Carl Nielsen: Forskelle mellem versioner
Fnielsen (diskussion | bidrag) m →Titelfortegnelse: Wikilink |
JGC (diskussion | bidrag) →Eksterne henvisninger: tilføjer {{KomponistBasen}} |
||
Linje 476: | Linje 476: | ||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
{{FD|1865|1931|Nielsen, Carl}} |
{{FD|1865|1931|Nielsen, Carl}} |
||
*{{KomponistBasen|2247}} |
|||
* {{runeberg.org|dbl|12|0215.html Nielsen, August Carl|[[S.A.E. Hagen]]}} |
* {{runeberg.org|dbl|12|0215.html Nielsen, August Carl|[[S.A.E. Hagen]]}} |
||
* {{runeberg.org|blaabog|1910|0314.html Nielsen, Carl}} |
* {{runeberg.org|blaabog|1910|0314.html Nielsen, Carl}} |
Versionen fra 31. jan. 2019, 11:40
- Der er flere personer med dette navn, se Carl Nielsen (flertydig).
Carl Nielsen | |
---|---|
Carl Nielsen ca. 1908 | |
Information | |
Født |
Carl August Nielsen 9. juni 1865 i Sortelung, Nørre Lyndelse, på Fyn |
Død | 3. oktober 1931 i København (66 år) |
Dødsmåde | Selvmord, drab, naturlige årsager |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Gravsted | Vestre Kirkegård |
Bopæl | Frederiksholms Kanal, Frederiksgade, Nyhavn, Nørre Lyndelse Sogn |
Ægtefælle | Anne Marie Carl Nielsen (fra 1891) |
Børn | Anne Marie Telmanyi |
Genre | Strygekvartet, symfoni, opera, kammermusik, orkesterkoncert, sange og vokalværker (kantater) |
Beskæftigelse | Pianist, komponist og dirigent |
Aktive år | 1874 - 1931 |
Instrumenter | |
Klaver, flygel, violin, fløjte, klarinet | |
Kendte værker | |
Forunderligt at sige, Min pige er så lys som rav, Irmelin Rose, Den milde dag er lys og lang, Min Jesus, lad mit hjerte få med flere | |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
http://carlnielsen.org/ | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Carl August Nielsen (9. juni 1865 i Sortelung, Nørre Lyndelse, på Fyn – 3. oktober 1931 i København) var en dansk komponist og dirigent. Han skrev seks symfonier, tre koncerter for hhv. violin, fløjte, klarinet og orkester, to operaer, seks strygekvartetter og anden kammermusik samt flere hundrede sange og andre vokalværker (kantater).
Liv
Han blev født i et fattigt landarbejderhjem på Fyn i Sortelung nær Nørre Lyndelse, syd for Odense. Carl havde 11 søskende, hvoraf flere døde ganske unge. Faderen var maler og tjente ekstra som landsbymusikant. Niels Jørgensen (eller Niels Maler) lærte flere af sine børn at spille violin. Carl viste et særligt stort talent for det. Han kunne spille de store mestre som Mozart og Beethoven. Den lokale musikforening fik ham optaget som blæser i et militærorkester. Her lærte han at spille på en lang række instrumenter og blev forfremmet til korporal. Det åbnede muligheden for en friplads på konservatoriet. Herefter blev han violinist og senere kapelmester i Det Kongelige Kapel. Han er omtalt som sin tids største musikbegavelse i Norden. Han tonesatte alt fra småsange som Jens Vejmand til store symfonier og operaer som Maskarade.
