Star Wars: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Grammatiske ændringer. Mane = Mange
Tilføjet "ses" i sidste sætning i billedteksten til Darth Vader varmluftsballonen.
Linje 62: Linje 62:


== Computer- og playstation-spil ==
== Computer- og playstation-spil ==
[[File:Darth vader hot air balloon.jpg|thumb|Star Wars universet har inspireret folk over hele verden og referencer optræder mange steder. Her en Darth Vader [[varmluftsballon]].]]
[[File:Darth vader hot air balloon.jpg|thumb|Star Wars universet har inspireret folk over hele verden og referencer optræder mange steder. Her ses en Darth Vader [[varmluftsballon]].]]
Der findes mange [[computerspil]] og [[playstationspil]], hvor historien og miljøet er inspireret af, og udspiller sig i, Star Wars-universet.
Der findes mange [[computerspil]] og [[playstationspil]], hvor historien og miljøet er inspireret af, og udspiller sig i, Star Wars-universet.



Versionen fra 18. apr. 2015, 20:08

Star Wars er en science-fiction saga, som foregår i "en fjern, fjern galakse for meget længe siden". Den første film i serien kom i 1977, og siden har filmene udviklet sig til en decideret franchise der blandt andet rummer seks film, adskillige computerspil, bøger, fanfiktionnoveller, flere fanfilm og meget andet. Universet og historien blev grundlagt af George Lucas, og er bl.a. kendetegnet ved et meget stort fiktivt univers med flere parallelle handlinger og en rig baggrund for historien. Samtidig har filmene en meget stor fanbase over hele verden.

Universet

Star Wars-galaksen (eng. "The Star Wars Galaxy") er den fiktive galakse hvori historien udspiller sig. Informationerne herom er overvejende bestemt af filmene, men også af det officielle udvidede univers, populært kaldet Expanded Universe, der rummer detaljerede optegnelser over racer, våben, planeter og teknologier. Galaksen blev dannet ca. 5 milliarder år før begivenhederne i den første af de seks film ("The Phantom Menace") fandt sted.

Regioner

Star Wars-galaksen er delt op i regioner, her angivet fra galaksens midte:

  • Deep Core med planeter som Byss, Eclipse og Khomm.
  • Core Worlds med planeter som Coruscant og Jumus m.fl.
  • Colonies med planeter som Carida og Fondor.
  • Ekspansionsregionen er det 5. "bælte" i galaksen ud fra Deep Core, og omfatter bl.a. tvillingeplaneterne Rhommamol og Osarian, og det uafhængige Hapes Cluster (skabt efter Imperiets fald), der kan beskrives som intrigefyldte og traditionsbundet aristokrati. Prins Isolder friede til Leia i bogen "Prinsesse Leias bejlere".
  • Inner Rim
  • Mid Rim med planeter som Kashyyyk, Ithor, Bothawui, Rodia og Naboo.
  • Outer Rim er hvor størstedelen af klonkrigen og borgerkrigen bliver udkæmpet. Blandt kendte planeter fra filmene findes bl.a. Tatooine, Hoth og Kamino.

De nævnte områder er inddelt i over tusind sektorer, der er bundet sammen af handelsruter. Coruscant er magtcentret i galaksen, og Outer Rim er et udkantsområde, hvor lovløsheden får friere spil.

Historien

Star Wars følger drengen Anakin Skywalkers vej mod at blive jediridder; hans drøm kommer pludselig indenfor rækkevidde, da Qui-Gon Jinn og hans padawan (Jedi lærling) Obi-Wan Kenobi nødlander på Anakins hjemplanet Tatooine. Det går hurtigt op for Qui-Gon, at Anakin er ganske særlig, og drengens træning i "Kraften" påbegyndes selvom Jedi'ernes råd modsætter sig det. Allerede i en ganske ung alder forelsker Anakin sig i den unge dronning Padmé Amidala; en forelskelse der følger ham på godt og ondt de næste ti år af hans liv. Han genforenes med hende efter et attentat, der kostede Amidalas dobbeltgængers liv, og de gifter sig i hemmelighed selvom dette er forbudt for jedi'er.

Anakin hvirvles mere og mere ind i det politiske liv på regeringsplaneten Coruscant, hvor der viser sig en gammel men meget massiv konspiration mod jedi-ridderne, og Anakin bliver uvidende kastebold mellem Jedi-rådet og senatskansler Palpatine, som viser sig at kende til den mørke side af Kraften - noget jedierne konstant advares imod. Anakin bliver den udløsende faktor for konspirationen som næsten udrydder jedi-ordenen og samtidig indsætter Palpatine som kejser over galaksen. Padmé når uden Anakins vidende at føde tvillinger inden hun dør, nogenlunde samtidigt med at Anakin såres livstruende under en lyssværds-duel med sin gamle læremester, men han reddes af Palpatine og genstabiliseres i Darth Vaders karakteristiske sorte dragt. Vejen er således åben for Palpatine og Vader til at regere det galaktiske Imperium.

