Vendeltiden: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
sprogret
m vendeltidens
Linje 7: Linje 7:
I [[1881]] fandt man bådgrave i Vendel i forbindelse med en udvidelse af kirkegården. Flere bådgrave var plyndret. De 11 blev udgravet af [[Hjalmar Stolpe]]. I [[1893]] udgravedes yderligere tre grave. Gravene var de rigeste, som var fundet i Sverige. I Bådgrav XII havde den døde gravgaver: to tveæggede og et enægget sværd, to skjolde, en hjelm, et spyd samt pile til en bue, derudover glasbægre, spillebrikker, et [[hestebid]] og redskaber samt uden for båden ofrede heste og hunde.<ref>''Nationalencyklopedin'' multimedia plus, 2000.</ref>
I [[1881]] fandt man bådgrave i Vendel i forbindelse med en udvidelse af kirkegården. Flere bådgrave var plyndret. De 11 blev udgravet af [[Hjalmar Stolpe]]. I [[1893]] udgravedes yderligere tre grave. Gravene var de rigeste, som var fundet i Sverige. I Bådgrav XII havde den døde gravgaver: to tveæggede og et enægget sværd, to skjolde, en hjelm, et spyd samt pile til en bue, derudover glasbægre, spillebrikker, et [[hestebid]] og redskaber samt uden for båden ofrede heste og hunde.<ref>''Nationalencyklopedin'' multimedia plus, 2000.</ref>


Gravfundene afspejler, at der opbyggedes anseelige rigdomme i området omkring [[Gamla Uppsala]] formodentlig fra bjergværksvirksomhed og handel. [[Skib]]ene blev stadig vigtigere, og [[hest]]ene fra Vendeltidens [[Sverige]] er omtalte som særligt gode. 16-tegns[[runer|futharken]], som de fleste [[runesten]] er skrevne med, erstatter den tidligere 24-tegns futhark i hele [[Skandinavien]]. Det antyder, at stærke herskere med nære indbyrdes kontakter regerede.
Gravfundene afspejler, at der opbyggedes anseelige rigdomme i området omkring [[Gamla Uppsala]] formodentlig fra bjergværksvirksomhed og handel. [[Skib]]ene blev stadig vigtigere, og [[hest]]ene fra vendeltidens [[Sverige]] er omtalte som særligt gode. 16-tegns[[runer|futharken]], som de fleste [[runesten]] er skrevne med, erstatter den tidligere 24-tegns futhark i hele [[Skandinavien]]. Det antyder, at stærke herskere med nære indbyrdes kontakter regerede.


Under den tidlige vendeltid regerede, ifølge sagaerne, de sidste konger af den gamle [[Ynglingeætten|Ynglingeæt]]. En magtkoncentration kan formodes at afspejle sig i de store [[Gravhøj|kongehøj]]e og de senere talrige [[bådgrav]]e i [[Svealand]]. Vedrørende Ynglingeættens to sidste konger, [[Bröt-Anund]] og [[Ingjald Illråde]]s, formodede gravhøje, [[Anundshøjen]] i [[Västmanland]]s og tillige [[Sverige]]s største [[Gravhøj|"''kungshög''"]]<!-- Svenska: Kungshög kallas ibland lite oegentligt de större gravhögar som tros innehålla begravda kungar eller stormän. Dansk: Kongehøj http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=kongeh%C3%B8j (især hist.) høj, hvor en oldtidskonge er (ell. menes at være) begravet. --> og [[Uppsa kulle]], [[Södermanland]]s største kongehøj er dog ingen nærmere arkæologiske undersøgelser eller dateringer blevet foretaget.
Under den tidlige vendeltid regerede, ifølge sagaerne, de sidste konger af den gamle [[Ynglingeætten|Ynglingeæt]]. En magtkoncentration kan formodes at afspejle sig i de store [[Gravhøj|kongehøj]]e og de senere talrige [[bådgrav]]e i [[Svealand]]. Vedrørende Ynglingeættens to sidste konger, [[Bröt-Anund]] og [[Ingjald Illråde]]s, formodede gravhøje, [[Anundshøjen]] i [[Västmanland]]s og tillige [[Sverige]]s største [[Gravhøj|"''kungshög''"]]<!-- Svenska: Kungshög kallas ibland lite oegentligt de större gravhögar som tros innehålla begravda kungar eller stormän. Dansk: Kongehøj http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=kongeh%C3%B8j (især hist.) høj, hvor en oldtidskonge er (ell. menes at være) begravet. --> og [[Uppsa kulle]], [[Södermanland]]s største kongehøj er dog ingen nærmere arkæologiske undersøgelser eller dateringer blevet foretaget.