I 1890 modtog Carl Nielsen Det anckerske Legat, der gav ham mulighed for at tage ud på en længere studierejse til Tyskland og Frankrig. I det skandinaviske selskabsliv i Paris mødte han den to år ældre danske billedhugger og maler Anne Marie Carl-Nielsen (født Brodersen, 21. juni 1863 i Sdr. Stenderup – 21. februar 1945 i København). De fejrede en uofficiel bryllupsfest uden papirer 10. april på en restaurant i Paris. Herefter rejste de sammen videre til Italien, hvor de blev viet 10. maj i den engelske kirke i Firenze. Sammen fik de døtrene Irmelin Johanne (Kbh., 9.12.1891-Kbh., 9.9.1974, gift Eggert-Møller) og Anne Marie (4.3.1893-17.4.1983, gift 1918-36 med violinvirtuosen Emil Telmányi) samt sønnen Hans Børge (5.9.1895-1956), der var retarderet. Ingen af Nielsens officielle børn efterlod sig børn.
Men uden for ægteskabet havde Carl Nielsen allerede som 22-årig fået en søn, Carl August Hansen (Kbh. 8.1.1888 – New York, 4.1.1963) med Karen Marie Hansen (4.9.1865-17.3.1949), der var stuepige i København i den opgang Carl Nielsen boede. Carl Nielsen anerkendte aldrig faderskabet, men han hjalp både moderen og sønnen økonomisk. Carl August Hansen lærte som faderen at spille violin og uddannede sig i USA som farmaceut. Moder og søn var i 1901 emigreret til USA, men Carl August vendte i 1912 alene tilbage til København, hvor han i et par år studerede på Det kgl. danske Musikkonservatorium uden at fuldende studierne. Han blev restaurationsmusiker og spillede med en trio i flere sæsoner på et hotel i Skagen. Inden han rejste fra USA, havde han giftet sig og fik senere en datter. Men ligesom faderen havde også han et uægteskabeligt barn med en dansk kvinde. Nielsens forskellige efterkommere optræder i John Fellows underholdende bog "Vil Herren ikke hilse på sin Slægt" (Forlaget Multivers, Kbh. 2005).
Desuden skal Carl Nielsen være far til en datter uden for ægteskabet, Rachel Siegmann (egl. døbt Edith Ragnhild Hansen, Kbh. 12.10.1910 – død 11.9.1969), hvis mor skulle være ansat på Det kgl. Teater. Alt tyder dog på, at Carl Nielsen næppe har været faderen. Rachel blev komponist i mindre målestok. Hidtil er kun tre sange af hende kendt. De blev udgivet i kommission hos Wilhelm Hansens Musikforlag først i 1930'erne.
Carl Nielsen kom ofte på besøg på Damgård ved Fredericia, og her skrev han også flere af sine værker. Livet på Damgård var enkelt og uden moderne bekvemmeligheder bl.a. måtte han gå til en nabogård, når der skulle telefoneres. Efter konstatering af hans hjertesygdom anbefalede hans læge, at han fandt en rolig fritidssyssel - og det blev strikning. På Damgård strikkede Carl Nielsen således bl.a. karklude med røde kanter. Carl Nielsen holdt af ophold på Damgården af flere grunde - en dagligdag med faste spisetider og deltagelse i de daglige sysler på gården samt at gården er beliggende i tilpas afstand fra København, så Carl Nielsen kom kørende i bil. På Damgård findes et mindesmærke for Carl Nielsen skabt af Anne Marie Carl Nielsen.
Sange
Carl Nielsen skrev omkring 350 sange. Han skrev ikke deciderede kunstsange som den gennemkomponerede tyske "Lied", men snarere sange i en folkelig stil (strofiske sange). Det er karakteristisk, at han udelukkende skrev sange til danske tekster. I sine unge år (1887-88) komponerede han nogle få sange til engelske tekster oversat til dansk. I 1914 påtog han sig at skaffe melodier til Johan Borups Dansk Sangbog dels ved selv at komponere melodier, dels ved at lade opgaven gå videre til sine elever.[1] Sammen med Thomas Laub, Oluf Ring og Thorvald Aagaard redigerede han Folkehøjskolens Melodibog (1922), der indeholdt en lang række af hans tidligere udgivne sange. Også en række sange i Den Danske Salmebog har melodi af Carl Nielsen. Selv om han komponerede et utal af salmer, er det kun et fåtal, der er blevet stående. Han var ikke "Barn af Huset", som Thomas Laub formulerede det.
