Brede Værk: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Rmir2 (diskussion | bidrag)
95.108 edits
m →‎Eksterne henvisninger: indsat ekstern henvisning
ordret
Linje 15: Linje 15:
|network =
|network =
}}
}}
'''Brede Værk''' er et museum for industrikultur og ligger ved [[Mølleåen]] nord for [[Kongens Lyngby]] i Danmarks største, [[Bygningsfredning|fredede]] industrianlæg. På museet kan man blive guidet rundt af sin egen virtuelle ledsager mellem gamle maskiner, høre hvordan [[Den industrielle revolution|Danmark blev et industrisamfund]] og selv prøve at arbejde ved et [[samlebånd]]. Museets fabriksbygninger ligger midt i naturen med en mølle[[dam]], park og nyttehave med orangeri. De forskellige udstillinger viser den industrielle udvikling, som har ændret danskernes hverdag gennem de seneste århundreder.
'''Brede Værk''' er et museum for industrikultur. Det ligger ved [[Mølleåen]] nord for [[Kongens Lyngby]] i Danmarks største [[Bygningsfredning|fredede]] industrianlæg. Gæster kan blive guidet rundt af sin egen virtuelle ledsager mellem gamle maskiner, høre hvordan [[Den industrielle revolution|Danmark blev et industrisamfund]] og prøve at arbejde ved et [[samlebånd]]. Museets fabriksbygninger ligger midt i naturen med mølle[[dam]], park, nyttehave og orangeri. Forskellige udstillinger viser den industrielle udvikling, som har ændret danskernes hverdag gennem de seneste århundreder.


== Museets udstillinger ==
== Museets udstillinger ==
Museet har fem permanente udstillinger. Derudover arrangerer museet også forskellige særudstillinger. De permanente udstillinger omfatter forskellige udstillinger, der ud fra hver deres synsvinkel, søger at illustrere den industrielle udvikling i Danmark.
Museet har fem permanente udstillinger. Derudover arrangerer museet også særudstillinger. De permanente udstillinger, der fra hver deres synsvinkel illustrerer den industrielle udvikling i Danmark.
[[Fil:Maskine_close_up_Brede_Værk_(2).JPG|thumb|right|Maskine på Brede Værk]]
[[Fil:Maskine_close_up_Brede_Værk_(2).JPG|thumb|right|Maskine på Brede Værk]]
På museet kan man få en ''Aktiv billet'', der gør at man selv kan styre, hvordan man vil opleve museet. Man vælger en person og oplever herefter museet set fra denne person synsvinkel.
Museet sælger en ''Aktiv billet'', der gør, at man selv kan styre, hvordan man vil opleve museet. Man vælger en person og oplever herefter museet set fra denne person synsvinkel.


=== Industrisamfundet ===
=== Industrisamfundet ===
Udstillingen Industrisamfundet fortæller om omstillingen fra landbrugsland til industriland. Da omstillingen foregik over lang tid, fokuserer udstillingen på de konsekvenser, det fik for de danskere der mærkede omstillingen mest direkte, nemlig dem der flyttede fra landet til byen og dermed gik fra at være landarbejdere til, at være fabriksarbejdere.
Udstillingen "Industrisamfundet" fortæller om omstillingen fra landbrugsland til industriland. Omstillingen foregik længe, men udstillingen fokuserer på de konsekvenser, den fik for dem, der mærkede omstillingen mest direkte: dem, der flyttede fra landet til byen: landarbejdere der blev fabriksarbejdere.


=== Fabrikken ===
=== Fabrikken ===
Fabrikken er en udstilling, der fokuserer på hvordan det har været at arbejde på Brede Klædefabrik. Fabrikken står mere eller mindre som den ville have gjort for 70 år siden og det er dermed muligt, at følge med i hvordan produktionen af klæde fandt sted på dette tidspunkt.
Fabrikken er en udstilling, der viser, hvordan det har været at arbejde på Brede Klædefabrik. Fabrikken står mere eller mindre som for 70 år siden, og det er muligt at følge med i, hvordan produktionen af klæde foregik dengang.


=== Industriens vugge ===
=== Industriens vugge ===
Industriens vugge er en udstilling, der tager sit udgangspunkt i [[mølleåen]] og de fabrikker, der i tidens løb har ligget langs hermed. Deriblandt Brede værk, der udover klæde også har produceret såvel krudt som kobber.
Industriens vugge er en udstilling, der tager udgangspunkt i [[mølleåen]] og de fabrikker, der har ligget langs den. Deriblandt Brede Værk, der udover klæde også har produceret krudt og kobber.