Versionen fra 10. sep. 2019, 12:18

Pragthjelm i jern med bronzebeslag, som blev fundet i en bådgrav ved Vendels kyrka.

Vendeltiden er den mellemste periode i yngre jernalder i Sveriges forhistorie, navngivet efter de rige arkæologiske bådgravsfund nær Vendels kyrka nord for Uppsala.

Den er mellem folkevandringstiden og vikingetiden fra ca. 550 til 800 e.Kr. og har gravfelter og bådgrave fra Vendel og Valsgärde nord for Gamla Uppsala og gravfeltet ved Ultuna ved Fyrisåen 5 km syd for Uppsala.

I 1881 fandt man bådgrave i Vendel i forbindelse med en udvidelse af kirkegården. Flere bådgrave var plyndret. De 11 blev udgravet af Hjalmar Stolpe. I 1893 udgravedes yderligere tre grave. Gravene var de rigeste, som var fundet i Sverige. I Bådgrav XII havde den døde gravgaver: to tveæggede og et enægget sværd, to skjolde, en hjelm, et spyd samt pile til en bue, derudover glasbægre, spillebrikker, et hestebid og redskaber samt uden for båden ofrede heste og hunde.[1]

Gravfundene afspejler, at der opbyggedes anseelige rigdomme i området omkring Gamla Uppsala formodentlig fra bjergværksvirksomhed og handel. Skibene blev stadig vigtigere, og hestene fra vendeltidens Sverige er omtalte som særligt gode. 16-tegnsfutharken, som de fleste runesten er skrevne med, erstatter den tidligere 24-tegns futhark i hele Skandinavien. Det antyder, at stærke herskere med nære indbyrdes kontakter regerede.

Under den tidlige vendeltid regerede, ifølge sagaerne, de sidste konger af den gamle Ynglingeæt. En magtkoncentration kan formodes at afspejle sig i de store kongehøje og de senere talrige bådgrave i Svealand. Vedrørende Ynglingeættens to sidste konger, Bröt-Anund og Ingjald Illrådes, formodede gravhøje, Anundshøjen i Västmanlands og tillige Sveriges største "kungshög" og Uppsa kulle, Södermanlands største kongehøj er dog ingen nærmere arkæologiske undersøgelser eller dateringer blevet foretaget.

Efterhånden blev højene betydeligt mindre, og i vikingetiden er de blot nogle få meter i diameter gerne i nærheden af de gamle høje i Gamla Uppsala. En anden gravskik, som kom frem under vendeltiden, var bådgravene. Disse findes flere steder i Svealand, men de mest kendte er formentlig dem i Valsgärde nogle kilometer nord for Gamla Uppsala og dem i Vendel, som har givet epoken navn. Bådgravene viser lige som bronzealderens skibssætninger, at søvejene var vigtige. Bådgravene fra vendeltiden er rige på gravfund, og at kontakterne med udlandet var vigtige viser sig blandt andet ved, at man i bådgraven i Sutton Hoo i England har gjort fund, som udviser et nært slægtskab med fx dem, man har gjort i Valsgärde.

Sagaerne, som dog formodes at være prægede af digtning, beretter tillige om, hvorledes Ivar Vidfamne som den første konge efter Ynglingeætten skaber et rige eller en union, som skulle have bestået af dele af England, Skandinavien og provinser på den anden side af Østersøen. Dette rige skulle være opløst som følge af det i flere kilder omtalte Bråvallaslag mellem Harald Hildetand og Sigurd Ring.

I 700-tallet, ikke mindst efter at Birka var blevet anlagt som erstatning for Helgö, intensiveredes handelen successivt især mod øst. Det er derfor ikke muligt at angive noget nøjagtigt år for, hvornår Sverige gik ind i vikingetiden på samme måde som for de vestlige vikingefærd.

Galleri med arkæologiske fund fra vendeltiden

Noter

  1. ^ Nationalencyklopedin multimedia plus, 2000.

Eksterne henvisninger