Raoul Wallenberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Raoul Gustav Wallenberg
Raoul Wallenberg.jpg
Wallenberg pasfoto fra juni 1944
Personlig information
Født 4. august 1912(1912-08-04)
Lidingö Kommune, Sverige
Død Officielt i 2016 erklæret dødsdato: 31. juli, 1952,
formodet 17. juli 1947 (34 år)
formodet Sovjetunionen
Forældre Raoul Oscar Wallenberg
Maria "Maj" Sofia Wising
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Michigan universitet
Beskæftigelse Diplomat

Raoul Gustav Wallenberg (4. august 1912 – 17. juli 1947?)[1][2][3][4] var en svensk diplomat, som under 2. verdenskrig gjorde en stor humanitær indsats i Ungarns hovedstad Budapest for at redde jøder fra holocaust. Mellem juli og december 1944 udstedte han beskyttelsespas og husede jøder, hvorved han reddede titusindvis af jødiske liv.[5]

Den 17. januar 1945[6] blev han arresteret i Budapest af de sovjetiske styrker, efter at disse havde vundet kontrol over byen fra Nazityskland. Han rapporteredes død i marts. De nøjagtige omstændigheder omkring hans død har længe været omdiskuterede. I 1957[7] hævdede de sovjetiske myndigheder, at Wallenberg var død af et hjerteslag i Lubjankafængslet i 1947, 35 år gammel. Der foreligger imidlertid rapporter fra andre fanger i samme fængsel om, at han er set i live længe efter 1947. Den russiske regering gav i 1991 Vjacheslav Nikonov til opgave at finde frem til sandheden. Hans konklusion var, at Wallenberg døde i 1947, henrettet mens han fange i Lubjanka.[8] Et brev til familien von Dardel[9] og senere videregivet af Associated Press i april 2010 indeholdt oplysning om, at der var fremkommet nye beviser for, at Wallenberg "med stor sandsynlighed" var i live efter den dato, hvor de sovjetiske myndigheder hævdede ham død.[10]

Wallenberg er blevet hædret posthumt mange gange. Han er æresborger i USA, Canada, Ungarn og Israel. Israel har også tildelt ham udmærkelsen "Retfærdige blandt nationerne". Der findes monumenter til ære for ham, og gader er blevet opkaldt efter ham i store dele af verden. I USA dannedes en Raoul Wallenberg-komite i 1981 for at "videreføre Raoul Wallenbergs humanitære idealer og ikke-voldelige mod", og som med dette formål for øje uddeler en Raoul Wallenberg-medalje.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Wallenberg som dreng

Wallenberg blev født i Kappsta i Lidingö Kommune nær Stockholm, hvor hans bedsteforældre på mødrene side, professor Per Johan Wising og Sophie Wising, havde bygget en sommervilla i 1882. Hans bedstefar på fædrene side, Gustaf Wallenberg, var diplomat og udstationeret i Tokyo, Istanbul og Sofia.

Han forældre, som giftede sig i 1911, var Raoul Oscar Wallenberg (1888–1912), en svensk søofficer, som døde af kræft tre måneder før hans søn blev født, og Maria "Maj" Sofia Wising (1891–1979). I 1918 giftede hans mor sig igen med Fredrik von Dardel (død 1979)[11]; i det ægteskab fik de en søn, Guy von Dardel,[12] og en datter, Nina Lagergren.

I 1931 tog Wallenberg til USA for at studere arkitektur ved University of Michigan. Her lærte han at tale engelsk, tysk og fransk.[13] I sine ferier udforskede han Amerika. Trods Wallenberg-familiens store rigdomme arbejdede han i fritiden og kørte bl.a. sammen med andre unge studerende rickshaw under verdensudstillingen i Chicago i 1933[14].

Tilbage i Sverige, hvor hans amerikanske uddannelse ikke kvalificerede ham til at arbejde som arkitekt, arrangerede hans bedstefar, at han fik arbejde i Cape Town i Sydafrika i et svensk firma, som solgte byggematerialer.[15] Mellem 1935 og 1936 var han ansat i en underordnet stilling i en afdeling af Holland Bank i havnebyen Haifa i Britisk Palæstina.[15] Han kom igen til Sverige i 1936 og fik med hjælp af sin onkel og gudfader, Jacob Wallenberg, ansættelse i Central European Trading Company,[16] der var et im- og eksportselskab, som drev handel med Centraleuropa, og som ejedes af en ungarsk jøde, Kálmán Lauer.

Arbejde i Ungarn[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Jøderne i Ungarn

Miklós Horthys regering i Ungarn indførte i 1938 en række anti-jødiske foranstaltninger, som begrænsede jøders valg af erhverv og minimerede deres antal i statslige stillinger samt forbød dem at gifte sig med ikke-jøder. Lauer fandt det stadig mere vanskeligt at rejse til Ungarn, og Wallenberg blev hans betroede repræsentant. Wallenberg lærte sig hurtigt ungarsk og foretog fra 1941 hyppige rejser til Budapest.[17] Inden et år var Wallenberg medejer af firmaet og dets internationale direktør.[15]

Omkring april og maj 1944, hvor det stod klart, at Tyskland ville tabe krigen, begyndte tyskerne og deres ungarske samarbejdspartnere en massedeportation af ungarske jøder, som nåede op på 12.000 om dagen.[18] Forfølgelsen af jøderne i Ungarn blev hurtigt godt kendt i udlandet, da George Mantello sidst på foråret 1944 udgav, hvad der nu kendes som Vrba-Wetzler-raporten. Verdensledere som premierminister Winston Churchill, præsident Roosevelt og andre samarbejdede om at hjælpe Horthy med at sætte en stopper for deportationerne.[19]