=== Krop og forklædning ===
=== Krop og forklædning ===
Udstillingen Krop og forklædning er en udstilling, der retter sig mod modens udvikling i Danmark. En naturlig ting for et museum, der er indrettet i en klædefabrik. Perioden der dækkes er den periode, hvor klædefabrikken har produceret klæde til den danske mode, dvs fra slutningen af 1700-tallet til omkring 1956, da fabrikken lukker. find den digitale version af udstillingen her: http://natmus.dk/brede-vaerk/udstillinger/krop-og-forklaedning/
Udstillingen Krop og Forklædning er en udstilling om modens udvikling i Danmark. En naturlig ting for et museum, der er indrettet i en klædefabrik. Perioden dækker den tid, klædefabrikken producerede klæde til den danske mode: fra slutningen af 1700-tallet til omkring 1956, da fabrikken lukkede. Find den digitale version af udstillingen her: http://natmus.dk/brede-vaerk/udstillinger/krop-og-forklaedning/


=== Maskinen ===
=== Maskinen ===
Endelig har museet forsøgt at give nutidens danskere (og andre) mulighed for at prøve kræfter med en tænkt industriproduktion selv, idet udstillingen ''Maskinen'' er bygget op som et samlebånd, hvor det er meningen at to hold kan dyste mod hinanden ved at levere kuglelejer til "verdensmarkedet" og dermed få en formnemmelse af hvordan det må have været for nogle af de danskere der var arbejdere under industrialiseringen.
Endelig har museet forsøgt at give nutiden mulighed for at prøve kræfter med en tænkt industriproduktion, idet udstillingen ''Maskinen'' er bygget op som et samlebånd, hvor to hold kan dyste mod hinanden ved at levere kuglelejer til "verdensmarkedet" og dermed få en formnemmelse af, hvordan det må have været for dem, der var arbejdere under industrialiseringen.


=== Hovedbygningen ===
=== Hovedbygningen ===
{{uddybende|Brede Hovedbygning}}
{{uddybende|Brede Hovedbygning}}
Brede Hovedbygning kræver, modsat størstedelen af udstillingerne på Brede Værk, entre og sker kun ved guidede ture for grupper som arrangeres hver søndag i sommermånederne.<ref>{{Cite web | title = Brede Hovedbygning | url = http://bredevaerk.natmus.dk/udstillingerne/brede_hovedbygning/ | publisher = [[Nationalmuseet]]}}</ref>
Brede Hovedbygning kræver modsat størstedelen af udstillingerne på Brede Værk entre og sker kun ved guidede ture for grupper. Turene arrangeres hver søndag i sommermånederne.<ref>{{Cite web | title = Brede Hovedbygning | url = http://bredevaerk.natmus.dk/udstillingerne/brede_hovedbygning/ | publisher = [[Nationalmuseet]]}}</ref>
Bygningen er møbleret i 1790'er-stil.
Bygningen er møbleret i 1790'er-stil.


Linje 45: Linje 45:
Brede Værk har en lang historie bag sig.
Brede Værk har en lang historie bag sig.


Langs Mølleåen har der siden [[Middelalderen]] ligget møller, som gennem tiderne har forarbejdet [[kobber]], [[krudt]], korn og [[klæde]] med mere ved hjælp af [[vandkraft]]. Flere af møllerne omtales allerede i [[Roskildebispen]]s [[Jordebog]] fra 1370. Flere møller har navne, der ender på -vad ([[Raadvad]], [[Fuglevad]], Ørevad (senere Ørholm)), hvilket vidner om, at møllerne blev lagt ved datidige vadesteder. Frem til [[Reformationen]] hørte møllerne under Roskildebispen, men gik der efter over til Kronen, som forpagtede dem ud og gav forpagterne [[kongelige privilegier]] (særrettigheder).
Langs Mølleåen har der siden [[Middelalderen]] ligget møller (fabrikker), som har forarbejdet [[kobber]], [[krudt]], korn og [[klæde]] med mere ved hjælp af [[vandkraft]]. Flere af møllerne omtales allerede i [[Roskildebispen]]s [[Jordebog]] fra 1370. Flere møller har navne, der ender på -vad ([[Raadvad]], [[Fuglevad]], Ørevad (senere Ørholm)). Det vidner om, at møllerne blev lagt ved vadesteder. Frem til [[Reformationen]] hørte møllerne under Roskildebispen, men gik derefter over til Kronen, som forpagtede dem ud og gav forpagterne [[kongelige privilegier]] (særrettigheder).


