Uncial: Forskelle mellem versioner
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
omskrivning, jeg laver en illustration en af dagene Tag: Flertydige links |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{harflertydig4|Denne artikel omhandler uncialer i typografi. Betegnelsen bruges også om en gruppe af skrifter, se [[Uncial (skrift)]]}} |
|||
{{eftersyn|<br />'''Se diskussionssiden''' : [[Diskussion:Uncial]]|dato=maj 2013}} |
|||
Et '''uncial''' er inden for [[typografi]]en et [[bogstav]], der indleder et kapitel, et større afsnit eller en artikel, og som er større end den, der er brugt til [[brødtekst]]en. Normalt går initialet ned i to-fire linjers sats, der så forskydes mod højre. Sjældnere ses uncialer, der kun går op over 1. tekstlinje. Uncialet er af samme [[skriftsnit]] som brødteksten eller i hvert fald i samme stilart. Uncialer kan let fremstilles med [[tekstbehandling]]sprogrammer og [[DTP]]-programmer, selv om de finere detaljer (tilpasning af rummet omkring uncialet) kan mangle. |
|||
{{Wikificering|dato=maj 2018}} |
|||
{{Henvisninger|dato=2018}} |
|||
En '''uncial''' er et eller flere bogstaver, der i størrelse løber over to eller flere tekstlinjer. Anvendes ofte i forbindelse med et nyt kapitel i en bog, eller som artikelstart i et magasin. Programmer som [[Adobe InDesign]] og [[Microsoft Word]] kan anvende uncialer, og mange trykte medier anvender i dag uncialer. Alligevel er det de færreste der ved, at uncialerne er fra det [[4. århundrede]]. |
|||
Et uncial bør holde linje med afsnittets første linje. Dets venstre side skal flugte med spaltens venstre kant. Eller mere præcist skal ''synes at flugte'', idet der skal tages hensyn til bogstavets form. Det kan betyde, at dele af bogstavet rager lidt ud forbi spaltens venstrekant. |
|||
De første uncialer var store farvestrålende begyndelsesbogstaver i de [[latin]]ske håndskrifter, oprindeligt i en tolvtedel af sidens størrelse. Uncial betyder nemlig tolvtedel (fra latin ''uncia'' = ‘en tolvtedel’), og det forklarer, hvorfor en uncial ikke hedder unicial. Mange forveksler uncial med initial og hermed opstår den – ukorrekte, men ofte anvendte variant – unicial. |
|||
[[Fil:Uncial2.gif|thumb|Fonten 'Uncial']]Uncial er tillige en [[font]]. |
|||
Hvis det første tegn i et afsnit, der skal udstyres med et uncial, er et anførselstegn, udelades dette til fordel for det første bogstav. |
|||
| ⚫ | |||
* [[Retskrivningsordbogen]] |
|||
Uncialer kan kombineres med at lade et eller flere ord lige efter uncialet være sat med [[kapitæl (typografi)|kapitæler]]. |
|||
* [http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=176819 Den Store Danske Encyklopædi] |
|||
* Dansk Sprognævn |
|||
Skal det gøres ordentligt, bør der være plads omkring uncialet, så man klart kan se, hvad der er et enkelt bogstav eller en del af et ord. |
|||
* Dansk Mediemuseum |
|||
* Grafiker Susanne Sommer, Danmarks Journalisthøjskole |
|||
I modsætning til uncialet er '''[[initial]]et'''. Her er også tale om et bogstav i større størrelse, men det er dekoreret, typisk inden for en ramme, eller "forsiret", det vil sige fra en skrift, der er meget afvigende og dekorativ. |
|||