Præsident Roosevelt sendte i foråret Iver Olsen til Stockholm som officiel repræsentant for det amerikanske krigsflygtningeråd (War Refugee Board). Olsen så sig om efter nogen, som var i stand til at tage til Budapest og organisere et redningsprogram for jøderne der[20] og anså Wallenberg for at være den rette mand.[13]

Diplomat i Budapest[redigér | redigér wikikode]

Wallenberg rejste derfor den 9. juli 1944 til Budapest som førstesekretær ved den svenske legation i Budapest. Sammen med en anden svensk diplomat, Per Anger,[21] udstedte han "beskyttelsespas" (tysk : Schutz-Pass), der identificerede indehaveren som svensk undersåt, der afventede tilbagesendelse til hjemlandet, og forhindrede derved deportation. Skønt dokumentet ikke var lovligt, så det officielt ud og blev i almindelighed accepteret af de tyske og ungarske autoriteter, som dog af og til måtte bestikkes.[17] Det lykkedes også den svenske legation i Budapest at forhandle en ordning på plads med tyskerne, så indehavere af beskyttelsespas blev behandlet som svenske statsborgere og var undtaget fra at bære den gule davidsstjerne på brystet.[15]

For penge, der var rejst af flygtningerådet, lejede Wallenberg 32 huse i Budapest og erklærede dem eksterritoriale og undergivet diplomatisk immunitet. Han satte dørskilte op med tekster som "Det svenske bibliotek" og "Det svenske forskningsinstitut" og ophængte store svenske flag på bygningerne for at understøtte vildledningen. Efterhånden husede disse bygninger næsten 10.000 mennesker.[13]

Sandor Ardai, der var chauffør for Wallenberg, berettede hvad Wallenberg gjorde, da han opdagede et tog med jøder, som var ved at afgå til Auschwitz:

Citat ... han klatrede op på togets tag og begyndte at række beskyttelsespas ind gennem de døre, som endnu ikke var forseglet. Han overhørte ordrer fra tyskerne om at komme ned, hvorpå mændene fra Pilekorspartiet begyndte at skyde og råbe til ham om at fjerne sig. Han ignorerede dem og fortsatte roligt med at række pas til de hænder, som rakte ud efter dem. Jeg tror, at mændene fra Pilekorspartiet med vilje skød for højt, for intet skud ramte ham, hvilket ellers ville have været umuligt. Jeg tror, at de gjorde det, fordi de var imponerede af hans mod. Da Wallenberg havde uddelt alle sine pas, beordrede han alle, som havde et, til at forlade toget og gå over til den bilkaravane, der var parkeret i nærheden og mærket med svenske farver. Jeg husker ikke nøjagtigt, hvor mange, men han reddede dusinvis ud af toget, og tyskerne og pilekors-mændene var så forbløffede, at de lod ham slippe af sted med det.[22] Citat

Da programmet var på sit højeste, var over 350 mennesker involveret i redningen af jøderne.[23] Nonnen Sára Salkaházi blev afsløret i at skjule jødiske kvinder og blev dræbt af medlemmer af Pilekorspartiet. Den schweiziske diplomat Carl Lutz uddelte ligeledes beskyttelsespas fra Schweiz' ambassade i foråret 1944, og den italienske forretningsmand Giorgio Perlasca udgav sig for at være spansk diplomat og udstedte forfalskede visa.[24] Også Berber Smit (Barbara Hogg), som var datter af Lolle Smit (1892-1961), direktøren for N.V. Philips Budapest, og hollandsk spion, der arbejdede for den britiske MI6, hjalp Wallenberg og havde, ifølge hendes søn, en kærlighedsaffære med ham.[25] Lolle Smits anden datter, Reinderdina Petronella Smit (1922-1945), døde 18. august 1945 i Bukarest.

Wallenberg begyndte at overnatte et nyt sted hver nat for at undgå at blive taget til fange eller dræbt af Pilekorspartiet eller af Adolf Eichmanns mænd.[26] To dage før russerne besatte Budapest, forhandlede Wallenberg med både Eichmann og general Gerhard Schmidthuber, øverstbefalende for den tyske hær i Ungarn. Wallenberg bestak medlemmet af Pilekorspartiet Pál Szalai til at overbringe en note, hvori Wallenberg overtalte dem til at opgive at organisere en sidste indsats i form af en dødsmarch for de tilbageværende jøder i Budapest ved at true med at få dem anklaget for krigsforbrydelser efter krigen.[15][17]

Blandt dem, som blev reddet af Wallenberg, var biokemikeren Lars Ernster, som fik ophold i den svenske ambassade, og Tom Lantos, der senere blev medlem af Repræsentanternes Hus, og som boede i et de svenske, sikre huse.[27]

Fængslet af Sovjetunionen[redigér | redigér wikikode]

