1968 - Under katolske borgerretsforkæmperes demonstration i Londonderry i Nordirland mod diskriminationen af katolikker, kommer det til blodige gadekampe med protestanter. Dermed indledtes terroristgruppernes kamp om Nordirland.
1974 - Amerikaneren David Kunst afslutter den første bekræftede gåtur Jorden rundt. Han var startet 20. juni1970 og gik 23.250 km gennem fire kontinenter. Amerikaneren George Matthew Schilling hævdes at have gået Jorden rundt fra 1897 til 1904, men det har ikke kunnet bekræftes.
1977 - I Malmø taber det danske fodboldlandshold 1-0 til Sverige.
1982 - Der sættes hastighedsrekord på skinner, da en ubemandet, raketdrevet slæde når op på 9.851 km/t. Rekorden blev sat over en 15,2 km lang strækning på White Sands Missile Range i New Mexico, USA.
1988 - Ved en folkeafstemning i Chile siger 53,5 procent nej til at lade diktatoren, præsident Augusto Pinochet, fortsætte som præsident, da de stemmer på oppositionspartiet. Pinochet meddelte dog, at han agtede at sidde præsidentperioden ud til marts 1990.
1990 - Justitsminister Hans Engell (C) giver 6 hoteller tilladelse til at drive kasino fra den 1. januar1991. 41 havde søgt om tilladelse – men de resterende fik afslag.
1991 - Den første officielle version af Linux kernel, version 0.02, frigives.
1994 - I alt 48 mennesker findes døde - skudt, kvalt eller brændt - i to schweiziske landsbyer - Cheiry og Granges sur Salvan. De tilhørte alle den religiøse sekt “Soltemplets Orden” og formodedes at have begået kollektivt selvmord.
2000 - I Jugoslaviens hovedstad Beograd indtager demonstranter Parlamentet og afsætter ved et ublodigt kup diktatoren, præsident Slobodan Milosevic. Milosevic havde 24. september tabt præsidentvalget, men nægtede at anerkende sit nederlag og gjorde brug af omfattende svindel for at blive ved magten. Ny præsident bliver Vojislav Kostunica, der også havde vundet præsidentvalget.
2001 - I Florida, USA, dør en 63-årig mand efter at have indåndet miltbrandsporer. I den følgende tid kommer nye tilfælde af miltbrand frem dag for dag, og en verdensomspændende miltbrandpanik breder sig.
2004 - Elever og studerende demonstrerer imod nedskæringer under parolen STOP NU. Over 50.000 mennesker deltager på landsplan. Protesterne er indirekte årsag til at undervisningsministerUlla Tørnæs kort efter må forlade sin post.
2006 - Kontrolbesøg ved vandboring i Greve afslører at plomberingen er brudt op, samt at drikkevandsboringen er søgt forgiftet med rottegiften stryknin. Det viser sig senere at være ubetænksomme drengestreger!
2006 - Dansk soldat dræbes under ildkamp nær Basra i Irak. Det er det sjette danske offer under indsatsen i Irak.