Under [[merkantilisme]]n søgte staten at blive selvforsynende med blandt andet [[krudt]], jernvarer, kobber- og messingtøj, [[papir]] og klæde, og disse varer forarbejdedes – sammen med korn – på møllerne langs Mølleåen. I 1700-tallet omtales Fuglevads mölle, Brede mölle, Nye Mölle, Stampemölle, Fiil Værk (Raadvad fileværk) og Strandmölle. I 1668 blev kornmølle og krudtværk ved Brede Værk nedlagt og et [[hammerværk]] anlagt til produktion af kobber- og messingvarer.
Under [[merkantilisme]]n søgte staten at blive selvforsynende med blandt andet [[krudt]], jernvarer, kobber- og messingtøj, [[papir]] og klæde, og de varer forarbejdedes – sammen med korn – på møllerne langs Mølleåen. I 1700-tallet omtales Fuglevads mölle, Brede mölle, Nye Mölle, Stampemölle, Fiil Værk (Raadvad fileværk) og Strandmölle. I 1668 blev kornmølle og krudtværk ved Brede Værk nedlagt og et [[hammerværk]] anlagt til produktion af kobber- og messingvarer.


Staten virkede aktivt for støtte til udviklingen af datidens fabriksbyer: I 1777 fik [[Peter van Hemert]] tildelt en [[høker]]bevilling, og i 1784 blev der oprettet en skole i tilknytning til Brede fabrikssamfund. I 1801 boede der i alt 111 indbyggere fordelt på 28 hushold i Brede. I 1805 gik van Hemert imidlertid fallit, og efter at værket var blevet overtaget af et bredere interessentskab af handelsmænd afvikledes messingfremstillingen i 1808, mens kobberværket fortsatte driften frem til 1855.
Staten støttede aktivt udviklingen af fabriksbyer: I 1777 fik [[Peter van Hemert]] tildelt en [[høker]]bevilling, og i 1784 blev der oprettet en skole i tilknytning til Brede fabrikssamfund. I 1801 boede der i alt 111 indbyggere fordelt på 28 hushold i Brede. I 1805 gik van Hemert imidlertid fallit, og efter at værket blev overtaget af et bredere interessentskab af handelsmænd afvikledes messingfremstillingen i 1808, mens kobberværket fortsatte driften frem til 1855.


I 1831 købtes imidlertid værket af agent [[Theodor Suhr (grosserer)|Theodor Suhr]] og klædefabrikant [[J.C. Modeweg]], der siden 1810 havde haft produktion af klæde i København. Suhr fortsatte kobberproduktionen, idet han tillige havde [[valseværk|kobbervalseværket]] i [[Frederiksværk]]. Nedlæggelsen af kobberværket i 1855 skyldtes flere forhold, herunder at man i stigende grad gik bort fra at bruge hamrede plader, lige som nye varer af [[støbejern]] og billigt [[Emalje (glasmateriale)|emaljeret]] [[blik]]tøj fortrængte husgeråd af kobber. Endelig indebar [[næringsfriheden]]s indførelse i 1857 at kobberværkernes særrettigheder bortfaldt fra 1861.
I 1831 købtes værket af agent [[Theodor Suhr (grosserer)|Theodor Suhr]] og klædefabrikant [[J.C. Modeweg]], der siden 1810 havde haft produktion af klæde i København. Suhr fortsatte kobberproduktionen, idet han tillige havde [[valseværk|kobbervalseværket]] i [[Frederiksværk]]. Nedlæggelsen af kobberværket i 1855 skyldtes bl.a., at man i stigende grad gik bort fra at bruge hamrede plader, lige som nye varer af [[støbejern]] og billigt [[Emalje (glasmateriale)|emaljeret]] [[blik]]tøj fortrængte husgeråd af kobber. Endelig indebar [[næringsfriheden]]s indførelse i 1857, at kobberværkernes særrettigheder bortfaldt fra 1861.