Den sovjetiske Røde Hær nærmede sig Budapest tidligt i 1945, og den 17. januar 1945 blev Wallenberg beordret til marskal Rodion Malinovskijs hovedkvarter i Debrecen, mistænkt for at være spion for USA, idet krigsflygtningerådet var mistænkt for at være involveret i spionage.[28][29][30] Wallenbergs sidste kendte ord var: "Jeg tager til Malinovskij ... om det er som gæst eller fange, ved jeg endnu ikke."[31] I 2003 tydede en gennemgang af sovjetisk krigskorrespondance på, at Vilmos Böhm kan have angivet Wallenberg navn til Stalin som en, der skulle tilbageholdes.[32]

Oplysninger om Wallenbergs skæbne efter hans tilbageholdelse er til dels spekulative, skønt mange vidner påstår at have mødt ham under fængslingen.[33]

Wallenberg blev med tog sendt fra Debrecen gennem Rumænien til Moskva.[30] Det kan være sket i håb om at udveksle ham med afhoppere i Sverige.[34] Vladimir Dekanosov underrettede 16. januar 1945 svenskerne om, at Wallenberg var under de sovjetiske myndigheders beskyttelse. Den 21. januar 1945 blev han overført til Lubjankafængslet og indsat i celle 123 sammen med Gustav Richter, som havde været politiattache ved den tyske ambassade i Rumænien. Richter vidnede i Sverige i 1955 om, at Wallenberg blev forhørt i omkring halvanden time i begyndelsen af februar 1945. 1. marts 1945 blev Richter flyttet fra cellen og så aldrig Wallenberg igen.[35][36]

Den sovjetisk-kontrollerede ungarske radio meddelte den 8. marts 1945, at Wallenberg og hans chauffør var blevet dræbt på vej til Debrecen og antydede, at Pilekorspartiet eller Gestapo stod bag drabene. Sveriges udenrigsminister, Östen Undén, og den svenske ambassadør i Sovjetunionen, Staffan Söderblom, antog fejlagtigt, at de var døde.[15] I april 1945 tilbød William Averell Harriman fra det amerikanske udenrigsministerium at hjælpe den svenske regering med at klarlægge Wallenbergs skæbne, men tilbuddet blev afslået.[13] Söderblom mødtes med Molotov og Stalin i Moskva den 16. juni 1946, men Söderblom, som stadig havde den opfattelse, at Wallenberg var død, overhørte enhver tale om en udveksling med russiske afhoppere i Sverige.[37][38]

Død[redigér | redigér wikikode]

Sovjetunionen frigav den 6. februar 1957 et dokument, dateret 17. juli 1947, som indeholdt følgende: "jeg rapporterer, at fangen Wallenberg, som er velkendt for Dem, døde pludseligt i sin celle i nat, formentlig som følge af et hjerteanfald eller hjertesvigt. Ifølge de instrukser, jeg har fået fra Dem om, at jeg personligt har Wallenberg under mit opsyn, anmoder jeg om tilladelse til obduktion for at fastslå dødsårsagen... Jeg har personligt underrettet ministeren, og det er blevet beordret, at liget brændes uden obduktion."[39] Dokumentet var underskrevet af Smoltsov, den daværende chef for Lubjankas infirmeri, og adresseret til Viktor Semjonovitj Abakumov, den sovjetiske minister for statens sikkerhed.[2][35] I 1989 sendte Sovjet Wallenbergs personlige ejendele tilbage til hans familie, herunder hans pas og hans cigaretetui. Sovjetiske embedsmænd fortalte, at de fandt effekterne, da de var ved at udvide hyldeområdet i et depot.[40][41]

I 1991 gav den russiske regering Vyacheslav Nikonov til opgave at undersøge Wallenbergs skæbne. Han konkluderede, at Wallenberg virkelig døde i 1947, idet han blev henrettet ved skydning, mens han var fange i Lubjanka.[8]

Aleksander Nikolaevitj Jakovlev meddelte i 2000 i Moskva, at Wallenberg var blevet henrettet i 1947 i Lubjanka-fængslet. Han påstod, at Vladimir Krjuchkov, den tidligere chef for det sovjetiske hemmelige politi, fortalte ham om skydningen i en privat samtale. Erklæringen forklarede ikke, hvorfor Wallenberg blev henrettet og heller ikke, hvorfor regeringen havde løjet om det.[28][42] Pavel Sudoplatov hævdede, at Raoul Wallenberg var blevet forgiftet af Grigorij Mairanovskij.[43] I 2000 underskrev den russiske anklager Vladimir Ustinov en posthum kendelse, der rehabiliterede Wallenberg og hans chauffør, Langfelder, som "ofre for politisk undertrykkelse".[44] Et antal filer med tilknytning til Wallenberg blev overgivet til den øverste russiske rabbi af den russiske regering i september 2007.[45] De vil blive opbevaret i Moskva i Museet for tolerance,[45] som ventes åbnet i 2011.[46]

Raoul Wallenberg blev 72 år efter sin forsvinden officielt erklæret død af de svenske myndigheder i oktober, 2016, dødsdatoen er angivet som den 31. juli 1952 . Dødserklæringen blev udstedt på familiens anmodning.[47]

Afvigende opfattelser om hans død[redigér | redigér wikikode]

Adskillige tidligere fanger har påstået at have set Wallenberg senere end hans rapporterede død i 1947.[48] I februar 1949 afgav den tidligere tyske oberst, Theodor von Dufving, som var krigsfange, vidneforklaring om Wallenberg. Mens Dufving var i en gennemgangslejr i Kirov undervejs til Vorkuta, mødte han en fange med sin egen specielle vagt og klædt i civil. Fangen hævdede at være svensk diplomat, og at han var der "på grund af en stor fejl."[39]