Begge indledninger stammer fra [[middelalder]]lige håndskrifter, ''[[manuskripter]]'', hvor nye kapitler kunne indledes med bogstaver i en anden farve (normalt rød), bogstaver som var større og fortsatte over flere linjer og som kunne være dekoreret. Dekorationen bestod i mønstre, figurer, planteslyng og rammer. I særligt fine tilfælde med brug af blad[[guld]] eller blad[[sølv]], der kunne poleres. De ædle metaller blev i nogle tilfælde lagt på en let hævet grund, [[gesso]]. Man benyttede dengang betegnelsen initial, mens de fine illustrationer, der kunne hænge sammen med dekorationer, der bredte sig over store dele af siden omtaltes som ''[[miniature]]r'' eller som ''[[Illumineret manuskript|illuminering]]''. Miniature kommer af latin ''minium'', [[mønje]], et giftigt, [[bly]]holdigt rødt [[pigment]]. Illuminering henviser til, at lyset blev reflekteret af de ædle metaller. Et initial kunne være illumineret, men behøvede ikke være det. Mange pigmenter var i sig selv kostbare, f.eks. [[ultramarin]], der fremstilledes af smykkesten [[lapis lazuli]], som stammede fra [[Afghanistan]]. |
|||
| ⚫ | |||
{{kilde bog |forfattere=Nordlunde, C. Volmer og Petersen, Christian |dato=1938 |titel=Selmars Typografi, Haandbog i Satsteknik |sted=København |udgiver=Fagskolen for Boghaandværk |sider=109-112 |sprog=da }} |
|||
{{Commonskat|Uncial}} |
{{Commonskat|Uncial}} |
||
Versionen fra 25. nov. 2021, 00:25
Denne artikel omhandler uncialer i typografi. Betegnelsen bruges også om en gruppe af skrifter, se Uncial (skrift)
Et uncial er inden for typografien et bogstav, der indleder et kapitel, et større afsnit eller en artikel, og som er større end den, der er brugt til brødteksten. Normalt går initialet ned i to-fire linjers sats, der så forskydes mod højre. Sjældnere ses uncialer, der kun går op over 1. tekstlinje. Uncialet er af samme skriftsnit som brødteksten eller i hvert fald i samme stilart. Uncialer kan let fremstilles med tekstbehandlingsprogrammer og DTP-programmer, selv om de finere detaljer (tilpasning af rummet omkring uncialet) kan mangle.
Et uncial bør holde linje med afsnittets første linje. Dets venstre side skal flugte med spaltens venstre kant. Eller mere præcist skal synes at flugte, idet der skal tages hensyn til bogstavets form. Det kan betyde, at dele af bogstavet rager lidt ud forbi spaltens venstrekant.
Hvis det første tegn i et afsnit, der skal udstyres med et uncial, er et anførselstegn, udelades dette til fordel for det første bogstav.
Uncialer kan kombineres med at lade et eller flere ord lige efter uncialet være sat med kapitæler.
Skal det gøres ordentligt, bør der være plads omkring uncialet, så man klart kan se, hvad der er et enkelt bogstav eller en del af et ord.
I modsætning til uncialet er initialet. Her er også tale om et bogstav i større størrelse, men det er dekoreret, typisk inden for en ramme, eller "forsiret", det vil sige fra en skrift, der er meget afvigende og dekorativ.
Begge indledninger stammer fra middelalderlige håndskrifter, manuskripter, hvor nye kapitler kunne indledes med bogstaver i en anden farve (normalt rød), bogstaver som var større og fortsatte over flere linjer og som kunne være dekoreret. Dekorationen bestod i mønstre, figurer, planteslyng og rammer. I særligt fine tilfælde med brug af bladguld eller bladsølv, der kunne poleres. De ædle metaller blev i nogle tilfælde lagt på en let hævet grund, gesso. Man benyttede dengang betegnelsen initial, mens de fine illustrationer, der kunne hænge sammen med dekorationer, der bredte sig over store dele af siden omtaltes som miniaturer eller som illuminering. Miniature kommer af latin minium, mønje, et giftigt, blyholdigt rødt pigment. Illuminering henviser til, at lyset blev reflekteret af de ædle metaller. Et initial kunne være illumineret, men behøvede ikke være det. Mange pigmenter var i sig selv kostbare, f.eks. ultramarin, der fremstilledes af smykkesten lapis lazuli, som stammede fra Afghanistan.
Kilder
Nordlunde, C. Volmer og Petersen, Christian (1938). Selmars Typografi, Haandbog i Satsteknik. København: Fagskolen for Boghaandværk. s. 109-112.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