Modeweg overtog et område vest for åen og anlagde her en klædefabrik ([[J.C. Modeweg & Søn]]). Denne udvidede i de følgende årtier sin produktion, idet varerne blev afsat til skræddermestre og købmænd i provinsen samt offentlige etater som staldetaten og postvæsenet. På Brede Værk blev der således fra 1832 og frem til lukningen i 1956 produceret klæde.
Modeweg overtog et område vest for åen og anlagde her en klædefabrik ([[J.C. Modeweg & Søn]]). De udvidede i de følgende årtier produktionen, idet varerne blev afsat til skræddermestre og købmænd i provinsen samt etater som staldetaten og postvæsenet. På Brede Værk blev der produceret klæde fra 1832 til lukningen i 1956.


Siden [[1960'erne]] har de oprindelige bygninger huset en af [[Nationalmuseet]]s afdelinger, der i sine udstillinger fokuserer på [[dansk industrihistorie]]. Brede Værk fortæller om industrisamfundet i bred forstand både i forhold til produktion, arbejdsliv og hverdagsliv. Brede Værk museet åbnede på ny i maj 2009 med nye udstillinger og muligheder for virtuelle oplevelser ved hjælp af ny teknologi.
Siden [[1960'erne]] har de oprindelige bygninger huset en af [[Nationalmuseet]]s afdelinger, der i sine udstillinger fokuserer på [[dansk industrihistorie]]. Brede Værk fortæller om industrisamfundet i bred forstand: produktion, arbejdsliv og hverdagsliv. Brede Værk museet genåbnede i maj 2009 med nye udstillinger og mulighed for virtuelle oplevelser ved hjælp af ny teknologi.


Industrianlægget Brede Værk giver et indtryk af et fabrikssamfund med arbejderboliger, mesterboliger, fabriksherrens landsted [[Brede Hovedbygning]], spisehus, asyl til børnene, gartneri og park.
Industrianlægget Brede Værk giver et indtryk af et fabrikssamfund med arbejderboliger, mesterboliger, fabriksherrens landsted [[Brede Hovedbygning]], spisehus, asyl til børnene, gartneri og park.

Versionen fra 23. jan. 2017, 14:19

Brede Værk
Brede Værk set fra haven
Generelle informationer
Type Kulturhistorie
Adresse I.C. Modewegsvej, 2800 Kgs. Lyngby
Grundlagt 2009
Direktør Carsten U. Larsen
Eksterne henvisninger
bredevaerk.natmus.dk

Brede Værk er et museum for industrikultur. Det ligger ved Mølleåen nord for Kongens Lyngby i Danmarks største fredede industrianlæg. Gæster kan blive guidet rundt af sin egen virtuelle ledsager mellem gamle maskiner, høre hvordan Danmark blev et industrisamfund og prøve at arbejde ved et samlebånd. Museets fabriksbygninger ligger midt i naturen med mølledam, park, nyttehave og orangeri. Forskellige udstillinger viser den industrielle udvikling, som har ændret danskernes hverdag gennem de seneste århundreder.

Museets udstillinger

Museet har fem permanente udstillinger. Derudover arrangerer museet også særudstillinger. De permanente udstillinger, der fra hver deres synsvinkel illustrerer den industrielle udvikling i Danmark.

Maskine på Brede Værk

Museet sælger en Aktiv billet, der gør, at man selv kan styre, hvordan man vil opleve museet. Man vælger en person og oplever herefter museet set fra denne person synsvinkel.

Industrisamfundet

Udstillingen "Industrisamfundet" fortæller om omstillingen fra landbrugsland til industriland. Omstillingen foregik længe, men udstillingen fokuserer på de konsekvenser, den fik for dem, der mærkede omstillingen mest direkte: dem, der flyttede fra landet til byen: landarbejdere der blev fabriksarbejdere.

Fabrikken

Fabrikken er en udstilling, der viser, hvordan det har været at arbejde på Brede Klædefabrik. Fabrikken står mere eller mindre som for 70 år siden, og det er muligt at følge med i, hvordan produktionen af klæde foregik dengang.

Industriens vugge

Industriens vugge er en udstilling, der tager udgangspunkt i mølleåen og de fabrikker, der har ligget langs den. Deriblandt Brede Værk, der udover klæde også har produceret krudt og kobber.

Krop og forklædning

Udstillingen Krop og Forklædning er en udstilling om modens udvikling i Danmark. En naturlig ting for et museum, der er indrettet i en klædefabrik. Perioden dækker den tid, klædefabrikken producerede klæde til den danske mode: fra slutningen af 1700-tallet til omkring 1956, da fabrikken lukkede. Find den digitale version af udstillingen her: http://natmus.dk/brede-vaerk/udstillinger/krop-og-forklaedning/

Maskinen

Endelig har museet forsøgt at give nutiden mulighed for at prøve kræfter med en tænkt industriproduktion, idet udstillingen Maskinen er bygget op som et samlebånd, hvor to hold kan dyste mod hinanden ved at levere kuglelejer til "verdensmarkedet" og dermed få en formnemmelse af, hvordan det må have været for dem, der var arbejdere under industrialiseringen.