Den kendte nazijæger Simon Wiesenthal søgte ligeledes efter Wallenberg og indsamlede adskillige vidneudsagn. For eksempel erklærede den britiske forretningsmand Greville Wynne, som sad fængslet i Lubjanka-fængslet i 1962 på grund af sin forbindelse med KGB-afhopperen Oleg Penkovskij, at han talte med – men ikke kunne se ansigtet af – en mand, som hævdede at være svensk diplomat.[49] Efim (eller Yefim) Moshinsky påstår at have set Wallenberg på Wrangeløen i 1962.[50][51] Et øjenvidne hævdede, at hun havde set Wallenberg i 1960'erne i et sovjetisk fængsel.[52]

Under en privat samtale om betingelserne for de indsatte i sovjetiske fængsler, som fandt sted ved et selskab i midten af 1970'erne, rapporteres en KGB-general at have sagt, at "betingelserne kan ikke være så slemme igen, når der i Lubjanka-fængslet er en udenlandsk fange, som nu har været der i næsten tre årtier".[49] De sidste rapporter om Wallenberg er fra to uafhængige vidner, som fortalte, at de havde bevis for, at han var i fængsel i november 1987.[53]

På initiativ af Raoul Wallenbergs halvbroder, professor Guy von Dardel,[12] der var en velkendt fysiker, som havde arbejdet ved CERN, blev der i 1991 dannet en svensk-russisk arbejdsgruppe[54] for at søge information om Wallenbergs skæbne i 11 forskellige militær- og regeringsarkiver fra det tidligere Sovjetunionen.[30][55][56]

Guy von Dardel gjorde i øvrigt en stor indsats for at klarlægge sin halvbroders skæbne.[57] Han rejste mere end halvtreds gange til Sovjetunionen for at deltage i samtaler og foretage undersøgelser, herunder af optegnelser fra Vladmir-fængslet.[58] I årenes løb samlede professor von Dardel et arkiv på 50.000 sider med interviews, avisartikler, breve og andre dokumenter, som havde relation til hans forsøg på at forstå, hvad der var sket med hans broder.[59] Mange, herunder professor von Dardel og hans døtre Louise og Marie, accepterer ikke de forskellige versioner om Wallenbergs død og kræver stadig, at arkiverne i Rusland, Sverige og Ungarn skal åbnes for uvildige forskere.[60] Wallenbergs niece, Louise von Dardel er familiens mest aktive og vier meget af sin tid til at tale om Wallenberg og udføre lobbyarbejde i forskellige lande for at prøve at afdække oplysninger om sin onkel.[60]

Skueproces i 1953[redigér | redigér wikikode]

I 1953 indledte den daværende ungarske statssikkerhedsmyndighed (Államvédelmi Hatóság eller ÁVH) en skueproces for at bevise, at Wallenberg ikke var blevet overført til Sovjetunionen i 1945, men var et offer for internationale zionister. Processen var en del af Stalins anti-zionistiske kampagne.

I april 1952 kidnappedes tre ledere af det jødiske samfund i Budapest, Miksa Domonkos, László Benedek og Lajos Stöckler, af ÁVH-embedsmænd for at fremtvinge tilståelser fra dem.[61] To påståede øjenvidner – Pál Szalai og Károly Szabó – blev ligeledes arresteret og afhørt under tortur.

Ideen om, at "Wallenbergs mordere" var ungarske zionister, blev støttet af den ungarske kommunistleder Ernő Gerő, hvilket fremgår af en note, han sendte til førstesekretær Mátyás Rákosi.[62] Skueprocessen skulle have været holdt i Moskva, men efter Stalins og Lavrentij Berijas død blev forberedelserne afbrudt, og fangerne løsladt. Miksa Domonkos tilbragte en uge på hospitalet og døde kort tid efter hjemme, hovedsagelig af følgerne efter den tortur, han havde været udsat for.[61][63]

Familien[redigér | redigér wikikode]

Raouls moder og stedfader begik med to dages mellemrum begge selvmord ved at tage en overdosis piller i 1979. Deres datter Nina Lagergren, Raouls halvsøster, tilskrev selvmordene deres fortvivlelse over aldrig at finde Raoul.[64]

Ninas datter, Nane Maria Lagergren, blev gift med Kofi Annan.[3][15]

Hædring[redigér | redigér wikikode]

Wallenberg er to gange blevet nomineret til Nobels fredspris i 1948 af mere end 80 kvalificerede indstillere[65] og igen i 1949 af en enkelt indstiller[65] (på dette tidspunkt kunne prisen teknisk set gives posthumt, men ideen om en sådan tildeling var kontroversiel).[66][67]

Australien[redigér | redigér wikikode]

In Melbourne findes der et lille mindesmærke til ære for Wallenberg ved "Jewish Museum Holocaust and Research Centre", et monument dedikeret til ham på hjørnet af Princess Street og High Street, Kew samt et træ og et mindesæde ved St Kilda Town Hall. Det australske "Centre for Clinical Neuropharmacology" i Melbourne antog navnet 'The Raoul Wallenberg Centre' i anledning af Raoul Wallenbergs 89-års fødselsdag. I Sydney er der en Raoul Wallenberg-have og -skulptur i Woollahra samt en statue indendørs i Jewish Museum of Australia. Mindetræer er blevet plantet foran forbundsparlamentet og mange andre steder.[68] Wallenberg blev i 1985 den første æresborger i Australien.

