Gærdekartebolle: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Jhertel flyttede siden Gærde-Kartebolle til Gærdekartebolle: Rettet fra Gærde-Kartebolle til gærdekartebolle, jf. dansk retskrivning af planter og dyr. Se diskussionssiden for kilder.
mNo edit summary
Linje 15: Linje 15:
| division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede planter]])
| division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede planter]])
}}
}}
'''Gærdekartebolle''' (''Dipsacus fullonum''), også kaldet '''almindelig kartebolle,''' er en [[blomsterplante]] i [[kartebollefamilien]]. Den er vildtvoksende i dele af [[Europa]], [[Asien]] og [[Afrika]] ([[Middelhavsområdet]]), men findes nu også i størstedelen af disse verdensdele, foruden i Nord- og Sydamerika, [[Australien]] og [[New Zealand]] som en indført art. Nogle steder betragtes den som [[landskabsukrudt]], det gælder i USA<ref name=invasiv_us/><ref name=invasiv/> og Australien<ref name=weeds_au/><ref name=invasiv/>. Gærdekartebolle har en meget karakteristisk [[blomsterstand]] i form af et ægformet eller cylindrisk [[hoved (blomsterstand)|hoved]] med lilla blomster i ringe. Under hovedet findes kraftige udstående [[svøbblad]]e, som bliver tilbage efter afblomstring. Blomsterne har udragende støtteblade, der er stive og stikkende. Gærdekartebolle er den vilde form af den tidligere dyrkede [[Ægte Kartebolle|ægte kartebolle]].
'''Gærdekartebolle''' (''Dipsacus fullonum''), også kaldet '''almindelig kartebolle,''' er en [[blomsterplante]] i [[kartebollefamilien]]. Den er vildtvoksende i dele af [[Europa]], [[Asien]] og [[Afrika]] ([[Middelhavsområdet]]) men findes nu også i størstedelen af disse verdensdele, foruden i Nord- og Sydamerika, [[Australien]] og [[New Zealand]] som en indført art. Nogle steder betragtes den som [[landskabsukrudt]], det gælder i USA<ref name=invasiv_us/><ref name=invasiv/> og Australien<ref name=weeds_au/><ref name=invasiv/>. Gærdekartebolle har en meget karakteristisk [[blomsterstand]] i form af et ægformet eller cylindrisk [[hoved (blomsterstand)|hoved]] med lilla blomster i ringe. Under hovedet findes kraftige udstående [[svøbblad]]e, som bliver tilbage efter afblomstring. Blomsterne har udragende støtteblade, der er stive og stikkende. Gærdekartebolle er den vilde form af den tidligere dyrkede [[Ægte Kartebolle|ægte kartebolle]].


== Beskrivelse ==
== Beskrivelse ==


[[Fil:Dipsacus-fullonum-water-storage.jpg|left|thumb|Opsamlet vand ved basis af to sammenvoksede, modsatte blade]]
[[Fil:Dipsacus-fullonum-water-storage.jpg|left|thumb|Opsamlet vand ved basis af to sammenvoksede, modsatte blade]]
Gærdekartebolle er toårige kraftige tidselagtige, stikkende urter, typisk 1 - 1,5 m høje. Der er [[Bladstilling|modsatstillede]], siddende lancetformede blade som ved grunden er sammenvoksede og kan opsamle regnvand. Det latinske slægtsnavn, ''Dipsacus'', som er afledt af et græsk ord for tørst, er en hentydning til dette. En undersøgelse fra 2011 viser en øget frøsætning hvis man anbringer døde insekter i det opsamlede vand. Det antyder at planten måske er [[Kødædende plante|kødædende]], men der behøves nærmere studier for at fastslå det med sikkerhed<ref name=carn/>.
Gærdekartebolle er toårige kraftige tidselagtige, stikkende urter, typisk 1 - 1,5 m høje. Der er [[Bladstilling|modsatstillede]], siddende lancetformede blade, som ved grunden er sammenvoksede og kan opsamle regnvand. Det latinske slægtsnavn, ''Dipsacus'', som er afledt af et græsk ord for tørst, er en hentydning til dette. En undersøgelse fra 2011 viser en øget frøsætning, hvis man anbringer døde insekter i det opsamlede vand. Det antyder, at planten måske er [[Kødædende plante|kødædende]], men der er behov for nærmere studier for at fastslå det med sikkerhed<ref name=carn/>.


[[Fil:Dipsacus fullonum by Danny S. - 011.jpg|left|thumb|Blomsterne]]
[[Fil:Dipsacus fullonum by Danny S. - 011.jpg|left|thumb|Blomsterne]]
Linje 28: Linje 28:


[[Fil:Dipsacus fullonum 1.jpg|left|thumb|Et kartebolle-hoved, klar til kartning eller som pynt]]
[[Fil:Dipsacus fullonum 1.jpg|left|thumb|Et kartebolle-hoved, klar til kartning eller som pynt]]
Gærdekartebolle, og især også den forædlede form [[Ægte Kartebolle|ægte kartebolle]], var tidligere dyrket for at bruge de tørrede blomsterstande til [[kartning]] af [[uld]]<ref name=dr/>, men bruges ikke længere til kommerciel kartning. Den brugtes desuden til at opkradse uldent klæde, således at luven rejste sig.<ref>M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: ''Danmarks Vilde Planter'', side 617. Branner og Korchs Forlag 1958.</ref> Kartebolle dyrkes også af og til som prydplante, og de tørrede hoveder bruges i blomsterdekorationer.
Gærdekartebolle, og især også den forædlede form [[Ægte Kartebolle|ægte kartebolle]], var tidligere dyrket for at bruge de tørrede blomsterstande til [[kartning]] af [[uld]]<ref name=dr/> men bruges ikke længere til kommerciel kartning. Den brugtes desuden til at opkradse uldent klæde, således at luven rejste sig.<ref>M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: ''Danmarks Vilde Planter'', side 617. Branner og Korchs Forlag 1958.</ref> Kartebolle dyrkes også af og til som prydplante, og de tørrede hoveder bruges i blomsterdekorationer.