Hovedbygningen

Uddybende Uddybende artikel: Brede Hovedbygning

Brede Hovedbygning kræver modsat størstedelen af udstillingerne på Brede Værk entre og sker kun ved guidede ture for grupper. Turene arrangeres hver søndag i sommermånederne.[1] Bygningen er møbleret i 1790'er-stil.

Historie

Brede Værk har en lang historie bag sig.

Langs Mølleåen har der siden Middelalderen ligget møller (fabrikker), som har forarbejdet kobber, krudt, korn og klæde med mere ved hjælp af vandkraft. Flere af møllerne omtales allerede i Roskildebispens Jordebog fra 1370. Flere møller har navne, der ender på -vad (Raadvad, Fuglevad, Ørevad (senere Ørholm)). Det vidner om, at møllerne blev lagt ved vadesteder. Frem til Reformationen hørte møllerne under Roskildebispen, men gik derefter over til Kronen, som forpagtede dem ud og gav forpagterne kongelige privilegier (særrettigheder).

Under merkantilismen søgte staten at blive selvforsynende med blandt andet krudt, jernvarer, kobber- og messingtøj, papir og klæde, og de varer forarbejdedes – sammen med korn – på møllerne langs Mølleåen. I 1700-tallet omtales Fuglevads mölle, Brede mölle, Nye Mölle, Stampemölle, Fiil Værk (Raadvad fileværk) og Strandmölle. I 1668 blev kornmølle og krudtværk ved Brede Værk nedlagt og et hammerværk anlagt til produktion af kobber- og messingvarer.

Staten støttede aktivt udviklingen af fabriksbyer: I 1777 fik Peter van Hemert tildelt en høkerbevilling, og i 1784 blev der oprettet en skole i tilknytning til Brede fabrikssamfund. I 1801 boede der i alt 111 indbyggere fordelt på 28 hushold i Brede. I 1805 gik van Hemert imidlertid fallit, og efter at værket blev overtaget af et bredere interessentskab af handelsmænd afvikledes messingfremstillingen i 1808, mens kobberværket fortsatte driften frem til 1855.

I 1831 købtes værket af agent Theodor Suhr og klædefabrikant J.C. Modeweg, der siden 1810 havde haft produktion af klæde i København. Suhr fortsatte kobberproduktionen, idet han tillige havde kobbervalseværket i Frederiksværk. Nedlæggelsen af kobberværket i 1855 skyldtes bl.a., at man i stigende grad gik bort fra at bruge hamrede plader, lige som nye varer af støbejern og billigt emaljeret bliktøj fortrængte husgeråd af kobber. Endelig indebar næringsfrihedens indførelse i 1857, at kobberværkernes særrettigheder bortfaldt fra 1861.

Modeweg overtog et område vest for åen og anlagde her en klædefabrik (J.C. Modeweg & Søn). De udvidede i de følgende årtier produktionen, idet varerne blev afsat til skræddermestre og købmænd i provinsen samt etater som staldetaten og postvæsenet. På Brede Værk blev der produceret klæde fra 1832 til lukningen i 1956.

Siden 1960'erne har de oprindelige bygninger huset en af Nationalmuseets afdelinger, der i sine udstillinger fokuserer på dansk industrihistorie. Brede Værk fortæller om industrisamfundet i bred forstand: produktion, arbejdsliv og hverdagsliv. Brede Værk museet genåbnede i maj 2009 med nye udstillinger og mulighed for virtuelle oplevelser ved hjælp af ny teknologi.

Industrianlægget Brede Værk giver et indtryk af et fabrikssamfund med arbejderboliger, mesterboliger, fabriksherrens landsted Brede Hovedbygning, spisehus, asyl til børnene, gartneri og park.

Litteratur

Eksterne henvisninger

Koordinater: 55°47′41″N 12°29′57″Ø / 55.79472°N 12.49917°Ø / 55.79472; 12.49917

Referencer

  1. ^ "Brede Hovedbygning". Nationalmuseet.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Brede_Værk&oldid=8879527"