Sangene Vi sletternes sønner og Jens Vejmand er optaget i kulturkanonen.
Monumenter, hæder og eftermæle
1925 blev Carl Nielsen Kommandør af 2. grad af Dannebrogordenen.
Carl Nielsens portræt pryder de gamle danske 100-kronesedler.
Anne Marie Carl-Nielsen skabte flere monumenter for Carl Nielsen samt hans gravmonument på Vestre Kirkegård (1932). Et står på Grønningen i København, et andet i Nørre Lyndelse på Fyn (1933). Her er Carl Nielsen Skolen opkaldt efter ham. Et af Nielsens barndomshjem i byen er indrettet som Carl Nielsen-Museum. I Odense har byens koncerthus navn efter ham. I det er indrettet et "Carl Nielsen Museum". Carl Nielsen Salen på Det Kongelige Teater er opkaldt efter ham.
Monumentet i skellet mellem St. Kongensgade og Grønningen i København forestiller en nøgen ung mand, som spiller på panfløjte. Han er til hest – den vingeløse Pegasus [2]. Ansigtstrækkene er den unge Carl Nielsens.
I Anna og Michael Anchers hjem Anchers Hus i Skagen hænger et portræt af Carl Nielsen. Carl Nielsen besøgte først Skagen i 1906, og maleriet er fra 1890'erne. Der findes desuden malerier af Viggo Johansen 1912, af Julius Paulsen 1931 (Frederiksborgmuseet) og af Sigurd Swane (Odense Museum). Karton af Ejnar Nielsen 1936. Portrætteret af samme i mosaik i Stærekassen samme år. Buste af Anne Marie Carl Nielsen 1938. Træsnit af T. Blom 1900 og K.J. Almqvist 1933.
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat blev oprettet af de to kunstneres døtre i 1957, populært kendt som Carl Nielsen Legatet.[3]
Værker
Dan Fog og Torben Schousboe udgav i 1965 et katalog over Carl Nielsens værker. Værknumrene der følger dette katalog angives oftest med initialerne FS, f.eks. har den 5. symfoni "FS 97". Fortegnelsen er ufuldstændig og behæftet med mange fejl og mangler. Som erstatning for kataloget fra 1965 udsendte Dansk Center for Musikudgivelse i 2014 en digital tematisk-bibliografisk fuldstændig fortegnelse over alle værker, kilder og litteratur (inklusive forskellige versioner af samme værk), Carl Nielsen Works Catalogue, (CNW).[4]
Et af Carl Nielsen meget kendte og populære værker er Tågen Letter for fløjte og harpe, der ofte er hørt i DRs ønskeprogrammer. Selv om mange forbinder musikken med billedet af mosekonebryg og solopgang over bølgende danske kornmarker, er det skrevet til Helge Rodes eventyrspil Moderen i 1920, der handler om Krigen i 1864 og tågen, der har lagt sig over det tabte land.[5]
Carl Nielsen Udgaven
Omkring 1995 konstateredes det, at Carl Nielsens værker ikke var udgivet i en form, som kunne leve op til de krav, der måtte stilles fra musiklivets og musikforskningens side. Det skyldtes bl.a. Carl Nielsens skødesløshed, når det drejede sig om korrekturlæsning og nøjagtighed samt velmenende musiker- og komponistkollegers rettelser i kilderne. Flere af de betydeligste værker forelå kun i håndskrevne kopier, og for de trykte værkers vedkommende var der ofte tale om mangelfulde udgaver.