Canada[redigér | redigér wikikode]

Wallenberg blev i 1985 den første æresborger i Canada,[69] og 17. januar, som er den dag, han forsvandt, blev erklæret for Raoul Wallenberg-dag i Canada.[70]

Over hele Canada findes talrige mindesmærker, parker og monumenter, som hædrer Wallenberg. De indbefatter Raoul Wallenberg Corner i Calgary, Raoul Wallenberg Park i Saskatoon, Parc Raoul Wallenberg i Ottawa (Ontario) og et mindesmærke bag Christ Church Cathedral i Montreals centrum. Hovedindgangen til Earl Bales Park i Toronto har navnet Raoul Wallenberg Road.

Tyskland[redigér | redigér wikikode]

Både i Øst- og Vestberlin er gader opkaldt efter Wallenberg. En "Wallenberg-Straße" (navngivet i 1967) ligger i det vestlige distrikt af Wilmersdorf,[71] mens Raoul-Wallenberg-Straße med en station på S-Bahn (navngivet i 1992) ligger i det østlige distrikt af Marzahn.[72]

Ungarn[redigér | redigér wikikode]

I Budapest, hvor Wallenberg arbejdede, blev han udnævnt til æresborger i 2003. Han bliver mindet flere steder, herunder i Raoul Wallenberg Memorial Park, som hylder alle dem, der reddede mange af byens jøder fra deportation til udryddelseslejre, og ved den bygning, som husede den svenske ambassade i 1945.[73]

Israel[redigér | redigér wikikode]

Israel gav Wallenberg æresborgerskab i 1986, og han er hædret på Jad Vashem-mindesmærket som en af de "Retfærdige blandt nationerne", der er en betegnelse for ikke-jøder, som reddede jøder fra holocaust.[74] Der findes mange hyldester til Wallenberg i Israel, bl.a. mindst 5 gader med hans navn.[75] Langs en af disse gader i Tel Aviv har der fra 2002 stået en statue, som er mage til en i Budapest, skabt af billedhuggeren Imre Varga.[76]

Rusland[redigér | redigér wikikode]

Til hans ære er der et mindesmærke i atriumgården til det russiske Rudomino-bibliotek for fremmedsprog i Moskva, og en uddannelsesinstitution i Sankt Petersborg bærer hans navn.[77]

Sverige[redigér | redigér wikikode]

I 2001 indviedes et mindesmærke i Stockholm af kong Carl 16. Gustaf ved en ceremoni, hvor også daværende generalsekretær for FN og hans hustru Nane Maria Annan (Wallenbergs niece) var til stede. Det er et abstrakt værk, visende mennesker, der stiger op fra betonen sammen med en gengivelse i bronze af Wallenbergs underskrift.[78] Ved indvielsen udtalte kongen, at Wallenberg "er et lysende eksempel for alle, der ønsker at leve som medmennesker."[79] Kofi Annan priste ham som "en inspiration for os alle til at handle, når vi kan, og have modet til at hjælpe dem, der lider og har brug for hjælp."[80]

Ligeledes findes der et mindesmærke i Göteborg ved Hagakyrkan. Kofi Annan overværede også afsløringsceremonien her.

Storbritannien[redigér | redigér wikikode]

Der er et Raoul Wallenberg-mindesmærke på Great Cumberland Place i London uden for Western Marble Arch Synagogen, hvor dronning Elizabeth 2. og prins Charles ved to forskellige lejligheder hyldede Wallenberg.

USA[redigér | redigér wikikode]

Wallenberg blev æresborger i USA i 1981,[81] og var den anden person, der fik denne udmærkelse (efter Winston Churchill). I 1985 omdøbtes den del af 15th Street, sydvest, i Washington D.C., hvor United States Holocaust Memorial Museum ligger, til Raoul Wallenberg Place ved Kongresbeslutning (act of Congress).[82]

USA's postvæsen udgav et frimærke for at hædre ham i 1997. Medlem af Repræsentanternes Hus Tom Lantos, der var en af dem, som blev reddet af Wallenbergs handlinger, sagde: "Det er meget passende, at vi hædrer [ham] med et frimærke. I denne æra, som savner helte, er Wallenberg arketypen på en helt – en, som risikerede sit liv dag ud og dag ind for at redde livet for titusinder af mennesker, han ikke kendte og hvis religion, han ikke delte."[83]

Raoul Wallenberg-monumentet findes på Raoul Wallenberg Walk på Manhattan over for FN's hovedkvarter. Det blev bestilt af det svenske konsulat og formgivet af den svenske billedhugger Gustav Kraitz. Kraitzs værk, Hope, er en kopi af Wallenbergs mappe, en kugle, fem søjler af sort granit og brosten, som engang lå på gaderne i den jødiske ghetto i Budapest.[84] Et andet mindesmærke findes foran "Art and Architecture"-bygningen ved Michigan universitet, hvorfra han fik sin eksamen i arkitektur i 1935.[85]

Blandt andre steder opkaldt efter Wallenberg er Raoul Wallenberg Traditional High School i San Francisco og Raoul Wallenberg-skolen i Brooklyn, New York.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Udmærkelser i hans navn[redigér | redigér wikikode]

Raoul Wallenberg-komitteen i USA uddeler Raoul Wallenberg-medaljen til "enkeltpersoner, organisationer og samfund, som afspejler Raoul Wallenbergs humanitære indstilling, personlige mod og ikke-voldelige handlinger stillet over for store odds."[86]