Gærdekartebolle har også i folkemedicinen været anvendt som [[lægeplante]]. Roden er bl.a. blevet brugt som et vanddrivende middel og mod lever- og mavelidelser.<ref name=dkflora/><ref name=dkplanter/>
Gærdekartebolle har også i folkemedicinen været anvendt som [[lægeplante]]. Roden er bl.a. blevet brugt som et vanddrivende middel og mod lever- og mavelidelser.<ref name=dkflora/><ref name=dkplanter/>

Versionen fra 18. okt. 2016, 23:12

Gærdekartebolle
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Dipsacales (Kartebolle-ordenen)
Familie Dipsacaceae (Kartebolle-familien)
Slægt Dipsacus (Kartebolle)
Art D. fullónum
Videnskabeligt artsnavn
Dipsacus fullonum
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Gærdekartebolle (Dipsacus fullonum), også kaldet almindelig kartebolle, er en blomsterplante i kartebollefamilien. Den er vildtvoksende i dele af Europa, Asien og Afrika (Middelhavsområdet) men findes nu også i størstedelen af disse verdensdele, foruden i Nord- og Sydamerika, Australien og New Zealand som en indført art. Nogle steder betragtes den som landskabsukrudt, det gælder i USA[1][2] og Australien[3][2]. Gærdekartebolle har en meget karakteristisk blomsterstand i form af et ægformet eller cylindrisk hoved med lilla blomster i ringe. Under hovedet findes kraftige udstående svøbblade, som bliver tilbage efter afblomstring. Blomsterne har udragende støtteblade, der er stive og stikkende. Gærdekartebolle er den vilde form af den tidligere dyrkede ægte kartebolle.

Beskrivelse

Opsamlet vand ved basis af to sammenvoksede, modsatte blade

Gærdekartebolle er toårige kraftige tidselagtige, stikkende urter, typisk 1 - 1,5 m høje. Der er modsatstillede, siddende lancetformede blade, som ved grunden er sammenvoksede og kan opsamle regnvand. Det latinske slægtsnavn, Dipsacus, som er afledt af et græsk ord for tørst, er en hentydning til dette. En undersøgelse fra 2011 viser en øget frøsætning, hvis man anbringer døde insekter i det opsamlede vand. Det antyder, at planten måske er kødædende, men der er behov for nærmere studier for at fastslå det med sikkerhed[4].

Blomsterne

Blomsterne er oversædige. Kronen er let uregelmæssig med et langt rør og 4 flige. Der er 4 frie støvdragere og 1 frugtanlæg med 1 griffel. Blomstringen begynder i et bælte omkring midten af blomsterhovedet, og flytter sig så i 2 ringe gradvist mod top og bund. Frugten er en nød.

Dyrkning og brug

Et kartebolle-hoved, klar til kartning eller som pynt

Gærdekartebolle, og især også den forædlede form ægte kartebolle, var tidligere dyrket for at bruge de tørrede blomsterstande til kartning af uld[5] men bruges ikke længere til kommerciel kartning. Den brugtes desuden til at opkradse uldent klæde, således at luven rejste sig.[6] Kartebolle dyrkes også af og til som prydplante, og de tørrede hoveder bruges i blomsterdekorationer.

Gærdekartebolle har også i folkemedicinen været anvendt som lægeplante. Roden er bl.a. blevet brugt som et vanddrivende middel og mod lever- og mavelidelser.[7][8]

Udbredelse i Danmark

I Danmark er gærdekartebolle indført og forvildet fra tidligere dyrkning. Den findes hist og her på de danske øer, og sjældnere i Jylland, i haver, vejkanter og ruderater.[9]

Referencer

  1. ^ "Invasive Species". National Invasive Species Information Center, United States Department of Agriculture, USA. s. Common Teasel (Dipsacus fullonum). Hentet 21/7-2014. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp) (engelsk)
  2. ^ a b "Invasive Species Compendium". CABI. 02 July 2014. s. Dipsaus fullonum. Hentet 21/7-2014. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= og |date= (hjælp) (engelsk)
  3. ^ "Weeds of Australia". Department of Employment, Economic Development and Innovation. Queensland Government. s. Wild teasel Dipsacus fullonum subsp. fullonum. Hentet 21/7-2014. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp) (engelsk)
  4. ^ Shaw, P. J. A.; Shackleton, K. (2011). Joly, Simon (red.). "Carnivory in the teasel Dipsacus fullonum — the effect of experimental feeding on growth and seed set". PLoS ONE. 6 (3): e17935. doi:10.1371/journal.pone.0017935. PMC 3060873. PMID 21445274.
  5. ^ "Fakta om Kartebolle". DR. Hentet 10/7-2014. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  6. ^ M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, side 617. Branner og Korchs Forlag 1958.
  7. ^ "Gærdekartebolle". danmarksflora.dk. {{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  8. ^ Andersen, Mogens (2009). Danmarks planter og dyr. Gyldendal. s. 248. ISBN 8702079518.
  9. ^ Hansen, Kjeld, red. (1981). Dansk feltflora. Gyldendal.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Gærdekartebolle&oldid=8742413"