På denne baggrund oprettedes med støtte fra Kulturministeriet Carl Nielsen Udgaven (1993-2009), som gennemførte et tilbundsgående studium af kilderne til Carl Nielsens musik med henblik på at udgive den første samlede praktisk/videnskabelige udgave af hans værker. Resultatet er 35 bind med tilhørende klaverpartiturer (til operaer, korværker og koncerter), samt stemmemateriale.[6]
Operaer
- Saul og David, 4 akter, (1901-2) tekst af Einar Christiansen, baseret på den gammeltestamentlige beretning
- Maskarade, 3 akter, (1905-6), tekst af Vilhelm Andersen baseret på Ludvig Holbergs komedier som Mascarade
Symfonier
Symfonisk Rhapsodi i F-dur (1. sats af en ufuldendt 1. symfoni) (1890)
- Symfoni nr. 1, g-mol, op. 7 (1891-1892)
- op. 16 De fire Temperamenter (1901-1902)
- op. 27 Sinfonia Espansiva (1910-1911)
- op. 29 Det Uudslukkelige (1914-1916)
- Symfoni nr. 5, op. 50 (1920-1922)
- (uden op.) Sinfonia Semplice (1924-1925)
Andre orkesterværker:
- Suite, op. 1 (a-mol), for strygere (1888, rev. 1889)
- Forspil til "En Aften paa Giske" (A. Munch) (1890)
- Forspil til "Snefrid" (H. Drachmann) (1893)
- Helios-Ouverture, op. 17 (1903)
- Saga-Drøm. Tondichtung, op. 39 (1907/8)
- Andante lamentoso – "Ved en ung Kunstners Baare". For strygere (1910)
- Pan og Syrinx. Naturscene op. 49 (1917-18)
- Rhapsodisk Ourverture "En Fantasirejse til Færøerne" (1927)
- Bøhmisk-dansk Folketone. Strygeork. (1928)
Koncerter
- Violinkoncert, op. 33 (1911)
- Fløjtekoncert (1926, rev. med ny slutning i julen 1926-januar 1927)
- Klarinetkoncert, op. 57 (1928)
Korværker
- Hymnus amoris, op. 12 (A. Olrik/J. L. Heiberg) (1896)
- Søvnen, op. 18, bl. kor og ork. (Johs. Jørgensen) (1903-04)
- Fynsk Foraar, lyrisk humoreske, op. 42, for soli, kor og orkester, (Aage Berntsen) (1921)
- Tre Motetter, op. 55, bl. kor a capella (Bibelen)
Klaverværker
- 2 Carakterstykker (1880'erne)
- 5 Klaverstykker, op. 3 (1890)
- Symfonisk Suite, op. 8 (1894)
- Humoreske Bagateller, op. 11 (1896)
- Fest-Præludium "Ved Aarhundredskiftet" (1900)
- Drømmen om "Glade Jul" (1905)
- Klaverstykke i skuespillet "Forældre" (O. Benzon) (1908)
- Chaconne, op. 32 (1916-17)
- Tema med Variationer, op. 40 (1917)
- Suite, op. 45 "Den luciferiske" (1919)
- Klavermusik for Smaa og Store, hefte 1-2, op. 53 (1929)
- Klaverstykke i C-dur (1930-31?)
