Arianisme: Forskelle mellem versioner
Zelrin (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 188.179.123.130, fjerner ændringer fra 152.115.78.2 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[File:Publicación de la teoría de Arriano, donde sutentaba que Jesús no era divino, sino creado de la nada por el Poder de Dios- 2014-05-10 13-41.jpeg|thumb|Publikation om arianismens lære]] |
[[File:Publicación de la teoría de Arriano, donde sutentaba que Jesús no era divino, sino creado de la nada por el Poder de Dios- 2014-05-10 13-41.jpeg|thumb|Publikation om arianismens lære]] |
||
'''Arianismen''' er opkaldt efter præsten [[Arius]] ([[256]] i [[Alexandria]] i [[Egypten]], død [[336]]). Hans tilhængere kaldtes arianere. Arianerne hævdede at Sønnen var ''skabt'' af Faderen og derfor hverken lige med Ham, evig eller guddommelig af væsen. Arianismen blev fordømt af det [[Første koncil i Nikæa|økumeniske koncil]] i [[Nikæa]] ([[325]]), men det varede længe før den forsvandt. En central modspiller i kampen mod arianismen var den alexandrinske biskop [[Athanasius af Alexandria|Athanasius]], der fastholdt, at Sønnen, Kristus, var en del af Guds væsen og dermed ikke skabt. |
'''Arianismen''' er opkaldt efter præsten [[Arius]] ([[256]] i [[Alexandria]] i [[Egypten]], død [[336]]). Hans tilhængere kaldtes arianere. Arianerne hævdede, at Sønnen var ''skabt'' af Faderen og derfor hverken lige med Ham, evig eller guddommelig af væsen. Arianismen blev fordømt af det [[Første koncil i Nikæa|økumeniske koncil]] i [[Nikæa]] ([[325]]), men det varede længe før den forsvandt. En central modspiller i kampen mod arianismen var den alexandrinske biskop [[Athanasius af Alexandria|Athanasius]], der fastholdt, at Sønnen, Kristus, var en del af Guds væsen og dermed ikke skabt. |
||
Den [[27. november]] [[326]] blev Arius indkaldt til [[Konstantinopel]], hvorfra lejesoldater spredte arianismen ud i [[Europa]] til den [[katolske kirke]]s vrede, fordi det var [[kætteri]] at benægte Jesu Kristi guddom. Blandt mange af de germanske folkeslag som [[goter]]ne i [[Spanien]] og [[vandaler]]ne i Nordafrika og [[longobarder]]ne i [[Italien]] levede arianismen videre i adskillige århundreder. Også af magtpolitiske årsager. |
Den [[27. november]] [[326]] blev Arius indkaldt til [[Konstantinopel]], hvorfra lejesoldater spredte arianismen ud i [[Europa]] til den [[katolske kirke]]s vrede, fordi det var [[kætteri]] at benægte Jesu Kristi guddom. Blandt mange af de germanske folkeslag som [[goter]]ne i [[Spanien]] og [[vandaler]]ne i Nordafrika og [[longobarder]]ne i [[Italien]] levede arianismen videre i adskillige århundreder. Også af magtpolitiske årsager. |
||
Versionen fra 27. aug. 2020, 21:32
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336). Hans tilhængere kaldtes arianere. Arianerne hævdede, at Sønnen var skabt af Faderen og derfor hverken lige med Ham, evig eller guddommelig af væsen. Arianismen blev fordømt af det økumeniske koncil i Nikæa (325), men det varede længe før den forsvandt. En central modspiller i kampen mod arianismen var den alexandrinske biskop Athanasius, der fastholdt, at Sønnen, Kristus, var en del af Guds væsen og dermed ikke skabt.
Den 27. november 326 blev Arius indkaldt til Konstantinopel, hvorfra lejesoldater spredte arianismen ud i Europa til den katolske kirkes vrede, fordi det var kætteri at benægte Jesu Kristi guddom. Blandt mange af de germanske folkeslag som goterne i Spanien og vandalerne i Nordafrika og longobarderne i Italien levede arianismen videre i adskillige århundreder. Også af magtpolitiske årsager.
Se også
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |