 2023
  95. ^ Flemming Brandt (28. oktober 2023), Mike Pence indstiller sin valgkampagne, 2023
  96. ^ Garrity, Kelly. "Larry Elder enters 2024 presidential race". POLITICO (engelsk). Hentet 24. april 2023.
  97. ^ Shelton, Shania (d. 26. oktober 2023): "Larry Elder ends his campaign for the 2024 Republican presidential nomination". CNN. Hentet 20-07-2024
  98. ^ Lee, Ella (15. juni 2023). "Miami Mayor Francis Suarez joins 2024 race. Here's why his GOP bid matters and how he could win". USA Today. Hentet 15. juni 2023.
  99. ^ Breuninger, Kevin (29. august 2023). "Miami Mayor Francis Suarez suspends presidential campaign after failing to qualify for debates". CNBC (engelsk). Hentet 29. august 2023.
  100. ^ Huynh, Anjali (29. august 2023). "Francis Suarez Drops Out of the G.O.P. Presidential Race". The New York Times. Hentet 30. august 2023.
  101. ^ Robertson, Nick (26. maj 2024). "Libertarian Party chooses Chase Oliver as presidential nominee". The Hill. Arkiveret fra originalen 27. maj 2024. Hentet 27. maj 2024.
  102. ^ Davis O'Brien, Rebecca; Browning, Kellen (23. august 2024). "Kennedy Withdraws From Presidential Contest in Arizona". The New York Times. Hentet 23. august 2024.
  103. ^ "RFK Jr. endorses Trump after weeks of back-channel courtship". NBC News. 23. august 2024. Hentet 23. august 2024.
  104. ^ Cooper, Jonathan J.; Price, Michelle L.; Sandoval, Gabriel (23. august 2024). "RFK Jr. suspends his presidential bid and backs Donald Trump before appearing with him at his rally". AP News. Hentet 23. august 2024.
  105. ^ Pellish, Aaron; Dovere, Edward-Isaac (23. august 2024). "RFK Jr. suspends presidential campaign and endorses Trump". CNN. Hentet 23. august 2024.
  106. ^ Pellish, Aaron; Dovere, Edward-Isaac (23. august 2024). "RFK Jr. suspends presidential campaign and endorses Trump". CNN. Hentet 23. august 2024.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Præsidentvalget_i_USA_2024&oldid=11911482"