Shirin Ebadi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 Shirin Ebadi

Personlig information
Født 21. juni 1947 (76 år) Rediger på Wikidata
Hamedan, Iran Rediger på Wikidata
Nationalitet Iran Iransk
Bopæl London Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Teherans Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Nobel Kvindeinitiativ Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Menneskerettighedsaktivist, fredsaktivist, dommer, jurist, kvinderetsforkæmper, forfatter, advokat, politiker Rediger på Wikidata
Deltog i Dialogue for Catalonia Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Teherans Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Æreslegionen,
Leibniz-Ring-Hannover (2004),
James Parks Morton Interfaith Award (2004),
Nobels fredspris (2003),
æresdoktor ved Universitetet i Lleida (2018) med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris   Fred 2003
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Shirin Ebadi (persisk: شيرين عبادى, født 21. juni 1947 i Hamedan) er en iransk advokat, tidligere dommer, foredragsholder, forfatter og aktivist.

Den 10. oktober 2003 blev Ebadi tildelt Nobels fredspris for sit betydelige og banebrydende arbejde for demokrati og menneskerettigheder, specielt arbejdet for kvinders, børns og flygtninges rettigheder. Hun var den første iraner og den første muslimske kvinde, der modtog prisen,[1] og tusindvis modtog hende i lufthavnen, da hun vendte tilbage fra Paris, efter at modtaget prisen. Reaktionerne i Iran var blandede, entusiastiske støtter hyldede hende i lufthavnen, mens de konservative medier nedtonede prisens betydning og den daværende præsident Mohammad Khatami kritiserede prisen for at være politisk motiveret.[2][3]

I 2009 offentliggjorde Norges Udenrigsminister Jonas Gahr Støre en udtalelse, der oplyste at Ebadis Nobels fredspris var blevet konfiskeret af de iranske myndigheder og at "Det var første gang at en Nobels fredspris var blevet konfiskeret af en statslig myndighed."[4] Iran afviste anklagerne.[5]

Ebadi boede i Teheran, men hun har været i eksil i Storbritannien siden juni 2009, på grund af den stigende forfølgelse iranere, der er regimekritiske.[6][7] I 2004 figurerede hun på Forbes Magazines liste over den "100 mest magtfulde kvinder i verden".[8] Hun figurerer også på en liste over de "100 mest indflydelelsesrige kvinder i historien."[9]

Forfatterskab[redigér | rediger kildetekst]

Ebadi er forfatter til flere populære bøger om sit eget liv og sin politiske kamp. To af de bedst kendte er "Iran awakening"/"Iranske erindringer", som beskriver hendes egen opvækst, karriere, familieliv og politiske kamp i et Iran under store forandringer, og "Until we are free", som fokuserer på de forskellige sager, som hun har arbejdet med igennem sin karriere som menneskerettighedsaktivist.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Iranske erindringer af Shirin Ebadi. Verve Books. 3. juni 2008. ISBN 9788792359032.
  • Until We Are Free (engelsk). Random House. 2016. ISBN 9780812998870.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Profile: Shirin Ebadi". BBC News. 27. november 2009. Hentet 5. maj 2018.
  2. ^ Ramin Mostaghim (1. november 2003). "Words of advice from peace laureate". Teheran: Asia Times. Arkiveret fra originalen 13. september 2018. Hentet 5. maj 2018.
  3. ^ Shirin Ebadi (10. april 2007). Azadeh Moaveni (red.). Iran Awakening: One Woman's Journey to Reclaim Her Life and Country. Random House. s. 256. ISBN 9780812975284.
  4. ^ "Norway says Iran confiscated Ebadi's Nobel". Reuters. 27. november 2009. Hentet 5. maj 2018.
  5. ^ "Iran denies it confiscated Ebadi's Nobel medal". The New York Times. 27. november 2009. Hentet 5. maj 2018.
  6. ^ "Shirin Ebadi: The Activist in Exile". Newsweek. 30. marts 2010. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  7. ^ Anita Kirpalani (1. august 2010). "A Q&A with Nobel Laureate Shirin Ebadi". Newsweek. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  8. ^ "Forbes.com: Forbes 100 Most Powerful Women in the World 2004". 30. juli 2012. Arkiveret fra originalen 30. juli 2012. Hentet 5. maj 2018.
  9. ^ Britannica Educational Publishing (1. oktober 2009). The 100 Most Influential Women of All Time. The Rosen Publishing Group. s. 330-331. ISBN 978-1-61530-058-7. Hentet 15. januar 2012.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Interviews
Video
Billeder