- Tre Klaverstykker, op. 59 posth. (1928)
Orgelværker
- 29 Præludier, op. 51 (1929)
- To efterladte Præludier (1930)
- Commotio, op. 58 (1931)
Kammermusik
Blæserkvintet
1. sats af Blæserkvintet, opus 43
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
- Klavertrio, G-dur (1880-83)
- To Fantasistykker, op. 2 for obo og klaver (1890)
- Canto serioso, for horn (ell. cello) & klaver (1913)
- (a) Strygekvartetter
- d-mol (1880-83)
- F-dur (1888) [gået tabt]
- g-mol, [nr. 2] op. 13 (1888, rev. 1898)
- f-mol, [nr. 1] op. 5 (1890)
- Es-dur, [nr. 3] op. 14 (1897-98)
- F-dur, [nr. 4] op. 44 (1906, rev. 1919)
- (b) Kvintetter:
- Strygekvintet, G-dur (1888)
- Serenata in vano ["Forgæves serenade"] for 5 instrumenter (1914)
- Blæserkvintet, op. 43 (1922)
Anden kammermusik
- Violinsonate, G-dur (1880-83)
- Violinsonate nr. 1, A-dur, op. 9 (1895)
- Violinsonate nr. 2, g-mol, op. 35 (1912)
- Præludium og Tema med Variationer, op. 48 for violin (1923)
- Preludio e Presto, op. 52 for violin (1927-8)
Scenemusik
- Snefrid (H. Drachmann) (1893, senere revideret)
- Hr.Oluf han rider – (H. Drachmann) (1906)
- Willemoes (L. C. Nielsen) (1907) [sammen med Emilius Bangert]
- Tove (L. Holstein) (1907-08)
- Hagbarth og Signe (A. Oehlenschlæger) (1910)
- Skt. Hans-Aftenspil (A. Oehlenschlæger) (1913)
- Prolog ved Mindefesten for Shakespeare (H. Rode) (1916)
- Aladdin (A. Oehlenschlæger) (1918-19)
- Moderen, op. 41 (Helge Rode) (1920)
- Hyldest til Holberg (H. H. Seedorff Pedersen) (1922)
- Ebbe Skammelsen (H. Bergstedt) (1925)
- Amor og Digteren (S. Michaëlis) (1930)
Kantater
Carl Nielsen modtog ofte invitationer til at skrive kantater til forskellige lejligheder og anledninger, men komponerede dem ikke altid med "hjertet", snarere med udsigt til lidt ekstra penge:
- Universitetets Aarsfest, op. 24 (1908)
- Sørgefesten for P. S. Krøyer (december 1909)
- Mindefesten for Stormen på Københavns i 1659 (februar 1909)
- Landsudstillingen i Aarhus (maj 1909) [sammen med Emilius Bangert]
- Grosseretsocietets 100-års jubilæum (april 1917)
- Polyteknisk Læreanstalts 100-års jubilæum (1929)
Sange
Carl Nielsens sangproduktion er overvældende. Han udgav 8 sang-hæfter:
- "Musik til 5 Digte af J P Jacobsen", op. 4 (1892)
- [5] "Viser og Vers af J P Jacobsen", op. 6 (1893)
- [6] "Sange af Ludvig Holstein", op. 10 (1897)
- [7] "Strofiske Sange", hefte 1-2, op. 21 (1907)
- [49] "Salmer og Aandelige Sange" (1919)
- "Tyve folkelige Melodier" (1921)
- "Fire folkelige Melodier" (1923)
- "10 danske Smaasange" (1926)
- og redigerede desuden en række sangbøger, der foruden egne sange også indeholder sange af andre komponister:
- En Snes danske Viser, hefte 1-2 (1915 & 1917)- sammen med Thomas Laub
- Melodier til de nyere sangtekster i Johan Borups Dansk Sangbog (1916); ny udgave 1926.
- Folkehøjskolens Melodibog (1. udg. 1922; Tillæg, 1927; 2.udg. 1928)
- Melodier til Sangbogen "Danmark" (1924; senere Ny udgave)
Titelfortegnelse
Årstallet er kompositionsår (omtrentlige)
|
|
Forfatterskab
- Carl Nielsen: Levende Musik, essays og artikler om musik og musikere (København, Martins Forlag, 1925)
- Carl Nielsen: Min Fynske Barndom (Kbh. 1927) – selvbiografiske erindringer indtil han flyttede til København. Bogen er i 1994 frit filmatiseret af Erik Clausen.
- Breve fra Carl Nielsen til Emil B. Sachs (Kbh. 1952)
- Carl Nielsen: Breve (Kbh. 1954) Et udvalg af breve 1890-1931. Red. af Irmelin Eggert-Møller & Torben Meyer.
- Carl Nielsen: "Dagbøger og brevveksling med Anne Marie Carl-Nielsen", 2 bd., Udg. af Torben Schousboe (Kbh. 1983)
- Carl Nielsen: Brevudgaven [samlede breve fra og udvalgte til CN] (ca. 10-12 bind – foreløbig er 1.- 4. bind udkommet (Forlaget Multivers, Kbh. juni 2005, dec. 2006, sept. 2007, maj 2008).