Wallenberg-legatet ved Michigans universitet uddeler en Wallenberg-medalje og en gæsteforelæsning til fremtrædende humanitære personligheder. Universitetets Taubman College for arkitektur og byplanlægning uddeler desuden stipendier til dygtige studenter, og mange gives med det formål at gøre det muligt for disse at tage en del af deres studier i udlandet.[87]

Film[redigér | redigér wikikode]

Der er indspillet et antal film om Wallenbergs liv, bl.a. Tv-filmen Wallenberg: A Hero's Story fra 1985 med Richard Chamberlain i hovedrollen, den svenske produktion fra 1990 God afton, Herr Wallenberg med Stellan Skarsgård samt forskellige dokummtarfilm,[88] som f.eks. Raoul Wallenberg: Buried Alive (Raoul Wallenberg: Levende begravet) (1984) og Searching for Wallenberg (Eftersøgning af Wallenberg) (2003).

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Dødsdatoen baseres på et brev, overgivet til hans familie af de sovjettiske myndigheder i 1957. Den betvivles af nogle.
  2. ^ a b German's Death Listed; Soviet Notifies the Red Cross Diplomat Died in Prison. (dansk: Tyskers død listet Sovjet meddeler Røde Kors at diplomat døde i fængslet); New York Times; 15. februar 1957; besøgt 14. februar 2007
  3. ^ a b Raoul Wallenberg. Notable Names Database. Hentet 2007-02-12. 
  4. ^ "Archives Throw Doubt on Wallenberg Death Date (dansk: Arkiver giver tvivl om Wallenbergs dødsdato". The New York Times. 1. april 2010. Hentet 22. maj 2010. 
  5. ^ Yad Vashem database. Yad Vashem. Hentet 2007-02-12. "som reddede livet for titusinder af jøder i Budapest under 2. verdenskrig ... og husede omkring 15.000 jøder i 32 sikre huse." 
  6. ^ Arrestordre underskrevet af Bulganin
  7. ^ raoulwalleberg.eu
  8. ^ a b Jonathan Brent. Inside the Stalin Archives'. Atlas and Co, 2008
  9. ^ Brev til familien von Dardel
  10. ^ Arthur Max; Karl Ritter (2010-04-02). New evidence on WWII mystery of Raoul Wallenberg (dansk:Nye beviser i mysteriet Raoul Wallenberg i 2. verdenskrig). Associated Press. Arkiveret fra originalen 2010-04-03. 
  11. ^ Om dardel på internetside om Wallenberg
  12. ^ a b Indsats af Raoul Wallenbergs broder, Guy von Dardel
  13. ^ a b c d Schreiber, Penny. The Wallenberg Story (dansk:Wallenberg-historien). Hentet 2007-02-14. 
  14. ^ Om Wallenbergs universitetstid
  15. ^ a b c d e f g Raoul Wallenberg. Jewish Virtual Library. 2007. 
  16. ^ Selskabets navn anføres undertiden som "Mid-European Trading Company"
  17. ^ a b c Lester, Elenore and Werbell, Frederick E.; The Last Hero of Holocaust. The Search for Sweden's Raoul Wallenberg. (dansk: Den sidste helt fra holocaust. Eftersøgningen af Sveriges Raoul Wallenberg); New York Times Magazine; 30. marts 1980, søndag; Besøgt 14. februar 2007
  18. ^ The Holocaust Chronicle PROLOGUE: Roots of the Holocaust, page 526
  19. ^ Winston Churchill skrev i et brev til sin udenrigsminister den 11. juli 1944, at "Der er ingen tvivl om, at forfølgelsen af jøderne i Ungarn og deres uddrivelse fra fjendens territorium nok er den største og mest forfærdelige forbrydelse i hele verdenshistorien...." "Winston Churchill's The Second World War and the Holocaust's Uniqueness" (dansk: "Winston Churchills: Den anden verdenskrig og holocaust som enkeltstående tilfælde, Istvan Simon.
  20. ^ United States Holocaust Memorial Museum; Holocaust Encyclopedia (dansk:Holocaust-encyklopædien; Besøgt 27. january 2007
  21. ^ Garger, Ilya (2. september 2002). Milestones: Died. Per Anger. (Dansk: Milepæle: Død. Per Anger). Time Magazine. Hentet 2007-02-13. 
  22. ^ The Wallenberg Effect (dansk: Wallenberg-virkningen). The Journal of Leadership Studies. Hentet 2007-02-15. 
  23. ^ Wallenberg Legacy (dansk:Wallenberg-værket). Raoul Wallenberg International Movement for Humanity. Hentet 2007-02-14. 
  24. ^ Raoul Wallenberg and the rescue Mission "Budapest Jews“ 1944/45 (dansk: "Raoul Wallenberg og redningsmissionen "Budapest-jøderne" 1944/45") Light in the darkness, af Christoph Gann, besøgt 2008-09-19. Gann er udgiver af Raoul Wallenberg: So Viele Menschen Retten Wie Moglich (dansk: Raoul Wallenberg: Red så mange mennesker som muligt) (Tyskland, 2002). ISBN 3-423-30852-4
  25. ^ Clues surfacing in Wallenberg disappearance / WWII hero may have had ties to White House; other data to be released (dansk: Der dukker spor op om Wallenbergs forsvinden / Helt fra anden verdenskrig kan have forbindelse til Det hvide hus; andre oplysninger vil blive frigivet). Associated Press. 27. april 27 2008. Hentet 17. maj 2009. 
