Forskel mellem versioner af "Heraklios den yngre (østromersk kejser)"

Spring til navigation Spring til søgning
sprogret
m (→‎Eksterne kilder/ henvisninger: {{Romerske kejsere}})
(sprogret)
 
|børn = 2 børn af 1. ægteskab, 10 børn af 2. ægteskab.
}}
[[Fil:Heraclius_mule_612173.jpg|thumb|En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1,. og hans søn (den senere Konstantin III)]]
 
'''Heraklios''' (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderensfaderen (Heraklios den ældre)ældres medregent i [[Kartago]]. Sønnen blev sendt til [[Konstantinopel]] for at fordrive tronraneren[[tronraner]]en [[Fokas]] (547-610), da faderen følte sig for gammel til at sætte sig i spidsen for en revolte. Familien Heraklios var sandsynligvis af [[Armenien|armensk]] afstamning fra [[Kappadokien]] i det centrale [[Lilleasien]]. På grund af Fokas' tyranniske styre lykkedes detforholdsvis Heraklioslet forholdsvist letHeraklios at indtage Konstantinopel og lade sig krone i 610 som kejser.
 
Nomadefolket [[Avarerneavarerne]] havde invaderet [[Balkanhalvøen|Balkan]], og truede Konstantinopel fra nord og vest. Hertil kom Heraklios største udfordring: [[persien|Perserriget]] under kong [[Khosrau 2.|Khosrau II]].
Perserne bredte sig støt ind i det østromerske rige, og ved [[Antiokia]] led byzantinerne et nederlag til den persiske general [[Shahrbaraz]]. I 614 [[Jerusalems fald 614 e.Kr.|faldt Jerusalem]], og perserne overlod byen til jødiske styrker, som hærgede byens kirker og dræbte en stor del af den kristne befolkning. Relikvier og værdigenstande blev bragt til Iran. Psykologisk var tabet i 614 af det [[sande kors i 614]] værst. Omkring 618-619 overvejede Heraklios at flytte sin hovedstad til Khartago, men blev beroliget af [[patriarken af Konstantinopel|patriarken]] Sergius og sine høje mure i Konstantinopel. En fred blev sluttet, men der skulle svares [[tribut]] til Avarerneavarerne.
 
I 622 havde øst-romerne oprustet bl.a. viaved store subsidier fra kirken, og var klar til at flytte kampen til perserne. Heraklios brød en næsten 200-årig tradition for [[byzantinske]] [[kejser]]e, da han selv påtog sig feltherrerollen. Han erklærede hellig krig mod perserne, og lovede, at faldne ville bliveblev optaget i himlen som martyrer[[martyr]]er. I de næste otte år førtes krig mod perserne, og han kom meget tæt på deres hovedstad [[Ktesifon]].
 
Kejseren måtte dog i al hast tage til Konstantinopel i 626, da Avarerne igenavarerne truede igen. Med logistisk snilde og sømandsmæssigt geni lykkedes det Heraklios at tilføje en enorm Avariskavarisk hær (80.000 mand) og Shahrbaraz’s styrker, et stort nederlag ved Konstantinopel.
 
Heraklios vandt slagene i [[Sassaniderne|Sassanideriget]] bl.a. på grund af en ny alliance med de [[kaukasus|kaukasiske]] [[tyrkiet|tyrkere]]. Kejseren fik også Shahrbaraz, persernes dygtigste general, til at forholde sig neutral, da romersk falsk propaganda viste, at den persiske kong Khosrau II ville henrette denneham. Sent i 627 lancerede Heraklios en vinteroffensiv indi [[Mesopotamien]], hvor han, trods desertering af hans tyrkiske allieredeallieredes desertering, besejrede perserne under Rhahzadh i [[slaget ved Nineve]][33] fortsatte mod syd langs [[Tigris]] og erobrede KhosrauKhosraus store palads i [[Dastagird]] og kun blev forhindret i at angribe Ktesifon på grund af ødelæggelse af broerne over Nahrawan-kanalen. Miskrediteret af dennealle serie afde katastrofer, blev Khosrau væltet og dræbt i et kup ledet af hans søn [[Kavadh 2.|Kavadh II]], der umiddelbart efter anmodede om fred og indvilgede i at trække sig tilbage fra alle besatte områder. I 629 vendte Heraklius tilbage til [[Jerusalem]] med [[Det sande kors]] i en majestætisk ceremoni.
 
Blandt den arvdet, som tilskrives Heraklios, er er overgangovergangen fra [[latin]] til [[græsk]] som officielt sprog i det østromerske kejserdømme i 620. Han forsøgte samtidigt at modvirke splittelsen i den kristne kirke blandt [[monofysitisme|monofysitisterne]] ved at fremme en kompromis doktrinkompromisdoktrin kaldet [[monoteletisme]].
 
Følgen af krigene mellem romerne og perserne var imidlertid en udmarvning af begge riger, som arabiske styrker benyttede sig af. I [[slaget ved Yarmuk]] i 636 i det nuværende [[Syrien]], nærved grænsen til [[Jordan]] blev en stor østromersk hær slået af [[Rashidun-kalifatet]]s styrker, og året efter i 637 blev Sasaniderne slået i slaget ved Qadisiyha. Efterfølgende indtog kalitatet [[Egypten]], [[Levanten]] og Mesopotamien (det nuværende Irak).
 
Heraklios står som en af de store romerske kejsere, og en stor hærfører. [[Thema|Theme-ordningen]], som er et militærdistrikt med indfødte tropper styret af en [[strategi|strateg]], har længe været tilskrevet Heraklios. Nyere forskning peger dog på, at ordningen først blev inførtindført i 660’erne660'erne af [[Konstans II]]. I den vesteuropæiske middelalder ses Heraklios som den første korstogsfarer.{{kilde mangler|dato=Uge 43, 2010}}
 
== Se også ==
* ca. 618 Perserne står ved Konstantinopels mure. Fred sluttes.
* ca. 620 Græsk overtager fra latin.
* 622 Heraklios 1. i felten i Anatolien/Persien.
* 626 Avarer (og persere) belejrer Konstantinopel igen.
* 629 Persere totalt besejret, Persernes Kavadh-Shiroe II lydkonge for Heraklios 1.
* 630 Det sande kors retur til Jerusalem i sejrs processionsejrsprocession.
* 631 Monothelismen søges forgæves indført, jfr. synoden i Chalcedon.
* 634 Arabiske hære angriber levanten.
Anonym bruger

Navigationsmenu