- Carl Nielsen til sin samtid (Artikler og interviews af og med CN), 2 bind + 1 bd. med Noter & Register, udg. af John Fellow (Kbh. 1999).
Se også
- Carl Nielsen 1865-1931 - en film fra 1978
Noter
- ^ "Sange i dagligdagstøjet — fokus på Johan Borup og Borups sangbog". Det Kongelige Bibliotek.
- ^ By og Trafik
- ^ "CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT". Dansk Komponistforening. december 2017. Hentet 2. september 2018.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "Preface: Carl Nielsen Works Catalogue (CNW)". Det Kongelige Bibliotek.
- ^ "Klassikere du skal kende: Carl Nielsen - 'Tågen letter'". DR. 16. august 2016. Hentet 2. september 2018.
- ^ Carl Nielsen Udgavens hjemmeside
Litteratur
- Fritz Crome: "Carl Nielsen" (i: Ord och Bild 1924; s. 315-328)
- Niels Bo Foltmann: "CARL NIELSENS ‘MASKARADE’ og Det Kongelige Teaters scenemusik til Holbergs komedier" (Fund og Forskning 50; København 2011; s. 371-385)
- Bo Foltmann: "DIRIGENTEN CARL NIELSEN OG MUSIKFORENINGEN" (Fund og Forskning, Bind 42 (2003); s. 277-340)
- John Fellow Larsen: "Carl Nielsen, Wien og det europæiske vendepunkt" (Fund og Forskning, Bind 36 (1997); s. 193-251)
- Peter Hauge: "Carl Nielsens første opus. Problemer omkring tilblivelsen og førsteopførelsen af Lille Suite" (Fund og Forskning, Bind 35 (1996); s. 223-237)
- Thomas Mikkelsen: "Carl Nielsen og den græske musik - nogle kilder til belysning af den musikæstetiske konflikt mellem komponisten og hans samtid i begyndelsen af århundredet" (Fund og Forskning, Bind 37 (1998); s. 219-231)
- Elly Bruunshuus Petersen: "CARL NIELSEN, SØVNEN, OPUS 18. EN MUSIKTEKST BLIVER TIL" (Fund og Forskning, Bind 43 (2004); s. 405-422)
Eksterne henvisninger
- Carl Nielsen på KomponistBasen
- Nielsen, August Carl i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 12, 1898), forfattet af S.A.E. Hagen
- Nielsen, Carl i Kraks Blå Bog, udgivet af Ove Krak (1910)
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Carl Nielsen Udgaven Download Her kan man gratis downloade alle bind i Carl Nielsen Udgaven, læse om de enkelte værker, se håndskrevne kilder og trykte kilder
- Carl Nielsen på Bibliografi.dk
- Carl Nielsen på gravsted.dk
- Carl Nielsen 150 år Hjemmeside i anledning af komponistens 150 års fødselsdag i 2015. Udarbejdet af af DR, Det Kongelige Bibliotek, Odense Bys Museer, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Dacapo Records og Carl Nielsen Selskabet
- Carl Nielsen Bibliography 1985-2005 by Kirsten Flensborg Petersen
- Knud Jeppesens forelæsningsrække Carl Nielsen som symfoniker (1951-1954)
- Monument for komponisten Carl Nielsen – beskrivelse fra Københavns Kommunes Vej og Park afdeling.
- Født i 1865
- Døde i 1931
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Personer i Kraks Blå Bog (1910)
- Gravsted.dk
- Komponister fra Danmark
- Selvbiografer fra Danmark
- Romantikkens komponister
- Operakomponister fra Danmark
- Kirkemusikkomponister
- Klassiske komponister fra det 20. århundrede
- Personer med enkeltværker i Kulturkanonen
- Kongelige kapelmusici fra Danmark
- Personer fra Fyn
- Kommandører af Dannebrog
- Dansksprogede forfattere fra Danmark
- Carl Nielsen