  26. ^ Final Report of the War Refugee Board from Sweden (dansk: Slutrapport fra Sveriges krigsflygtningeråd). Hentet 2007-02-14. 
  27. ^ Lantos's list (dansk: Lantos' liste). Jerusalem Post. Hentet 2007-02-15. "Han var født i Ungarn i 1928 af assimilerede jødiske forældre og undslap fra en tvangsarbejderbrigade, sluttede sig til modstandsbevægelsen og var senere, sammen med sin kommende hustru Annette, blandt de titusinder, som blev reddet af Raoul Wallenberg." 
  28. ^ a b LaFraniere, Sharon; Moscow Admits Wallenberg Died In Prison in 1947. (dansk: LaFranier, Sharon; Moskva indrømmer at Wallenberg døde i fængsel i 1947)Washington Post; 23. december 2000
  29. ^ "Jews in Hungary Helped by Swede". (dansk: Jøder i Ungarn hjulpet af svensker)The New York Times; 26. april 1945, Torsdag; besøgt 14. februar 2007.
  30. ^ a b c (PDF)Report of Swedish Russian Working Group (dansk: Rapport fra den svensk-russiske arbejdsgruppe). Hentet 2007-02-13. 
  31. ^ "Well Taken Care Of" (dansk: "Godt behandlet"). Time; 18. februar 1957; besøgt 14. februar 2007.
  32. ^ "Soviet double agent may have betrayed Wallenberg" (dansk: Sovjetisk dobbeltagent kan have forrådt Wallenberg"); Reuters; 12. maj 2003; besøgt 14. februar 2007.
  33. ^ See Braham, Randolph (2004): Rescue Operations in Hungary: Myths and Realities, (dansk: Redningsoperationer i Ungarn: Myter og realiteter), East European Quarterly 38(2): 173-203.
  34. ^ Wallenberg fate shrouded in mystery (dansk: Wallenbergs skæbne hyllet i mysterium); CNN; 12. januar 2001; besøgt 14. februar 2007
  35. ^ a b Rachel Oestreicher Bernheim (1981). A Hero for our Time (dansk: Helt i vor tid). Hentet 2007-02-12. 
  36. ^ Raoul Wallenberg, Life and Work (dansk: Raoul Wallenberg, liv og arbejde). New York Times. 6. september 1991. Hentet 2007-02-12. "The K.G.B. promised today that it would let agents break their vow of silence to help investigate the fate of Raoul Wallenberg, the Swedish diplomat who vanished after being arrested by the Soviets in 1945. (dansk: KGB lovede i dag at lade deres agenter bryde deres tavshedsløfte for at hjælpe med at klarlægge Raoul Wallenbergs skæbne, som forsvandt efter at være arresteret af de sovjetiske myndigheder i 1945)" 
  37. ^ The Last Word on Wallenberg? New Investigations, New Question (dansk: Det sidste ord om Wallenberg= Nye undersøgelser, nyt spørgsmål). Hentet 2007-02-12. 
  38. ^ (PDF)Stuck in Neutral: The Reasons behind Sweden's passivity in the Raoul Wallenberg case (dansk: Fanget i neutralitet: Grundene bag Sveriges passivitet i Raoul Wallenberg-sagen). Hentet 2007-02-12. 
  39. ^ a b Chronology – Who is Raoul Wallenberg? (dansk: Kronologi: Hvem er Raoul Wallenberg – Raoul Wallenberg-komiteen i USA. Besøgt 2008-09-19
  40. ^ Soviets Give Kin Wallenberg Papers. (dansk: Sovjet afleverer Wallenberg papirer til slægtning)New York Times; 17. oktober 1989; besøgt 14. februar 2007
  41. ^ Raoul Wallenberg, Life and Work (dansk: Raoul Wallenberg, liv og arbejde). Hentet 2007-02-12. 
  42. ^ Cause of Death Conceded. (dansk: Dødsårsag indrømmet) Time Magazine; mandag den 7. august 2000
  43. ^ Vadim J. Birstein. The Perversion Of Knowledge: The True Story of Soviet Science. (dansk: Pervertering af viden: Den sande historie om sovjetisk videnskab (p.138) Westview Press (2004) ISBN 0-8133-4280-5
  44. ^ Russia: Wallenberg wrongfully jailed (dansk: Rusland: Wallenberg fejlagtigt fængslet); CNN; 22. december 2000; besøgt 14. februar 2007
  45. ^ a b Moscow releases Wallenberg files (dansk: Moskva frigiver Wallenberg-filer). JTA. 2007. Hentet 2007-07-29. 
  46. ^ Moti Katz (10. september 2008). "World's largest Jewish museum to be built in Moscow (dansk: Verdens største jødiske museum vil blive bygget i Moskva)". Haaretz. 
  47. ^ Svenske Wallenberg erklæret død efter 72 år (DR-nyheder, 01-11-2016)
  48. ^ Search for Swedish Holocaust hero (dansk: Eftersøgning af svensk holocaust-helt; BBC; mandag den 17. january 2005
  49. ^ a b Alan Levy: Nazi Hunter: The Wiesenthal File. (dansk: Nazijæger: Wiesenthal-filen). London, Robinson, 2003.
  50. ^ Rosenfeld, Harvey (2005). Raoul Wallenberg: The Mystery Lives On (dansk: Raoul Wallenberg: Mysteriet lever videre). iUniverse. s. 164. ISBN 0595355447. 