Mange år senere er en oprørsalliance dannet, og den unge, iltre Luke Skywalker tilslutter sig mere eller mindre bevidst for at befri Prinsesse Leia sammen med smugleren og stratenrøveren Han Solo. Luke erfarer efter sin påbegyndte træning til jediridder under Yoda, at hans far er Darth Vader. Luke forsøger at overtale Vader til at vende tilbage til den gode side, og det koster næsten hans liv. Luke ender i åben kamp mod Palpatine – en kamp der afsluttes med at Vader kaster Palpatine ned i Dødsstjernens dyb.

Kraften

Et bærende element i filmene er "Kraften". Det er en livskraft som bor i alt levende - noget mere end andet. Særlig kraft-sensitive individer kan optræne sig selv til at manipulere med sine omgivelser, såsom at flytte ting ved tankens kraft, eller påvirke andre personer. Jedi-riddere udvælges som små børn hvis det opdages at de har særlige evner indenfor Kraften, og de træner derpå dette hele livet. De er dog ikke de eneste i Galaksen som arbejder aktivt med Kraften.

Produktion

Kort tid efter George Lucas var færdig med sine studier, instruerede han American Graffiti, der udkom i 1974. Umiddelbart efter begyndte han arbejdet på Star Wars.

A New Hope

Siden begyndelsen modtog George ikke meget støtte, hverken fra venner eller 20th Century Fox. Men George havde tillid til egne evner og agtede at færdiggøre projektet. Castingen tog usædvanligt lang tid, og George ønskede udelukkende at bruge ukendte skuespillere (Harrison Ford var ikke kendt på det tidspunkt), men indså at han blev nødt til at hyre en garvet skuespiller til rollen som Obi-Wan Kenobi. Efter castingen begyndte optagelserne, og alt syntes at modarbejde holdet. Økonomien var presset, vejret var dårligt og Industrial Light & Magic var langt bagud med filmens special effects. Filmens fremtid så sort ud, og 20th Century Fox blev ikke mere imponeret, da holdet blev nødt til at udskyde udgivelse fra julen 1976 til sommeren 1977.

George løb endnu en postuleret risiko, sammenlignet med datidens populære film: Han brugte klassisk musik frem for moderne. Han hyrede John Williams og London Symphony Orchestra, og i samarbejde skabte filmens velkendte og karakteristiske soundtrack.

The Phantom Menace

20 år efter Return of the Jedi besluttede George sig for at skabe den første del af Star Wars-sagaen, i form af de tre første episoder. Til dette ønskede George en helt unik dreng, der kunne spille rollen som den unge Anakin Skywalker overbevisende. I alt blev der foretaget omkring 3.000 interviews – En mængde der til sidst var reduceret til tre, der skulle gennemgå et audition med George Lucas og Natalie Portman. Ved produktionen af The Phantom Menace droppede George også ideen om ukendte skuespillere, og hyrede bl.a. Samuel L. Jackson (Mace Windu) og Liam Nesson (Qui-Gon Jinn).

Skabelsen af Tatooine og unge Skywalkers hjem var delvist foretaget i studie og delvist i Tunesien, hvor holdet har haft bygget en mindre by i bygningsmæssig fuldt størrelsesforhold. Mange dele af byen blev, inklusiv fuldskala modeller af flere podracere, ødelagt under en storm.

Episoderne

George planlagde oprindeligt ni episoder. Fra 1977 til 1983 blev episode fire til seks indspillet og udgivet. De blev instrueret således, at man ikke behøvede at kende forhistorien, og den lod også vente på sig indtil perioden fra 1999 til 2008. De syv episoder figurerer med følgende titler, ordnet efter historiens kronologi:

I 2012 opkøbte Disney-koncernen rettighederne til Star Wars, og har annonceret at de vil lave 3 nye film. Disney har også annonceret at det er J.J. Abrams, der er den nye instruktør, men han vil i samarbejde lave de tre nye film med George Lucas.

Computer- og playstation-spil

Star Wars universet har inspireret folk over hele verden og referencer optræder mange steder. Her ses en Darth Vader varmluftsballon.

Der findes mange computerspil og playstationspil, hvor historien og miljøet er inspireret af, og udspiller sig i, Star Wars-universet.

På det seneste har Lego-koncernen udviklet både legetøj, spil og film i Star Wars universet.

Rollespil

Star Wars er også udgivet i en lang række bøger som Rollespil. Rettighedsindehaveren til rollespilsudgivelser er PT firmaet Wizards of the Coast.

Se også

Wikiquote har citater relateret til:

Kilder

Eksterne henvisninger

Noter