  51. ^ Moshinsky, Efim (1987). Raoul Wallenberg Is Alive! The Amazing Autobiography of the KGB Officer Who Arrested Him In 1945 (dansk: Raoul Wallenberg er i live! Den forbløffende autobiografi af den KGB-officer, som arresterede ham i 1945). Jerusalem: Rescue Publishing. 
  52. ^ Interview fra december 1993 af efterforskeren Marvin Makinen fra Chicagos universitet. Makinen undersøgte fængselsoptegnelser og fandt yderligere beviser, som muligvis kunne understøtte dette. Scholars run down more clues to abiding Holocaust mystery (dansk: Videnskabsmænd finder flere spor i det vedblivende holocaustmysterium) af Arthur Max og Randy Herschaft, Associated Press, 28. april 2008.
  53. ^ Keller, Bill (28. august 1990). Soviets Open Prisons and Records to Inquiry on Wallenberg's Fate (dansk: Sovjet åbner fængsler og optegnelser for undersøgelse om Wallenbergs skæbne). New York Times. Hentet 2007-02-13. 
  54. ^ Report on the activities of the Russian-Swedish working group for determining the Fate of Raoul Wallenberg (1991-2000), p. 15
  55. ^ Missing in Action: Raoul Wallenberg (dansk: Savnet i kamp: Raoul Wallenber); Jerusalem Post
  56. ^ Uddrag fra et møde i arbejdsgruppen i 1993
  57. ^ of von Dardel's actions
  58. ^ mwm_adk_rpt.PDF
  59. ^ Prager, Joshua (2009-02-28). The Wallenberg Curse: The Search for the Missing Holocaust Hero Began in 1945. The Unending Quest Tore His Family Apart (dansk: Wallenberg-forbandelsen: Søgningen efter den savnede holocaust-helt begyndte i 1945. Den endeløse søgen rev hans familie fra hinanden). The Wall Street Journal. Hentet 2009-03-04. 
  60. ^ a b Louise von Dardels tale i Knesset og i Jerusalem Begin-center i februar 2005 og hendes daværende interviews i English news på israelsk Tv), Jerusalem Post, VESTY (russisk) og Makor Rishon (hebraisk). Desuden talrige samtaler med Louise von Dardel
  61. ^ a b Interview with István Domonkos (dansk: Interview med István Domonkos), søn af Miksa Domonkos, som døde efter skueprocessens forberedelse (Ungarsk)
  62. ^ Kenedi János: Egy kiállítás hiányzó képei (Ungarsk)
  63. ^ Hungarian Quarterly (Ungarsk)
  64. ^ Holocaust Hero's Parents Committed Suicide in Despair (dansk: Holocaust-helts forældre begik selvmord i fortvivlelse) Yahoo News, 2. marts 2009
  65. ^ a b Nominationsdatabasen for Nobels Fredspris, 1901-1956. nobelprize.org. Hentet 2008-10-10. 
  66. ^ Nomination Facts
  67. ^ Mahatma Gandhi, the Missing Laureate
  68. ^ raoulwallenberg net
  69. ^ Den canadiske regering hædrer den canadiske æresborger Raoul Wallenberg. Canada. 2007. 
  70. ^ En hyldest til Raoul Wallenberg. Hentet 2007-02-13. 
  71. ^ Korthenvisning
  72. ^ Korthenvisning
  73. ^ Mindesmærker i Ungarn. Hentet 2007-02-12. 
  74. ^ Besøg ved Yad Vashem: Raoul Wallenberg. Yad Vashem. 2004. 
  75. ^ Wallenberg Hyldest rund om i verden – Israel The International Raoul Wallenberg Foundation. Besøgt 2008-09-24
  76. ^ Monument viet til Raoul Wallenberg blev indviet i Tel Aviv – The International Raoul Wallenberg Foundation. Besøgt 2008-09-24.
  77. ^ Institut for Specialundervisning og Specialpsykologi i Sankt Petersborg. Hentet 2009-02-01. 
  78. ^ Hyldester i Sverige International Raoul Wallenberg Foundation. Besøgt 2008-09-19
  79. ^ Stockholmmonument for helt fra anden verdenskrig afsløret International Raoul Wallenberg Foundation. Besøgt 2008-09-19
  80. ^ Hyldester i Storbritannien. International Raoul Wallenberg Foundation. Hentet 2007-02-12. 
  81. ^ Æresborgere i USA. U.S. Senate official site. Hentet 1. august 2009. 
  82. ^ Raoul Wallenberg Place The Historical Marker Database. Besøgt 2008-09-19
  83. ^ Holocaust-helt på frimærke. United States Postal Service. 1996. 
  84. ^ Raoul Wallenberg Playground. New York Citys afdeling for parker og fritid. 
  85. ^ "Sculptor’s Campus Works Celebrate Humanitarian Ideals, Growth and Change" (dansk: "Billedhuggers værk på universitetsområdet hylder humanitære idealer, vækst og forandring")
  86. ^ The Raoul Wallenberg Committee of the United States. The Raoul Wallenberg Committee of the United States. 2007. 
  87. ^ Wallenberg Medal and Lecture. The Wallenberg Endowment. 2007. 
  88. ^ Raoul Wallenberg på film. Open Society Archives. Hentet 30. januar 2010. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: